Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 3974
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 328
Likede indlæg: 6360

Re: Partråden

Indlægaf twinkle » 2. dec 2017, 17:43

Jeg har brug for nogle inputs, for jeg kan ikke finde ud af, om det er mig der er den “forkerte” part i den her konflikt, eller hvordan jeg kan være med til at løse den, for den sags skyld.

Jeg er gravid, med ca. 6 uger til termin. Hele graviditeten har min sexlyst været ikke eksisterende. Oven i det har jeg haft det rigtigt svært med tanken om at blive rørt på en seksuel måde på eller omkring maven, fordi... ja.

Jeg ved godt det er en frustration for min mand, at jeg ikke har lyst til sex. For sex betyder meget for ham på den måde, at han føler at han får fysisk anerkendelse. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har været god til at komplimentere ham på det fysiske, for det er ikke der jeg har haft mit fokus.

I dag havde vi så en større konfronation. Han gjorde noget (kan faktisk ikke huske hvad), hvilket jeg bemærkede var ret utiltrækkende. Og så fik han sagt noget i stil med, at det var jo ligemeget, når jeg alligevel ikke gad have sex med ham. Og så kørte den ellers derfra. Jeg følte mig ramt, for jeg ved godt det er en frustration for ham, men jeg har sådan set ikke tænkt mig at have sex med ham, når jeg ikke har lyst.

Jeg fortalte ham, at jeg forsøger at kompensere på andre måder. Nu hvor jeg er gået på barsel står jeg for al rengøring, mad, indkøb, tøjvask mv., så han ikke skal tænke på det når han kommer hjem fra en 45 timers arbejdsuge. Jeg forsøger at lave hans livretter, have huset fyldt op med hans yndlingssnacks osv. Han sover så længe han har lyst når han har fri, gamer så meget han vil, går ud med drengene når han vil, uden at jeg begrænser ham i det eller påtaler, om han nu skal af sted igen.
Men det er ikke godt nok. For han kan ikke få pik-i-hul.

Så vi er kommet ind på lidt af en blind vej, og jeg aner ikke mine levende råd. Og jeg er ked af det (hvilket hormonerne ikke ligefrem hjælper på...)
0
B - 20.01.18 :dåne:
O - 03.07.20 :lun:
Summer
Indlæg: 996
Tilmeldt: 18. jun 2017, 20:45
Kort karma: 47
Likede indlæg: 1314

Re: Partråden

Indlægaf Summer » 2. dec 2017, 19:26

Er godt og grundigt irriteret.
Min kæreste har lige meddelt, at hans forældre i morgen kører til Hobro, da hans fars bil skal laves (de bor på Sjælland og vi i Jylland). Da det jo så er rimeligt langt hjemmefra de skal i morgen, så er vi i tvivl om, om de forventer at de skal overnatte hos os. Og det irriterer mig grænseløst, da vi begge står og skal på arbejde/i skole mandag morgen - og jeg har derudover travlt med en eksamen, skole og arbejde. Mine weekender er derfor også det eneste tidspunkt, hvor jeg kan få lidt ro på og koble en lille smule af. Ligeledes har jeg også sagt til manden, at jeg ikke gider det med at have gæster overnattende når det er hverdag næste dag.
Det er selvfølgelig ikke min kærestes skyld hvis hans forældre står her imorgen foran vores dør og vil overnatte (han fik det først at vide her til aften, at de kører til Hobro). Men jeg ved, at jeg vil have svært ved at skjule min frustration og lade det gå udover ham.
0
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 6650
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 865
Likede indlæg: 18832

Re: Partråden

Indlægaf Æble » 2. dec 2017, 19:39

Summer skrev:Er godt og grundigt irriteret.
Min kæreste har lige meddelt, at hans forældre i morgen kører til Hobro, da hans fars bil skal laves (de bor på Sjælland og vi i Jylland). Da det jo så er rimeligt langt hjemmefra de skal i morgen, så er vi i tvivl om, om de forventer at de skal overnatte hos os. Og det irriterer mig grænseløst, da vi begge står og skal på arbejde/i skole mandag morgen - og jeg har derudover travlt med en eksamen, skole og arbejde. Mine weekender er derfor også det eneste tidspunkt, hvor jeg kan få lidt ro på og koble en lille smule af. Ligeledes har jeg også sagt til manden, at jeg ikke gider det med at have gæster overnattende når det er hverdag næste dag.
Det er selvfølgelig ikke min kærestes skyld hvis hans forældre står her imorgen foran vores dør og vil overnatte (han fik det først at vide her til aften, at de kører til Hobro). Men jeg ved, at jeg vil have svært ved at skjule min frustration og lade det gå udover ham.


