Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 5917
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 1206
Likede indlæg: 10937

Re: Partråden

Indlægaf Bøtte » 5. dec 2017, 04:36

twinkle skrev:
Bøtte skrev:
twinkle skrev:
FruKuk skrev:I forhold til graviditet og sex, så havde jeg det som dig Twinklei begge mine graviditeter. Og efter nr 1 gik der 4 måneder, før jeg var frisk på at prøve igen. Min mand har aldrig beklaget sig. Og hvis han gjorde, ville jeg ærligt have været røv ligeglad. Vi kunne sagtens tale om, at det ville blive skønt, når vi igen kunne knalde, men havde han disket op med tud og beklagelser, havde han fået besked på at finde en anden at tude til.


Jeg tror måske også den måde jeg bliver nødt til at tale med ham om det på er, at lige nu er det simpelthen ikke en mulighed med sex, men at sådan kommer det jo ikke til at være for evigt eller altid.
Men jeg kan også mærke på ham at han kæmper med det her med, at vi snart står og bliver forældre. Han har lidt svært ved at finde sig til rette i det, også selv om graviditeten har været to år undervejs... Så jeg tror måske også det er noget af det, der påvirker ham.


Tror faktisk mange mænd har det sådan, de ved ikke helt hvad der venter og kæresten opfører sig selv ikke som hun plejer, det er nok meget naturligt at blive lidt påvirket på den ene eller anden måde.
Min mand udtrykte ikke de store følelser om min første graviditet. Han vidste ikke helt om han ville med til fødslen osv. Jeg havde virkelig lyst til at tale om det, for jeg synes det var et problem. Men jeg tror faktisk at det han fik tid til at tumle det selv gjorde underværker. For da babyen først meldte sin ankomst (og han var kommet sig over det værste chok over at det skete en måned for tidligt) var han totalt cool og far-agtig. Han tog det hele i stiv arm, selv om
fødslen ikke gik, som de oftest gør og selv om han stod alene med babyen de første timer og havde en kæreste, der var helt slået ud af blodmangel de første mange døgn, så var han altså bare helt inde i rollen, som om han ikke havde bestilt andet.

Selvfølgelig skal du anerkende dib mand i at det er svært med manglende sex og at der sker en omvæltning snart. Men pas på du ikke taler det ihjel - selvfølgelig kender du ham bedst om ved hvordan han er. Men med min mand ville det gøre det værre.


Og jeg anerkender ham 100% i det, men jeg føler også bare det er ret meningsløst at blive ved med at sige det til ham - for hvad skal han bruge det til?
Derfor har jeg forsøgt at kompensere. Og måske har det været utilstrækkeligt, men hvad skulle jeg ellers gøre...

Jeg ved han bliver en fantastisk far, men jeg kan godt forstå hvis hele det her babyshow har smidt ham ind i en mindre “krise” (af mangel på andet at kalde det)


Jeg tænker ikke du har kunnet gøre så meget andet. Med mit indlæg mente jeg egentlig også bare at selvfølgelig skal han anerkendes i det er svært, men måske ikke konstant of hele tiden, for det tror jeg ikke gør det det nemmere, måske endda tværtimod.


Din mand må også acceptere at sådan er det nu lg en periode frem.

Vi hsr to små børn på 1 og 5. Og vores sexliv er altså ikke det samme som for 6 år siden. Jwg tænker der går nogle år, inden det vender tilbage tll hvad det var, for vi har simpelthen for meget at se tll, til at der er overskud til det store i hverdagen. Sådan er det selvfølgelig ikke alle, der har det, men blandt vores venner er det ret almindeligt.
1
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 16996
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3556
Likede indlæg: 41320

Re: Partråden

Indlægaf LaMariposa » 5. dec 2017, 05:01

abcd skrev:
avdotja skrev:Jeg synes absolut ikke du er forkert på den. Jeg bliver så træt af folk der bliver fornærmet over at deres partner ikke nødvendigvis gider stå til rådighed som onaniredskab. Altså; hvad gør folk med den holdning når de er single? Og “fysisk anerkendelse”? Hvad er det overhovedet :forvirret: For mig lyder det som et selvopfundet psykologiterm der bruges af folk der godt har luret at “jeg har lyst, ergo skal min partner dække mine behov” ikke lyder skide charmerede.


