Jeg syntes faktisk at det er mange positive signaler i at hun skriver til dig, først og fremmest tillid og tryghed.
Hun kender din kæreste, og ved hvor hårdt ramt han kan være, og derfor er du hendes tryghed, hendes datters tryghed.
Det er dig der tager over, der hvor han ikke kan. Det er selvfølgelig ham, og dig, der bedst ved om der kan ligge negative intentioner bag. Eller om der er tale om en omsorgsting, en reel bekymring, for datteren og for ham.
Hvad tænker du, er du bange for at hun bruger det imod ham? Eller har hun bare behov for at vide at datteren er okay, behov for at kunne samle op på hende?
Du har jo allerede fortalt ham at hun har spurgt til noget praktik, hos dig, og han sagde at han nok skulle klare den.
Så han ved jo godt at hun henvender sig til dig, reagerede han på det??
Nu er det "krigstid" - din kæreste har det svært, og reagerer ikke som han plejer, og den rationelle tænkning kan være stærkt påvirket. Hans ex rationelle tænkning kan være påvirket, fordi hun bekymrer sig om datteren når hendes far har det sådan.
Men når det igen er fredstid, din kæreste psykisk er ovenpå, så skal i tage snakken om rollerne, kommunikation med eksen.
I hvilken grad skal du tage over, hvor meget ansvar skal du tage, og i skal måske også tage stilling til frekvensen af samvær når far har det sværeste - for det er også hårdt for børn at være i.
Og den dialog kan eksen jo, hvis samarbejdet er rigtig godt, sagtens inviteres med i. Så i får afklaret hendes behov, hendes intentioner.
Hans eks skriver til mig...
- Madam Pomfrey
- Indlæg: 8941
- Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
- Kort karma: 1517
- Likede indlæg: 25615
Re: Hans eks skriver til mig...
4
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Re: Hans eks skriver til mig...
Hvor godt kender datteren dig?
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at en løsning måske kunne være, at datteren ikke har samvær med sin far, når han har det værst. Jeg ved godt du skriver, at det hjælper på hans depression at være sammen med datteren, men hun skal jo ikke bruges som medicin.
I sidste ende må det være datterens trivsel som kommer først.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at en løsning måske kunne være, at datteren ikke har samvær med sin far, når han har det værst. Jeg ved godt du skriver, at det hjælper på hans depression at være sammen med datteren, men hun skal jo ikke bruges som medicin.
I sidste ende må det være datterens trivsel som kommer først.
1