Hvorfor spørger han dem ikke hvad de har tænkt sig? Det værste ved den situation du beskriver ville for mig være at jeg ikke vidste om jeg skulle have overnattende gæster.
1
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Partråden

Indlægaf Zombie » 2. dec 2017, 20:13

twinkle skrev:Jeg har brug for nogle inputs, for jeg kan ikke finde ud af, om det er mig der er den “forkerte” part i den her konflikt, eller hvordan jeg kan være med til at løse den, for den sags skyld.

Jeg er gravid, med ca. 6 uger til termin. Hele graviditeten har min sexlyst været ikke eksisterende. Oven i det har jeg haft det rigtigt svært med tanken om at blive rørt på en seksuel måde på eller omkring maven, fordi... ja.

Jeg ved godt det er en frustration for min mand, at jeg ikke har lyst til sex. For sex betyder meget for ham på den måde, at han føler at han får fysisk anerkendelse. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har været god til at komplimentere ham på det fysiske, for det er ikke der jeg har haft mit fokus.

I dag havde vi så en større konfronation. Han gjorde noget (kan faktisk ikke huske hvad), hvilket jeg bemærkede var ret utiltrækkende. Og så fik han sagt noget i stil med, at det var jo ligemeget, når jeg alligevel ikke gad have sex med ham. Og så kørte den ellers derfra. Jeg følte mig ramt, for jeg ved godt det er en frustration for ham, men jeg har sådan set ikke tænkt mig at have sex med ham, når jeg ikke har lyst.

Jeg fortalte ham, at jeg forsøger at kompensere på andre måder. Nu hvor jeg er gået på barsel står jeg for al rengøring, mad, indkøb, tøjvask mv., så han ikke skal tænke på det når han kommer hjem fra en 45 timers arbejdsuge. Jeg forsøger at lave hans livretter, have huset fyldt op med hans yndlingssnacks osv. Han sover så længe han har lyst når han har fri, gamer så meget han vil, går ud med drengene når han vil, uden at jeg begrænser ham i det eller påtaler, om han nu skal af sted igen.
Men det er ikke godt nok. For han kan ikke få pik-i-hul.

Så vi er kommet ind på lidt af en blind vej, og jeg aner ikke mine levende råd. Og jeg er ked af det (hvilket hormonerne ikke ligefrem hjælper på...)


Problemet er lidt, at du giver ham noget han ikke har bedt om, som kompensation for noget helt relateret, han føler et behov for. Det svarer til, at du beder om smertestillende og i stedet får noget imod kløe, og den anden person bliver irriteret over, at du ikke sætter pris på det kløestillende, de har skaffet dig.

Det er dejligt du gør de ting for din kæreste, men med mindre I har aftalt det, er det ikke en byttehandel hvor han skal deale med sin seksuelle frustration selv.

Nu spørger jeg rent ud - har han gode muligheder for at onanere, evt foran computeren eller med sin telefon i hånden (adgang til porno)?
Hvis du altid er hjemme, har han jo heller ikke fred til at tage trykket selv.
Måske skulle I have en stille og rolig snak om det, og alternativer (eks. kan du hjælpe med et handjob, evt med en lille vibrator for variation? Ville det være ok for dig?), det kan også bare være at han 2-3 gange om ugen har fred en times tid efter at være kommet hjem fra arbejde, hvor du sender en sms inden du kommer hjem, så han har fred til at onanere og ikke frygter, du pludselig kommer uventet.
7
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 3974
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 328
Likede indlæg: 6360

Re: Partråden

Indlægaf twinkle » 2. dec 2017, 21:29

Maanii skrev:
twinkle skrev:Jeg har brug for nogle inputs, for jeg kan ikke finde ud af, om det er mig der er den “forkerte” part i den her konflikt, eller hvordan jeg kan være med til at løse den, for den sags skyld.

Jeg er gravid, med ca. 6 uger til termin. Hele graviditeten har min sexlyst været ikke eksisterende. Oven i det har jeg haft det rigtigt svært med tanken om at blive rørt på en seksuel måde på eller omkring maven, fordi... ja.

Jeg ved godt det er en frustration for min mand, at jeg ikke har lyst til sex. For sex betyder meget for ham på den måde, at han føler at han får fysisk anerkendelse. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har været god til at komplimentere ham på det fysiske, for det er ikke der jeg har haft mit fokus.

I dag havde vi så en større konfronation. Han gjorde noget (kan faktisk ikke huske hvad), hvilket jeg bemærkede var ret utiltrækkende. Og så fik han sagt noget i stil med, at det var jo ligemeget, når jeg alligevel ikke gad have sex med ham. Og så kørte den ellers derfra. Jeg følte mig ramt, for jeg ved godt det er en frustration for ham, men jeg har sådan set ikke tænkt mig at have sex med ham, når jeg ikke har lyst.

