Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Guilded_Lily
Indlæg: 12656
Tilmeldt: 12. sep 2015, 09:41
Kort karma: 910
Likede indlæg: 12377

Re: Partråden

Indlægaf Guilded_Lily » 25. maj 2019, 12:24

Min mand er altså lidt irriterende i dag. Han er hjemmegående pt, og vi skal have overnattende gæster i nat. Når vi får gæster, går han altid helt balalejka omkring rengøring. Til hverdag får han ikke lavet en fis, så det er som altid endt i sidste øjeblik-scenariet, hvor han så stresser rundt, hvilket påvirker min i forvejen tyndslidte stresstærskel. Han er efter børnene med kommandoer, så de bliver helt rundforvirrede og ender med at spærre sig inde på deres værelser, som de også skal rydde op.

Det, der samtidig er fedt, men også rimelig træls, er, at han går helt ned i petitesser, hvilket betyder mere rod og mere rengøring til mig (han tager køkken og badeværelse, hvilket er mine absolutte haderum), for det dur jo ikke, at de to rum spiller, mens resten ligner noget, en blind med bevægehandicap har gjort rent...
0
Brugeravatar
Guilded_Lily
Indlæg: 12656
Tilmeldt: 12. sep 2015, 09:41
Kort karma: 910
Likede indlæg: 12377

Re: Partråden

Indlægaf Guilded_Lily » 25. maj 2019, 18:10

Ham min tumpede mand og jeg har kendt hinanden i 16 år i dag. Vildt.
13
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Partråden

Indlægaf Zombie » 26. maj 2019, 21:47

Jeg er i gang med at skifte medicin. Jeg får stemningsstabiliserende, fordi jeg har en diagnose, der giver store emotionelle og psykiske udsving uden.
Så jeg får halv dosis af to præparater, mens jeg langsomt får mindre af den ene og mere af den anden.

Pt. reagerer jeg på to måder:

Zombiefikation: Jeg er ligeglad med alt. Intet rører mig, intet gør mig ked af det eller glad. Jeg bliver ret så stenet selskab, for jeg siger ikke så meget og bliver meget observerende, uden at have en følelse for hvad der foregår. Jeg fungerer, fordi jeg ved, hvad der forventes af mig i situationer og hvad jeg plejer at gøre (/føle, synes, sige, tænke).
Det er ikke en ubehagelig tilstand, men jeg gider heller ikke have det sådan altid.

Overdreven usikkerhed: Jeg føler mig som mig selv, normal, har de sædvanlige følelser og reaktioner osv., men med den tilføjede "bonus" (sarkasme), at jeg er total utryg og urolig. Fx var min kæreste afsted her i weekenden til havnekulturfestival og jeg var så overbevist om, at han nok var utro, skulle have hemmelige møder med sin eks, flirtede med en yngre pige i sin gruppe osv.
I stedet sker der det, at han kommer tidligere hjem, fordi han savner mig; han fik ikke spurgt sin eks om hendes nye arbejde fordi han havde for travlt med at klappe hendes hund, som han fandt mere interessant; og den yngre pige har en kæreste og er i øvrigt, viste det sig, en person jeg faktisk også kender og har en super god fornemmelse omkring (sød osv.). Min kæreste har ikke lavet andet end at kramme og kysse mig, og ævle om hvor meget han har savnet mig og vores hund, og alligevel er jeg usikker.


Og så drømmer jeg hver nat pt., der var ellers en rolig periode inden skiftet. I nat var det, at vi kørte galt og døde, forrige nat at min hund blev sparket ihjel af en hest. Vi bor på Vesterbro.
Altså.

En måned mere, så er skiftet overstået og der falder ro på. Puh.
Lortehjerne.
1
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5890
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 831
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14701

Re: Partråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 26. maj 2019, 22:30

Jeg synes min kæreste var en rigtig røv i går. Egentlig var han ikke særlig meget en røv, bare stereotypisk mand og jeg fuldkommen overreagerer. Som i går igennem hele følelsesregistret på 5 sekunder... Det er så frustrerende, for vi har egentlig været helt vildt gode til at kommunikere og fredag havde vi fri sammen - og det var fantastisk.

