Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7323
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23139

Re: Partråden

Indlægaf Aragorn » 16. aug 2018, 19:13

Zombie skrev:
abcd skrev:
Zinde skrev:Jeg tvivler på, der virkelig findes mennesker, der indretter deres parforhold efter hvad sidste nye undersøgelse om skilsmisserater viser. Det må være ret omfattende at følge med i.


Jeg tror heller ikke der er så mange der indretter sig efter feministiske tegneserier. Hvad er det med feminister at de skal opfinde begreber for alt muligt - som f.eks. "Mental Load"? Er det for at give det de siger, vægt?

Hvis det er så hårdt at være bevidst om at opvaskemaskinen skal tømmes, og manden generelt gør præcis hvad man beder ham om, er løsningen ret lige for: Bed ham om at tømme opvaskemaskinen. Bed ham om at hænge tøjet til tørre. Lav en liste over ting der skal gøres, og bed manden om at gøre det hele. Så kan hun bare læne sig tilbage i sofaen med sit mentale load. Men så sidder hun nok og bekymrer sig om hvorvidt han gør det præcis som hun kunne tænke sig. Så kan en anden feminist nok opfinde et nyt begreb for den situation, således at man kan få offergjort den stakkels kvinde der må stå model til mandens uduelighed.


Men der er den forskel, at det jeg beskriver rent faktisk sker i forhold og er noget, mange genkender, hvorimod det der med at det er manden, der gør alt det huslige som i dit eksempel, ikke er faktuelt korrekt.

Jeg forstår simpelthen ikke, at det skal være så forfærdeligt at påpege nogle uheldige strukturer, præcis som når jeg går imod, at kvinder har mere omsorg over for deres børn end mændene har. Det er mig ubegribeligt at det er kontroversielt på nogen måde, og at det åbenbart skal få dig til at fare i flint på den måde hver gang. Der er ingen, der snakker om dig eller dit forhold, og alligevel skal du hver gang komme farende som trold fra en æske med tænkte ideer, der ikke beror på noget virkeligt.

Det er i øvrigt ikke feministerne, de har opfundet begrebet the mental load, det er faktisk en sur gammel mand. Du kan Google det eller lade være, whatever.


Jeg tænker personligt mere på ekstra kæder til motorsaven, vandlåse, bundpropper i vaske, sprinkler- og kølervæse, montering af emhætter og udskiftning af pakninger i vandhaner og den slags, hvor hun tænker mere på indkøb af dagligvarer så der altid er det nødvendige i køleskabet, og hun vasker og gør rent meget mere end jeg gør. Jeg laver heller ikke rigtigt mad, for hun er meget bedre til det end jeg er, og hun tager opvasken. Vi har altid en ekstra tandbørste og mere tandpasta og toiletpapir, og det er ikke på grund af mig. Måske med undtagelse af at jeg kører bilen op til Bilka. Jeg har til gengæld mellem 2 og 3 tons træ liggende i haven, som blev skåret ned i sidste uge. Det var tungt fysisk arbejde der tog en dag. Det skal jeg have skåret op og kørt bort snart. Det er tungt fysisk arbejde, der kommer til at tage mindst 2 dage. Hækken skal også klippes (igen) i denne sæson.

Jeg tror vi er nogle mænd, der synes det er lidt noget fis at:

A: kategorisere de ting som kvinder tænker på, som værende vigtigst
B: føler os ramt af kollektiv skyld, fra en kollektiv anklage om at HELE vores køn er træls at bruge tiden sammen med
C: at det er nødvendigt at brokke sig så meget (over mænd, som man selv har valgt at bo sammen med, vel at mærke). Jeg brokker mig ikke særligt meget over hvad andre gør - så gør jeg det da bare selv, hvad der nu er problemer.

Det er ret svært at nogle gange arbejde 12 - 13 timer, ramme sengen 6½ time inden uret ringer igen til en ny dag, og så tolerere at få at vide at man ikke har gjort nok, og ikke har været betænksom nok. Hvilket er problemet, for dit indlæg handler ikke om mig, men det handler alligevel om mig. Så jeg sidder og føler jeg bliver kaldt et dumt svin, alene på grund af mit køn, og det gætter jeg forsigtigt på, at abcd også gør, og det er dér kæden hopper af for fanden.