Jeg fortalte ham, at jeg forsøger at kompensere på andre måder. Nu hvor jeg er gået på barsel står jeg for al rengøring, mad, indkøb, tøjvask mv., så han ikke skal tænke på det når han kommer hjem fra en 45 timers arbejdsuge. Jeg forsøger at lave hans livretter, have huset fyldt op med hans yndlingssnacks osv. Han sover så længe han har lyst når han har fri, gamer så meget han vil, går ud med drengene når han vil, uden at jeg begrænser ham i det eller påtaler, om han nu skal af sted igen.
Men det er ikke godt nok. For han kan ikke få pik-i-hul.

Så vi er kommet ind på lidt af en blind vej, og jeg aner ikke mine levende råd. Og jeg er ked af det (hvilket hormonerne ikke ligefrem hjælper på...)


Jeg tænker I skal have en snak om hvordan du kan hjælpe ham med at føle sig elsket og værdsat på en måde der ikke overskrider dine grænser, så du ikke slider dig selv op på noget han slet ikke opfanger eller værdsætter.

Jeg tænker det er vigtigt du giver udtryk for at du synes han er en dejlig og sexet mand, og at du glæder dig til at få gang i den del af jeres liv igen, så han ikke føler det som en afvisning af ham som mand og mere som en konsekvens af dine omstændigheder.


Jeg tænker du har ret.
Jeg kan dog bare allerede nu mærke, at jeg bliver vildt irriteret, for det er faktisk en fælles beslutning at vi vil have det her barn. Med de ændringer, det nu medfører - også de knapt så fede. Det er som om, at han slet ikke har skænket det en tanke, at tingene måske ville ændre sig :gisp:
0
B - 20.01.18 :dåne:
O - 03.07.20 :lun:
JoyNips
Indlæg: 12053
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Partråden

Indlægaf JoyNips » 2. dec 2017, 21:33

twinkle skrev:
Maanii skrev:
twinkle skrev:Jeg har brug for nogle inputs, for jeg kan ikke finde ud af, om det er mig der er den “forkerte” part i den her konflikt, eller hvordan jeg kan være med til at løse den, for den sags skyld.

Jeg er gravid, med ca. 6 uger til termin. Hele graviditeten har min sexlyst været ikke eksisterende. Oven i det har jeg haft det rigtigt svært med tanken om at blive rørt på en seksuel måde på eller omkring maven, fordi... ja.

Jeg ved godt det er en frustration for min mand, at jeg ikke har lyst til sex. For sex betyder meget for ham på den måde, at han føler at han får fysisk anerkendelse. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har været god til at komplimentere ham på det fysiske, for det er ikke der jeg har haft mit fokus.

I dag havde vi så en større konfronation. Han gjorde noget (kan faktisk ikke huske hvad), hvilket jeg bemærkede var ret utiltrækkende. Og så fik han sagt noget i stil med, at det var jo ligemeget, når jeg alligevel ikke gad have sex med ham. Og så kørte den ellers derfra. Jeg følte mig ramt, for jeg ved godt det er en frustration for ham, men jeg har sådan set ikke tænkt mig at have sex med ham, når jeg ikke har lyst.

Jeg fortalte ham, at jeg forsøger at kompensere på andre måder. Nu hvor jeg er gået på barsel står jeg for al rengøring, mad, indkøb, tøjvask mv., så han ikke skal tænke på det når han kommer hjem fra en 45 timers arbejdsuge. Jeg forsøger at lave hans livretter, have huset fyldt op med hans yndlingssnacks osv. Han sover så længe han har lyst når han har fri, gamer så meget han vil, går ud med drengene når han vil, uden at jeg begrænser ham i det eller påtaler, om han nu skal af sted igen.
Men det er ikke godt nok. For han kan ikke få pik-i-hul.

Så vi er kommet ind på lidt af en blind vej, og jeg aner ikke mine levende råd. Og jeg er ked af det (hvilket hormonerne ikke ligefrem hjælper på...)


Jeg tænker I skal have en snak om hvordan du kan hjælpe ham med at føle sig elsket og værdsat på en måde der ikke overskrider dine grænser, så du ikke slider dig selv op på noget han slet ikke opfanger eller værdsætter.

Jeg tænker det er vigtigt du giver udtryk for at du synes han er en dejlig og sexet mand, og at du glæder dig til at få gang i den del af jeres liv igen, så han ikke føler det som en afvisning af ham som mand og mere som en konsekvens af dine omstændigheder.


