Hvornår er børn en god idé?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Fru Himmelblå
Indlæg: 2911
Tilmeldt: 20. dec 2015, 16:58
Kort karma: 275
Likede indlæg: 8236

Re: Hvornår er børn en god idé?

Indlægaf Fru Himmelblå » 6. feb 2017, 18:24

Evapeva skrev:
Frøken Himmelblå skrev:
Evapeva skrev:Jeg synes faktisk, det er semi-underligt, hvis jeres forældre ud fra egne idéer om frihed "presser" jer til at vente, til DE er klar!? :gruble: Som du skriver, så påvirker det dig - og det kan være, fordi 1) du reelt ikke selv er klar eller 2) de har en vis påvirkning på dine følelser og siden dine handlinger. Det er sgu da unfair, hvis forældrene udnytter 2)'eren til egen dagsorden.


Det markerede er jo ubehageligt at læse. Jeg er sikker på, at de (læs: min far) ikke har gjort det af ond vilje. Og deres intention har helt sikkert ikke været, at presse mig eller påvirke mine følelser. Men det er jo alligevel sådan jeg har opfattet det. Jeg ved godt, at børn ikke skal være for deres skyld, men min egen. Men jeg vil bare virkelig gerne have, at de bliver oprigtigt glade for vores beslutning. Og det er jeg i tvivl om. Min mor skal nok blive. Kan mærke, at hun er ved at være klar. Men min far. Not so much.
Jeg tror faktisk ikke de ved, at det har påvirket mig, det de har sagt. De siger jo, at det er helt op til os, og bare vi er klar. Men det kommer i samme ombæring som "Jeg er slet ikke klar til børnebørn. Jeg er jo kun lige sluppet af med jer ;) ". De elsker mig. Men jeg tror også de er glade for, at de lige nu kan gøre hvad de har lyst til.


Hov, det var ikke meningen, at det skulle være ubehageligt. Jeg vil meget gerne uddybe det lidt, så det står klarere, hvad jeg mente...?

Okay, altså de er ikke klar til børnebørn? Tjah, det må de jo blive, hvis det bliver aktuelt. Og som Rapfisk skriver - når du når dertil, at du er gravid, så sæt jer ned med dem og lav en forventningsafstemning. De håber sikkert ikke på at skulle passe børnebørn hele tiden, og ok med dét. Så skal I bare have fundet jer den der barnepige i stedet, som tidligere nævnt.

Det er lidt overraskende at læse om forældre, som så 'højlydt' og allerede på idéplan/megatidligt i processen "blive klar til børn" at tænke dem selv og deres kostbare frihed ind i DIN ligning. De skal da bare sætte pris på den enorme tillid, der ligger i, at du indvier dem i dine tanker - men de er faktisk private, hvilket betyder, at andre i alle tilfælde ikke skal bestemme over din beslutning. Det er jo dig, der ligesom er i midten her. Altså hvis du vil have et barn, handler det da om dig - og dem i 2. række. Og hvad er de mon så bange for? Hvem siger, at du fra dag 1 står på trappestenen og siger "pas mit barn nuuuU! :nerve:"

Måske maler jeg fanden på væggene (har selv haft lidt problemer i denne afdeling, altså med forældre, som hellere ville sig selv-agtigt). Men måske de også maler fanden på væggene, når de tror, at et barnebarn er lig med 117 tons ansvar og forpligtelser.

Dog forstår jeg fuldt ud, hvorfor du ønsker oprigtig glæde fra dem. Det er vigtigt at føle, at man har sit bagland med sig i en beslutning, som er så stor og gennemgribende i ens liv fremover. Jeg synes ikke, det er et "barnligt" træk at tænke det med ind i ligningen - og nu hvor det viser sig, at dine forældre har ladet nogle finker flyve af fadet ved (flere?) lejligheder, tjah, så giver det mere og mere mening, at du tænker dem ind i din beslutning.


