Det der med parforhold og prioriteter

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Sangius » 23. aug 2016, 18:45

Mi55y skrev:
Sangius skrev:Skal alle hans sociale relationer kunne inkludere dig, eller det kun denne lille tænkte situation hos svigeren?

Jeg forstår ikke at man har behov for at kunne være 100% inkluderet i alle situationer, bør man aldrig give plads til andre som også nyder nærhed hos ens mand?


Det behøver jeg skam heller ikke være. Men jeg ville være ked af at bliv afvist mht. at holde i hånd, hvorefter han går over og holder sin mor i hånden. Eller hvis han siger nej til at spille ludo med mig i sommerhuset og sekundet efter siger ja til svigerfar eller brormand. Eller siger nej til at se en film i biffen for derefter at sige ja til en kammerat.


Men hvad hvis han siger nej til at spille ludo med dig, fordi I tit spiller Ludo, og han gerne vil spille med sin far i stedet, som han ikke ser lige så ofte?
1
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
JackieO
Indlæg: 158
Tilmeldt: 8. nov 2015, 22:08
Kort karma: 25
Likede indlæg: 574

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf JackieO » 23. aug 2016, 18:49

Da jeg selv er potentielt kommende svigermor til mine sønners fremtidige kærester, bliver jeg da lidt trist over at det virker som om at al omsorg og affektion mellem forældre og deres børn skal tilsidesættes, hvis der kommer en kæreste ind i billedet. Ikke fordi jeg har tænkt mig at gå rundt med mine børn i hånden resten af deres liv, men fordi jeg mener, at man godt kan fordele sin kærlighed, omsorg osv. mellem flere mennesker.

Dem af jer, der har børn, har vel heller ikke en prioriteringsliste, hvor det ene barn automatisk bliver prioriteret højere end det andet?

Og hvis I går tur med både jeres kæreste/mand/kone og børnene på samme tid, er der vel heller ikke en rangliste over hvem, der skal holdes i hånden og hvem der ikke skal?
6
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8940
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1052
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18169

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Mi55y » 23. aug 2016, 18:58

Sangius skrev:
Men hvad hvis han siger nej til at spille ludo med dig, fordi I tit spiller Ludo, og han gerne vil spille med sin far i stedet, som han ikke ser lige så ofte?


Så ville jeg stadig mene, at de skulle være taget i sommerhus uden mig. Jeg er ikke taget med min kæreste og hans far i sommerhus for at sidde alene og være lukket ude af deres samvær - især ikke med noget som min kæreste ved, at jeg gerne ville have deltaget i. Når vi besøger svigere, så besøger vi dem som par, og jeg forventer at besøget bliver tilrettelagt derefter. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan underholde mig selv en halv time, mens min kæreste hjælper hans far med noget praktisk, men mht. almindeligt samvær, der forventer jeg, at jeg anses som værende min kærestes partner og ikke bare en taske, han har med og lægger fra sig, mens han hygger sig med familien.
2
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:
Lulu
Indlæg: 2225
Tilmeldt: 11. apr 2016, 16:42
Kort karma: 136
Geografisk sted: Odense
Likede indlæg: 2762

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Lulu » 23. aug 2016, 19:05

Jeg forventer egentlig kun at være førsteprioritet, når jeg har behov for det.
Og det gælder for alle de mennesker jeg holder af i mit liv.

Står jeg i en situation, hvor jeg har behov for at min mand er der for mig, forventer jeg at han smider hvad han har i hænderne og er der for mig. Ligeså med mine venner og familie.
Jeg gør det jo også den anden vej rundt. Jeg kan ikke lige mindes at have stået i en situation, hvor flere folk havde behov for jeg var der for dem på samme tid (i hvert fald ikke, hvor man ikke tydeligt kunne differentiere, hvem der havde mest behov for en).
1
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Fru Sunshine » 23. aug 2016, 19:45

Jeg synes ikke, jeg kan sætte det op som prioriteringer.

Jeg elsker min mand højt og står bag ham, men det samme gælder for mine børn, min mor og mine søskende.
De er alle afsindigt vigtige for mig, på hver sin måde.

Jeg ved, at min mand sætter mig først, hvis vi taler om det, men det ville undre mig meget, hvis han ikke satte mig lidt til side, hvis der skulle være brug for ham hos hans forældre. Og det er helt OK.