Jeg tænker du har ret.
Jeg kan dog bare allerede nu mærke, at jeg bliver vildt irriteret, for det er faktisk en fælles beslutning at vi vil have det her barn. Med de ændringer, det nu medfører - også de knapt så fede. Det er som om, at han slet ikke har skænket det en tanke, at tingene måske ville ændre sig :gisp:


Jeg ville være varsom med at stille ham for meget i forventning efter fødslen.
For når babyen sover, så kan det faktisk være rigtig rart lige at have sin krop lidt for sig selv.
5
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 3974
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 328
Likede indlæg: 6360

Re: Partråden

Indlægaf twinkle » 2. dec 2017, 21:38

Zombie skrev:
twinkle skrev:Jeg har brug for nogle inputs, for jeg kan ikke finde ud af, om det er mig der er den “forkerte” part i den her konflikt, eller hvordan jeg kan være med til at løse den, for den sags skyld.

Jeg er gravid, med ca. 6 uger til termin. Hele graviditeten har min sexlyst været ikke eksisterende. Oven i det har jeg haft det rigtigt svært med tanken om at blive rørt på en seksuel måde på eller omkring maven, fordi... ja.

Jeg ved godt det er en frustration for min mand, at jeg ikke har lyst til sex. For sex betyder meget for ham på den måde, at han føler at han får fysisk anerkendelse. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har været god til at komplimentere ham på det fysiske, for det er ikke der jeg har haft mit fokus.

I dag havde vi så en større konfronation. Han gjorde noget (kan faktisk ikke huske hvad), hvilket jeg bemærkede var ret utiltrækkende. Og så fik han sagt noget i stil med, at det var jo ligemeget, når jeg alligevel ikke gad have sex med ham. Og så kørte den ellers derfra. Jeg følte mig ramt, for jeg ved godt det er en frustration for ham, men jeg har sådan set ikke tænkt mig at have sex med ham, når jeg ikke har lyst.

Jeg fortalte ham, at jeg forsøger at kompensere på andre måder. Nu hvor jeg er gået på barsel står jeg for al rengøring, mad, indkøb, tøjvask mv., så han ikke skal tænke på det når han kommer hjem fra en 45 timers arbejdsuge. Jeg forsøger at lave hans livretter, have huset fyldt op med hans yndlingssnacks osv. Han sover så længe han har lyst når han har fri, gamer så meget han vil, går ud med drengene når han vil, uden at jeg begrænser ham i det eller påtaler, om han nu skal af sted igen.
Men det er ikke godt nok. For han kan ikke få pik-i-hul.

Så vi er kommet ind på lidt af en blind vej, og jeg aner ikke mine levende råd. Og jeg er ked af det (hvilket hormonerne ikke ligefrem hjælper på...)


Problemet er lidt, at du giver ham noget han ikke har bedt om, som kompensation for noget helt relateret, han føler et behov for. Det svarer til, at du beder om smertestillende og i stedet får noget imod kløe, og den anden person bliver irriteret over, at du ikke sætter pris på det kløestillende, de har skaffet dig.

Det er dejligt du gør de ting for din kæreste, men med mindre I har aftalt det, er det ikke en byttehandel hvor han skal deale med sin seksuelle frustration selv.

Nu spørger jeg rent ud - har han gode muligheder for at onanere, evt foran computeren eller med sin telefon i hånden (adgang til porno)?
Hvis du altid er hjemme, har han jo heller ikke fred til at tage trykket selv.
Måske skulle I have en stille og rolig snak om det, og alternativer (eks. kan du hjælpe med et handjob, evt med en lille vibrator for variation? Ville det være ok for dig?), det kan også bare være at han 2-3 gange om ugen har fred en times tid efter at være kommet hjem fra arbejde, hvor du sender en sms inden du kommer hjem, så han har fred til at onanere og ikke frygter, du pludselig kommer uventet.


Onani og porno har altid været helt legalt i vores forhold, og han har rig mulighed for at lette trykket selv. Men det er ikke længere tilstrækkeligt.

Jeg har flere gange forsøgt at tale med ham om, at der jo er masser af alternativer til sex (samleje) men det får han åbenbart ikke den samme anerkendelse ud af. Og så er vi jo tilbage til, at han vil have noget som jeg lige nu føler overskrider mine grænser vildt meget.
Samtidigt har han svært ved at forstå, når jeg frabeder mig at han rører ved/omkring min mave ifm. seksuelt samvær, så gør han det alligevel = instant turnoff og mega frustration fra min side.

Ser godt nok frem til at jeg har født vores barn, så vi ligesom kan arbejde på at komme på seksuel bølgelængde igen, for det her er satme opslidende..
1
B - 20.01.18 :dåne:
O - 03.07.20 :lun:
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 3974
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 328
Likede indlæg: 6360

Re: Partråden

Indlægaf twinkle » 2. dec 2017, 21:39

JoyNips skrev:
twinkle skrev:
Maanii skrev:
twinkle skrev:Jeg har brug for nogle inputs, for jeg kan ikke finde ud af, om det er mig der er den “forkerte” part i den her konflikt, eller hvordan jeg kan være med til at løse den, for den sags skyld.