Forstår det godt :) Det er ubehageligt at læse som i, at det er hovedet på sømmet. For de BØR jo ikke presse deres idealer og lyst ned over hovedet på mig. Jeg synes selv, det har været "stort", at indvie dem i mine tanker om børn. Derfor har jeg også siddet med en flad fornemmelse bagefter, over at de pt. egentlig helst er fri for børnebørn. Hvor stor en lyst har man bagefter, til at fortælle dem, at man er gravid og at de skal være bedsteforældre? Svaret er, tæt på ingen...

I forhold til pasningshjælp er jeg ikke bekymret. I modsætning til mine forældre, er kærestemandens forældre, enormt skrukke. Skærende kontrast der er mellem vores forældre.

Synes nemlig også det er svært ikke at tænke over mine forældres følelser, når de nu så skarpt har givet udtryk for deres syn på børnebørn. Jeg ved godt, at de nok bliver klar, den dag jeg fortæller dem om graviditet. Det kunne bare være rart, hvis jeg på forhånd vidste, at børnebørn er ønskede.
0
Vir prudens non contra ventum mingit
Brugeravatar
Fru Himmelblå
Indlæg: 2911
Tilmeldt: 20. dec 2015, 16:58
Kort karma: 275
Likede indlæg: 8236

Re: Hvornår er børn en god idé?

Indlægaf Fru Himmelblå » 6. feb 2017, 18:26

Akehurst2 skrev:Nu har jeg ikke selv børn, så mine udtalelser er ikke funderet i noget som helst erfaring, men jeg forstår faktisk ikke helt, hvad der holder dig tilbage, sådan sat på spidsen.

Når du nu har den mand, du gerne vil have skal være faren, når rammerne er på plads, når I er voksne (ja, du er yngre end mange, men meget langt fra de unge mødre) og når I har lyst - hvad skulle så tale imod at få børn?

Du er ung og stærk og selvom man sagtens kan få børn når man er både 30 og 40, hvorfor så risikere at fertiliteten er dykket, så det bliver mere besværligt, når det nu ikke er nødvendigt?

Og med hensyn til det, man gerne vil nå, så er der meget få ting, der ikke kan lade sig gøre med børn. Man kan sagtens rejse og bo i udlandet, og have en god karriere og fritidsinteresser og socialt liv og alt muligt. Ja, det kan tage et dyk, når man har småbørn og det fylder meget, men småbørnstiden skal jo under alle omstændigheder "overstås", forstået som at hvis man gerne vil have børn, så skal man på et eller andet tidspunkt tage den neddrosling, som livet med et spædbarn kræver. Når der nu ikke er konkrete projekter, der lige ligger og venter, så er der no time like the present.

Ift. dine forældre, så er det da bare en gave at få tid med sine børnebørn mens man stadig er frisk og hvor man kan følge dem længe. Både for børnene og bedsteforældrene. Som barn af halvgamle forældre og halvgamle bedsteforældre er jeg dødmisundelig på jævnaldrene der både har forældre og i mange tilfælde også stadig bedsteforældre i deres liv selvom de selv er meget voksne. Det skal man da endelig opsøge, hvis man kan.


Den her fik mig til at smile rigtig meget!! Når det bliver skrevet sådan, kan jeg godt se, at børn nok ikke er det værste der kunne ske :) Det er godt med et spark i rumpen, når det hele egentlig er på plads og man bare overtænker situationen.
2
Vir prudens non contra ventum mingit
Brugeravatar
Fru Himmelblå
Indlæg: 2911
Tilmeldt: 20. dec 2015, 16:58
Kort karma: 275
Likede indlæg: 8236

Re: Hvornår er børn en god idé?