Derudover er han vidst overbevist om at jeg dør snart. Mit apple watch har over 2 dage og en nat sendt mig advarsler om at jeg har en hvilepuls på over 100 ved 10 minutters inaktivitet. Om natten har min puls i 30 minutter været mellem 126 og 174. Plus torsdag havde jeg en underlig, voldsom pulserende fornemmelsen til venstre og nedenfor solar plexus. Så han er sikker på at jeg får et hjerteanfald snart. Det ville være lettere uheldigt for han kan ikke førstehjælp :lol:

Næste uge har min kæreste fri, så han får lavet en masse på huset. Det glæder jeg mig virkelig til, så det er mere et hjem end bare et hus. Lige pt er det stadig meget box standard. I fredags ordnede vi toilettet nedenunder og det er nu super hyggeligt derinde. Så glæder mig til vi får ordnet vores feature væg i køkkenet, malet i stuen og vores ensuite. Vi har købt flere småting som vi har snakket om længe, så det bliver langsomt mere og mere som vi havde forestillet os. Det er faktisk skide hyggeligt at arbejde sammen om huset :lun:
0
Seance
Indlæg: 377
Tilmeldt: 5. jan 2016, 09:45
Kort karma: 52
Likede indlæg: 1878

Re: Partråden

Indlægaf Seance » 27. maj 2019, 05:59

Måske du skulle gå til lægen og lige blive lyttet på hjertet?
3
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5890
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 831
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14701

Re: Partråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 27. maj 2019, 09:30

Seance skrev:Måske du skulle gå til lægen og lige blive lyttet på hjertet?


Det var også planen, men vi har helligdagsweekend herovre, så lægen er ikke tilbage før tirsdag. Skal jeg undersøges før er det på skadestuen og det er det virkelig ikke akut nok til :)

Derudover har jeg før nævnt til lægen at jeg tror der er et eller andet problem med min cirkulation da jeg fryser og få blå hænder ved 15-20+ grader, mens jeg har flere lag tøj på. Jeg har tjekket min oxygen saturation på min kæreste telefon når det sker og der falder den også. Det er de ret ligeglade med fordi mit blodtryk er normalt når de tager det.
Jeg gav dog min kæreste et crash course i førstehjælp i går, så nu er han ikke helt clueless mere og jeg ringer til lægen i morgen :)
1
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 5380
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 698
Likede indlæg: 10395

Re: Partråden

Indlægaf lillebjoern » 27. maj 2019, 09:48

Vi har godt nok haft nogle turbulente dage/uger. De sidste par uger har stået på ph.d.-ansøgning for min kæreste, hvor han har brugt hvert vågent øjeblik på ansøgning, research, projektbeskrivelse, m.m., og hvor jeg har hjulpet ham en stor del af tiden. Han blev heldigvis indkaldt til samtale, og det gik rigtig godt, men fredag fik han et afslag – de havde to interne ansøgere, så de prioriterede dem. Det slog ham helt ud og han er stadig mærket af det :( At skrive ph.d. er hans største drøm, og det er sjældent at der er ph.d.’er inden for hans felt, så der går nok lang tid før han får muligheden igen. Det er bare så ærgerligt, og jeg ønskede det virkeligt for ham. Han sidder i et dead-end job, hvor han gerne vil væk fra, men muligheden for at få job med hans baggrund er så svær, da der er så mange om buddet, så han tør næsten ikke sige op. Vi har talt om, at han får langt mere tid til at søge, opsøge netværk, m.m., hvis han er på dagpenge, men vi kommer hele tiden tilbage til, at det er fjollet at sige et job op, når mulighederne er så små. Hans livskvalitet er faldet drastisk siden han begyndte på jobbet for lidt over to år siden – han er konstant træt, sover 1-2 timer når han kommer hjem, skal pendle halvanden time hver vej og bryder sig ikke om jobbet eller sin arbejdsplads. Så det er bare så svært at beslutte sig for, hvad der er rigtigt at gøre, og det fylder meget lige nu.

