Gå ud med nabo, går det?

[Sommeren]

Jeg har talt med min nabo over hækken (jeg er tilflytter med har haft huset som fleksbolig i et par år. Er igang med at opbygge netværk, da jeg er flyttet en time i bil fra hjemstavnen og vi har talt lidt om muligheder i området. Vi er begge singler og bor alene.

Sidste weekend skrev jeg en -vil du med ind og se veteranbiler? Han kunne ikke, men fangede mig i ugens løb og sagde han gerne vil give frokost idag. Vi var på et super lækker restaurant nogle af hans venner ejer og spise lækker frokost. Han insisterede på at betale og så kan jeg give næste gagng. Han hentede mig endda i bil og grinede vi lidt af. selvom vi bor langt ude på landet, deler vi hæk og der er måske 30 meter, galant må man sige.

Jeg har på ingen måde tænkt mig at kaste mig hovedkuls ud i noget, men det var simpelthen så hyggeligt og vi blev enige om, at gøre det igen. Han er et utrolig sødt og behageligt menneske og jeg er ikke i tvivl om, at han synes det samme.

Men, vi er naboer. Er der fuldstændig no go at se hvor det bærer hen? vi er begge i slut 40'erne.

[Misantropen]

Nej, men jeg ville nok personligt lige lande først og begynde at opbygge et netværk, før jeg kastede mig ud i det. Eller i hvert fald gøre sidstnævnte sideløbende, så relationer og det sociale liv ikke var begrænset til ham.

[Sommeren]

Nej, men jeg ville nok personligt lige lande først og begynde at opbygge et netværk, før jeg kastede mig ud i det. Eller i hvert fald gøre sidstnævnte sideløbende, så relationer og det sociale liv ikke var begrænset til ham.

Uanset er det ikke begrænset til ham, jeg er heldig at der er kvindefællesskaber her, som jeg er taget god imod i :-)

(jeg har lige rettet i den oprindelige tekst).

Men derfor kræver det nu alligevel en del overvejelse synes jeg .

[Santa]

Hvis kemien er så god, så ville jeg ikke holde mig tilbage.
Men jeg ville nok tage det meget stille og roligt netop fordi jeg ikke ville gide at have haft en one-nighter med min nabo (…igen! Men da var jeg sguda i 20’erne og det var nytårsaften).
Og det ville jeg fortælle ham - at jeg var interesseret, men i slow motion.
Jeg bliver helt misundelig, tænker at du måske kan se frem til en sommer med lange grillaftener og hyggesnakke med den der særlige stemning mellem to mennesker.
Go!

[Sommeren]

Hvis kemien er så god, så ville jeg ikke holde mig tilbage.
Men jeg ville nok tage det meget stille og roligt netop fordi jeg ikke ville gide at have haft en one-nighter med min nabo (…igen! Men da var jeg sguda i 20’erne og det var nytårsaften).
Og det ville jeg fortælle ham - at jeg var interesseret, men i slow motion.
Jeg bliver helt misundelig, tænker at du måske kan se frem til en sommer med lange grillaftener og hyggesnakke med den der særlige stemning mellem to mennesker.
Go!

Jeg er uanset ude i noget med at bruge tid med ham og lære ham ordentligt at kende. MEGET langsomt. Vi har talt sammen et par år over hækken og jeg har hele tiden tænkt han er sød, men slet ikke min type af udseende, men det bliver jo mindre vigtigt. Men man ved jo efterhånden at det kræver mere end tiltrækning og derfor skal det gå meget langsomt, hvis overhovedet.

Det kan også være det ender i et fint venskab, jeg ved endnu ikke helt hvad jeg synes. og er overrasket over han er så sød ;-)

[Misantropen]

Nej, men jeg ville nok personligt lige lande først og begynde at opbygge et netværk, før jeg kastede mig ud i det. Eller i hvert fald gøre sidstnævnte sideløbende, så relationer og det sociale liv ikke var begrænset til ham.

Uanset er det ikke begrænset til ham, jeg er heldig at der er kvindefællesskaber her, som jeg er taget god imod i :-)

(jeg har lige rettet i den oprindelige tekst).

Men derfor kræver det nu alligevel en del overvejelse synes jeg .

Det, og din rettelse i startoplægget, synes jeg gør en stor forskel. Så ville jeg være mindre bekymret

[Sommeren]

Nej, men jeg ville nok personligt lige lande først og begynde at opbygge et netværk, før jeg kastede mig ud i det. Eller i hvert fald gøre sidstnævnte sideløbende, så relationer og det sociale liv ikke var begrænset til ham.

Uanset er det ikke begrænset til ham, jeg er heldig at der er kvindefællesskaber her, som jeg er taget god imod i :-)

(jeg har lige rettet i den oprindelige tekst).

Men derfor kræver det nu alligevel en del overvejelse synes jeg .

Det, og din rettelse i startoplægget, synes jeg gør en stor forskel. Så ville jeg være mindre bekymret

Ja jeg fik formuleret mig lidt forkert, kunne jeg godt se.

