Hvornår flyttede du sammen med din kæreste?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Prosperity74
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 30. apr 2016, 17:08
Kort karma: 235
Likede indlæg: 2580

Re: Hvornår flyttede du sammen med din kæreste?

Indlægaf Prosperity74 » 11. nov 2016, 08:46

Det var en "glidende" overgang... forstået på den måde, at vi havde ikke kendt hinanden mange dage, så var vi sammen næsten hele tiden, enten hos ham eller hos mig. Han havde ting med, når han kom hos mig og lod det blive og så flyttede vi sammen officielt efter 3 måneder. Vi har været sammen i snart 6,5 år, har en søn sammen og er forlovede :)
0
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 5380
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 698
Likede indlæg: 10394

Re: Hvornår flyttede du sammen med din kæreste?

Indlægaf lillebjoern » 11. nov 2016, 09:20

Jeg mødte først min kæreste efter vi begge havde boet ude i en del år, så vi var heldigvis begge bekendte med, hvad det var for noget, vi rodede os ud i. Vi har kendt hinanden siden 2011, men blev først kærester i 2014, men flyttede sammen samme år. Vi havde set hinanden en del gennem årene, så vi kendte hinanden godt i forvejen, og jeg synes ikke der har været nogen kompromiser udover rent logistisk med møbler og plads.

Jeg synes ikke der er noget problem med at flytte sammen med en anden efter så kort tid, jeg tror bare man skal være klar på at man kan ende med håret i postkassen, hvis det (forhåbentligt ikke) går galt. Hvis man føler sig klar indeni, og hvis I har snakket det igennem – både det praktiske med økonomi, ejer/lejer - i så fald, hvem ejer den?, indkøb, hvem betaler for nye møbler, etc., men også det følelsesmæssige. I kommer jo altså til at være sammen non-stop, sove sammen hver nat og ja.. vågne med hinanden hver morgen :-D.
0
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
chokoladegris
Indlæg: 171
Tilmeldt: 16. jan 2016, 12:50
Kort karma: 24
Likede indlæg: 172

Re: Hvornår flyttede du sammen med din kæreste?

Indlægaf chokoladegris » 11. nov 2016, 12:10

Tak for jeres respons og egne historier.

Jeg ses med min kæreste jævnligt, dvs ofte i hverdagene og hver weekend! Den første måned vi havde noget sås vi hver dag og den næste halvanden måned kommer vi også til at ses hver dag. Vi har set hinanden græde, fulde, sove, spise, tisse, være glade, nedtrykte, lavet mad sammen, lavet mad til hinanden, ryddet op efter hinanden, mødt hinandens familier - både til barnedåb, fødselsdage osv, mødt et par enkelte af hinandens venner. Det er min kæreste der bragte det op med at flytte sammen, det er først efter jeg har tænkt over det at jeg er i tvivl pga de småproblemer vi har - vi er stadig i gang med at lære hinanden at kende og fordi at vi er så forskellige som vi er, kan det godt give nogle uenigheder og gnidninger.
Jeg føler mig ikke bundet af at blive på Fyn, har min familie der selvfølgelig, men det er også det. Har nogle venner, men nogle af dem bor i Jylland (pga jeg går på skole der nu) og en af mine gode veninder flytter til København næste år. Det er mest mig der er bange for at springe ud i det med at bo sammen, min kæreste er meget sikker i sin sag. Havde vi ikke haft de diskussioner vi har haft, så havde jeg slet ikke været i tvivl og bare flyttet sammen med ham! Jeg har nemlig intet imod at skulle have en læreplads på Sjælland.

Jeg er stadig meget i tvivl omkring hvad jeg skal.
Er også blevet rådet til om jeg skulle flytte til samme by (eller nærlæggende by) som ham, så vi bor i samme by, i hver sin lejlighed og så på et senere tidspunkt finder noget der er vores.
1
Aquadorable
Indlæg: 2225
Tilmeldt: 12. aug 2015, 17:27
Kort karma: 256
Geografisk sted: Nordsjælland
Likede indlæg: 2921

Re: Hvornår flyttede du sammen med din kæreste?

Indlægaf Aquadorable » 12. nov 2016, 20:37

Vi flyttede sammen efter kort tid - 5-6 måneder - fordi jeg alligevel skulle flytte, og så tog vi chancen.