Og så var vi til bryllup i lørdags, og det startede den helt ”store snak” hos os. Han fylder 36 i år og er begyndt at tænke over sin alder ift. børn og i går breaker han så, at han gerne vil begynde at få børn inden for et år. Det vil jeg sådan set også gerne (der er lige nogle praktikaliteter, der skal på plads, fx hus først), men jeg vil bare så gerne giftes inden jeg får børn. Det er noget, jeg altid gerne har villet, og har svært med at se mig selv blive gift efter vi har fået børn – især fordi der så også går så lang tid før vi kan blive gift, hvis vi først skal have børn… Han synes omvendt det er for tidligt at blive gift inden for et år. Han vil rigtig gerne giftes, men vi har kun været sammen i to et halvt år, og det synes han er for tidligt. Så vi har lidt svært ved at finde et kompromis og det er bare så svært at snakke om uden at komme til at såre hinanden. Vi blev ikke uvenner eller noget, og jeg syntes vi havde en rigtig god snak om det, men man kan bare mærke, at det hele føles lidt ”øv”-agtigt, selvom det jo er gode ting, vi snakker om (som han også selv nævnte). Især synes jeg det er svært at forlige mig med, at vi ikke kommer til at have en sidste ferie som kærester uden børn, hvis han vil have børn inden for et år. Vi har længe talt om en køreferie til Sydfrankrig, og vi kan kun holde fem (!!!) dages sommerferie sammen i år, fordi jeg tager til Indonesien i fem uger. Så går der et år før vi kan holde den ferie, og så er jeg jo enten gravid eller også har vi et lille barn. Jeg ved godt, at det er pisseforkælet, og at jeg ikke kan få alt som jeg vil have det – og at det jo er mig, der har valgt at tage til Indonesien. Men hvis jeg havde vidst, at vi kun ville have fem dages ferie sammen denne sommer og vi havde haft denne her snak inden jeg bestilte ferien, tror jeg faktisk jeg havde aflyst den, så vi kunne nå at få sådan en ”sidste” ferie som kærester uden børn/graviditet… Og det er bare ærgerligt. Jeg har sådan en ærgerlig følelse, selvom det er gode ting, der skal ske for os.
0
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Brugeravatar
catnip
Indlæg: 4590
Tilmeldt: 13. aug 2015, 13:47
Kort karma: 667
Likede indlæg: 21053

Re: Partråden

Indlægaf catnip » 27. maj 2019, 09:57

lillebjoern skrev:Vi har godt nok haft nogle turbulente dage/uger.
Og så var vi til bryllup i lørdags, og det startede den helt ”store snak” hos os. Han fylder 36 i år og er begyndt at tænke over sin alder ift. børn og i går breaker han så, at han gerne vil begynde at få børn inden for et år. Det vil jeg sådan set også gerne (der er lige nogle praktikaliteter, der skal på plads, fx hus først), men jeg vil bare så gerne giftes inden jeg får børn. Det er noget, jeg altid gerne har villet, og har svært med at se mig selv blive gift efter vi har fået børn – især fordi der så også går så lang tid før vi kan blive gift, hvis vi først skal have børn… Han synes omvendt det er for tidligt at blive gift inden for et år. Han vil rigtig gerne giftes, men vi har kun været sammen i to et halvt år, og det synes han er for tidligt.


Skal det forstås sådan, at han synes det er en større commitment at blive gift end at få børn sammen?
8
- Nevertheless she persisted -
Brugeravatar
Santa
Indlæg: 9512
Tilmeldt: 13. aug 2015, 05:56
Kort karma: 994
Likede indlæg: 26587

Re: Partråden

Indlægaf Santa » 27. maj 2019, 09:59

lillebjoern skrev:Vi har godt nok haft nogle turbulente dage/uger. De sidste par uger har stået på ph.d.-ansøgning for min kæreste, hvor han har brugt hvert vågent øjeblik på ansøgning, research, projektbeskrivelse, m.m., og hvor jeg har hjulpet ham en stor del af tiden. Han blev heldigvis indkaldt til samtale, og det gik rigtig godt, men fredag fik han et afslag – de havde to interne ansøgere, så de prioriterede dem. Det slog ham helt ud og han er stadig mærket af det :( At skrive ph.d. er hans største drøm, og det er sjældent at der er ph.d.’er inden for hans felt, så der går nok lang tid før han får muligheden igen. Det er bare så ærgerligt, og jeg ønskede det virkeligt for ham. Han sidder i et dead-end job, hvor han gerne vil væk fra, men muligheden for at få job med hans baggrund er så svær, da der er så mange om buddet, så han tør næsten ikke sige op. Vi har talt om, at han får langt mere tid til at søge, opsøge netværk, m.m., hvis han er på dagpenge, men vi kommer hele tiden tilbage til, at det er fjollet at sige et job op, når mulighederne er så små. Hans livskvalitet er faldet drastisk siden han begyndte på jobbet for lidt over to år siden – han er konstant træt, sover 1-2 timer når han kommer hjem, skal pendle halvanden time hver vej og bryder sig ikke om jobbet eller sin arbejdsplads. Så det er bare så svært at beslutte sig for, hvad der er rigtigt at gøre, og det fylder meget lige nu.