I taler så skide grimt om os, at vi bliver sure, os fremmede mænd på alverdens debatfora. Det er svært ikke at føle sig ramt som mand, og hvornår lærer feminister dog at forstå dét? Guderne vide, at mange mænd holder mange ord og trætte tanker tilbage fra deres partner, fordi de ikke vil sige lige præcis HVOR sindssygt trætte de er af A, B eller C direkte til hende, fordi de ikke gider skændes om det, og fordi de bare erkender at det er sådan at partneren på det punkt ER.

Bliv nu voksen altså. Vi kæmper alle. Alle.
14

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7323
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23139

Re: Partråden

Indlægaf Aragorn » 16. aug 2018, 20:27

abcd skrev:
Zombie skrev:Men der er den forskel, at det jeg beskriver rent faktisk sker i forhold og er noget, mange genkender, hvorimod det der med at det er manden, der gør alt det huslige som i dit eksempel, ikke er faktuelt korrekt.

Jeg forstår simpelthen ikke, at det skal være så forfærdeligt at påpege nogle uheldige strukturer, præcis som når jeg går imod, at kvinder har mere omsorg over for deres børn end mændene har. Det er mig ubegribeligt at det er kontroversielt på nogen måde, og at det åbenbart skal få dig til at fare i flint på den måde hver gang. Der er ingen, der snakker om dig eller dit forhold, og alligevel skal du hver gang komme farende som trold fra en æske med tænkte ideer, der ikke beror på noget virkeligt.


Problemet er at feminister digter deres egen virkelighed, og det er en rød klud for mig, det er derfor jeg reagerer hver gang jeg ser det. De forholder sig sjældent til videnskab, de har besluttet hvordan verden er på forhånd, og er uimodtagelige over for andet. Nu nævner du spørgsmålet om hvorvidt mænd har samme omsorg for børn som kvinder har. Det er muligvis sandt, det er muligvis ikke sandt, jeg ved det ikke, og det er garanteret et svært spørgsmål at svare endegyldigt på. En hurtig googling antyder at kvinders hjerner har nogle reaktioner på småbørn som mænds ikke har, og det ville da give rimelig god mening hvis den fødende og ammende del af befolkningen havde udviklet hjerner der reagerede anderledes på småbørn end den halvdel af befolkningen der ikke føder og ammer. Men den slags forklaringer dur ikke, for de passer ikke ind i den feministiske agenda. Mænd og kvinder er lige interesserede i småbørn, eventuelle forskelle er patriarkatets og/eller samfundsstrukturernes skyld! Basta!

Tilsvarende når der i Emmas tegneserie står at kvinder åbenlyst ikke er født med en interesse for at rydde op, tænker jeg: Nå, hvorfor er det åbenlyst, og hvor ved du det fra? Har du udført forsøg? Har du læst artikler om andres forsøg? Eller det passer ikke, det tænker jeg ikke, for jeg ved selvfølgelig godt at svaret er at det aner Emma ikke en dyt om, hun har bare digtet en virkelighed og præsenteret den som fakta. Og for at øge slagkraften introducerer hun et begreb, "mental load", så det rigtigt kan komme til at lyde som om hun ved hvad hun taler om.


Det er sjovt nok også altid begavede og højtuddannede kvinder der kommer meget vrøvl fra. Altså, man skulle forvente at en universitetsuddannet person vidste hvad evolution var.

Naturligvis er der kønsbestemte forskelle på mænd og kvinder. Både hvad angår fysisk fremtoning synligt for det blotte øje, men også på neurologisk niveau. Det er bare at kaste et blik på statistikken. Alle de allermest konfliktsøgende personer er mænd. Alle de allermest konfliksky/gydende olie på vandet anlagte mennesker er kvinder. Hvorfor? Fordi hidsighed slår børn ihjel.

Og husk nu lige klokkekurven og normalfordelingen inden I udlægger mit indlæg som at alle konfliktsky mennesker er kvinder. Overlappende kurver har dramatiske forskelle i ekstremerne, omend relativt ens på midten.

Og visse mennesker er født med en interesse for at rydde op. Det er de driftige mennesker der starter virksomheder og bare ikke kan holde ud at sidde og lave ingen ting. Hvis man gav dem en økse og smed dem ind i en skov ville de gå rundt og fælde træer fordi de under ingen omstændigheder gider bare sidde og glo.
Senest rettet af Aragorn 16. aug 2018, 20:29, rettet i alt 1 gang.
3

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7323
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23139

Re: Partråden

Indlægaf Aragorn » 16. aug 2018, 21:04

Zombie skrev:
abcd skrev:
Eller også har han læst begge og konstateret at fællesmængden er at kvinden ikke bliver lykkeligere af at manden gør mere. Så han kan ikke gøre noget for hende. For sig selv kan han vælge imellem mere umiddelbar lykke eller lavere skilsmisserisiko.