Det gik heldigvis meget gnidningsfrit, og vi har boet sammen i to år til december.
0
K - 12.06.18 :love:
Brugeravatar
POCKETKITTEN
Indlæg: 5607
Tilmeldt: 28. dec 2015, 18:47
Kort karma: 1484
Likede indlæg: 22867

Re: Hvornår flyttede du sammen med din kæreste?

Indlægaf POCKETKITTEN » 12. nov 2016, 21:01

Der gik knapt fire måneder. Vi skulle begge flytte fra hver vores egen landsdel til København, og så var det jo fjollet at sidde med to dyre huslejer. Det er syv år siden.

Jeg tror klart, det var en fordel at flytte sammen under nyforelskelsen.
0
Man kan godt være dum, selvom man har en høj IP.
Brugeravatar
Joe
Indlæg: 3249
Tilmeldt: 4. sep 2015, 19:03
Kort karma: 759
Likede indlæg: 12364

Re: Hvornår flyttede du sammen med din kæreste?

Indlægaf Joe » 13. nov 2016, 00:39

Vi flyttede sammen efter 7-8 måneders forhold. Han havde delt en lejlighed med en gammel ven, men vennen flyttede tilbage til København. Så fik jeg vist inviteret mig selv til at flytte ind.
Vi havde alligevel været konstant sammen før det, så det betød bare at der ikke var dobbelt husleje.

Men jeg havde kun boet ude i de der otte måneder, og havde på det tidspunkt nok ikke helt lært at bo ude. Det betyder i dag at rod i hjemmet er i top to over årsager til konflikter mellem os. Jeg er sikker på det havde gavnet mig at få givet mig selv rutiner omkring det praktiske i hjemmet.

Til gengæld gav det at bo sammen det faktisk nemmere for mig at lave spontane aftaler med andre. For da vi ikke boede sammen kunne jeg ikke så godt smide ham hjem fordi Dorthe ringede - agtigt. Til gengæld savner jeg nogle gange den måde man vælger hinanden til på, når man aftaler at ses som ikke samboende. Fordi man så vælger at lave noget sammen, i stedet for bare at sameksistere.
3
Brugeravatar
Contrast
Indlæg: 2069
Tilmeldt: 21. jan 2016, 18:24
Kort karma: 208
Likede indlæg: 6082

Re: Hvornår flyttede du sammen med din kæreste?

Indlægaf Contrast » 14. nov 2016, 10:13

Jeg flyttede sammen med min kæreste i september og vi har været sammen i 2 år til december. Så vi var sammen i 1 år og 9 måneder da vi flyttede sammen.

Det har ikke været uden skavanker, men vi er meget glade for hinanden, og jeg er rigtig glad for alt det vi kan gøre sammen, som var sværere da vi boede hver for sig. :)
0
Inge Færch Schott
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 7462
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1761
Likede indlæg: 24394

Re: Hvornår flyttede du sammen med din kæreste?

Indlægaf Moxy-lady » 16. nov 2016, 20:16

Det er svært at sige præcis hvornår vi flyttede sammen. Officielt var det efter 7 måneder hvor jeg flyttede ind til ham. Min kæreste var nemlig i militæret da vi fandt sammen, og var kun hjemme i weekenden. Og han var derfor hos mig i alle weekender og ferier. Da han så tog til Afghanistan i august opsagde jeg min lejlighed og flyttede ind til ham (han havde en bedre lejlighed end mig!) Dvs. det første halvandet år vi var sammen havde vi kun i ferier en hverdag sammen. Det gjorde på mange måder det hele lidt nemmere. Der gik ikke sure sokker og økonomi i det hele fra dag 1, og vores nyforelskelsesfase holdt nok henved 1½ år, fordi vi boede sammen, men ikke gik op og ned af hinanden hele tiden. Faktisk har det fungeret helt eminent, fordi vi, på trods af den manglende faste hverdag sammen, stille og roligt kunne vænne os til at bo sammen. I det hele taget foregik det meget udramatisk.

Da han begyndte at snakke om at stoppe i militæret blev jeg til gengæld noget nervøs. Jeg fantaserede derfor om at han kunne få arejde på en boreplatform :lol: De tjener skidegodt og er væk i hele og halve uger inden de kommer hjem og er hjemme ligeså længe. Well, det blev ikke sådan, og nu er han til gengæld en fattig studerende i stedet for en venhavende borerotte og vi bor sammen 24/7. Faktisk sover vi sjjældent hver for sig og har ikke gjort det i henved 5-6 år. Det er fantastisk, og vi elsker begge vores (kedelige!) hverdag sammen.

