Partråden

[Zonta]

Jeg synes sgu det hele er lidt op ad bakke for tiden. Vi prioriterer slet ikke hinanden og vores forhold og ingen af os har særlig meget overskud eller energi. De ting jeg bebrejder ham for, gør jeg selv til en vis udstrækning (bruger telefonen for meget, laver for lidt i hjemmet osv.), så jeg kan ikke rigtig "lange ud efter ham" for det.

Til gengæld bærer jeg en stor del af the mental load og jeg synes ikke rigtig jeg kan slippe af med det på trods af gentagne snakke osv. Og det pisser mig af, at han ikke kan sørge for at få gjort ting i hjemmet, hvorimod, at når grafikkortet i hans computer ryger, så kan jeg love for, at der kommer fart over feltet med at få bestilt et nyt. I øvrigt er det ren fornøjelse, hans computer. Han bruger den ikke til andet end gaming.

Vi har snakket om, at jeg er god til at starte ting og knap så god til at komme i mål med dem. Jeg har haft depression on/off i en del år og mit overskud er altså noget af det, der er røget gevaldigt på den konto. Vi har snakket om, at jeg har brug for hjælp til at komme i mål med tingene, men han ser det bare ikke.

Det lyder som sådan en klassisk efter-barsels situation.
Mindes du car arbejdsløs inden barsel? Det var jeg begge gange og derfor tog jeg en større del af at huslige inden begge barsler. Men har efterfølgende starter op med job efter endt barsel og der har vi lige skullet finde rytmen i det nye liv med hente/bringe, forældrearrangementee og madpakker. Det tager lidt tid. Det er alt andet lige nemmere når det kun er en voksen, der skal ud af døren og ikke 2 voksne + et barn.

Kunne det hjælpe at fordele ansvarsområder, så han gør rent og vasker tøj, og du henter/bringer, køber ind og laver mad.

Men det er altså bare hårdt mens det står på

Det er også derfor jeg ikke er på vej ud ad døren. Altså vi er jo i det her sammen. Men jeg kan godt blive lidt bekymret for hvordan det kommer til at gå nu her om et par uger, når jeg starter arbejde. At han så kan se, hvor meget jeg egentlig laver. Og at han er nødt til at hjælpe mere til. Bliver spændende at se.

[Zombie]

Jeg synes sgu det hele er lidt op ad bakke for tiden. Vi prioriterer slet ikke hinanden og vores forhold og ingen af os har særlig meget overskud eller energi. De ting jeg bebrejder ham for, gør jeg selv til en vis udstrækning (bruger telefonen for meget, laver for lidt i hjemmet osv.), så jeg kan ikke rigtig "lange ud efter ham" for det.

Til gengæld bærer jeg en stor del af the mental load og jeg synes ikke rigtig jeg kan slippe af med det på trods af gentagne snakke osv. Og det pisser mig af, at han ikke kan sørge for at få gjort ting i hjemmet, hvorimod, at når grafikkortet i hans computer ryger, så kan jeg love for, at der kommer fart over feltet med at få bestilt et nyt. I øvrigt er det ren fornøjelse, hans computer. Han bruger den ikke til andet end gaming.

Vi har snakket om, at jeg er god til at starte ting og knap så god til at komme i mål med dem. Jeg har haft depression on/off i en del år og mit overskud er altså noget af det, der er røget gevaldigt på den konto. Vi har snakket om, at jeg har brug for hjælp til at komme i mål med tingene, men han ser det bare ikke.

Det lyder som sådan en klassisk efter-barsels situation.
Mindes du car arbejdsløs inden barsel? Det var jeg begge gange og derfor tog jeg en større del af at huslige inden begge barsler. Men har efterfølgende starter op med job efter endt barsel og der har vi lige skullet finde rytmen i det nye liv med hente/bringe, forældrearrangementee og madpakker. Det tager lidt tid. Det er alt andet lige nemmere når det kun er en voksen, der skal ud af døren og ikke 2 voksne + et barn.