Indlægaf Fru Himmelblå » 6. feb 2017, 18:28

Tusind tak igen for alle jeres svar :) De er enormt brugbare og har bestemt givet stof til eftertanke. Skulle der nu sidde nogen, der har fortrudt børn i en tidlig alder, hører jeg også meget gerne argumenterne herfor.
3
Vir prudens non contra ventum mingit
Sorenspige
Indlæg: 7067
Tilmeldt: 29. sep 2015, 06:34
Kort karma: 967
Likede indlæg: 9376

Re: Hvornår er børn en god idé?

Indlægaf Sorenspige » 6. feb 2017, 19:00

Jeg har ikke fortrudt børn i en tidlig alder, for jeg var 31 år, da jeg fik mit første barn. Planen var dog slut 20'erne, men det lykkedes så ikke.

Jeg har dog aldrig fortrudt, at vi ikke gik i gang tidligere, selvom vi har været sammen, siden vi var 19. Jeg er glad for, at jeg/vi havde vores studietid og en stor del af vores ungdom for os selv.

For mig har det været en kæmpe omvæltning at få børn, og jeg levede altså på ingen måde et vildt liv før.
2
Brugeravatar
Cupid Carries A Gun
Indlæg: 133
Tilmeldt: 13. nov 2016, 11:25
Kort karma: 4
Likede indlæg: 154

Re: Hvornår er børn en god idé?

Indlægaf Cupid Carries A Gun » 6. feb 2017, 19:05

Hvis man trækker det fornuftige ud af ligningen, såsom uddannelse, godt job og alt det der så er det vel bare når man føler sig klar.
1
I should be dealing with my demons, instead I am dancing with them.
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2166

Re: Hvornår er børn en god idé?

Indlægaf Evapeva » 6. feb 2017, 20:16

Frøken Himmelblå skrev:
Forstår det godt :) Det er ubehageligt at læse som i, at det er hovedet på sømmet. For de BØR jo ikke presse deres idealer og lyst ned over hovedet på mig. Jeg synes selv, det har været "stort", at indvie dem i mine tanker om børn. Derfor har jeg også siddet med en flad fornemmelse bagefter, over at de pt. egentlig helst er fri for børnebørn. Hvor stor en lyst har man bagefter, til at fortælle dem, at man er gravid og at de skal være bedsteforældre? Svaret er, tæt på ingen...

I forhold til pasningshjælp er jeg ikke bekymret. I modsætning til mine forældre, er kærestemandens forældre, enormt skrukke. Skærende kontrast der er mellem vores forældre.

Synes nemlig også det er svært ikke at tænke over mine forældres følelser, når de nu så skarpt har givet udtryk for deres syn på børnebørn. Jeg ved godt, at de nok bliver klar, den dag jeg fortæller dem om graviditet. Det kunne bare være rart, hvis jeg på forhånd vidste, at børnebørn er ønskede.



Kan sagtens følge dine tanker - det er derfor ekstra dejligt at læse, at svigerforældrene er med på den værste! :D

Dine egne forældre skal nok vokse med opgaven, uden tvivl. Og de kan ikke vide på forhånd, hvordan de vil reagere på nyheden. I virkeligheden kan det vise sig, at de fælder en masse glædestårer. Især fædre har det med at overraske, synes jeg tit jeg hører. :D
Er svigerforældrene ældre end dine egne? Kunne selvfølgelig være en grund til, at dine endnu ikke føler sig klar, hvis de er en god portion yngre. :)
1
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Fru Himmelblå
Indlæg: 2911
Tilmeldt: 20. dec 2015, 16:58
Kort karma: 275
Likede indlæg: 8236

Re: Hvornår er børn en god idé?

Indlægaf Fru Himmelblå » 6. feb 2017, 20:23

Evapeva skrev:
Frøken Himmelblå skrev:
Forstår det godt :) Det er ubehageligt at læse som i, at det er hovedet på sømmet. For de BØR jo ikke presse deres idealer og lyst ned over hovedet på mig. Jeg synes selv, det har været "stort", at indvie dem i mine tanker om børn. Derfor har jeg også siddet med en flad fornemmelse bagefter, over at de pt. egentlig helst er fri for børnebørn. Hvor stor en lyst har man bagefter, til at fortælle dem, at man er gravid og at de skal være bedsteforældre? Svaret er, tæt på ingen...

