Jeg tror, at rigtig mange tænker i ekstremer, når man siger "at date en med et handicap". Man siger at grad af tab er hvor meget man har mistet af en funktion - funktionsnedsættelse og hvor forhindret man er i sit liv er det, der kaldes handicappet. Så teoretisk set, kan man have en svær funktionsnedsættelse, men uden overhovedet at være handicappet. ( dog - jo sværere en FN, desto større sandsynlighed er der for et vist element af handicap) Der er jo ret store gradbøjninger af, hvor stor en funktionsnedsættelse en person har, hvordan de coper med det og hvor stort et handicap netop den persons funktionsnedsættelse er i deres liv.
Man kan jo være hørehæmmet bruge høreapparater, være døv og være CI-opereret og faktisk have næsten samme funktionsdygtighed som en normalthørende. Man kan have svære lammelser, være fuldstændig afhængig af kørestol og hjælpere, men kapere det med en positiv tilgang uden bitterhed, hvor andre kan have en meget mild funktionsnedsættelse, som er altoverskyggende for dem som menneske, både copingsmæssigt, men også hvilken påvirkning det har på personens dagligdag.
Jeg tror også, at en del svar kommer også fra at man tænker i de synlige ekstremer; som fx dværgvækst (achondroplasi), svære spastiske lammelser, komplet døvhed (hvilket faktisk er relativt sjældent ift hørenedsættelse), komplet mangel på syn - hvilket også er sjældent. Der er tit 'rester' af funktionen, som kan afhjælpes med strategier eller hjælpemidler og derfor kan give personen masser af livskvalitet og egenindvirkning på sit liv.
For mig, tror jeg, har det at have kontakt kontakt med en masse forskellige mennesker, der har diverse funktionsnedsættelser gjort, at jeg sagtens kunne se mig selv med en mand, der har mere eller mindre grad af FN, men det impakt på hans dagligdag og hvor godt hjulpet han er i sit liv, hvordan han coper og hvorvidt FN er afstedkommet af noget progredierende (bliver det værre med tiden), har hulens masse at sige for mig. Fx ville jeg være meget betænkelig ved en mand, der sad i kørestol pga ALS - fordi der er høj risiko for tidlig død og det, at skulle miste ham tidligt, ville være meget sværere for mig at leve med, end tanken om at han mangler et ben eller lign.
Jeg har også som Tanten en meget lille rummelighed over for bitre mennesker. Jeg kan det ikke på længere sigt. Erfaringsmæssigt suger de min energi og gør mig ked af det også. Jeg tilvælger aktivt mennesker, der har et positivt syn på livet, som kan slippe ud af den rille, andre risikerer at sidde fast i og som omtaler andre og særlig sig selv på en ordentlig måde.
Det gør jeg, fordi jeg selv har tendens til negativitet og spejler mig bedre og sundere i generelt positive mennesker.