I øvrigt, i striben med mental load beder kvinden manden om at tage en sutteflaske ud af opvaskemaskinen. Det gør manden så. Senere bliver hun sur over at han ikke har tømt det hele... Hvis man generelt kommunikerer på den måde, og bliver sur når der ikke sker hvad man forventer, sætter man sig selv op til en masse skuffelse.


(...) Muuh skriver i sin tråd om en mand, der ikke kommunikerer eller koordinerer med sine egne børn, så de sidder med en gave og vil fejre ham, mens han er ude og fejre sig selv. Det er for mig tydeligt, at det falder igennem fordi hun har siddet med manager rollen, men den skal hun jo ikke have mere... Men har den måske halvt stadig, fordi de alle stadig bor i samme hus. Så sker den slags forviklinger og det udspringer jo af, at manden ikke er vant til selv at tænke børnene ind i forskellige situationer.
Det lærer han hurtigt, han bliver sikkert en fin god enlig far - også fordi han bliver bevidst om, at nu står han alene om det hele, når børnene er hos ham.
(...)


Jeg vil ikke tage Muuhs personlige forhold som gidsel her, og dette bliver det eneste jeg overhovedet skriver i forhold til dette, og det skal IKKE opfattes som en snak om Muuh - det er på et generaliseret plan jeg fremhæver dette her, og jeg gør det kun, fordi jeg véd der er talrige mænd der kunne gøre det samme - forlade alt uden at sige en lyd først, fordi han har opgivet det:

Muuh skriver også om en mand, der ikke siger hvad han tænker i så høj en grad, at han ikke orkede at sige han ville skilles. Hun skriver om en mand, som siger han bliver i dårligt humør når han skal hjem. En mand der har en masse tanker og ikke fortæller om én eneste af dem. Hvorfor gør han ikke dét? Er det fordi han bliver meningsoverrulet, og snakket halvt ihjel og forklaret hvorfor hans tanker er forkerte hver gang han åbner munden, til han bare lærer at holde den lukket, fordi det er nemmere, mens vreden bobler dybt inde? Ja, det er spekulation, men jeg kender typen, jeg har set det gang på gang, og finder det ikke helt urealistisk at det sker for mange mennesker.

Det har jeg faktisk også selv oplevet personligt. Jeg ser også mine venner opleve det. De holder deres kæft. De orker ikke mere snak. Jeg har en ven, der holder hånden under sin kæreste. Hun er også en nær ven af mig, og desværre ramt af noget udefinérbart sygdom. Og det slider på dem. Han fortalte, at han egentlig ikke havde lyst til at køre hjem når han havde fri. At han havde købt møbler for mere end 30.000 kroner for at hun kunne få en stol at sidde godt i, for derefter at smide dem ud igen. Han kommer hjem fra arbejde og laver mad. Han giver hende massage jævnligt. Faktisk præcist én gang i timen, for når hun har fået et kvarter, så sætter hun et stopur på sin telefon til at tælle ned til en time senere, hvor hun skal have massage igen. Han laver mad i weekenden, som hun kan tø op spise til frokost.

Det er hans kort der bliver kørt igennem hos fysioterapeut og psykolog hver gang. Som han siger: Jeg betaler gladeligt 800 kroner 2 gange om ugen, hvis hun bare har det godt i et kvarter mens hun får massage. Han fortalte også, at han jo sagtens kunne gå fra hende, men at det ikke ville ændre på at han stadig ville sidde og tænke på om hun havde det godt, bare i en anden lejlighed, samtidigt med at hun ikke ville have en krone selv, så det var ikke nogen løsning for ham. Det vil han ikke. Det er ærefuldt.

Men hun lytter ikke til hvad han har at sige i forhold til de problemer hun har med sit helbred. Så han har tyet til at manipulere med cockies på computeren, så hun får vist søgeresultater som han har fundet, som indeholder det han vil sige, og så hun selv læser det, og pludseligt finder de pointer, han egentlig selv fremfører - uden resultat - som værende ret fornuftige.

