Nej betyder nej - eller hvad?

[sortkaffe]

Jeg er helt klart også på Zombieholdet. Og jeg synes hun forklarer det super godt, så vil ikke gentage

[Moxy-lady]

Er det ikke mere et spørgsmål om at kvinder/piger skal lære at sige ja, hvis de egentlig gerne vil og måske hvis de ikke er sikre? Altså vi vil jo gerne have at mænd/drenge tager ansvar og sørger for at vi nu også gerne vil, og det er også vigtigt. Men vi kvinder må også tage et ansvar for at sende de rigtige signaler, så mænd ikke skal analysere om vi nu smiler indladende, trækker på det eller et eller andet andet?

Jeg synes at det minder lidt om den diskussion der er med drenge der bytter billeder af piger, hvor der snakkes om at pigerne skal lade være med at sende de her billeder - NEJ sgu da. Det er mændene der skal være deres ansvar voksent. Ligeså skal kvinder lære at være deres ansvar voksent. VI har ansvaret for at vi sender de rigtige signaler. Ja, nogle mænd er tungnemme og alt det her, men sådan overordnet set, så er det eddermanme skadende at der findes kvinder der siger nej når de mener ja.

Og så gad jeg egentlig godt se en udvikling hvor kvinder der siger nej, men mener ja, ender med at sidde helt fortabt og blive nødt til at tage initiativet. Så kan de lære at sige hvad de vil have.

[Moxy-lady]

Hov, og derudover er jeg enig med Zombie.

[Slettet bruger]

Generelt synes jeg at denne siger det ret godt:


Og ja - siger man ikke "JA", så er det et nej. Det kan og bør netop bruges i tilfælde af at an pige fx har været vildt fuld. "Men hun sagde jo ikke nej!" - men sagde hun "JA"?

Jeg serverer nogle gange te for folk uden at spørge dem om de har lyst først, men de er så selvfølgelig velkomne til bare at lade den stå. Hvad er jeg så? Blotter?

En væsentlig forskel på te og sex er at nydelsen af te ikke er afhængig af at andre drikker sammen med en. Til samnenligning er sex sjovere når man ikke skal nyde den alene.

[Animi]

Jeg er sådan set enig med Zombie.

I de tilfælde som Ladyfox fx talte om, hvor hun siger nej men alligevel mener ja, går under det at have lavet en aftale. Det kan godt være at det så ikke er en decideret verbal aftale, men man må gå ud fra at Ladyfox og hendes kæreste er kommet til den forståelse at når Ladyfox siger "Nej" på denne her måde, er det en leg og hun mener ja. Men sagde hun så en dag "NEJ!" på en helt anden måde end den sædvanlige legende, håber jeg at kæresten forhåbentligt så forstod det.

Når jeg skrev at jeg ikke synes at man skal begynde at overtale når nogen har sagt nej, så er det de gange en person også mener nej. Og hvor partneren godt ved det.
Jeg synes også der er stor forskel på hvad der menes med at ville overtale. Er det fordi man bringer noget op uden for sengen og siger "Jeg vil rigtig gerne tale om at jeg godt kunne tænke mig at prøve analsex, det er en ret stor fantasi for mig osv" så er det fjong - medmindre personen så siger "NEJ! Spørg mig aldrig om det igen!"
Men jeg synes IKKE det vil være okay, hvis man overtaler ved at hver gang man har sex bliver det til sådan noget "Ej, må jeg ikke nok godt stikke den op bagi? Kom nu, jeg vil så gerne, kom nu kom nu kom nu"

Og det er i de tilfælde jeg bliver ret rasende hvis folk tror de så bare skal overtale folk, indtil de ikke siger nej mere. For som jeg skrev i den anden tråd er worst case scenario at vi står med en pige der er blevet sexkrænket/voldtaget og en fyr der ikke synes han har gjort noget galt, men bare havde haft held til at overtale pigen, på trods af at han hørte 20 nej'er og intet ja.