Jeg tror at jeg prøver om han har tid til noget næste weekend, eller weekenden efter. Med mindre solen skinner og jeg lige kan invitere ham på et glas rosé i haven en aften - man har jo lov at håbe ;-)

[LittleLemon]

En af mine bedste veninder er en tidligere nabo. Jeg ved godt at en romantisk relation er mere følsom/sårbar at starte op end et venskab. Men alligevel…
Det vil da være ærgerligt ikke at give det chancen

Tag det stille og roligt, se hvad der sker… måske er han din kommende kæreste, måske en god ven…eller måske det glider ud i sandet. Så længe du kan stå ved hvad du siger/gør, også hvis det ikke ender med et forhold af en slags, så go for it.

[DetSorteCirkus]

Jeg tænker, at moderne datingkultur måske her kan være med til at skabe ekstra bekymringer, fordi det i dag er så almindeligt at mødes med komplet fremmede. Før i tiden var det gængse jo i højere grad, at man på forhånd havde en eller anden fælles berøringsflade, om det så var i form af arbejdsplads, kvarter eller omgangskreds, og at man derfor ikke helt ville kunne forsvinde for hinanden, hvis det ikke gik.
Når det så er sagt, er naboskab naturligvis en særlig vægtig form for dagligt overlap, som man ikke lige vil kunne fjerne sig fra, og jeg synes også, at du som tilflytter her er den af jer, som potentielt har mest på spil. Jeg er derfor enig i, at det er en god ide, hvis relevant, at gøre opmærksom på, at du har behov for et langsommere tempo.

[Sommeren]

En af mine bedste veninder er en tidligere nabo. Jeg ved godt at en romantisk relation er mere følsom/sårbar at starte op end et venskab. Men alligevel…
Det vil da være ærgerligt ikke at give det chancen

Tag det stille og roligt, se hvad der sker… måske er han din kommende kæreste, måske en god ven…eller måske det glider ud i sandet. Så længe du kan stå ved hvad du siger/gør, også hvis det ikke ender med et forhold af en slags, så go for it.

Du har da helt ret. Jeg har nok mere end de fleste brug for kasser - de kan sagtens bare være i mit hoved (jeg er det man kan kalde højtfungerende autist - selvom jeg hader udtrykket).

Men ja helt bestemt meget langsomt uanset.

[Sommeren]

Jeg tænker, at moderne datingkultur måske her kan være med til at skabe ekstra bekymringer, fordi det i dag er så almindeligt at mødes med komplet fremmede. Før i tiden var det gængse jo i højere grad, at man på forhånd havde en eller anden fælles berøringsflade, om det så var i form af arbejdsplads, kvarter eller omgangskreds, og at man derfor ikke helt ville kunne forsvinde for hinanden, hvis det ikke gik.
Når det så er sagt, er naboskab naturligvis en særlig vægtig form for dagligt overlap, som man ikke lige vil kunne fjerne sig fra, og jeg synes også, at du som tilflytter her er den af jer, som potentielt har mest på spil. Jeg er derfor enig i, at det er en god ide, hvis relevant, at gøre opmærksom på, at du har behov for et langsommere tempo.

Det har jeg slet ikke tænkt på før, men har du nok en pointe i, det er uvant at møde en helt naturligt. Jeg arbejder alene som selvstændig og har gjort det i mange år.

På den led er jeg ikke bekymret. han har boet her i 25 år og omgåes slet ikke naboerne.

Lige nu tænker jeg bare vi kan gøre ting sammen og så se hvad retning det går i, uden at lukke nogle døre på forhånd. Jeg opfatter ham som meget rolig og tænker faktisk han er samme støbning.

Jeg vil i hvert fald foreslå det næste vi skal og lære ham bedre at kende.

[.Magic.]

Jeg er ikke helt inde i den der moderne datingkultur fordi jeg ikke har været single i mange år. Jeg har dog indtryk af at dating i Danmark er ved at være (hvad jeg kalder) amerikansk. Med det mener jeg at de kalder det jo at date efter flere år og for mig lyder det uforpligtende og det er jo en fin måde at ses på, hvis man bare vil gøre det for at opbygge netværk, men så er du nødt til at melde ud hvad du forventer/ønsker for ellers kan det gå hen og blive et rigtigt træls naboskab.

[SugarButt]

Jeg blev kæreste med min underbo, efter han havde boet her et år eller to. Vi var kærester i 3-4 år og det er PÆNT akavet nu

[Sommeren]

Jeg er ikke helt inde i den der moderne datingkultur fordi jeg ikke har været single i mange år. Jeg har dog indtryk af at dating i Danmark er ved at være (hvad jeg kalder) amerikansk. Med det mener jeg at de kalder det jo at date efter flere år og for mig lyder det uforpligtende og det er jo en fin måde at ses på, hvis man bare vil gøre det for at opbygge netværk, men så er du nødt til at melde ud hvad du forventer/ønsker for ellers kan det gå hen og blive et rigtigt træls naboskab.

Det er klart med tiden, men vi har kun været ude en gang og ellers småsnakket over hækken. så jeg skal lige lære ham lidt at kende først ;-) Jeg har tilbragt et par timer med ham og han er sød.

[Sommeren]

Jeg blev kæreste med min underbo, efter han havde boet her et år eller to. Vi var kærester i 3-4 år og det er PÆNT akavet nu

Det kan jeg forestille mig og det er der min bekymring går.
vi har fælles hæk, men bor på hver sin vej. Men, jeg har en del glas ud mod ham og om vinteren kan han kigge ind. Han er dog sjældent i haven (jeg er nærmest konstant i min). Han har altid rullet for - og jeg har altid rullet fra