Som han siger: Jeg er nødt til at være på hendes side. Det inkluderer åbenbart at man ikke fortæller sandheden som man ser den, og hvad man inderst inde tror er sandt. Hvilket naturligvis kun kan skubbe folk fra hinanden, for hvis ikke du kender deres tanker, så kender du ikke den person de er.


HJEM.

Hjem er ikke bare det sted du har dine møbler, dit tøj, din seng og tandbørste. Det er der hvor du hører til. Hvis du en dag står uden følelsen af at have et hjem, fordi det bare er et hus du kigger på, og ikke dit hjem, så er du i krise. Mænd håndterer den del dårligt og reagerer for sent, men jeg synes det er meget interessant hvorfor så mange ikke åbner kæften mens tid er, i stedet for bare en dag at sige: Slut.

Jeg ville blive seriøst bekymret, hvis jeg var sammen med en person som ikke fortalte mig om sine tanker, som de i virkeligheden er, fordi jeg ikke ville ane hvad jeg havde med at gøre - nogle gange er det fandme vigtigt at lytte. Jeg har verdens bedste kæreste, og jeg tvivler aldrig på at hun fortæller mig sandheden. Den prøver jeg at lytte til så meget jeg kan, fordi jeg ikke vil have at tæppet bliver rykket væk under mig en dag, fordi jeg havde for travlt med at snakke. Jeg prøver også selv at fortælle sandheden så vidt jeg kan, så vidt som min menneskelighed tillader mig at opfatte den egentlige sandhed i noget. Det er lettere ikke at fortælle noget man ved er forkert, og det gør jeg ikke.

Min oplevelse efter snart 40 år med at betragte hvordan kvinder og mænd er sammen, er dog at kvinder ofte trumfer deres mænd. Så smutter mændene en dag, eller også bliver konen træt af ham når børnene er sat i verden, fordi han er blevet en vatpik hun ikke respekterer. I begge tilfælde ender manden alene, og mænd er absolut miserable til at klare sig alene når de er 40+, mens kvinder er dårligere til at klare sig alene, når de er yngre - det er min personlige opfattelse og der er ikke belæg for den påstand.

Jeg kan bare konkludere at jeg (der hvor jeg nu engang bevæger mig) ser mange mænd mellem 50 og 70 år sidde og rådne op over billige øl alverdens steder, og være helt alene i verden, og dødssyge med lever- og nyreproblemer og diabetes, mens de svælger i deres egen elendighed. Hver gang jeg ser sådan en mand tænker jeg 'sådan vil jeg fandme ikke sidde om 20 år', så jeg lytter til hvad min kæreste siger. Indgående.
11

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 16996
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3556
Likede indlæg: 41320

Re: Partråden

Indlægaf LaMariposa » 17. aug 2018, 05:28

Zombie skrev:
abcd skrev:
Eller også har han læst begge og konstateret at fællesmængden er at kvinden ikke bliver lykkeligere af at manden gør mere. Så han kan ikke gøre noget for hende. For sig selv kan han vælge imellem mere umiddelbar lykke eller lavere skilsmisserisiko.

I øvrigt, i striben med mental load beder kvinden manden om at tage en sutteflaske ud af opvaskemaskinen. Det gør manden så. Senere bliver hun sur over at han ikke har tømt det hele... Hvis man generelt kommunikerer på den måde, og bliver sur når der ikke sker hvad man forventer, sætter man sig selv op til en masse skuffelse.


Det handler mere om, at hun har The mental load netop fordi hun skal formulere "tøm opvaskemaskinen" i stedet for at manden ser den fulde maskine og gør det af sig selv. I stedet gør han kun akkurat det, han bliver bedt om.

Hele pointen er jo, at nogle mænd (nogle) ikke deltager i overblikket af det huslige og praktiske. Det er slet ikke på deres radar, at det også er deres ansvar at tænke "nye sandaler", når lillebarnets fødder kun svært kan presses ned i dem, det har. At sige, kvinden skal kommunikere mere direkte om sine ønsker, er jo humlen i tegneserien. "Du skulle have spurgt" eller "Hvorfor formulerede du ikke bare det også?" er i praksis to sider af samme sag.

Jeg forventer selv, at min kærestes arme ikke falder af når vi flytter sammen. At alle de ting, han åbenlyst kan nu, dem bliver han ved med at kunne. At han ikke bare smider ansvaret for husholdningen over på mig, når jeg ikke er interesseret i det. Jeg vil ikke skrive en sms om, at vi mangler skuresvampe, når det var min kæreste som tog den sidste og næste dag skal handle. Det vil jeg skrive til min distræte teenager om... ikke en voksen mand.