Faktisk har min veninde været ude for den situation. Hun var til fest, hvor hun halvfuld flirtede med en af sine venner. Da hun var blevet lidt mere fuld fandt hun ud af at hun faktisk alligevel ikke havde lyst til at være sammen med ham, især ikke som fuld.
Ham her ville så rigtig gerne være sammen med min veninde, og prøvede at kysse hende. Hun sagde nej mange gange, men vennens argument var at hun jo havde flirtet og gerne ville ham tidligere. Han prøvede at pille tøjet af hende, og det kunne godt have endt i sådan en situation hvor hun fordi hun var fuld ikke orkede at kæmpe mere imod, men bare lod det ske.
I stedet kiggede hun på ham og sagde "Er du godt klar over, at du er ved at voldtage mig?" Han kom godt nok hurtigt væk og udbrød "NEJ???" - for han så sig ikke selv som en voldtægtsforbryder, eller syntes det han gjorde var forkert. I hans øjne var han jo bare ved at overtale hende.

Og det er en af de mere ekstreme situationer, men derfor er det stadigvæk vigtigt at lære at siger og mener en kvinde NEJ, skal det accepteres.

[LadyFox]

Er der egentlig kun hvad angår sex man altid skal tage et nej for et nej - eller gælder det også andre aspekter af samlivet. F.eks. Bryllup, huskøb, børn, flytte sammen eller lignende?

[Animi]

Min mand spørger nærmest dagligt om jeg ikke giver et blowjob. Det synes jeg også nogle gange er røvirriterende at høre på, andre gange griner jeg, ruller øjne. Jeg siger som regel nej, og gør det alligevel. (Dog ikke dagligt ) det betyder altså ikke at jeg er udsat for et overgreb, at min mand kuer mig, eller ikke respekterer mit nej. Overhovedet!

Nu er det heller ikke fordi jeg mener at man er udsat for et overgreb eller sådan noget. Men kan du så ikke godt se forskellen på dit eksempel, hvor du nogen gange synes det er sjovt, andre gange ikke, og nogen gange gør det alligevel, fordi nogen gange har du lyst og andre gange ikke. Og så hvis du rent faktisk virkelig ikke brød dig om at give blowjobs og så sagde "Hør her Karl Åge. Jeg har ikke lyst til at give dig et blowjob. Jeg bryder mig virkelig ikke om det, og jeg kommer ikke til at gøre det, og det at du hele tiden spørger er ret irriterende for mig. Så vil du ikke godt lade være med at spørge om det?" men din mand så alligevel blev ved med at spørge, fordi han håber at han en dag hvis han spørger nok, får dig til at gøre det.
Det betyder ikke at man er udsat for overgreb eller kuet. Men det betyder da helt klart, at man så ikke får respekteret sit nej.

[Persnikedy]

Jeg har altid haft i mine forhold at jeg er med på det meste, et ja er underforstået, men bliver der sagt nej så skal det død og pine forståes. Hvis du gerne vil smutte en finger på måsen på mig og jeg siger nej, så skal der fandme ikke forsøges på en sniger. Ligesom jeg heller ikke ville gøre det med omvendt fortegn

Også kan jeg ikke lade vær med at tænke på hvor ofte vi har set scener som disse i film og tv. Her er det Bond og Pussy Galore

Hun vil jo gerne når først man er igang

[Animi]

Er der egentlig kun hvad angår sex man altid skal tage et nej for et nej - eller gælder det også andre aspekter af samlivet. F.eks. Bryllup, huskøb, børn, flytte sammen eller lignende?

Altså ja, jeg vil da sige det gælder alt i livet. Finder man fx sammen med en mand der siger at han IKKE skal have børn, og at han ikke ændrer mening, så skal man da acceptere hans nej.
Så synes jeg da godt at man efter et par år kan sige "Hør her, jeg vil bare lige høre om du stadigvæk ikke vil have børn?" Hvis manden så igen siger, "Nej, jeg vil IKKE have børn, og sådan er det og det ændrer sig aldrig nogensnde" synes jeg da ikke at man skal blive ved med at spørge om det med jævne mellemrum. Så må man acceptere det, eller finde en anden at være sammen med.

[LadyFox]

Jeg er sådan set enig med Zombie.