Jeg gider bare ikke, når han glemmer mig helt, fordi bedstevennen lige er i nærheden. Det er også sket.
2
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19610
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2444
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46095

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf LadyFox » 23. aug 2016, 20:08

godtnavn skrev:Hvis min kæreste hellere ville holde en god veninde i hånden end mig ville jeg blive rigtig ked af det, også selvom han ser mig mere end veninden. Ligeledes har jeg venner jeg godt kan holde i hånden, eller ligge op af og sludre med, men er min kæreste der vil jeg da hellere ligge op af ham. Laver han noget andet kan jeg dog godt ligge op af en ven selvom han er der, så det er ikke noget med at skjule det for ham, blot at han trods alt er bedst at ligge op af :P

For mig er det vigtigt at være førsteprioritet, men dermed ikke at jeg altid skal komme først. Er min kærestes niece ked af det synes jeg det er fantastisk han bruger tid på hende frem for at se film med mig i sofaen, men er jeg og niecen lige kede af det samtidig så regner jeg med han først er der for mig og dernæst hans niece.

Min kæreste er enige i disse ting, var han ikke det ville der klart komme gnidninger i vores forhold.

Er niecen voksen?
0
...
Karkluden
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 256
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2441

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Karkluden » 23. aug 2016, 20:11

LadyFox skrev:
godtnavn skrev:Hvis min kæreste hellere ville holde en god veninde i hånden end mig ville jeg blive rigtig ked af det, også selvom han ser mig mere end veninden. Ligeledes har jeg venner jeg godt kan holde i hånden, eller ligge op af og sludre med, men er min kæreste der vil jeg da hellere ligge op af ham. Laver han noget andet kan jeg dog godt ligge op af en ven selvom han er der, så det er ikke noget med at skjule det for ham, blot at han trods alt er bedst at ligge op af :P

For mig er det vigtigt at være førsteprioritet, men dermed ikke at jeg altid skal komme først. Er min kærestes niece ked af det synes jeg det er fantastisk han bruger tid på hende frem for at se film med mig i sofaen, men er jeg og niecen lige kede af det samtidig så regner jeg med han først er der for mig og dernæst hans niece.

Min kæreste er enige i disse ting, var han ikke det ville der klart komme gnidninger i vores forhold.

Er niecen voksen?

Ja, det tænker jeg også. For jeg har nogle små kusiner og fætre + vi har nogle "låne-niecer og nevøer" hos venner - alle i alderen 2-8 år, og jeg ville faktisk forvente, at min kæreste tog sig af deres ked af det-hed først, hvis vi var sammen med dem. Medmindre det var sådan noget "min mor er død/jeg har aborteret/brækket hovedet"-ked af det hed jeg var ude i.
Men forudsat at det ikke var sådan noget ekstremt tab, hvor jeg ville regrediere og have brug for en voksen mere end en partner, men bare almindelig ked af det-hed, så ville jeg forvente han tog sig af barnet først. Jeg er voksen, og kan klare mig selv, og så kan vi tage en god snak bagefter.
2
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Animi » 23. aug 2016, 20:16

Det er ret interessant det der med at besøge hinandens familie som par. For jeg håber virkelig, at når jeg finder manden i mit liv, at han så ender med at blive en hel naturlig del af min familie. At når vi fx er i sommerhus med familien, ikke behøver hænge sammen som par hele tiden, men sagtens kan lave alle mulige ting uden hinanden. At han ville have lyst til at komme forbi mine forældre til en kop kaffe, uden jeg er med.

Da jeg var yngre havde min søster en kæreste, som var rigtig glad for vores familie. Det var sådan at han sagtens kunne sidde i 1-2 timer og spille spil med mig, eller komme spontant forbi for at sige hej til mine forældre. Det var ret fedt egentlig.
3
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19610
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2444
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46095

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf LadyFox » 23. aug 2016, 20:22

Karkluden skrev:
LadyFox skrev:
godtnavn skrev:Hvis min kæreste hellere ville holde en god veninde i hånden end mig ville jeg blive rigtig ked af det, også selvom han ser mig mere end veninden. Ligeledes har jeg venner jeg godt kan holde i hånden, eller ligge op af og sludre med, men er min kæreste der vil jeg da hellere ligge op af ham. Laver han noget andet kan jeg dog godt ligge op af en ven selvom han er der, så det er ikke noget med at skjule det for ham, blot at han trods alt er bedst at ligge op af :P

For mig er det vigtigt at være førsteprioritet, men dermed ikke at jeg altid skal komme først. Er min kærestes niece ked af det synes jeg det er fantastisk han bruger tid på hende frem for at se film med mig i sofaen, men er jeg og niecen lige kede af det samtidig så regner jeg med han først er der for mig og dernæst hans niece.