Jeg er gravid, med ca. 6 uger til termin. Hele graviditeten har min sexlyst været ikke eksisterende. Oven i det har jeg haft det rigtigt svært med tanken om at blive rørt på en seksuel måde på eller omkring maven, fordi... ja.

Jeg ved godt det er en frustration for min mand, at jeg ikke har lyst til sex. For sex betyder meget for ham på den måde, at han føler at han får fysisk anerkendelse. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har været god til at komplimentere ham på det fysiske, for det er ikke der jeg har haft mit fokus.

I dag havde vi så en større konfronation. Han gjorde noget (kan faktisk ikke huske hvad), hvilket jeg bemærkede var ret utiltrækkende. Og så fik han sagt noget i stil med, at det var jo ligemeget, når jeg alligevel ikke gad have sex med ham. Og så kørte den ellers derfra. Jeg følte mig ramt, for jeg ved godt det er en frustration for ham, men jeg har sådan set ikke tænkt mig at have sex med ham, når jeg ikke har lyst.

Jeg fortalte ham, at jeg forsøger at kompensere på andre måder. Nu hvor jeg er gået på barsel står jeg for al rengøring, mad, indkøb, tøjvask mv., så han ikke skal tænke på det når han kommer hjem fra en 45 timers arbejdsuge. Jeg forsøger at lave hans livretter, have huset fyldt op med hans yndlingssnacks osv. Han sover så længe han har lyst når han har fri, gamer så meget han vil, går ud med drengene når han vil, uden at jeg begrænser ham i det eller påtaler, om han nu skal af sted igen.
Men det er ikke godt nok. For han kan ikke få pik-i-hul.

Så vi er kommet ind på lidt af en blind vej, og jeg aner ikke mine levende råd. Og jeg er ked af det (hvilket hormonerne ikke ligefrem hjælper på...)


Jeg tænker I skal have en snak om hvordan du kan hjælpe ham med at føle sig elsket og værdsat på en måde der ikke overskrider dine grænser, så du ikke slider dig selv op på noget han slet ikke opfanger eller værdsætter.

Jeg tænker det er vigtigt du giver udtryk for at du synes han er en dejlig og sexet mand, og at du glæder dig til at få gang i den del af jeres liv igen, så han ikke føler det som en afvisning af ham som mand og mere som en konsekvens af dine omstændigheder.


Jeg tænker du har ret.
Jeg kan dog bare allerede nu mærke, at jeg bliver vildt irriteret, for det er faktisk en fælles beslutning at vi vil have det her barn. Med de ændringer, det nu medfører - også de knapt så fede. Det er som om, at han slet ikke har skænket det en tanke, at tingene måske ville ændre sig :gisp:


Jeg ville være varsom med at stille ham for meget i forventning efter fødslen.
For når babyen sover, så kan det faktisk være rigtig rart lige at have sin krop lidt for sig selv.


Det har du ret i, men jeg tænker der kommer til at være nogle bedre forudsætninger for at arbejde på at blive mere intime, for så forsvinder mine “no go” zoner forhåbentligt.
0
B - 20.01.18 :dåne:
O - 03.07.20 :lun:
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 5917
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 1206
Likede indlæg: 10937

Re: Partråden

Indlægaf Bøtte » 2. dec 2017, 22:07

twinkle skrev:
JoyNips skrev:
twinkle skrev:
Maanii skrev:
twinkle skrev:Jeg har brug for nogle inputs, for jeg kan ikke finde ud af, om det er mig der er den “forkerte” part i den her konflikt, eller hvordan jeg kan være med til at løse den, for den sags skyld.

Jeg er gravid, med ca. 6 uger til termin. Hele graviditeten har min sexlyst været ikke eksisterende. Oven i det har jeg haft det rigtigt svært med tanken om at blive rørt på en seksuel måde på eller omkring maven, fordi... ja.

Jeg ved godt det er en frustration for min mand, at jeg ikke har lyst til sex. For sex betyder meget for ham på den måde, at han føler at han får fysisk anerkendelse. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har været god til at komplimentere ham på det fysiske, for det er ikke der jeg har haft mit fokus.

I dag havde vi så en større konfronation. Han gjorde noget (kan faktisk ikke huske hvad), hvilket jeg bemærkede var ret utiltrækkende. Og så fik han sagt noget i stil med, at det var jo ligemeget, når jeg alligevel ikke gad have sex med ham. Og så kørte den ellers derfra. Jeg følte mig ramt, for jeg ved godt det er en frustration for ham, men jeg har sådan set ikke tænkt mig at have sex med ham, når jeg ikke har lyst.