Jeg tror også, at det her mønster er så indgroet i mange, at både mænd og kvinder lader det ske stille og roligt. Der kommer myter og fordomme om, at kvinder godt kan lide den rolle, men jeg tror tit, det bliver sådan en "Jeg kan ikke give slip, for så sejler lortet"- ting fra kvinders side.

Og så herinde på debatten kan det læses mellem linjerne. xxx skriver i sin tråd om en mand, der ikke kommunikerer eller koordinerer med sine egne børn, så de sidder med en gave og vil fejre ham, mens han er ude og fejre sig selv. Det er for mig tydeligt, at det falder igennem fordi hun har siddet med manager rollen, men den skal hun jo ikke have mere... Men har den måske halvt stadig, fordi de alle stadig bor i samme hus. Så sker den slags forviklinger og det udspringer jo af, at manden ikke er vant til selv at tænke børnene ind i forskellige situationer.
Det lærer han hurtigt, han bliver sikkert en fin god enlig far - også fordi han bliver bevidst om, at nu står han alene om det hele, når børnene er hos ham.


Og det er jo ikke mændenes skyld. Det er noget, vi lærer af vores forældre og af det omgivende samfund. Når fx breve fra kommunen ang barnet sendes til moderen men ikke faderen, som nogle af mine venner oplevede det med pladsanvisningen, så sender det jo et signal om, hvordan samfundet stadig ser på arbejdsfordelingen i familierne når det kommer til børnene... Og The mental load.


Jeg synes ikke det er i orden at beskrive en problematik hos en anden debattører i det her forum og oven i købet nævne vedkommende med debatnavn. Den oprindelige tråd ligger i lukket forum, og det er der nok en grund til.

(Har slettet debattørens navn i mit qoute)
Senest rettet af LaMariposa 23. aug 2018, 06:26, rettet i alt 1 gang.
13
:lun: Be brave
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Partråden

Indlægaf Fru Sunshine » 17. aug 2018, 06:04

Jeg tænker bare, at det der mental load er noget, de mennesker selv påtager sig.
Der er da for pokker ingen, der siger, at alting skal gøres på deres måde, og når de siger det.

Jeg har oplevet flere gange, at pressede mødre har forsøgt at ordne alting på en gang, og når så manden har forsøgt at overtage, er hun blevet skidesur over, at han så ikke lige har gjort tingene på hendes måde.
Jeg kan ikke sige mig fri for at have en snert af "MIN måde"-pisken, men det kan min mand heldigvis heller ikke, så jeg er da nødt til at acceptere og respektere, at han gør ting anderledes, end jeg ville gøre dem. Faktisk har det været sværere for ham end for mig, at jeg ikke gider bruge min weekend på rengøring. Jeg tager tingene hen ad vejen i løbet af ugen, han kan finde på at bruge halvdelen af lørdagen på det. Jeg vasker køkkenbordene af hver dag - også i hjørnerne, mens han foretrækker at hælde en masse sæbe på de flader der kan ses.
Som det nok tydeligt kan læses ud af ovenstående, synes jeg selvfølgelig, at min måde er bedst, hvilket min mand selvsagt ikke er enig i.

I stedet for at forsøge at prakke hinanden en anden tilgang på, gør vi så bare det, vi foretrækker (selv om jeg godt kan finde på at bede ham holde igen med alt det sæbe. Især på gulvet. Så bliver han knotten, fordi jeg også bare altid SKAL kritisere, og det har han jo sådan set ret i, selv om jeg jo synes, jeg har ganske gode grunde til at gøre det.)
8
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Partråden

Indlægaf Fru Sunshine » 17. aug 2018, 06:56

Forresten er det også min mand, der passer alle udendørsarealerne. Jeg har ingen interesse i at ligge og luge bede eller at bygge hegn og carporte, men det er da dejligt, at han gider.
2
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Q-beben
Indlæg: 1217
Tilmeldt: 23. dec 2015, 11:23
Kort karma: 267
Likede indlæg: 4288

Re: Partråden

Indlægaf Q-beben » 17. aug 2018, 10:58

Zinde skrev:Da jeg flyttede fra min eks og blev alenemor, var den eneste ændring i min arbejdsbyrde, at jeg nu også skulle sørge for, at hækken blev klippet og græsset blev slået. Det var fandme peanuts ift. hvad det ellers kræver at holde en børnefamilie kørende.