Min kæreste er enige i disse ting, var han ikke det ville der klart komme gnidninger i vores forhold.

Er niecen voksen?

Ja, det tænker jeg også. For jeg har nogle små kusiner og fætre + vi har nogle "låne-niecer og nevøer" hos venner - alle i alderen 2-8 år, og jeg ville faktisk forvente, at min kæreste tog sig af deres ked af det-hed først, hvis vi var sammen med dem. Medmindre det var sådan noget "min mor er død/jeg har aborteret/brækket hovedet"-ked af det hed jeg var ude i.
Men forudsat at det ikke var sådan noget ekstremt tab, hvor jeg ville regrediere og have brug for en voksen mere end en partner, men bare almindelig ked af det-hed, så ville jeg forvente han tog sig af barnet først. Jeg er voksen, og kan klare mig selv, og så kan vi tage en god snak bagefter.

Jeg ville finde det vildt usympatisk hvis min kæreste trøstede mig, fremfor et barn der var i hans varetægt- faktisk uanset hvem barnet var. Netop fordi at det er et barn, ulykkelige børn skal trøstes af en voksen - ikke stå alene om det. Jeg er netop voksen, jeg kan forstå prioriteringen og jeg skal nok komme over det.
3
...
Karkluden
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 256
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2441

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Karkluden » 23. aug 2016, 20:26

LadyFox skrev:
Karkluden skrev:
LadyFox skrev:
godtnavn skrev:Hvis min kæreste hellere ville holde en god veninde i hånden end mig ville jeg blive rigtig ked af det, også selvom han ser mig mere end veninden. Ligeledes har jeg venner jeg godt kan holde i hånden, eller ligge op af og sludre med, men er min kæreste der vil jeg da hellere ligge op af ham. Laver han noget andet kan jeg dog godt ligge op af en ven selvom han er der, så det er ikke noget med at skjule det for ham, blot at han trods alt er bedst at ligge op af :P

For mig er det vigtigt at være førsteprioritet, men dermed ikke at jeg altid skal komme først. Er min kærestes niece ked af det synes jeg det er fantastisk han bruger tid på hende frem for at se film med mig i sofaen, men er jeg og niecen lige kede af det samtidig så regner jeg med han først er der for mig og dernæst hans niece.

Min kæreste er enige i disse ting, var han ikke det ville der klart komme gnidninger i vores forhold.

Er niecen voksen?

Ja, det tænker jeg også. For jeg har nogle små kusiner og fætre + vi har nogle "låne-niecer og nevøer" hos venner - alle i alderen 2-8 år, og jeg ville faktisk forvente, at min kæreste tog sig af deres ked af det-hed først, hvis vi var sammen med dem. Medmindre det var sådan noget "min mor er død/jeg har aborteret/brækket hovedet"-ked af det hed jeg var ude i.
Men forudsat at det ikke var sådan noget ekstremt tab, hvor jeg ville regrediere og have brug for en voksen mere end en partner, men bare almindelig ked af det-hed, så ville jeg forvente han tog sig af barnet først. Jeg er voksen, og kan klare mig selv, og så kan vi tage en god snak bagefter.

Jeg ville finde det vildt usympatisk hvis min kæreste trøstede mig, fremfor et barn der var i hans varetægt- faktisk uanset hvem barnet var. Netop fordi at det er et barn, ulykkelige børn skal trøstes af en voksen - ikke stå alene om det. Jeg er netop voksen, jeg kan forstå prioriteringen og jeg skal nok komme over det.

Helt enig.
jeg tænker virkelig, at vi skal ud i, at jeg er blevet kørt ned eller overfaldet eller sådan noget, hvor jeg ikke lige er i stand til at klare mig, og barnet græder over ikke at måtte få en is, før det er ok lige at klappe den voksne af først..