I de tilfælde som Ladyfox fx talte om, hvor hun siger nej men alligevel mener ja, går under det at have lavet en aftale. Det kan godt være at det så ikke er en decideret verbal aftale, men man må gå ud fra at Ladyfox og hendes kæreste er kommet til den forståelse at når Ladyfox siger "Nej" på denne her måde, er det en leg og hun mener ja. Men sagde hun så en dag "NEJ!" på en helt anden måde end den sædvanlige legende, håber jeg at kæresten forhåbentligt så forstod det.

Når jeg skrev at jeg ikke synes at man skal begynde at overtale når nogen har sagt nej, så er det de gange en person også mener nej. Og hvor partneren godt ved det.
Jeg synes også der er stor forskel på hvad der menes med at ville overtale. Er det fordi man bringer noget op uden for sengen og siger "Jeg vil rigtig gerne tale om at jeg godt kunne tænke mig at prøve analsex, det er en ret stor fantasi for mig osv" så er det fjong - medmindre personen så siger "NEJ! Spørg mig aldrig om det igen!"
Men jeg synes IKKE det vil være okay, hvis man overtaler ved at hver gang man har sex bliver det til sådan noget "Ej, må jeg ikke nok godt stikke den op bagi? Kom nu, jeg vil så gerne, kom nu kom nu kom nu"

Og det er i de tilfælde jeg bliver ret rasende hvis folk tror de så bare skal overtale folk, indtil de ikke siger nej mere. For som jeg skrev i den anden tråd er worst case scenario at vi står med en pige der er blevet sexkrænket/voldtaget og en fyr der ikke synes han har gjort noget galt, men bare havde haft held til at overtale pigen, på trods af at han hørte 20 nej'er og intet ja.

Faktisk har min veninde været ude for den situation. Hun var til fest, hvor hun halvfuld flirtede med en af sine venner. Da hun var blevet lidt mere fuld fandt hun ud af at hun faktisk alligevel ikke havde lyst til at være sammen med ham, især ikke som fuld.
Ham her ville så rigtig gerne være sammen med min veninde, og prøvede at kysse hende. Hun sagde nej mange gange, men vennens argument var at hun jo havde flirtet og gerne ville ham tidligere. Han prøvede at pille tøjet af hende, og det kunne godt have endt i sådan en situation hvor hun fordi hun var fuld ikke orkede at kæmpe mere imod, men bare lod det ske.
I stedet kiggede hun på ham og sagde "Er du godt klar over, at du er ved at voldtage mig?" Han kom godt nok hurtigt væk og udbrød "NEJ???" - for han så sig ikke selv som en voldtægtsforbryder, eller syntes det han gjorde var forkert. I hans øjne var han jo bare ved at overtale hende.

Og det er en af de mere ekstreme situationer, men derfor er det stadigvæk vigtigt at lære at siger og mener en kvinde NEJ, skal det accepteres.

Men som jeg forstod den anden tråd handlede det en kæreste der efterspurgte nogle billeder når han var ude og rejse - nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor ofte det drejer sig om, men der er jo stor sandsynlighed for det netop var snak udenfor sengen engang i mellem. Og altså ikke en mand der i intime situationer forvandlede sig til et voksent plagene monster på 5 år.

[Animi]

Men som jeg forstod den anden tråd handlede det en kæreste der efterspurgte nogle billeder når han var ude og rejse - nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor ofte det drejer sig om, men der er jo stor sandsynlighed for det netop var snak udenfor sengen engang i mellem. Og altså ikke en mand der i intime situationer forvandlede sig til et voksent plagene monster på 5 år.

Nu tager jeg selvfølgelig bare udgangspunkt i det der stod skrevet, og der stod der at det var mens han var på sin rejse. Så det var jo så når de stod i situationen (i dette tilfælde den metaforiske seng) at han spurgte efter det.

Jeg kan selvfølgelig kun forholde mig til det der står skrevet, så om de evt også har talt om det mens de begge var hjemme, ved jeg selvfølgelig ikke

[LadyFox]

Er der egentlig kun hvad angår sex man altid skal tage et nej for et nej - eller gælder det også andre aspekter af samlivet. F.eks. Bryllup, huskøb, børn, flytte sammen eller lignende?