Det er faktisk mit bedste råd. Jeg læste en artikel for nyligt om at parforhold ikke består af hverken bryllupsdage, ferier eller mere negative ting som sygdom. Et forhold består af 10.000 kedelige tirsdage, og hvis du kan lære at nyde de tirsdage, så har du et succesfuldt forhold. (under forudsætning af at din kæreste også nyder de der tirsdage altså :p )

Jeg synes, helt ærligt, at 2-3 måneder er meget lidt tid at bygge et flyt til en anden landsdel på. Jeg siger ikke at det ikke kan lade sig gøre, men jeg synes at det er et sats. Uanset om I har grædt sammen, været på toilettet sammen eller været fulde sammen. Der er altså bare et særligt skær over alt den anden gør i den der opstartsperiode. "Ihhh, han er så sø når han grynter mens hans sover", "Ihh, hun er så sød når hun skal kommentere alt hvad hun ser i en film vi ser sammen". Efter noget tid bliver de her ting altså bare røvhamrende irriterende. Det bliver irriterende at man ikke kan falde søvn/se en film i fred. Og når du så lægger det sammen med sure sokker, diskussioner om hvem der har brugt det sidste toiletpapir, hvem der skal lave aftensmad eller hvorfor der er brugt 50 kr på bland selv slik når man ikke ved om man hr til mad resten af måneden, så *er* det altså bare sværere at finde tilbage til "ih, hvor er h*n sød/lækker/dejlig" når man ikke har så lang tid på bagen.

Mine to tætteste veninder er faktisk flyttet sammen med deres kærester rigtig rigtig hurtigt. Men de har altså bare en anden alder (+30), har boet alene (og det har deres kærester også), Begge parter har været i længerevarende og samboende forhold før og sidst men ikke mindst, de er flyttet sammen i samme by som de boede i før. Begge par har rigtig store konflikter omkring det at bo sammen. Ikke omkring madlavning eller om toiletdøren skal lukkes, men om hensyntagen, rengøring og økonomi. hvornår skal der støvsuges? Skal man give besked hvis man bliver ude og får en øl efter arbejde? Skal man "spørge om lov"? Må man komme 10 minutter for sent? Må man bruge x antal kr på snold, hvis der er småt med penge? Alt sammen ting som de fleste er rimelig afklarede med deres holdning til, men nogle gange ting folk har svært med at efterleve. Selvfølgelig lader man ikke den anden stå og vente med varm mad! Men hvis man nu er tilbøjelig til at have svært ved at overholde tider/undervurderer hvor lang tid noget tager så er det en kilde til en evig frustration f.eks. Og hvis det er 5 minutter 5 gange m ugen så bliver frustrationen hos den anden ret stor.

Hvordan er I hver især omkring økonomi? Det er virkelig en kæmpe faldgrube hvis den ene skal lege forælder for den anden.
0
My world 12-10-18 :lun:
Brugeravatar
Muuh
Indlæg: 1333
Tilmeldt: 13. aug 2015, 08:31
Kort karma: 250
Likede indlæg: 3607

Re: Hvornår flyttede du sammen med din kæreste?

Indlægaf Muuh » 23. nov 2016, 14:57

Vi flyttede relativt hurtigt sammen, da jeg allerede efter vi kun havde kendt hinanden en mdr blev gravid, til trods for at jeg tog p-piller.
Det var ikke lige det fedeste tidspunkt at blive gravid på, da jeg var under uddannelse og boede hos en veninde og så havde vi jo ikke kendt hinanden så længe.

Men vi valgte at få barnet og flytte sammen i hans lejlighed.

Nu er vores søn 12½ år og vi bor stadig sammen, nu som mand og kone :lun:
5
Time is a great teacher, but unfortunately it kills all it's pupils
Hende der
Indlæg: 77
Tilmeldt: 13. okt 2016, 18:10
Kort karma: 15
Likede indlæg: 446

Re: Hvornår flyttede du sammen med din kæreste?