Kunne det hjælpe at fordele ansvarsområder, så han gør rent og vasker tøj, og du henter/bringer, køber ind og laver mad.

Men det er altså bare hårdt mens det står på

Det er også derfor jeg ikke er på vej ud ad døren. Altså vi er jo i det her sammen. Men jeg kan godt blive lidt bekymret for hvordan det kommer til at gå nu her om et par uger, når jeg starter arbejde. At han så kan se, hvor meget jeg egentlig laver. Og at han er nødt til at hjælpe mere til. Bliver spændende at se.

Skal I ikke sætte jer ned inden, lave en fælles liste over huslige ting og så fordele pligter, aftale hvordan de fordeles uge til uge osv.?

Simpelthen starte forfra og kaste alle pligter op i luften, og så gennemgå dem alle en for en?

[Zonta]

Jeg synes sgu det hele er lidt op ad bakke for tiden. Vi prioriterer slet ikke hinanden og vores forhold og ingen af os har særlig meget overskud eller energi. De ting jeg bebrejder ham for, gør jeg selv til en vis udstrækning (bruger telefonen for meget, laver for lidt i hjemmet osv.), så jeg kan ikke rigtig "lange ud efter ham" for det.

Til gengæld bærer jeg en stor del af the mental load og jeg synes ikke rigtig jeg kan slippe af med det på trods af gentagne snakke osv. Og det pisser mig af, at han ikke kan sørge for at få gjort ting i hjemmet, hvorimod, at når grafikkortet i hans computer ryger, så kan jeg love for, at der kommer fart over feltet med at få bestilt et nyt. I øvrigt er det ren fornøjelse, hans computer. Han bruger den ikke til andet end gaming.

Vi har snakket om, at jeg er god til at starte ting og knap så god til at komme i mål med dem. Jeg har haft depression on/off i en del år og mit overskud er altså noget af det, der er røget gevaldigt på den konto. Vi har snakket om, at jeg har brug for hjælp til at komme i mål med tingene, men han ser det bare ikke.

Det lyder som sådan en klassisk efter-barsels situation.
Mindes du car arbejdsløs inden barsel? Det var jeg begge gange og derfor tog jeg en større del af at huslige inden begge barsler. Men har efterfølgende starter op med job efter endt barsel og der har vi lige skullet finde rytmen i det nye liv med hente/bringe, forældrearrangementee og madpakker. Det tager lidt tid. Det er alt andet lige nemmere når det kun er en voksen, der skal ud af døren og ikke 2 voksne + et barn.

Kunne det hjælpe at fordele ansvarsområder, så han gør rent og vasker tøj, og du henter/bringer, køber ind og laver mad.

Men det er altså bare hårdt mens det står på

Det er også derfor jeg ikke er på vej ud ad døren. Altså vi er jo i det her sammen. Men jeg kan godt blive lidt bekymret for hvordan det kommer til at gå nu her om et par uger, når jeg starter arbejde. At han så kan se, hvor meget jeg egentlig laver. Og at han er nødt til at hjælpe mere til. Bliver spændende at se.

Skal I ikke sætte jer ned inden, lave en fælles liste over huslige ting og så fordele pligter, aftale hvordan de fordeles uge til uge osv.?

Simpelthen starte forfra og kaste alle pligter op i luften, og så gennemgå dem alle en for en?

Vi har faktisk lige fundet en ny app, som kan bruges til at hjælpe med at fordele pligter og samtidig også holde styr på hvor ofte de skal laves og hvad der trænger lige pt. Jeg tror godt den kunne komme til at fungere for os.