Altså ja, jeg vil da sige det gælder alt i livet. Finder man fx sammen med en mand der siger at han IKKE skal have børn, og at han ikke ændrer mening, så skal man da acceptere hans nej.
Så synes jeg da godt at man efter et par år kan sige "Hør her, jeg vil bare lige høre om du stadigvæk ikke vil have børn?" Hvis manden så igen siger, "Nej, jeg vil IKKE have børn, og sådan er det og det ændrer sig aldrig nogensnde" synes jeg da ikke at man skal blive ved med at spørge om det med jævne mellemrum. Så må man acceptere det, eller finde en anden at være sammen med.

Så er jeg selv en af dem der ikke acceptere et nej

Jeg ville gerne have en hund, min kæreste synes egentlig han var færdig med hunde - han magtede ikke miste flere kæledyr og det var egentlig også meget rart at kunne gøre hvad han ville, synes han. Sådan havde jeg det ikke, jeg synes at en hund måtte være lykken. Jeg gik ikle bare ud og købte en hund, for det ville være røvet. Jeg spurgte ham, han sagde nej, lidt tid efter spurgte jeg igen - og igen fik jeg et nej, jeg vidte ham billeder af hvalpe med jævne mellemrum, vi passede min familie hund i ny og næ, og hver sagde "neeeeej, en sød hund" når jeg så en sød hund, og ellers så tog jeg hunde snakken med jævne mellemrum i nogle år, og en dag, så sagde han god for at købe en hund, og han endte da også med at være mere glad for hunden en jeg.

Og, ja. Måske burde man bare accepterer det svar man får aller første gang, men jeg har bare svært ved at se det som noget forrygt at spørge om det samme spørgsmål flere gange, når der går noget tid i mellem, og man ikke er ubehagelig i processen. Nogle gange ændre folk sig jo også, og bliver åbne over fot andre ting, også uden de måske selv lige tænker over det, og derfor ikke selv bringer det på banen igen.

[Animi]

Så er jeg selv en af dem der ikke acceptere et nej

Jeg ville gerne have en hund, min kæreste synes egentlig han var færdig med hunde - han magtede ikke miste flere kæledyr og det var egentlig også meget rart at kunne gøre hvad han ville, synes han. Sådan havde jeg det ikke, jeg synes at en hund måtte være lykken. Jeg gik ikle bare ud og købte en hund, for det ville være røvet. Jeg spurgte ham, han sagde nej, lidt tid efter spurgte jeg igen - og igen fik jeg et nej, jeg vidte ham billeder af hvalpe med jævne mellemrum, vi passede min familie hund i ny og næ, og hver sagde "neeeeej, en sød hund" når jeg så en sød hund, og ellers så tog jeg hunde snakken med jævne mellemrum i nogle år, og en dag, så sagde han god for at købe en hund, og han endte da også med at være mere glad for hunden en jeg.

Og, ja. Måske burde man bare accepterer det svar man får aller første gang, men jeg har bare svært ved at se det som noget forrygt at spørge om det samme spørgsmål flere gange, når der går noget tid i mellem, og man ikke er ubehagelig i processen. Nogle gange ændre folk sig jo også, og bliver åbne over fot andre ting, også uden de måske selv lige tænker over det, og derfor ikke selv bringer det på banen igen.

Hvis din kæreste på et tidspunkt havde gjort det helt klart at han IKKE ville have en hund, og at du IKKE skulle spørge mere fordi det var virkelig irriterende for ham og han bryder sig virkelig ikke om det, altså ja så synes jeg det er respektløst at blive ved.
Men hvis ikke, så synes jeg da også godt at man kan spørge igen så længe det er på en ordentlig måde. Men hvis en person giver udtryk for at det er generende og evt overtræder en grænse, synes jeg man skal respektere det.

[Akehurst2]

Min mand spørger nærmest dagligt om jeg ikke giver et blowjob. Det synes jeg også nogle gange er røvirriterende at høre på, andre gange griner jeg, ruller øjne. Jeg siger som regel nej, og gør det alligevel. (Dog ikke dagligt ) det betyder altså ikke at jeg er udsat for et overgreb, at min mand kuer mig, eller ikke respekterer mit nej. Overhovedet!

