Problemet er at jeg har denne veninde, som på ingen måde er glad på mine vegne over at jeg endelig har fået en kæreste og fundet en fyr, der behandler mig ordentligt. Siden jeg begyndte at ses med ham, har jeg været sammen med hende 2-3 gange og hun har på intet tidspunkt været særlig interesseret i at vide noget om os. I starten sagde hun direkte til mig at det sikkert også ville gå galt, som det har gjort de andre gange. Jeg var sammen med hende i går og da jeg fortæller hende at jeg har været kærester med ham i en måned i dag, siger hun bare at månedsdage er overvurderet og det er noget pjat at skulle fejre det, jeg spurgte hende så et par gange om hun ikke ville møde ham og hun snakkede bare udenom alle gangene. Hun begyndte også på at det godt nok var gået hurtigt mellem os og pludselig endte vi over i at snakke om utroskab
. Hun brokkede sig bare over at jeg ikke har skrevet så meget til hende de sidste 2 måneder og at jeg var blevet kærestekedelig, selvom det har intet at gøre med ham at jeg ikke har skrevet så meget, men fordi at jeg bor på et skolehjem pt i en anden by og derfor sker der bare ting konstant, når jeg kommer hjem i weekenden er jeg bare træt at jeg bare gerne vil slappe af sammen med min familie. Selvfølgelig bruger jeg en del tid med min kæreste, men vi har et langdistance fordi at han oprindeligt er fra Sjælland og skolehjemmet ligger i Jylland (hvor han var på hovedforløb da vi begyndte at snakke sammen og jeg er der på grundforløb). Hver gang min veninde har haft en fyr lytter jeg glædeligt til hende, jeg lytter og er der for hende når hun er blevet droppet og spørg generelt meget interesseret ind når jeg kan mærke at hun er glad for en fyr. Ved de andre flirts jeg har haft, har hun været mere interesseret i det, men de flirts er aldrig blevet til noget seriøst, men nu hvor det endelig er ført til et forhold, så virker hun ligeglad, uinteresseret og gider nærmest ikke vide noget om det.
Jeg føler lidt at hun er misundelig over det, fordi at hun i flere år har jagtet at ville have en kæreste og lige pludselig har jeg ud af det blå fundet mig en fyr, hvor det rent faktisk er blevet til noget. Jeg har altid været glad på hendes vegne, men bliver bare utrolig ked af at det slet ikke går den anden vej
hun prøver ikke engang på at virke bare lidt interesseret i det.Skal jeg sige noget til hende, holde hende på afstand eller hvad skal jeg gøre? Vi har brugt meget tid sammen, oplevet en masse sammen og ved mange ting om hinanden, vil bare være enormt ærgerlig over at smide vores venskab væk over sådan noget her.
Hun har dumpet sine veninder én efter én over en årrække, hver gang de er blevet gift og/eller har fået børn, fordi det er så stort et ønske for hende selv, at misundelsen oversteg glæden på andres vegne. Det er ærgerligt, at nogen vælger at reagere som din veninde, men rigtige venskaber skal kunne holde til både de gode og dårlige nyheder - og det skal helst gå begge veje 