Jeg fortalte ham, at jeg forsøger at kompensere på andre måder. Nu hvor jeg er gået på barsel står jeg for al rengøring, mad, indkøb, tøjvask mv., så han ikke skal tænke på det når han kommer hjem fra en 45 timers arbejdsuge. Jeg forsøger at lave hans livretter, have huset fyldt op med hans yndlingssnacks osv. Han sover så længe han har lyst når han har fri, gamer så meget han vil, går ud med drengene når han vil, uden at jeg begrænser ham i det eller påtaler, om han nu skal af sted igen.
Men det er ikke godt nok. For han kan ikke få pik-i-hul.

Så vi er kommet ind på lidt af en blind vej, og jeg aner ikke mine levende råd. Og jeg er ked af det (hvilket hormonerne ikke ligefrem hjælper på...)


Jeg tænker I skal have en snak om hvordan du kan hjælpe ham med at føle sig elsket og værdsat på en måde der ikke overskrider dine grænser, så du ikke slider dig selv op på noget han slet ikke opfanger eller værdsætter.

Jeg tænker det er vigtigt du giver udtryk for at du synes han er en dejlig og sexet mand, og at du glæder dig til at få gang i den del af jeres liv igen, så han ikke føler det som en afvisning af ham som mand og mere som en konsekvens af dine omstændigheder.


Jeg tænker du har ret.
Jeg kan dog bare allerede nu mærke, at jeg bliver vildt irriteret, for det er faktisk en fælles beslutning at vi vil have det her barn. Med de ændringer, det nu medfører - også de knapt så fede. Det er som om, at han slet ikke har skænket det en tanke, at tingene måske ville ændre sig :gisp:


Jeg ville være varsom med at stille ham for meget i forventning efter fødslen.
For når babyen sover, så kan det faktisk være rigtig rart lige at have sin krop lidt for sig selv.


Det har du ret i, men jeg tænker der kommer til at være nogle bedre forudsætninger for at arbejde på at blive mere intime, for så forsvinder mine “no go” zoner forhåbentligt.


Men stadig...
Jeg blødte 7,5 uger efter første fødsel. Og fik så mens 4 dage senere :rulle:
Derudover var mit underliv altså lidt medtaget. Bare 2 km gåtur og det føltes som om det faldt ud i flere dage efter. Jeg tror der gik 4+ mdr inden vi kom i gang igen dengang. Og det var efter en graviditet, hvor alt på den front gik i stå.

Anden gang gik det noget hurtigere. Så det behøver selvfølgelig ikke tage så lang tid.
Men man ved jo ikke hvordan det bliver, og i tiden efter fødslen, så oplever mange at de skal vælge mellem søvn, mad eller bad, når babyen sover. Sex kommer slet ikke på listen over ting, man overvejer.

Har desværre ikke lige nogle gode råd andet end at få talt om det.
2
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 3974
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 328
Likede indlæg: 6360

Re: Partråden

Indlægaf twinkle » 2. dec 2017, 22:15

Bøtte skrev:
twinkle skrev:
JoyNips skrev:
twinkle skrev:
Maanii skrev:
twinkle skrev:Jeg har brug for nogle inputs, for jeg kan ikke finde ud af, om det er mig der er den “forkerte” part i den her konflikt, eller hvordan jeg kan være med til at løse den, for den sags skyld.

Jeg er gravid, med ca. 6 uger til termin. Hele graviditeten har min sexlyst været ikke eksisterende. Oven i det har jeg haft det rigtigt svært med tanken om at blive rørt på en seksuel måde på eller omkring maven, fordi... ja.

Jeg ved godt det er en frustration for min mand, at jeg ikke har lyst til sex. For sex betyder meget for ham på den måde, at han føler at han får fysisk anerkendelse. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har været god til at komplimentere ham på det fysiske, for det er ikke der jeg har haft mit fokus.

I dag havde vi så en større konfronation. Han gjorde noget (kan faktisk ikke huske hvad), hvilket jeg bemærkede var ret utiltrækkende. Og så fik han sagt noget i stil med, at det var jo ligemeget, når jeg alligevel ikke gad have sex med ham. Og så kørte den ellers derfra. Jeg følte mig ramt, for jeg ved godt det er en frustration for ham, men jeg har sådan set ikke tænkt mig at have sex med ham, når jeg ikke har lyst.

Jeg fortalte ham, at jeg forsøger at kompensere på andre måder. Nu hvor jeg er gået på barsel står jeg for al rengøring, mad, indkøb, tøjvask mv., så han ikke skal tænke på det når han kommer hjem fra en 45 timers arbejdsuge. Jeg forsøger at lave hans livretter, have huset fyldt op med hans yndlingssnacks osv. Han sover så længe han har lyst når han har fri, gamer så meget han vil, går ud med drengene når han vil, uden at jeg begrænser ham i det eller påtaler, om han nu skal af sted igen.
Men det er ikke godt nok. For han kan ikke få pik-i-hul.