Og jeg er ellers meget glad for trøst, omsorg osv.
2
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 2839
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 231
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 5529

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Luffegås » 23. aug 2016, 20:30

JackieO skrev:
Dem af jer, der har børn, har vel heller ikke en prioriteringsliste, hvor det ene barn automatisk bliver prioriteret højere end det andet?
?

Vil det ikke altid komme an på behov?? Netop ved at behandle sine børn forskelligt giver man dem da netop en følelse af ligeværd og ligestilling. Jeg tror på man kan føde 2-3-4-5 børn og de vil alle have forskelligt behov for moderens kærlighed, nogen vil have brug for den hele livet, og andre vil måske hellere have farens, og andre vil fint kunne være sig selv. Selvfølgelig vil de da priotere dem lige, men tror ligeså meget det handler om behovet FOR at blive prioteret.
0
Søger ikke gode råd, medmindre jeg har spurgt.
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19610
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2444
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46095

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf LadyFox » 23. aug 2016, 20:30

Karkluden skrev:Helt enig.
jeg tænker virkelig, at vi skal ud i, at jeg er blevet kørt ned eller overfaldet eller sådan noget, hvor jeg ikke lige er i stand til at klare mig, og barnet græder over ikke at måtte få en is, før det er ok lige at klappe den voksne af først..

Og jeg er ellers meget glad for trøst, omsorg osv.

Helt lavpraktisk tror jeg også umildbart et barn er hurtigere at trøste end jeg er, så det synes jeg også taler for at lade det være mig der må vente.
1
...
godtnavn
Indlæg: 11110
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 1096
Likede indlæg: 12857

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf godtnavn » 23. aug 2016, 20:35

Kærestens niece er 21 år, så jeg vil mene hun er ganske voksen :) Og er der sket noget slemmere i hendes liv end i mit er jeg helt fjong med han er der for hende før mig, jeg holder også enormt meget af hende og er der også for hende hvis der er sket noget, men er vi som skrevet "lige kede af det" så er han der for mig først :) Hun bor et godt stykke væk så han er der mest via lange telefonsamtaler, var vi begge to tilstede og lige kede af det er jeg sikker på han kunne kramme os begge samtidig.

Selvfølgelig kommer børn man passer i første række, jeg ville dog regne med han meldte afbud med at passe hvis der var sket noget så forfærdeligt i mit liv at jeg sad og tudede. Men altså, vi skal ud i at noget af min tætte familie var død eller lignende før jeg ville regne med han aflyste en aftale med et barn :)
1
Brugeravatar
JackieO
Indlæg: 158
Tilmeldt: 8. nov 2015, 22:08
Kort karma: 25
Likede indlæg: 574

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf JackieO » 23. aug 2016, 21:48

Luffegås skrev:
JackieO skrev:
Dem af jer, der har børn, har vel heller ikke en prioriteringsliste, hvor det ene barn automatisk bliver prioriteret højere end det andet?
?

Vil det ikke altid komme an på behov?? Netop ved at behandle sine børn forskelligt giver man dem da netop en følelse af ligeværd og ligestilling. Jeg tror på man kan føde 2-3-4-5 børn og de vil alle have forskelligt behov for moderens kærlighed, nogen vil have brug for den hele livet, og andre vil måske hellere have farens, og andre vil fint kunne være sig selv. Selvfølgelig vil de da priotere dem lige, men tror ligeså meget det handler om behovet FOR at blive prioteret.


Okay, der er jeg så temmelig uenig med dig, da jeg ikke tror på, at man giver sine børn en følelse af ligeværd ved at vise dem, at man elsker den ene mere end den/de andre. Jeg tror derimod at søskende har brug for at mærke, at de bliver elsket LIGE højt, da det ellers vil skabe konflikter og en konstant jagt på opmærksomhed og kærlighed fra forældrene.