Jeg havde præcis den samme oplevelse. Min eks sagde faktisk, da vi flyttede fra hinanden, at jeg som enlig mor ikke ville kunne overkomme alle hans opgaver med at vedligeholde huset osv. Men han indså ret hurtigt, at det var lige omvendt. Han har i hvert tilfælde givet udtryk for, at han anerkender værdien af de ting, jeg bidrog med, meget mere, end da vi var gift :)
5
Brugeravatar
Q-beben
Indlæg: 1217
Tilmeldt: 23. dec 2015, 11:23
Kort karma: 267
Likede indlæg: 4288

Re: Partråden

Indlægaf Q-beben » 17. aug 2018, 11:38

Mistermor skrev:Jeg synes, at man som kvinde må gøre sig nogle tanker om, HVORDAN det blev sådan, hvis man står med hele ansvaret i familien. Der er næppe nogen af parterne, der har besluttet, at det skulle være sådan.


Ja, helt enig. For mit vedkommende kom det bare snigende... Da jeg blev opmærksom på det og prøvede at snakke med min eks-mand om det, satte han spørgsmålstegn ved omfanget af mine opgaver, og ville ikke anerkende, at jeg havde brug for hans hjælp. Vi lavede jo lige meget, mente han.

Men da han selv som enlig far stod med opgaverne, gik det op for ham, at min andel af opgaverne "bare" ikke var så nemme at løse, og ret tidskrævende... for slet ikke at snakke om... krævede multi-tasking i høj grad, hvilket kan være stressende.
4
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 24993
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 3672
Likede indlæg: 29990

Re: Partråden

Indlægaf Wizzze » 17. aug 2018, 13:14

Hvor henvender man sig, hvis man tror ens partner er blevet sindssyg? :gruble:
1
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25488

Re: Partråden

Indlægaf Madam Pomfrey » 17. aug 2018, 13:30

Wizzze skrev:Hvor henvender man sig, hvis man tror ens partner er blevet sindssyg? :gruble:


Kommer vist an på adfærden mistanken er begrundet I....
2
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Partråden

Indlægaf Fru Sunshine » 17. aug 2018, 13:35

Jeg kender alt for mange kvinder, der seriøst tror, at hvis de ikke styrer det hele, så bliver børnene sociale tilfælde og manden drukner i sit eget bræk.

Som regel kan de der mænd godt selv.
4
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40586

Re: Partråden

Indlægaf Akehurst2 » 17. aug 2018, 13:37

Madam Pomfrey skrev:
Wizzze skrev:Hvor henvender man sig, hvis man tror ens partner er blevet sindssyg? :gruble:


Kommer vist an på adfærden mistanken er begrundet I....


Det er nok bare noget med skoshopping eller Nutella.
0
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 5380
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 698
Likede indlæg: 10395

Re: Partråden

Indlægaf lillebjoern » 17. aug 2018, 13:44

Zinde skrev:
Mistermor skrev:
Zinde skrev:
Mistermor skrev:Jeg synes, at man som kvinde må gøre sig nogle tanker om, HVORDAN det blev sådan, hvis man står med hele ansvaret i familien. Der er næppe nogen af parterne, der har besluttet, at det skulle være sådan.

Jeg tænker, (belært af egen erfaring) at man selv har styret direkte derhen.
Hvis man ikke deles om opgaverne fra start, har han ikke rutinen i dem, når man skal noget andet. Hvis man ikke deler ansvaret, er der ikke noget ansvar til ham at tage. Og somme tider får man altså selv lagt en linje, som man ikke gider leve i på længere sigt, det kan manden ikke nødvendigvis gøre for.

Hvorfor er det kvindens ansvar, at opgaverne er fordelt ligeligt fra start?


Det er OGSÅ kvindens ansvar. Kommunikation og samarbejde kan man ikke stå for alene. Så man må tage SIN del på sig.

Hvis jeg har behov for at sidde med min baby hele tiden, og min mand lader mig gøre det, er vi da begge ansvarlige for, at han ikke får rutine i at passe baby.
Det er trods alt muligt, at manden lader mig have baby af hensyn til mig og ikke pga dovenskab eller manglende evner til at tage ansvar.