I forhold til pasningshjælp er jeg ikke bekymret. I modsætning til mine forældre, er kærestemandens forældre, enormt skrukke. Skærende kontrast der er mellem vores forældre.

Synes nemlig også det er svært ikke at tænke over mine forældres følelser, når de nu så skarpt har givet udtryk for deres syn på børnebørn. Jeg ved godt, at de nok bliver klar, den dag jeg fortæller dem om graviditet. Det kunne bare være rart, hvis jeg på forhånd vidste, at børnebørn er ønskede.



Kan sagtens følge dine tanker - det er derfor ekstra dejligt at læse, at svigerforældrene er med på den værste! :D

Dine egne forældre skal nok vokse med opgaven, uden tvivl. Og de kan ikke vide på forhånd, hvordan de vil reagere på nyheden. I virkeligheden kan det vise sig, at de fælder en masse glædestårer. Især fædre har det med at overraske, synes jeg tit jeg hører. :D
Er svigerforældrene ældre end dine egne? Kunne selvfølgelig være en grund til, at dine endnu ikke føler sig klar, hvis de er en god portion yngre. :)


Ha :) Nej. Svigerne er faktisk en 5 år yngre end mine forældre. De har bare altid været skruk :genert:
Jeg krydser for, at min mors glæde får overbevist min far :)
1
Vir prudens non contra ventum mingit
avdotja
Indlæg: 4930
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 537
Likede indlæg: 14700

Re: Hvornår er børn en god idé?

Indlægaf avdotja » 6. feb 2017, 20:56

Et lille pip til sidediskussionen om bedsteforældre: Jeg synes det er forkert at "insistere" på at bedsteforældrene nok skal vokse med opgaven når først børnebørnene er der. Det kan og skal man ikke forvente; slet ikke når de har meldt ud at de ikke er klar til tjansen endnu.

Ikke at jeg på nogen måde mener man skal tilrette børneproduktionen efter bedsteforældrenes ønske, det skal de ikke have indflydelse på. Men af samme årsag kan man heller diktere hvad de "bør" føle/synes/gøre når først barnet er der.

Måske har de netop meldt sådan ud, fordi de kunne fornemme du var skruk og ville sørge for at forventningsafstemme, så du/I var klar over at der ikke stod et par hyggebedster klar i baggrunden?
5
Brugeravatar
missme
Indlæg: 303
Tilmeldt: 12. aug 2015, 17:00
Kort karma: 20
Likede indlæg: 391

Re: Hvornår er børn en god idé?

Indlægaf missme » 6. feb 2017, 21:25

Jeg har ikke læst hele tråden, skal lige siges.

Jeg fik mine første børn, tvillinger, "tidligt". Jeg var 24 min mand var 31. I min familie er det en super god alder at få børn i, der hvor familien er begyndt at spørge om man ikke snart skal have nogle børn, når man har været sammen med manden i nogle år. 4 år senere fik vi en mere, og hvor er jeg dog taknemlig for at vi ikke fik alle vores børn så "sent". Det var på en eller anden måde 100 gange nemmere første gang. Jeg var tilpas ung og naiv til at tro at jeg kunne klar alt, og energiniveauet var i top :lol: Det ændre sig med tre børn :panik:

Jeg tror ikke der kommer det der tidspunkt hvor man bare er KLAR og alt falder i hak, sådan at børn passer perfekt ind. Børn er noget man tager sig tid og råd til når de kommer, sådan er det i hvert fald for os.