Indlægaf Hende der » 28. nov 2016, 20:53

Jeg flyttede ind hos min kæreste en måned efter, at vi var blevet kærester, og vi havde kendt hinanden 14 dage før vi blev kærester. Jeg havde egentlig besluttet, efter bruddet med min eks, at jeg ville beholde min lejlighed som sikkerhed, når jeg flyttede sammen med en ny. Det var min kæreste, der tog det op, om ikke vi skulle flytte sammen. Jeg tænkte ikke så meget over der, men fulgte bare med. Men jeg vidste, at jeg altid ville kunne flytte igen.
Jeg tror ikke, at det handler om tid, eller om man har problemer, men om man begge er indstillede på det, og om man er i stand til at løse konflikter, når de opstår. Det er Og så vigtigt, at man har snakket økonomi og kan blive enige om alle de praktiske ting. Og nogle gange må man bare springe ud i det, og ikke analysere så meget.
Her er det kun min kæreste, der står på lejekontrakten, og går det i stykker må jeg flytte, men han boede her også i forvejen. Jeg ville synes det var underligt, hvis det var et helt nyt sted.
Jeg tog nogle få møbler med, men ellers var det hans møbler, men med tiden er nogle af dem skiftet ud, så det er fælles ting, og det har gjort det nemmere at føle mig hjemme.
Det er vigtigt ikke at se på tingene som dit og mit, men vores. Også selvom det var noget man havde i forvejen.
2
chokoladegris
Indlæg: 171
Tilmeldt: 16. jan 2016, 12:50
Kort karma: 24
Likede indlæg: 172

Re: Hvornår flyttede du sammen med din kæreste?

Indlægaf chokoladegris » 30. nov 2016, 17:07

Det er rart med forskellige synspunkter og tak for jeres historier og egne erfaringer!

Jeg har besluttet mig for at vi flytter sammen, så nu er vi i gang med at finde en lejlighed. Vores problemer er slet ikke på samme niveau mere og vi er altid gode til at løse små konflikter og sige undskyld til hinanden.
Jeg tænkte at jeg bare skulle springe ud i det og tanken er slet ikke så skræmmende længere, nu hvor jeg har vænnet mig til den. Det med økonomi er også noget vi har haft oppe at vende!
0
Brugeravatar
Ladysparrow
Indlæg: 2673
Tilmeldt: 14. aug 2015, 11:50
Kort karma: 417
Geografisk sted: Skåne, Sverige
Likede indlæg: 6970

Re: Hvornår flyttede du sammen med din kæreste?

Indlægaf Ladysparrow » 1. dec 2016, 09:01

Jeg har lige flyttet min adresse, så officielt bor vi sammen fra i dag og vi får flyttemænd på torsdag, så nu er der ingen vej tilbage. Men åh, hvor jeg glæder mig...
2
xXmahaloXx
Indlæg: 3
Tilmeldt: 4. okt 2016, 11:26
Kort karma: 0

Re: Hvornår flyttede du sammen med din kæreste?

Indlægaf xXmahaloXx » 1. dec 2016, 16:59

Min kæreste og jeg besluttede os for at flytte sammen da vi havde været kærester i 4 måneder og efter 6 måneder boede vi under samme tag. Nogle ville syntes det var hurtigt, men for os var det den rigtige beslutning - det er 3 år siden nu.

Jeg boede og studerede i Odense og min kæreste boede og arbejdede syd for Århus. Vi valgte at flytte til hans by da hans familie og venner alle boede der og hans arbejde var der. Hvis vi var flyttet til Odense ville han skulle finde nyt job og nyt netværk, eller han skulle køre 2 timer hver vej hver dag til sit job og ville derfor skulle køre kl 4.30 om morgenen og først være hjemme kl 18. Det ville hverken han eller jeg kunne holde ud.
I sidste ende prioriterede vi at være tæt på vores netværk og min kærestes job.
0
Flowergirl
Indlæg: 152
Tilmeldt: 12. maj 2016, 11:18
Kort karma: 9
Likede indlæg: 144

Re: Hvornår flyttede du sammen med din kæreste?

Indlægaf Flowergirl » 1. dec 2016, 17:45

Vi flyttede sammen få dage før vores et årsdag :) Vi har boet sammen i 3,5 år og købte, sidste år i december, hus sammen.
Jeg synes det var fint først og skulle lære hinanden at kende og vide sig lidt sikker på, at man mente forholdet seriøst og at det ikke bare var noget midlertidigt. Efter ca. Et år sammen synes jeg det føltes helt naturligt, at vi flyttede sammen.
0

Tilbage til "Forhold og sex"