Nu er det heller ikke fordi jeg mener at man er udsat for et overgreb eller sådan noget. Men kan du så ikke godt se forskellen på dit eksempel, hvor du nogen gange synes det er sjovt, andre gange ikke, og nogen gange gør det alligevel, fordi nogen gange har du lyst og andre gange ikke. Og så hvis du rent faktisk virkelig ikke brød dig om at give blowjobs og så sagde "Hør her Karl Åge. Jeg har ikke lyst til at give dig et blowjob. Jeg bryder mig virkelig ikke om det, og jeg kommer ikke til at gøre det, og det at du hele tiden spørger er ret irriterende for mig. Så vil du ikke godt lade være med at spørge om det?" men din mand så alligevel blev ved med at spørge, fordi han håber at han en dag hvis han spørger nok, får dig til at gøre det.
Det betyder ikke at man er udsat for overgreb eller kuet. Men det betyder da helt klart, at man så ikke får respekteret sit nej.

Ja, det er jo lige netop det. I den situation betyder nej ikke nødvendigvis nej, og uden at det er forkert eller krænker nogen.

Det er derfor, jeg synes det er svært at være sort-hvid i spørgsmålet, når det drejer sig om etablerede forhold med folk, der kender hinanden, og hvor man netop nogen gange gider og nogen gange ikke gør.

[LadyFox]

Så er jeg selv en af dem der ikke acceptere et nej

Jeg ville gerne have en hund, min kæreste synes egentlig han var færdig med hunde - han magtede ikke miste flere kæledyr og det var egentlig også meget rart at kunne gøre hvad han ville, synes han. Sådan havde jeg det ikke, jeg synes at en hund måtte være lykken. Jeg gik ikle bare ud og købte en hund, for det ville være røvet. Jeg spurgte ham, han sagde nej, lidt tid efter spurgte jeg igen - og igen fik jeg et nej, jeg vidte ham billeder af hvalpe med jævne mellemrum, vi passede min familie hund i ny og næ, og hver sagde "neeeeej, en sød hund" når jeg så en sød hund, og ellers så tog jeg hunde snakken med jævne mellemrum i nogle år, og en dag, så sagde han god for at købe en hund, og han endte da også med at være mere glad for hunden en jeg.

Og, ja. Måske burde man bare accepterer det svar man får aller første gang, men jeg har bare svært ved at se det som noget forrygt at spørge om det samme spørgsmål flere gange, når der går noget tid i mellem, og man ikke er ubehagelig i processen. Nogle gange ændre folk sig jo også, og bliver åbne over fot andre ting, også uden de måske selv lige tænker over det, og derfor ikke selv bringer det på banen igen.

Hvis din kæreste på et tidspunkt havde gjort det helt klart at han IKKE ville have en hund, og at du IKKE skulle spørge mere fordi det var virkelig irriterende for ham og han bryder sig virkelig ikke om det, altså ja så synes jeg det er respektløst at blive ved.
Men hvis ikke, så synes jeg da også godt at man kan spørge igen så længe det er på en ordentlig måde. Men hvis en person giver udtryk for at det er generende og evt overtræder en grænse, synes jeg man skal respektere det.

Han sagde at han ikke skulle have nogen hund. Han sagde ikke at jeg aldrig måtte spørge ham igen.
Så altså, jeg respekterede ikke hans nej, som et urokkeligt nej. Men tog det som et nej der måske, måske ikke kunne blive til et ja over tid. På trods af at han ikke satte de ord på det.
Jeg kender jo så også min kæreste, og har en fin fornemmelse af hans grænser. Og derfor ved jeg jo også at et nej for ham sjældent et en ultimativ udmelding som hælder altid uanset hvad - ligesom det sjældent er for mig blandt folk jeg kender godt.

Der er massere ting jeg i starten af forholdet ville sige nej til, men som måske godt kunne blive til at ja, senere i forholdet, men som jeg ikke selv ville bringe på banen.

Jeg tror dog vi alle er enige om at hvis der bliver meldt ud at man finder spørgsmålet direkte ubehageligt så skal man stoppe med det samme, og respekterer det. Det er klart.
Jeg tror bare uenigheden ligger i hvor grænsen ligger før det begynder at blive ubehageligt, og om det altid er ubehageligt.