De går vel ud og finder noget sex i byen? Men det er vist ikke comme il faut at finde sex i byen når man har en gravid kone derhjemme. Og det er frustrerende for manden ikke længere at føle at kvinden har nogen seksuel interesse i ham. Eller det var det i hvert fald også for mig, hvilket jeg selvfølgelig kæmpede for at undertrykke for at være en god og forstående mand, men helt at undgå at blive lidt vrissen af det indimellem er svært. Det kan man mene er latterligt og ligegyldigt i forhold til kvindens problemer, men sådan er det. Det hjælper ikke at rydde op eller sørge for at alt er klar til at vennerne kommer på besøg, det er spild af tid. Men det kan hjælpe at anerkende at det er frustrerende.


Jeg synes ikke, at det er latterligt eller ligegyldigt. For mig er et velfungerende sexliv noget af det, der er med til at binde os sammen og give ekstra nærhed i en stresset hverdag.

Ikke fordi jeg synes, at man skal have sex, hvis man ikke har lyst. Men ikke at kunne dyrke sex mange måneder er da en ret afgørende ændring i forholdet.
6
:lun: Be brave
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 5624
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 794
Likede indlæg: 15465

Re: Partråden

Indlægaf HappyPaww » 5. dec 2017, 06:23

LaMariposa skrev:
abcd skrev:
avdotja skrev:Jeg synes absolut ikke du er forkert på den. Jeg bliver så træt af folk der bliver fornærmet over at deres partner ikke nødvendigvis gider stå til rådighed som onaniredskab. Altså; hvad gør folk med den holdning når de er single? Og “fysisk anerkendelse”? Hvad er det overhovedet :forvirret: For mig lyder det som et selvopfundet psykologiterm der bruges af folk der godt har luret at “jeg har lyst, ergo skal min partner dække mine behov” ikke lyder skide charmerede.


De går vel ud og finder noget sex i byen? Men det er vist ikke comme il faut at finde sex i byen når man har en gravid kone derhjemme. Og det er frustrerende for manden ikke længere at føle at kvinden har nogen seksuel interesse i ham. Eller det var det i hvert fald også for mig, hvilket jeg selvfølgelig kæmpede for at undertrykke for at være en god og forstående mand, men helt at undgå at blive lidt vrissen af det indimellem er svært. Det kan man mene er latterligt og ligegyldigt i forhold til kvindens problemer, men sådan er det. Det hjælper ikke at rydde op eller sørge for at alt er klar til at vennerne kommer på besøg, det er spild af tid. Men det kan hjælpe at anerkende at det er frustrerende.


Jeg synes ikke, at det er latterligt eller ligegyldigt. For mig er et velfungerende sexliv noget af det, der er med til at binde os sammen og give ekstra nærhed i en stresset hverdag.

Ikke fordi jeg synes, at man skal have sex, hvis man ikke har lyst. Men ikke at kunne dyrke sex mange måneder er da en ret afgørende ændring i forholdet.

Jeg går også rundt og er højgravid og i vores tilfælde er det vist os begge der ikke har den store lyst. Kæresten synes det er sært med maven og er bange for at jeg får ondt (det her er endda andet barn, og ved første barn havde vi slet ikke de issues).
Men det er bare super vigtigt at gøre “andre ting” - og det kompenseres netop ikke ved oprydning og god mad. Men at huske den fysiske berøring, putte lidt i sofaen, et dejlig langt kys og kram i køkkenet osv. er alt sammen med til også at give den fysiske anerkendelse - og ikke mindst, er det jo altså også godt for graviditeten og barnet (det frigiver jo oxytocin).
Synes i hvert fald ikke man skal underkende sin partners behov, uanset om det er kvinden eller manden (i vores tilfælde er det faktisk mig der har sukket lidt efter fysisk kontakt). Og nogle gange indebærer det også, at man måske lige skal “kickstartes” og gå med på lidt hygge uden man nødvendigvis er helt tændt, for som regel opstår lysten jo også. Det gælder i øvrigt for de fleste - uanset graviditet..!
11
Brugeravatar
Flix
Indlæg: 140
Tilmeldt: 22. aug 2016, 19:48
Kort karma: 19
Likede indlæg: 250