Og så var vi til bryllup i lørdags, og det startede den helt ”store snak” hos os. Han fylder 36 i år og er begyndt at tænke over sin alder ift. børn og i går breaker han så, at han gerne vil begynde at få børn inden for et år. Det vil jeg sådan set også gerne (der er lige nogle praktikaliteter, der skal på plads, fx hus først), men jeg vil bare så gerne giftes inden jeg får børn. Det er noget, jeg altid gerne har villet, og har svært med at se mig selv blive gift efter vi har fået børn – især fordi der så også går så lang tid før vi kan blive gift, hvis vi først skal have børn… Han synes omvendt det er for tidligt at blive gift inden for et år. Han vil rigtig gerne giftes, men vi har kun været sammen i to et halvt år, og det synes han er for tidligt. Så vi har lidt svært ved at finde et kompromis og det er bare så svært at snakke om uden at komme til at såre hinanden. Vi blev ikke uvenner eller noget, og jeg syntes vi havde en rigtig god snak om det, men man kan bare mærke, at det hele føles lidt ”øv”-agtigt, selvom det jo er gode ting, vi snakker om (som han også selv nævnte). Især synes jeg det er svært at forlige mig med, at vi ikke kommer til at have en sidste ferie som kærester uden børn, hvis han vil have børn inden for et år. Vi har længe talt om en køreferie til Sydfrankrig, og vi kan kun holde fem (!!!) dages sommerferie sammen i år, fordi jeg tager til Indonesien i fem uger. Så går der et år før vi kan holde den ferie, og så er jeg jo enten gravid eller også har vi et lille barn. Jeg ved godt, at det er pisseforkælet, og at jeg ikke kan få alt som jeg vil have det – og at det jo er mig, der har valgt at tage til Indonesien. Men hvis jeg havde vidst, at vi kun ville have fem dages ferie sammen denne sommer og vi havde haft denne her snak inden jeg bestilte ferien, tror jeg faktisk jeg havde aflyst den, så vi kunne nå at få sådan en ”sidste” ferie som kærester uden børn/graviditet… Og det er bare ærgerligt. Jeg har sådan en ærgerlig følelse, selvom det er gode ting, der skal ske for os.


Nu siger jeg noget irriterende!
Som en, der endte med ikke at få børn - af mange gode grunde, men OSSE fordi alting liiige skulle være på plads og perfekt - så få nu bare de børn.
Ideer om at finde huset, blive gift, tage på en sidste ferie osv - de ting kan alle sammen gøres på andre tidspunkter i livet, men det at få børn har en udløbsdato og hvis du er på alder med din mand, så er det nu.
Og til din mand: hvor er det dog mærkeligt at han er klar til livets største commitment - at få børn - men ikke til at skrive under på et stykke papir, hvor der står at han er gift?!?
13
Lad være med at læse mellem linjerne, der står stadig ikke noget. ;)
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 16082
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 1399
Likede indlæg: 29902

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 27. maj 2019, 10:02

catnip skrev:
lillebjoern skrev:Vi har godt nok haft nogle turbulente dage/uger.
Og så var vi til bryllup i lørdags, og det startede den helt ”store snak” hos os. Han fylder 36 i år og er begyndt at tænke over sin alder ift. børn og i går breaker han så, at han gerne vil begynde at få børn inden for et år. Det vil jeg sådan set også gerne (der er lige nogle praktikaliteter, der skal på plads, fx hus først), men jeg vil bare så gerne giftes inden jeg får børn. Det er noget, jeg altid gerne har villet, og har svært med at se mig selv blive gift efter vi har fået børn – især fordi der så også går så lang tid før vi kan blive gift, hvis vi først skal have børn… Han synes omvendt det er for tidligt at blive gift inden for et år. Han vil rigtig gerne giftes, men vi har kun været sammen i to et halvt år, og det synes han er for tidligt.