[Zombie]

Jeg synes sgu det hele er lidt op ad bakke for tiden. Vi prioriterer slet ikke hinanden og vores forhold og ingen af os har særlig meget overskud eller energi. De ting jeg bebrejder ham for, gør jeg selv til en vis udstrækning (bruger telefonen for meget, laver for lidt i hjemmet osv.), så jeg kan ikke rigtig "lange ud efter ham" for det.

Til gengæld bærer jeg en stor del af the mental load og jeg synes ikke rigtig jeg kan slippe af med det på trods af gentagne snakke osv. Og det pisser mig af, at han ikke kan sørge for at få gjort ting i hjemmet, hvorimod, at når grafikkortet i hans computer ryger, så kan jeg love for, at der kommer fart over feltet med at få bestilt et nyt. I øvrigt er det ren fornøjelse, hans computer. Han bruger den ikke til andet end gaming.

Vi har snakket om, at jeg er god til at starte ting og knap så god til at komme i mål med dem. Jeg har haft depression on/off i en del år og mit overskud er altså noget af det, der er røget gevaldigt på den konto. Vi har snakket om, at jeg har brug for hjælp til at komme i mål med tingene, men han ser det bare ikke.

Det lyder som sådan en klassisk efter-barsels situation.
Mindes du car arbejdsløs inden barsel? Det var jeg begge gange og derfor tog jeg en større del af at huslige inden begge barsler. Men har efterfølgende starter op med job efter endt barsel og der har vi lige skullet finde rytmen i det nye liv med hente/bringe, forældrearrangementee og madpakker. Det tager lidt tid. Det er alt andet lige nemmere når det kun er en voksen, der skal ud af døren og ikke 2 voksne + et barn.

Kunne det hjælpe at fordele ansvarsområder, så han gør rent og vasker tøj, og du henter/bringer, køber ind og laver mad.

Men det er altså bare hårdt mens det står på

Det er også derfor jeg ikke er på vej ud ad døren. Altså vi er jo i det her sammen. Men jeg kan godt blive lidt bekymret for hvordan det kommer til at gå nu her om et par uger, når jeg starter arbejde. At han så kan se, hvor meget jeg egentlig laver. Og at han er nødt til at hjælpe mere til. Bliver spændende at se.

Skal I ikke sætte jer ned inden, lave en fælles liste over huslige ting og så fordele pligter, aftale hvordan de fordeles uge til uge osv.?

Simpelthen starte forfra og kaste alle pligter op i luften, og så gennemgå dem alle en for en?

Vi har faktisk lige fundet en ny app, som kan bruges til at hjælpe med at fordele pligter og samtidig også holde styr på hvor ofte de skal laves og hvad der trænger lige pt. Jeg tror godt den kunne komme til at fungere for os.

Det lyder dejligt. Husk at registrere app'en som pligt også, hvis den ene af jer ender som organisator af den.

[Mi55y]

Vi har faktisk lige fundet en ny app, som kan bruges til at hjælpe med at fordele pligter og samtidig også holde styr på hvor ofte de skal laves og hvad der trænger lige pt. Jeg tror godt den kunne komme til at fungere for os.

Hvad er det for en app? Vi kæmper nemlig også lige nu med at finde plads til os som par efter endt barsel og med 2 x 37 timers arbejdsuge og en del socialt i kalenderen hver for sig.

[Zonta]

Vi har faktisk lige fundet en ny app, som kan bruges til at hjælpe med at fordele pligter og samtidig også holde styr på hvor ofte de skal laves og hvad der trænger lige pt. Jeg tror godt den kunne komme til at fungere for os.

Hvad er det for en app? Vi kæmper nemlig også lige nu med at finde plads til os som par efter endt barsel og med 2 x 37 timers arbejdsuge og en del socialt i kalenderen hver for sig.

Den hedder Tody. Umiddelbart skal man have premium, hvis man skal være to om at tilgå samme plan (altså fra hver sin telefon), men det er 35,- om året pr. person, så det synes jeg egentlig er okay.

[girl_beat]

Vi er ved at lægge bud på et hus.