Re: Partråden

Indlægaf Flix » 5. dec 2017, 07:10

Jeg tror, vi har haft sex én gang, siden vi lavede vores søn, som nu er 3 1/2 måned og vores 2. barn. Jeg havde slet ikke lyst, da maven blev stor, og efter fødslen er jeg bare ikke blevet klar endnu. Jeg ammer, og ligesom med min datter, føles det bare helt forkert at bruge min krop til andet end mit barn lige nu. Jeg kommer til at skulle tage mig sammen for at få gang i det igen, men indtil da er vi heldigvis gode til kys og kram og masser af kærlige ord.
Min kæreste er så tålmodig, men han er også lige så træt som mig, når begge børn endelig sover :D
1
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 3974
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 328
Likede indlæg: 6360

Re: Partråden

Indlægaf twinkle » 5. dec 2017, 07:13

abcd skrev:
avdotja skrev:Jeg synes absolut ikke du er forkert på den. Jeg bliver så træt af folk der bliver fornærmet over at deres partner ikke nødvendigvis gider stå til rådighed som onaniredskab. Altså; hvad gør folk med den holdning når de er single? Og “fysisk anerkendelse”? Hvad er det overhovedet :forvirret: For mig lyder det som et selvopfundet psykologiterm der bruges af folk der godt har luret at “jeg har lyst, ergo skal min partner dække mine behov” ikke lyder skide charmerede.


De går vel ud og finder noget sex i byen? Men det er vist ikke comme il faut at finde sex i byen når man har en gravid kone derhjemme. Og det er frustrerende for manden ikke længere at føle at kvinden har nogen seksuel interesse i ham. Eller det var det i hvert fald også for mig, hvilket jeg selvfølgelig kæmpede for at undertrykke for at være en god og forstående mand, men helt at undgå at blive lidt vrissen af det indimellem er svært. Det kan man mene er latterligt og ligegyldigt i forhold til kvindens problemer, men sådan er det. Det hjælper ikke at rydde op eller sørge for at alt er klar til at vennerne kommer på besøg, det er spild af tid. Men det kan hjælpe at anerkende at det er frustrerende.


Jeg er godt klar over, at det at jeg ordner de praktiske ting i hjemmet mv. ikke løser problemet. Men når en partner bliver med ved at efterspørge noget man ikke kan imødekomme på det givne tidspunkt, og han heller ikke mener at alternativer er godt nok, hvad skal man så gøre som den part, der egentlig er skyld i problemet....?
Jeg kan anerkende ham herfra og til månen i, at det er mega frustrerende, men selv det kommer til at lyde/virke hult på et eller andet tidspunkt (i hvert fald i min optik).
0
B - 20.01.18 :dåne:
O - 03.07.20 :lun:
Buller
Indlæg: 1176
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 85
Likede indlæg: 1800

Re: Partråden

Indlægaf Buller » 5. dec 2017, 07:21

Det er da ikke dig "der er været skyld i problemet". I har formentlig været 2 om at blive gravide, og du står så med alle de fysiske påvirkninger. Så tillader han sig endda at tude over at det er synd for ham? Hold da op, jeg ville absolut ikke få forståelsessyge overfor den slags.

Vi er selv nygravide og jeg har kvalme og træthed etc. Hvis min mand begyndte at få ondt af sig selv fordi jeg har det dårligt.... det ville jeg slet ikke gide. Du godeste et skvat.
3
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 3974
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 328
Likede indlæg: 6360

Re: Partråden

Indlægaf twinkle » 5. dec 2017, 07:22

Jeg giver op på at multiquote, jeg lærer det aldrig :gisp:

Jeg vil bare lige uddybe, at det ikke er fordi vi slet ikke har fysisk kontakt m. kys, kram osv.
Som jeg også har skrevet i er svar længere tilbage, så har jeg foreslået alternativer til sex, men det har min mand ikke været interesseret i.
0
B - 20.01.18 :dåne:
O - 03.07.20 :lun:
Brugeravatar
Raenil
Indlæg: 2531
Tilmeldt: 27. nov 2016, 10:50
Kort karma: 128
Geografisk sted: Silkeborg
Likede indlæg: 8488

Re: Partråden

Indlægaf Raenil » 5. dec 2017, 08:30

Sex er vigtigt, ingen tvivl om det. Men behovsudsættelse (uden for megen brok) når man har en gravid kone er også.
En partner kan jo miste lysten/muligheden for sex af mange årsager - sygdom, stress, depression, graviditet. Det er - i min verden - helt naturligt at forholde sig til på en voksen måde. Og i vores ægteskab er den måde altså at hjælpe den anden ovenpå igen. Og det kan godt tage lang tid.
I vores tilfælde - 3 børn på 6 år - har sexlivet da været noget op og ned, og i perioder meget ned. Vi ligger meget i ske, og det er også fantastisk.

Det jeg nok forsøger at sige er, at hvis en kammerat kom til mig og klagede sig over sin hustru og deres ægteskabelige samliv under graviditeten, ville jeg bede ham tage sig sammen og blive voksen. Han har selv puttet barnet derind.
Men nu er det jo desværre ikke din kæreste der har skrevet.
13
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40586

Re: Partråden

Indlægaf Akehurst2 » 5. dec 2017, 09:08

FletpArkett skrev:Interessant diskussion her. Nu skriver jeg lige noget som sikkert ikke bliver populært, men er der slet ikke nogen der engang imellem dyrker sex for partnerens skyld - udelukkende? Der lige "tager én for holdet" som man siger - fordi sex er SÅ vigtigt for intimiteten og nærheden og bekræftelsen i et forhold.
Jeg elsker sex med min kæreste, men sagen er, at nu hvor der begynder at gå hverdag i den, kan jeg godt fornemme, at han har et større behov end jeg. Jeg tænker de dage hvor han er megatændt og jeg måske ikke er, at jeg bare glider med i det. Nogen gange får jeg lyst - og andre gange gør jeg ikke, men så nyder jeg bare at være tæt på ham.

Jeg tror sex er ualmindelig vigtigt for et velfungerende forhold. Betyder ikke, at jeg aldrig siger nej men jeg overvejer altid lige, om jeg mon ikke godt kunne finde en lyst, fordi sex, i mine øjne i hvertfald, er afgørende for især intimiteten i forholdet. Jeg har selv været i et forhold med en partner der var nærmest asexuel og hvor den del manglede på en sund og naturlig måde, og jeg ved hvad det gjorde ved mig, mit selvværd og forholdet, ikke at blive bekræftet sexuelt af min partner og mangle den tæthed og intimitet. Det vil jeg simpelthen ikke byde mit forhold og min partner. Jeg mener ikke der går noget af mig fordi, jeg gør det uden egentlig at have lyst engang imellem.


Om man "tager en for holdet" eller ej tror jeg afhænger meget af, hvor meget "ikke-lyst" man har.

Jeg kan godt overtale mig selv, selvom jeg egentlig ikke har decideret lyst, fordi jeg trods alt ikke har ikke-lyst (så siger jeg nej) og fordi jeg ved, at jeg altid nyder nærheden og som regel altid får lyst når vi går i gang. Så det er indimellem en slags pligtsex, men ikke så meget pligt over for min mand, men overfor mig selv og forholdet og nærheden og intimiteten - for jeg synes det forsvinder, hvis vores sexliv går i stå.
7
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 7787
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 574
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 19143

Re: Partråden

Indlægaf Hunkat » 5. dec 2017, 09:17

FletpArkett skrev:Interessant diskussion her. Nu skriver jeg lige noget som sikkert ikke bliver populært, men er der slet ikke nogen der engang imellem dyrker sex for partnerens skyld - udelukkende? Der lige "tager én for holdet" som man siger - fordi sex er SÅ vigtigt for intimiteten og nærheden og bekræftelsen i et forhold.
Jeg elsker sex med min kæreste, men sagen er, at nu hvor der begynder at gå hverdag i den, kan jeg godt fornemme, at han har et større behov end jeg. Jeg tænker de dage hvor han er megatændt og jeg måske ikke er, at jeg bare glider med i det. Nogen gange får jeg lyst - og andre gange gør jeg ikke, men så nyder jeg bare at være tæt på ham.