Skal det forstås sådan, at han synes det er en større commitment at blive gift end at få børn sammen?


Sådan var min lillebror også... Med tanke på at det er ret nemt at blive skilt og langt billigere end at få børn, så kan det undre at det åbenbart føles som et langt større skridt for mange (mænd måske oftest)
1
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 5380
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 698
Likede indlæg: 10395

Re: Partråden

Indlægaf lillebjoern » 27. maj 2019, 10:11

catnip skrev:
lillebjoern skrev:Vi har godt nok haft nogle turbulente dage/uger.
Og så var vi til bryllup i lørdags, og det startede den helt ”store snak” hos os. Han fylder 36 i år og er begyndt at tænke over sin alder ift. børn og i går breaker han så, at han gerne vil begynde at få børn inden for et år. Det vil jeg sådan set også gerne (der er lige nogle praktikaliteter, der skal på plads, fx hus først), men jeg vil bare så gerne giftes inden jeg får børn. Det er noget, jeg altid gerne har villet, og har svært med at se mig selv blive gift efter vi har fået børn – især fordi der så også går så lang tid før vi kan blive gift, hvis vi først skal have børn… Han synes omvendt det er for tidligt at blive gift inden for et år. Han vil rigtig gerne giftes, men vi har kun været sammen i to et halvt år, og det synes han er for tidligt.


Skal det forstås sådan, at han synes det er en større commitment at blive gift end at få børn sammen?


kartoffelpizza skrev:Jeg ville også giftes før børn. Fuldstændigt ufravigeligt for mig.
Og jeg synes det er lidt sjovt, at det er for tidligt at blive gift, men ikke for tidligt med børn - børn er da en meget større commitment.


Det var også min reaktion, og jeg spurgte ham om det. Han mener ikke, at ægteskab er et større commitment, men fordi han mener han er "så gammel nu", så vil han hellere have børn først end at blive gift, for det kan man blive uanset alder. Så fordi vi har mødt hinanden så relativt sent, så vil han hellere have børn først - det var noget andet, hvis vi begge var 25/30 år.
0
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 5380
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 698
Likede indlæg: 10395

Re: Partråden

Indlægaf lillebjoern » 27. maj 2019, 10:17

Santa skrev:
lillebjoern skrev:.....


Nu siger jeg noget irriterende!
Som en, der endte med ikke at få børn - af mange gode grunde, men OSSE fordi alting liiige skulle være på plads og perfekt - så få nu bare de børn.
Ideer om at finde huset, blive gift, tage på en sidste ferie osv - de ting kan alle sammen gøres på andre tidspunkter i livet, men det at få børn har en udløbsdato og hvis du er på alder med din mand, så er det nu.
Og til din mand: hvor er det dog mærkeligt at han er klar til livets største commitment - at få børn - men ikke til at skrive under på et stykke papir, hvor der står at han er gift?!?


Helt enig. Og jeg ved det godt. Der er altid liiige et eller andet :D Hus og ferie kan sådan set vente, men dét med at blive gift betyder bare meget for mig. Især fordi jeg er totalt bange for, hvordan min krop kommer til at se ud, når jeg har fået børn. Jeg ved godt, at det lyder meget selvoptaget og forfængeligt, men det er bare en dag, jeg længe har forestillet mig hvordan skulle være - og helst ikke med +20 efterfødselskilo (det er sat på spidsen - men det er faktisk sådan jeg har det...). Så hvis jeg skulle giftes efter jeg fik børn tror jeg hellere jeg så ville vente 5-6-7 år... Og det er bare for lang tid for mig. Selvfølgelig ikke et ultimatum, men en hel klar præference.
0
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Brugeravatar
Santa
Indlæg: 9512
Tilmeldt: 13. aug 2015, 05:56
Kort karma: 994
Likede indlæg: 26587

Re: Partråden

Indlægaf Santa » 27. maj 2019, 10:24

lillebjoern skrev:
Santa skrev:
lillebjoern skrev:.....