Det føles ret vildt.

Hans bank er ved at få mig flyttet over til dem, og så skal min kæreste og jeg til at have fællesøkonomi. Det føles virkelig syret. Det havde jeg ellers forsvoret, at jeg skulle have med nogen. Jeg havde heller ikke regnet med, at jeg skulle købe hus med nogen, men her er vi altså. Det føles bare rigtigt.

Han taler om at få fælles efternavn og invitere vores samlede familie til jul i vores nye hus. Jeg bobler nærmest over af begejstring

Er I blevet rådet til fællesøkonomi pga huskøb, eller er det noget, I begge to har (haft) ønske om?

Spørger kun af nysgerrighed og fordi det sagtens kan lade sig gøre at eje hus, bil, båd, whatever uden fællesøkonomi

[LaMariposa]

Vi er ved at lægge bud på et hus.

Det føles ret vildt.

Hans bank er ved at få mig flyttet over til dem, og så skal min kæreste og jeg til at have fællesøkonomi. Det føles virkelig syret. Det havde jeg ellers forsvoret, at jeg skulle have med nogen. Jeg havde heller ikke regnet med, at jeg skulle købe hus med nogen, men her er vi altså. Det føles bare rigtigt.

Han taler om at få fælles efternavn og invitere vores samlede familie til jul i vores nye hus. Jeg bobler nærmest over af begejstring

Er I blevet rådet til fællesøkonomi pga huskøb, eller er det noget, I begge to har (haft) ønske om?

Spørger kun af nysgerrighed og fordi det sagtens kan lade sig gøre at eje hus, bil, båd, whatever uden fællesøkonomi

Vi har ikke fællesøkonomi, selvom vi har hus. Vi har lidt en blanding med fælles budgetkonto og så ellers egne konti ud over det. Det fungerer fint

[Kaffe]

Min kæreste fik fredagsøl sammen med nogle fra vores by, bla et par vi ofte ser. Jeg tog hjem lidt tidligt. De endte på den lokale, som ligger ca 3 km væk. Han var hjemme ca 00.45. Han gik hjem. Jeg spurgte, om han fulgtes med dem, og han sagde ja.
I dag finder jeg ud af, at han kun fulgtes med kvinden hjem, da manden ikke gik med på den lokale. Jeg ved ikke, om min kæreste ikke hørte mit spørgsmål ordentligt.

Ville den slags bekymre jer? Jeg spørger, fordi jeg ikke er helt klar over, hvad man skal bekymre sig om i den retning.

[Muspel]

Jeg er et tankemylder af rang... Måske burde jeg få genåbnet "Hvordan tackler jeg bedst den her"-tråden om mit forhold til min mor, men jeg orker den sgu næsten ikke...

Min søde, rare, dejlige, lækre (fortsæt selv tillægsordene) kæreste, er helt klar i spyttet om, at Astrid er en del af pakken. Der er ikke noget os uden hende - og heller ikke uden hans to børn.

Men jeg er så brændt af at have en mor, der gang på gang på gang på gang satte en ny mand foran mig, at jeg har svært ved at navigere i, hvad der er okay overfor Astrid.
Det er jo faktisk (desværre) rimelig normalt, at forældre bliver skilt og at der kommer nye kærester ind i billedet. Så vidt jeg ved, er der ingen hos hendes far - og det er første gang hos mig, at hun er blevet præsenteret for noget seriøst. Jeg er ikke i nærheden af, hvad min mor bød mig, jeg ved det godt...