Jeg har heller aldrig oplevet, at der var nogle børn (eller voksne for den sags skyld), der havde det fint med at være sig selv og ikke blive prioriteret eller elsket at sine forældre. Jo mindre man føler sig prioriteret, desto større bliver behovet for at være prioriteret.
4
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 7465
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1761
Likede indlæg: 24405

Re: Det der med parforhold og prioriteter

Indlægaf Moxy-lady » 23. aug 2016, 22:07

Joe skrev:Okay, ja, når vi er oppe på de helt store ting, så er jeg helt enig - i de fleste tilfælde.
For hvis min kæreste havde været et seriøst dumt svin overfor min mor, så ville det da ikke nødvendigvis være hans ryg jeg havde.
Eller hvis min veninde inviterede til bryllup og min kæreste sagde at han hellere ville have at vi to blev hjemme og så en film, bare fordi han ikke lige gad, så ville jeg da stadig vælge at tage til brylluppet.

Så jeg ville nok ikke altid vælge min kærestes side. Men hvis det enten var en kæmpe stor ting jeg ikke kunne vælge min kærestes side i, eller det skete tilpas mange gange, så ville jeg da overveje om vi skulle være kærester.

Og nu var tråden inspireret af udsagn i den anden tråd om at man ikke var første prioritet hvis kæresten holdt sin mor i hånden eller valgte sin mor som borddame.
Og der tænker jeg, at jeg egentlig ikke har behov for at være første prioritet, hvis vi er sammen med kærestens familie. Ligesom han ikke er min første prioritet når vi er sammen med min. For jeg ser min kæreste væsentligt mere end jeg ser dem.

Når folk snakker om hvilken prioritet kæresten skal have, så forestiller jeg mig at folk har sådan en liste over hvilke mennesker i verden de bedst kan lide, og så behandler folk efter hvor de ligger på den liste. Og sådan en liste har jeg bare ikke lige.

Smiling_Goat skrev:Jeg er én af dem, der siger, at min seriøse kæreste er min 1. prioritet, og jeg helst vil være hans også.

Dermed mener jeg ikke, at jeg altid, ukritisk, skal være 1. prioritet. Når det handler om opmærksomhed, synes jeg, man taler om noget helt andet end prioriteringer, så når vi er sammen med hans venner, synes jeg, han skal koncentrere sig om dem. I begyndelsen af vores forhold, var jeg faktisk nødt til at bede min kæreste stoppe med at ringe til mig og koncentrere sig om sin ven, netop fordi de ikke så hinanden så tit, og så skulle de have mest muligt ud af besøget.

Når jeg taler om prioriteter, mener jeg de store ting, som hvis jeg har en konflikt med hans far, skal jeg ikke bekymre mig om at også få en konflikt med min kæreste - for vi er på samme hold. Dermed igen ikke sagt, det skal være ukritisk. Jeg er bare et ret rimeligt og fantastisk menneske (:D), så jeg kommer ikke i konflikt med folk, med mindre jeg har ret (true story :afro:)

Så ja, for mig er betegnelsen 1. prioritet måske i virkeligheden helt forkert. Det er måske mere "holdkammerat på et to-mandshold," der er dækkende - det er bare så langt.


I mener jo et eller andet sted lidt det samme, sådan læser jeg det i hvert fald. Og jeg er enig med jer begge.

For mig er det et spørgsmål om hvor ens ultimative loyalitet ligger. Ikke om man giver sig 300 % på jobbet i en periode, eller man prioriterer en veninde med kærestesorger over sit parforhold mens hun har det svært. Men i sidste ende har min kæreste min loyalitet i en grad som andre ikke har. Jeg er også loyal overfor min bror og min mor, men det er på en anden måde. Jeg satser på at blive gammel sammen med min kæreste - sådan helt groft er han min fremtid, hvor de, og det at de fyldte 80% af mit liv var da jeg var yngre, er en del af min fortid. Jeg er en del af en meget tætknyttet familie, og jeg snakker med min mor dagligt, men min kæreste er stadig den første jeg ringer til når jeg har brug for at snakke om godt eller skidt. Og vice versa. Det samme gælder for min bror. Han har jo sin egen familie nu, som er hans primære fokus, uanset hvor gode venner han har, hvor glad han er for sin søster og hvor meget han er en arbejdsnarkoman.

Det betyder ikke at jeg automatisk ville støtte min kæreste ubetinget hvis han opfører sig som en nar. With great power comes great responsibility :p
2
My world 12-10-18 :lun:

Tilbage til "Forhold og sex"