Nu siger jeg noget irriterende!
Som en, der endte med ikke at få børn - af mange gode grunde, men OSSE fordi alting liiige skulle være på plads og perfekt - så få nu bare de børn.
Ideer om at finde huset, blive gift, tage på en sidste ferie osv - de ting kan alle sammen gøres på andre tidspunkter i livet, men det at få børn har en udløbsdato og hvis du er på alder med din mand, så er det nu.
Og til din mand: hvor er det dog mærkeligt at han er klar til livets største commitment - at få børn - men ikke til at skrive under på et stykke papir, hvor der står at han er gift?!?


Helt enig. Og jeg ved det godt. Der er altid liiige et eller andet :D Hus og ferie kan sådan set vente, men dét med at blive gift betyder bare meget for mig. Især fordi jeg er totalt bange for, hvordan min krop kommer til at se ud, når jeg har fået børn. Jeg ved godt, at det lyder meget selvoptaget og forfængeligt, men det er bare en dag, jeg længe har forestillet mig hvordan skulle være - og helst ikke med +20 efterfødselskilo (det er sat på spidsen - men det er faktisk sådan jeg har det...). Så hvis jeg skulle giftes efter jeg fik børn tror jeg hellere jeg så ville vente 5-6-7 år... Og det er bare for lang tid for mig. Selvfølgelig ikke et ultimatum, men en hel klar præference.


Hvis der er en ting, som livet har lært mig (nogen gange på den hårde måde!) her, hvor jeg sq er blevet midaldrende, så er det at perfektionisme er giftigt.
Giftig, fordi den står i vejen for ens selvtillid, selvværd og lykkefølelse. Hvis man afholder sig selv fra at gøre noget man gerne vil, af frygt for at det ikke vil være perfekt som i ens drømme, så er man i gang med at ødelægge sit liv.
Nogen ting kan gøres om, nogen er ligegyldige, men andre ting er her og nu - eller aldrig.

Jeg håber at I bliver enige om det hele i nær fremtid og at du får både bryllup, børn, hus og ferier, som du drømmer om. :)
23
Lad være med at læse mellem linjerne, der står stadig ikke noget. ;)
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 16082
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 1399
Likede indlæg: 29902

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 27. maj 2019, 10:31

lillebjoern skrev:
Santa skrev:
lillebjoern skrev:.....


Nu siger jeg noget irriterende!
Som en, der endte med ikke at få børn - af mange gode grunde, men OSSE fordi alting liiige skulle være på plads og perfekt - så få nu bare de børn.
Ideer om at finde huset, blive gift, tage på en sidste ferie osv - de ting kan alle sammen gøres på andre tidspunkter i livet, men det at få børn har en udløbsdato og hvis du er på alder med din mand, så er det nu.
Og til din mand: hvor er det dog mærkeligt at han er klar til livets største commitment - at få børn - men ikke til at skrive under på et stykke papir, hvor der står at han er gift?!?


Helt enig. Og jeg ved det godt. Der er altid liiige et eller andet :D Hus og ferie kan sådan set vente, men dét med at blive gift betyder bare meget for mig. Især fordi jeg er totalt bange for, hvordan min krop kommer til at se ud, når jeg har fået børn. Jeg ved godt, at det lyder meget selvoptaget og forfængeligt, men det er bare en dag, jeg længe har forestillet mig hvordan skulle være - og helst ikke med +20 efterfødselskilo (det er sat på spidsen - men det er faktisk sådan jeg har det...). Så hvis jeg skulle giftes efter jeg fik børn tror jeg hellere jeg så ville vente 5-6-7 år... Og det er bare for lang tid for mig. Selvfølgelig ikke et ultimatum, men en hel klar præference.


Går ud fra du dermed ønsker det helt store kirkebryllup osv? For hvis det, der er vigtigt er, at være gift inden børnene kommer, kan man jo blive viet borgerligt og så holde en stor fest på et senere tidspunkt.
Det kender jeg flere der har valgt.
2
Brugeravatar
Ata
Indlæg: 6177
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 747
Likede indlæg: 14663

Re: Partråden

Indlægaf Ata » 27. maj 2019, 11:03

Jeg vil nu til hver en tid anbefale, at man bliver gift før man får børn, hvis man drømmer om det store show med hvid brud. Efter børn har jeg hverken haft tid, overskud eller lyst til at arrangere den form for fest - og egentlig meget af tiden heller ikke særligt meget lyst til at blive gift med manden. Heller ikke selvom kropsfaconen er cirka den samme. :cool:
6

Tilbage til "Forhold og sex"