Jeg tror sex er ualmindelig vigtigt for et velfungerende forhold. Betyder ikke, at jeg aldrig siger nej men jeg overvejer altid lige, om jeg mon ikke godt kunne finde en lyst, fordi sex, i mine øjne i hvertfald, er afgørende for især intimiteten i forholdet. Jeg har selv været i et forhold med en partner der var nærmest asexuel og hvor den del manglede på en sund og naturlig måde, og jeg ved hvad det gjorde ved mig, mit selvværd og forholdet, ikke at blive bekræftet sexuelt af min partner og mangle den tæthed og intimitet. Det vil jeg simpelthen ikke byde mit forhold og min partner. Jeg mener ikke der går noget af mig fordi, jeg gør det uden egentlig at have lyst engang imellem.


Nu har jeg ikke været gravid, så jeg kan ikke svare i forhold til de gener/følelser som en baby kan fremkalde i forbindelse med sexlyst.
For mig er svaret både ja og nej. Ja på den måde at jeg nogle gange ikke siger nej tak selvom jeg egentlig er alt for træt og kørt ned for i dag, nogle gange giver det pote, andre gange når vi lidt derhenad uden at der rigtig sker noget for mig og så må jeg jo trække stikket. Jeg ved ikke om jeg ville kalde det ingen sexlyst i de situationer, nærmere lille lyst. Jeg kan også sagtens have det fint med at han får en orgasme og jeg ikke gør, på den måde er det ikke noget-for-noget i min verden.

Men hvis jeg slet ikke havde lyst, eller var decideret fysisk dårlig... så nej. Under ingen omstændigheder ville jeg tage en for holdet.

Og undskyld mig, men jeg kan da virkelig godt forstå at manglende sexlyst kan blive til nærmest modvilje når twinkel HAR foreslået alternativer og bare får surmulen tilbage uden at manden selv prøver at komme med løsningsforslag. Så ville jeg faktisk blive kontrær og da først SLET ikke gide have sex med ham.
1
L'enfer, c'est les autres

First debat-mover :rock:

Persnikedy skrev
Hun er så på tværs at de skal have fat i de slæbebåde fra Suez kanalen
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 3974
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 328
Likede indlæg: 6360

Re: Partråden

Indlægaf twinkle » 5. dec 2017, 09:22

Mig bekendt taler han ikke med nogen af sine kammerater om hans frustration, men jeg ved det faktisk ikke. Det kunne jeg jo godt være undersøgende på :gruble:

Jeg er 100% enig i, at sex er vigtigt for et forhold, men det ændrer ikke på hvordan jeg lige nu har det med tanken om sex. Jeg ville gladeligt tage en for holdet (det har vi da begge gjort et par gange i løbet af vores 9 år lange forhold), men det handler ikke “bare” om at jeg ikke har lyst. Det handler om, at jeg - lige nu - føler, at sex er totalt grænseoverskridende og faktisk på grænsen til det frastødende. Og det har intet med min mand, hans fysik eller hans person at gøre på nogen måde. Men når jeg har det sådan, er det ikke noget jeg bare kan undertrykke/skubbe til side.

Efter vi har fik taget hul på emnet her for et par dage siden virker det som om, at hans humør langsomt er forbedret. Han vrisser i hvert fald langt mindre, og har en lidt længere lunte/mere tålmodighed.
10
B - 20.01.18 :dåne:
O - 03.07.20 :lun:
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 7787
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 574
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 19143

Re: Partråden

Indlægaf Hunkat » 5. dec 2017, 09:39

FletpArkett skrev: Min erfaring er bare at sex bare utroligt vigtigt og fungerer sexlivet ikke over en lang periode, får det konsekvenser af en art.