Andet eksempel. I starten af et hypotetisk forhold køber jeg gaver, når vi skal til arrangementer, fordi jeg synes, det er sjovt, og jeg er god til at finde på. Efterhånden bliver det mere en opgave, fordi jeg har gjort det så tit.
Det bliver jeg jo nødt til at fortælle min mand. Han har enten ladet mig købe gaver, fordi jeg tilbød det, og han ikke selv havde interesse i det, eller fordi han godt ville "give mig det". Hvordan skal han vide, at jeg ikke gider mere, hvis jeg har gjort det hidtil? Til gengæld må jeg også acceptere, at hvis han køber gaverne, er det også ham, der må vælge alternativet, hvis den ønskede gave er udsolgt.

Man lægger en linje med sin opførsel. Især hvis man ikke taler om tingene.

Du skriver, at hvis opgavefordelingen i et forhold er skæv, bør den overbebyrdede part gøre sig nogle tanker om, hvorfor det er blevet sådan. Det synes jeg er en ret spøjs indgangsvinkel.
Og så kommer du med eksempler på, hvordan det lige så stille bliver kvinden, der gør det meste, selv om manden ikke ønsker det sådan. Min erfaring er dog, at manden trives fint med, at kvinden laver det meste. Min erfaring er også, at kvinden har forsøgt at råbe manden op uden held. Jeg tror ikke, jeg kender til et eneste par, hvor kvinden laver det meste, og manden er træt af dét.


Naturligvis er det den bebyrdede part, der bliver nødt til at gøre sig nogle tanker om, hvorfor forholdet er blevet sådan. Den anden part er ikke bebyrdet og er derfor højst sandsynligt ikke bekendt med problemet - det er ret svært at tage en problemstilling op, som man ikke ved eksisterer. Min kæreste slår græsset i vores sommerhus fx, og det er en opgave, som jeg egentlig ikke ved, hvor meget kræver af ham, eller om han i bunden gerne ville have, at jeg gjorde det. Men så må han altså råbe op og spørge, om jeg ikke vil tage del i det - jeg kan ikke gå og være opmærksom på, om han nu synes, at de opgaver han har, er OK. Det er jo ligesom i et parforhold, hvor der er nogle problemer i relationen - fx hvis den ene part ikke synes at den anden rør nok ved én eller glemmer at kysse godmorgen. Så må man altså selv give udtryk for, at man har et problem med den måde, tingene fungerer på. Det er jo ikke fordi tingene sker fra den ene dag til den anden; jeg synes Mistermor kommer med nogle rigtig fine eksempler på, hvordan sådan nogle ting kommer snigende, fx med indkøb af gaver til fødselsdage. Så bliver man måske også selv blind overfor de rutiner, der efterhånden er.
3
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 5380
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 698
Likede indlæg: 10395

Re: Partråden

Indlægaf lillebjoern » 17. aug 2018, 13:46

Fru Sunshine skrev:Jeg kender alt for mange kvinder, der seriøst tror, at hvis de ikke styrer det hele, så bliver børnene sociale tilfælde og manden drukner i sit eget bræk.

Som regel kan de der mænd godt selv.


Jeg har også en antagelse om, at rigtig mange kvinder er sådan, hvilket bl.a. resulterer i, at kvinden føler, at hun bærer "the mental load" - eller at man kender forhold, hvor man synes det er tydeligt, at kvinden bærer denne byrde (i øvrigt - hvorfor så mange labels og etiketter?).
0
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 5380
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 698
Likede indlæg: 10395

Re: Partråden

Indlægaf lillebjoern » 17. aug 2018, 13:54

Zinde skrev:
lillebjoern skrev:
Zinde skrev:
Mistermor skrev:
Zinde skrev:
Mistermor skrev:Jeg synes, at man som kvinde må gøre sig nogle tanker om, HVORDAN det blev sådan, hvis man står med hele ansvaret i familien. Der er næppe nogen af parterne, der har besluttet, at det skulle være sådan.

Jeg tænker, (belært af egen erfaring) at man selv har styret direkte derhen.
Hvis man ikke deles om opgaverne fra start, har han ikke rutinen i dem, når man skal noget andet. Hvis man ikke deler ansvaret, er der ikke noget ansvar til ham at tage. Og somme tider får man altså selv lagt en linje, som man ikke gider leve i på længere sigt, det kan manden ikke nødvendigvis gøre for.

Hvorfor er det kvindens ansvar, at opgaverne er fordelt ligeligt fra start?