Jeg er så glad for at jeg fik mine børn relativt tidligt. Nu er jeg 36 og kan slet ikke forestille mig at skulle have mindre børn. Jeg begynder jo at kunne se frem til at de første flytter hjemmefra om 6-7 år, sikke en ro der bliver :fløjt: Jeg føler slet ikke at der er noget jeg gik glip af, ved at få børn da jeg gjorde. Men det vil jo nok være forskellig alt efter hvilke drømme man har. Antallet af år, hvor man er "begrænset" af at have børn er dog de samme, uanset hvornår du får dine børn.

Uanset hvornår i vælger at få børn, så husk at de ikke altid kommer selvom man ønsker dem. Vi skulle vente ca tre år, før vi fik held med det, så heldigvis ventede vi ikke med at gå igang til jeg var 29 år (som vist er gennemsnittet) eller mere.

Held og lykke, og god fornøjelse i processen :dåne: :tie:
0
Brugeravatar
Fru Himmelblå
Indlæg: 2911
Tilmeldt: 20. dec 2015, 16:58
Kort karma: 275
Likede indlæg: 8236

Re: Hvornår er børn en god idé?

Indlægaf Fru Himmelblå » 8. feb 2017, 21:23

avdotja skrev:Et lille pip til sidediskussionen om bedsteforældre: Jeg synes det er forkert at "insistere" på at bedsteforældrene nok skal vokse med opgaven når først børnebørnene er der. Det kan og skal man ikke forvente; slet ikke når de har meldt ud at de ikke er klar til tjansen endnu.

Ikke at jeg på nogen måde mener man skal tilrette børneproduktionen efter bedsteforældrenes ønske, det skal de ikke have indflydelse på. Men af samme årsag kan man heller diktere hvad de "bør" føle/synes/gøre når først barnet er der.

Måske har de netop meldt sådan ud, fordi de kunne fornemme du var skruk og ville sørge for at forventningsafstemme, så du/I var klar over at der ikke stod et par hyggebedster klar i baggrunden?


Ja, den diskussion fulgte jeg selvfølgelig nøje på sidelinjen. Jeg er sikker på, at mine forældre nok skal være der, når der en gang er børnebørn på vej. Uanset om de synes det er for tidligt eller ej. Men jeg ville selvfølgelig ønske, at de oprigtigt kunne være glade på mine vegne og selv ønske sig børnebørn. Min mor er ved at være der. Det er primært min far der ikke er klar.
Som i den anden debat, vil jeg også synes det er svært, hvis mine forældre ikke kommer på banen. Nu går der jo nok mindst et år endnu. Så forhåbentlig når de at blive lidt mere klar på tanken.
0
Vir prudens non contra ventum mingit
Brugeravatar
Fru Himmelblå
Indlæg: 2911
Tilmeldt: 20. dec 2015, 16:58
Kort karma: 275
Likede indlæg: 8236

Re: Hvornår er børn en god idé?

Indlægaf Fru Himmelblå » 8. feb 2017, 21:26

Nåh, men altså. Kærestemanden er begyndt at drømme om svigtende prævention :shock: Han fik besked på, at det kunne han godt lige tage og stoppe med! Han er den fornuftige af os to. Det går da først helt galt hvis han går hen og bliver rigtig skruk :ninja:
1
Vir prudens non contra ventum mingit
Brugeravatar
Depeche_Mama
Indlæg: 815
Tilmeldt: 29. okt 2016, 17:02
Kort karma: 97
Likede indlæg: 964

Re: Hvornår er børn en god idé?

Indlægaf Depeche_Mama » 26. feb 2017, 18:24

Børn er der aldrig en rette tid til. Altså, de kommer altid lidt på tværs af andre planer, de koster herre mange penge, og man ved ikke, hvilket barn, der kommer, hvordan man reagerer osv.
Men har I nogenlunde fornuftig økonomi, så det ikke skal være for stor en stressfaktor, så go for it. Det er fedt at være forældre. Især når ungen sover :lol:
2
At vove er at miste fodfæstet for en stund;
Ikke at vove er at miste sig selv.

Tilbage til "Forhold og sex"