Vi er jo så priviligerede, at han er min underbo, så vi kan ses på alle mulige tidspunkter til en hurtig kop kaffe, et kys og et kram.
Vi sover kun sammen, hvis Astrid ikke er her... Det vender sig i min mave blot ved tanken om, når jeg lå der som barn og hørte min mor knalde hjernen ud med en eller anden og det har jeg svært ved at slippe ift hende. Det skal hun ganske enkelt ikke opleve. Hun ved selvfølgelig godt, at vi er kærester, vi kysser, krammer og holder i hånd foran hende
Underbo er igang med at totaltrenovere sin lejlighed, og jeg har sagt til ham, at han naturligvis kan sove hos mig de dage Astrid ikke er her, men at ikke når hun er her. Han er HELT med, der er slet ikke nogen ko på isen der - han er fantastisk.

Men for faen? Jeg har lyst til at være sammen med ham hele tiden? Jeg har lyst til at vi skal bo sammen? Jeg er IKKE min mor... Det er helt normalt, at fraskilte forældre finder en ny partner og lever lykkeligt til deres dages ende, ikke?

Jeg bliver ikke min mor af at have fundet en pissedejlig mand...

Selvfølgelig skal han bare sove der! For Astrid vil det være helt naturligt.

Men du skal jo også selv kunne være i det. Så måske I kunne starte med bare en enkelt nat? Eller lave det til en hyggelig sleep over første gang, hvor I begge har besøg.

Hvor længe har hun vidst, I er kærester?

Og Ihh hvor jeg kender det. Min mor knaldede også løs. Når vi var slæbt på weekend i hendes kærestes kælderlejlighed. Hvor min søster og jeg i øvrigt sov på hver side af hjørnesofaen. Med et lagen som ‘dør’ ind til ‘the love shag’

[Zombie]

Min kæreste fik fredagsøl sammen med nogle fra vores by, bla et par vi ofte ser. Jeg tog hjem lidt tidligt. De endte på den lokale, som ligger ca 3 km væk. Han var hjemme ca 00.45. Han gik hjem. Jeg spurgte, om han fulgtes med dem, og han sagde ja.
I dag finder jeg ud af, at han kun fulgtes med kvinden hjem, da manden ikke gik med på den lokale. Jeg ved ikke, om min kæreste ikke hørte mit spørgsmål ordentligt.

Ville den slags bekymre jer? Jeg spørger, fordi jeg ikke er helt klar over, hvad man skal bekymre sig om i den retning.

Jeg er den jaloux type, men det ville ikke bekymre mig. Når det er et par, I ser ofte, ved han jo, at det før eller siden kommer frem, at det kun var de to, som var afsted - sådan i almindelig samtale om sidst man sås osv. Så det er jo ikke lige en ting, det giver mening at lyve om.

I fredags efter min polterarbend fulgte min tidligere roommate og gode kammerat mig hjem fra midtbyen. Jeg skal jo giftes og det skal han også, han er forlovet. Han fulgte mig hjemad, fordi jeg gik alene og det var mørkt osv. Jeg har gået turen mange gange med hunden, men det er sådan en courtesy ting. Så skiltes vi og han tog hjem til sig selv.

Jeg tænker, det er det samme her. De har hygget sig og snakket om et eller andet, og hendes kæreste har været træt og ikke så involveret, så han tog som dig tidligere hjem også. Da de lidt senere vil hjemad selv til deres respektive partnere, følges de ad, mens vejret er til det og for at din kæreste sikrer sig, at hun kommer godt afsted.

Jeg skriver lange forklaringer, så du måske kan blive mere rolig ift. hvad der nok er sket. Selvom det bare er gisninger, er den mest oplagte forklaring tit den korrekte. Så no worries fra mig.

[IrmaPigen]

Jeg er et tankemylder af rang... Måske burde jeg få genåbnet "Hvordan tackler jeg bedst den her"-tråden om mit forhold til min mor, men jeg orker den sgu næsten ikke...

Min søde, rare, dejlige, lækre (fortsæt selv tillægsordene) kæreste, er helt klar i spyttet om, at Astrid er en del af pakken. Der er ikke noget os uden hende - og heller ikke uden hans to børn.