Så vi er kommet ind på lidt af en blind vej, og jeg aner ikke mine levende råd. Og jeg er ked af det (hvilket hormonerne ikke ligefrem hjælper på...)


Jeg tænker I skal have en snak om hvordan du kan hjælpe ham med at føle sig elsket og værdsat på en måde der ikke overskrider dine grænser, så du ikke slider dig selv op på noget han slet ikke opfanger eller værdsætter.

Jeg tænker det er vigtigt du giver udtryk for at du synes han er en dejlig og sexet mand, og at du glæder dig til at få gang i den del af jeres liv igen, så han ikke føler det som en afvisning af ham som mand og mere som en konsekvens af dine omstændigheder.


Jeg tænker du har ret.
Jeg kan dog bare allerede nu mærke, at jeg bliver vildt irriteret, for det er faktisk en fælles beslutning at vi vil have det her barn. Med de ændringer, det nu medfører - også de knapt så fede. Det er som om, at han slet ikke har skænket det en tanke, at tingene måske ville ændre sig :gisp:


Jeg ville være varsom med at stille ham for meget i forventning efter fødslen.
For når babyen sover, så kan det faktisk være rigtig rart lige at have sin krop lidt for sig selv.


Det har du ret i, men jeg tænker der kommer til at være nogle bedre forudsætninger for at arbejde på at blive mere intime, for så forsvinder mine “no go” zoner forhåbentligt.


Men stadig...
Jeg blødte 7,5 uger efter første fødsel. Og fik så mens 4 dage senere :rulle:
Derudover var mit underliv altså lidt medtaget. Bare 2 km gåtur og det føltes som om det faldt ud i flere dage efter. Jeg tror der gik 4+ mdr inden vi kom i gang igen dengang. Og det var efter en graviditet, hvor alt på den front gik i stå.

Anden gang gik det noget hurtigere. Så det behøver selvfølgelig ikke tage så lang tid.
Men man ved jo ikke hvordan det bliver, og i tiden efter fødslen, så oplever mange at de skal vælge mellem søvn, mad eller bad, når babyen sover. Sex kommer slet ikke på listen over ting, man overvejer.

Har desværre ikke lige nogle gode råd andet end at få talt om det.


Jeg tror heller ikke, at det kommer til at være sex til en start. Det er i hvert fald min tanke, at vi ligesom skal bruge en rum tid på at lære hinanden ordentligt at kende igen kropsmæssigt, før end vi bevæger os ud i det helt vilde..
Hvordan tacklede i, at det hele gik i stå?
1
B - 20.01.18 :dåne:
O - 03.07.20 :lun:
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 5917
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 1206
Likede indlæg: 10937

Re: Partråden

Indlægaf Bøtte » 2. dec 2017, 22:39

twinkle skrev:?


Det gav ret meget sig selv. I starten havde jeg kvalme. Senere fik jeg ret voldsom astma m og sl fysisk aktivitet udløste astmaanfald. Så sex var slet ikke en mulighed og det kunne min mand godt se. Men derudover synes han også det vsr svært med sex pga graviditet. Så hans lyst dæmpede sig også. Så det var ret naturligt egentligt. Vi snakkede ikke så meget om det.
0
bluetof1
Indlæg: 1873
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:32
Kort karma: 1245
Likede indlæg: 7396

Re: Partråden

Indlægaf bluetof1 » 3. dec 2017, 09:08

Jeg føler mig meget langt nede på prioriteringslisten lige nu.
Den her uge har været dramatisk på "smid hvad du har i hænderne og hjælp"-måden. Det har indtil videre fået ham til at beklage at han skulle på arbejde, men ikke udnytte de mange afspadseringstimer han har og i dag tager han til noget arrangement med sine børn. Et arrangement vi godt kunne deltage i alle sammen så jeg i det mindste havde en hånd at holde i efter at have stået stort set alene med politi, advokater, børn osv. hele ugen OG har skullet skændes med ham om at jeg måske ikke tacklede det superelegant og totalt overskudsagtigt at alting pludselig brasede sammen beyond any hope of repair.
Men nej. Det vil han ikke for det betyder meget for hans børn med det her arrangement (og det er store børn og den ene har temmelig sikkert sin kæreste med også), som har været en tradition SIDEN SIDSTE ÅR, jo! Det må jeg jo kunne forstå at jeg ikke sådan kan komme og bryde ind i.
Alt for børnene og dem højest på listen og alt det der, men jeg har stået alene i en situation, der har væltet mit liv som jeg kender det og det eneste jeg har fået fra ham er børnefornærmethed og beklagelser over at han desværre ikke kunne være der pga. arbejde og så var han forresten også småsyg.
Jeg bad for helvede bare om et par timer så jeg ikke stod helt alene.
9
I don't think I get enough credit for doing all of this unmedicated.
Brugeravatar
Ladysparrow
Indlæg: 2674
Tilmeldt: 14. aug 2015, 11:50
Kort karma: 417
Geografisk sted: Skåne, Sverige
Likede indlæg: 6975