Jamen vi er helt enige og det bliver bare SÅ nemt en ond spiral hvor man kan få kørt hinanden og sig selv helt op i en spids af modvilje og nederlag og sårede følelser. Det var lidt det jeg prøvede at hentyde i forhold til at Twinkel måske kunne ende med at føle decideret modlyst og uvilje mod sin mand. Man skal selvfølgelig gøre hvad man kan for at imødekomme hinanden men det er bare rædselsfuldt at stå på begge sider i sådan en situation.

Jeg er selv sygemeldt med stress og er i periode HELT nede og ligge på gulvet rent mentalt, nogle gange også fysisk. Og man skal satme ha' selvtilliden i orden for ikke at føle sig som en rådden kæreste når man ikke har haft rigtig lyst til sex i månedsvis. Jeg kan sagtens selv fylde skyldfølelse på og så kører spirallen eller bare. Det er nogle gange næsten uhyggeligt hvad det kan gøre ved folk som ellers holder af hinanden. :boo:
0
L'enfer, c'est les autres

First debat-mover :rock:

Persnikedy skrev
Hun er så på tværs at de skal have fat i de slæbebåde fra Suez kanalen
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8940
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1052
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18169

Re: Partråden

Indlægaf Mi55y » 5. dec 2017, 09:47

Jeg tænker, at der er forskel på at have direkte ulyst og så at have mere lyst til noget andet. Hvis man har smerter eller kropslede, føler sig deprimeret eller andet i den retning, så kunne jeg ikke finde på at "tage en for holdet". Men hvis man egentlig havde set frem til at lægge i ske foran sofaen til en god film, men man kan mærke, at partneren er frisk på lidt mere, så kan jeg godt tænke: Nå ja, hvad fanden. Og så får jeg altid selv lyst.

Jeg er pt. i et forhold, hvor jeg har mest lyst, så herhjemme er jeg altid på, når manden viser tegn til leg. Men jeg har da bøvlet lidt med at føle mig afvist tidligere i vores forhold. Det talte vi om, og jeg har nu en forståelse for, hvorfor han fungerer som han gør, og det gør det meget nemmere at acceptere, at jeg får lidt mindre sex, end jeg måske godt kunne tænke mig i en perfekt verden.
2
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Partråden

Indlægaf Slettet bruger » 5. dec 2017, 14:41

twinkle skrev:Jeg er godt klar over, at det at jeg ordner de praktiske ting i hjemmet mv. ikke løser problemet. Men når en partner bliver med ved at efterspørge noget man ikke kan imødekomme på det givne tidspunkt, og han heller ikke mener at alternativer er godt nok, hvad skal man så gøre som den part, der egentlig er skyld i problemet....?
Jeg kan anerkende ham herfra og til månen i, at det er mega frustrerende, men selv det kommer til at lyde/virke hult på et eller andet tidspunkt (i hvert fald i min optik).


Jeg tror ikke du skal gøre noget - i hvert fald ikke som forsøg på at løse problemet. Hvis han går og brokker sig over den manglende sex hver anden dag, synes jeg han må tage sig lidt sammen. Hvis han kun har afleveret enkelte stikpiller om det, synes jeg du skal bære over med det og ikke tage det så tungt. Og det kan være det er god øvelse til når barnet kommer, det er vist ikke uhørt at nybagte forældre i søvnmangel kommer til at sige ting til hinanden som ikke er så pæne, og som de ikke rigtigt mener.
4
Brugeravatar
FruKuk
Indlæg: 5645
Tilmeldt: 16. sep 2015, 18:05
Kort karma: 927
Likede indlæg: 10021

Re: Partråden

Indlægaf FruKuk » 5. dec 2017, 15:36

Under mine graviditeter var det totalt udelukket, at jeg "havde taget en for holdet" - ikke på vilkår, om jeg ville lade min mand sætte sig selv i en situation, hvor han gjorde noget, der kom til at føles grænseoverskridende for mig, han ville blive SÅ ked af det, hvis han fandt ud af det.

Og generelt så synes jeg også, at et velfungerende sexliv er vigtigt, men 9-12 måneder uden sex grundet en graviditet eller sygdom bør i min optik ikke vælte et ellers velfungerende parforhold.
8

Tilbage til "Forhold og sex"