Men jeg er så brændt af at have en mor, der gang på gang på gang på gang satte en ny mand foran mig, at jeg har svært ved at navigere i, hvad der er okay overfor Astrid.
Det er jo faktisk (desværre) rimelig normalt, at forældre bliver skilt og at der kommer nye kærester ind i billedet. Så vidt jeg ved, er der ingen hos hendes far - og det er første gang hos mig, at hun er blevet præsenteret for noget seriøst. Jeg er ikke i nærheden af, hvad min mor bød mig, jeg ved det godt...

Vi er jo så priviligerede, at han er min underbo, så vi kan ses på alle mulige tidspunkter til en hurtig kop kaffe, et kys og et kram.
Vi sover kun sammen, hvis Astrid ikke er her... Det vender sig i min mave blot ved tanken om, når jeg lå der som barn og hørte min mor knalde hjernen ud med en eller anden og det har jeg svært ved at slippe ift hende. Det skal hun ganske enkelt ikke opleve. Hun ved selvfølgelig godt, at vi er kærester, vi kysser, krammer og holder i hånd foran hende
Underbo er igang med at totaltrenovere sin lejlighed, og jeg har sagt til ham, at han naturligvis kan sove hos mig de dage Astrid ikke er her, men at ikke når hun er her. Han er HELT med, der er slet ikke nogen ko på isen der - han er fantastisk.

Men for faen? Jeg har lyst til at være sammen med ham hele tiden? Jeg har lyst til at vi skal bo sammen? Jeg er IKKE min mor... Det er helt normalt, at fraskilte forældre finder en ny partner og lever lykkeligt til deres dages ende, ikke?

Jeg bliver ikke min mor af at have fundet en pissedejlig mand...

Der er måske en gylden middelvej, i stedet for at blive ekstrem og gå helt over i den anden grøft og nærmest lave dit hjem til et kloster.

Måske kunne i vælge bare at sove sammen, uden at have sex sammen, når din datter er der.

[JoyNips]

Vi er ved at lægge bud på et hus.

Det føles ret vildt.

Hans bank er ved at få mig flyttet over til dem, og så skal min kæreste og jeg til at have fællesøkonomi. Det føles virkelig syret. Det havde jeg ellers forsvoret, at jeg skulle have med nogen. Jeg havde heller ikke regnet med, at jeg skulle købe hus med nogen, men her er vi altså. Det føles bare rigtigt.

Han taler om at få fælles efternavn og invitere vores samlede familie til jul i vores nye hus. Jeg bobler nærmest over af begejstring

Er I blevet rådet til fællesøkonomi pga huskøb, eller er det noget, I begge to har (haft) ønske om?

Spørger kun af nysgerrighed og fordi det sagtens kan lade sig gøre at eje hus, bil, båd, whatever uden fællesøkonomi

Vi har ikke fællesøkonomi, selvom vi har hus. Vi har lidt en blanding med fælles budgetkonto og så ellers egne konti ud over det. Det fungerer fint

Sådan har vi også, men det opfatter jeg nu som fællesøkonomi.

[girl_beat]

Vi har ikke fællesøkonomi, selvom vi har hus. Vi har lidt en blanding med fælles budgetkonto og så ellers egne konti ud over det. Det fungerer fint

Sådan har vi også, men det opfatter jeg nu som fællesøkonomi.

Det er sådan set irrelevant, hvis banken havde anbefalet eller krævet det anderledes. Fællesøkonomi handler i traditionel forstand om at hælde alle indkomster i én pulje til fuldstændig deling.

Edit: Sorry, der gik vist koks i citaterne.

[IrmaPigen]

Vi har ikke fællesøkonomi, selvom vi har hus. Vi har lidt en blanding med fælles budgetkonto og så ellers egne konti ud over det. Det fungerer fint

Sådan har vi også, men det opfatter jeg nu som fællesøkonomi.

Jeg opfatter også fællesøkonomi som begge parters indtægt går ind på samme konto.