Re: Partråden

Indlægaf Ladysparrow » 3. dec 2017, 10:11

Vi renoverer køkken og det har stået på virkelig længe, siden juni. Men det er fandme rart at det ikke en eneste gang har givet anledning til konflikter. Vi glæder os til at det projekt er færdigt. Så vi kan slippe for byggerod og støv. Jeg elsker vores liv på landet og vores 3 katte. Men af alt elsker jeg ham, han gør mig til et bedre menneske.
2
avdotja
Indlæg: 4930
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 537
Likede indlæg: 14700

Re: Partråden

Indlægaf avdotja » 3. dec 2017, 12:34

twinkle skrev:Jeg har brug for nogle inputs, for jeg kan ikke finde ud af, om det er mig der er den “forkerte” part i den her konflikt, eller hvordan jeg kan være med til at løse den, for den sags skyld.

Jeg er gravid, med ca. 6 uger til termin. Hele graviditeten har min sexlyst været ikke eksisterende. Oven i det har jeg haft det rigtigt svært med tanken om at blive rørt på en seksuel måde på eller omkring maven, fordi... ja.

Jeg ved godt det er en frustration for min mand, at jeg ikke har lyst til sex. For sex betyder meget for ham på den måde, at han føler at han får fysisk anerkendelse. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har været god til at komplimentere ham på det fysiske, for det er ikke der jeg har haft mit fokus.

I dag havde vi så en større konfronation. Han gjorde noget (kan faktisk ikke huske hvad), hvilket jeg bemærkede var ret utiltrækkende. Og så fik han sagt noget i stil med, at det var jo ligemeget, når jeg alligevel ikke gad have sex med ham. Og så kørte den ellers derfra. Jeg følte mig ramt, for jeg ved godt det er en frustration for ham, men jeg har sådan set ikke tænkt mig at have sex med ham, når jeg ikke har lyst.

Jeg fortalte ham, at jeg forsøger at kompensere på andre måder. Nu hvor jeg er gået på barsel står jeg for al rengøring, mad, indkøb, tøjvask mv., så han ikke skal tænke på det når han kommer hjem fra en 45 timers arbejdsuge. Jeg forsøger at lave hans livretter, have huset fyldt op med hans yndlingssnacks osv. Han sover så længe han har lyst når han har fri, gamer så meget han vil, går ud med drengene når han vil, uden at jeg begrænser ham i det eller påtaler, om han nu skal af sted igen.
Men det er ikke godt nok. For han kan ikke få pik-i-hul.

Så vi er kommet ind på lidt af en blind vej, og jeg aner ikke mine levende råd. Og jeg er ked af det (hvilket hormonerne ikke ligefrem hjælper på...)

Jeg synes absolut ikke du er forkert på den. Jeg bliver så træt af folk der bliver fornærmet over at deres partner ikke nødvendigvis gider stå til rådighed som onaniredskab. Altså; hvad gør folk med den holdning når de er single? Og “fysisk anerkendelse”? Hvad er det overhovedet :forvirret: For mig lyder det som et selvopfundet psykologiterm der bruges af folk der godt har luret at “jeg har lyst, ergo skal min partner dække mine behov” ikke lyder skide charmerede.

Ikke at jeg ikke anerkender at sex ER vigtigt for mange mennesker. At være seksuel kompatibel (både mht lyster og frekvens) med en partner er alfa og omega for mig; netop fordi det er noget som er svært at gøre noget ved. Men hvis I normalt er kompatible på det punkt, så synes jeg egentlig din snart-far-til-en-baby mand, burde slå ordet “behovudsættelse” op i en ordbog en af de nærmeste dage...
10
Brugeravatar
Mulan
Indlæg: 1764
Tilmeldt: 12. aug 2015, 23:15
Kort karma: 622
Likede indlæg: 6446

Re: Partråden

Indlægaf Mulan » 3. dec 2017, 12:35

Jeg ligger syg og han har købt æblejuice med ingefær, strepsiler, halls mm. til mig. Han er nu taget til det julehygge som jeg har meldt mig syg til. Jeg ligger og ynker mig selv og savner ham. Jeg tager mig selv i at ønke, at han ikke var taget afsted. :tie: Det er virkelig plat.
2
Rosa Espinosa skrev:Ville slet ikke magte en diller, når jeg bare kom efter en dagmartærte.

"thats typical bad male judgment not a cognitive disorder "

Tilbage til "Forhold og sex"