Det er OGSÅ kvindens ansvar. Kommunikation og samarbejde kan man ikke stå for alene. Så man må tage SIN del på sig.

Hvis jeg har behov for at sidde med min baby hele tiden, og min mand lader mig gøre det, er vi da begge ansvarlige for, at han ikke får rutine i at passe baby.
Det er trods alt muligt, at manden lader mig have baby af hensyn til mig og ikke pga dovenskab eller manglende evner til at tage ansvar.

Andet eksempel. I starten af et hypotetisk forhold køber jeg gaver, når vi skal til arrangementer, fordi jeg synes, det er sjovt, og jeg er god til at finde på. Efterhånden bliver det mere en opgave, fordi jeg har gjort det så tit.
Det bliver jeg jo nødt til at fortælle min mand. Han har enten ladet mig købe gaver, fordi jeg tilbød det, og han ikke selv havde interesse i det, eller fordi han godt ville "give mig det". Hvordan skal han vide, at jeg ikke gider mere, hvis jeg har gjort det hidtil? Til gengæld må jeg også acceptere, at hvis han køber gaverne, er det også ham, der må vælge alternativet, hvis den ønskede gave er udsolgt.

Man lægger en linje med sin opførsel. Især hvis man ikke taler om tingene.

Du skriver, at hvis opgavefordelingen i et forhold er skæv, bør den overbebyrdede part gøre sig nogle tanker om, hvorfor det er blevet sådan. Det synes jeg er en ret spøjs indgangsvinkel.
Og så kommer du med eksempler på, hvordan det lige så stille bliver kvinden, der gør det meste, selv om manden ikke ønsker det sådan. Min erfaring er dog, at manden trives fint med, at kvinden laver det meste. Min erfaring er også, at kvinden har forsøgt at råbe manden op uden held. Jeg tror ikke, jeg kender til et eneste par, hvor kvinden laver det meste, og manden er træt af dét.


Naturligvis er det den bebyrdede part, der bliver nødt til at gøre sig nogle tanker om, hvorfor forholdet er blevet sådan. Den anden part er ikke bebyrdet og er derfor højst sandsynligt ikke bekendt med problemet - det er ret svært at tage en problemstilling op, som man ikke ved eksisterer. Min kæreste slår græsset i vores sommerhus fx, og det er en opgave, som jeg egentlig ikke ved, hvor meget kræver af ham, eller om han i bunden gerne ville have, at jeg gjorde det. Men så må han altså råbe op og spørge, om jeg ikke vil tage del i det - jeg kan ikke gå og være opmærksom på, om han nu synes, at de opgaver han har, er OK. Det er jo ligesom i et parforhold, hvor der er nogle problemer i relationen - fx hvis den ene part ikke synes at den anden rør nok ved én eller glemmer at kysse godmorgen. Så må man altså selv give udtryk for, at man har et problem med den måde, tingene fungerer på. Det er jo ikke fordi tingene sker fra den ene dag til den anden; jeg synes Mistermor kommer med nogle rigtig fine eksempler på, hvordan sådan nogle ting kommer snigende, fx med indkøb af gaver til fødselsdage. Så bliver man måske også selv blind overfor de rutiner, der efterhånden er.


Jeg synes godt nok, man udviser ligegyldighed i sit parforhold, hvis man ikke tager initiativ til at købe ind/hente børn/lave mad, men bare læner sig tilbage og lader den anden part stå for det hele. Og hvis man ikke interesserer sig nok for sin partner til at spørge til, hvorvidt vedkommende egentlig trives med at trække læsset i det fælles hjem, så er der noget galt imo.


Hvis man har sådan en kæreste, så kunne man jo spørge ham om han ikke vil købe ind/hente børn/lave mad? Hvad er problemet i at kommunikere? Er pointen at man er sur, fordi han/hun ikke selv kan regne det ud? Jeg tror ikke der er mange mænd/kvinder, der med vilje læner sig tilbage og lader den anden part stå for det hele - jeg tror det er tendenser og rutiner, der langsomt er opbygget gennem længere tid. Måske var man selv den, der hentede børnene, fordi man fik fri før sin mand, og nu er det bare blevet en rutine, at man gør det. Hvorfor så ikke tage den problematik op, hvis man synes den er et problem? Jeg synes hele den der "mental load"-label er et offerkort. Med kommunikation kommer man langt - man kan ikke bare regne med, at andre kan regne ud, hvad ens behov er.
0
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:

Tilbage til "Forhold og sex"