Den første gang vi skulle mødes blev det ikke til noget, så aftalte vi at gå en tur, men jeg blev syg... synes dog det var irriterende at aflyse igen så det endte med han kom hjem til mig.. jeg havde været på arbejde og havde det crappy og lignede noget der var løgn i haremsbukser og tshirt og tørklæde og ikke rigtig nogen makeup..
Han snakkede en masse om sit arbejde men han skrev da han kom hjem han gerne ville mødes igen og tænkte jeg da gav ham en chance mere selvom jeg ikke sådan rigtig tænkte wauw... vi skrev sammen rigtig meget i løbet af den næste uge (skulle vente på jeg havde børnefri igen og blev rask) og blev egentlig mere og mere hooked på ham.. så mødtes vi og jeg synes han var pisse sød <3
Vi sås kun når børnene var hos deres far så det var begrænset... der gik lang tid hvor jeg ikke rigtig vidste hvad vi var indtil han ringede efter en julefrokost i en brandet og slet ikke kunne forstå hvordan jeg kunne være i tvivl om, at vi da var kærester... så gik der en 14dage 3 uger mere før han mødte min børn (efter knap 3måneder)
efter ½år kom han slemt til skade og røg på hospitalet hvor jeg pendlede frem og tilbage mellem børn og hospital også med min svigermor i bil flere gange... det var mærkeligt... da han blev udskrevet kunne han intet og han endte med at bo hos mig i en periode hvor jeg skulle hjælpe ham med alt... det gik dog lidt for stærkt og var hårdt for mig så på trods af vi egentligt snakkede om at flytte rigtig sammen så endte vi med at lade være fordi vores forhold var ved at gå i stykker på det... Vi har begge været mega uheldige med flere ting og har været igennem mange hårde perioder også min søn der har ADHD og skulle på medicin, jeg blev opereret og hele efterforløbet efter ulykken med ham... her 2år efter er vi dog stadig sammen, vi bor ikke sammen og har ikke planer om det lige foreløbigt men er enige om med alt det vi har været igennem på den korte tid vi har været sammen, så kan vi nok klare det meste
.png "Love")
