Mand eller Bjørn

[Dansemesteren]

Hvor sulten er bjørnen?

Ej, pjat. Jeg vil selvfølgelig foretrække en mand over en bjørn, også selvom bjørne har ret nuttede ører.

[Ata]

Jeg har gået i masser af mørke parker, gader og skove og mødt en del ufarlige mænd og ingen farlige. Så jeg vælger en mand.

[Nicolait]

Jeg vil helst møde en mand. For det første regner jeg ikke med, der er specielt stor risiko for, han har skumle planer - jeg tror, en bjørn vil være mere tilbøjelig til at angribe. For det andet tror jeg, sandsynligheden for, at jeg vil kunne gokke ham i nødden (eller nødderne) og løbe min vej er større, end hvis jeg blev angrebet af en bjørn.

Det kan godt være at bjørnen ikke angriber dig, men du kan være sikker på, at den har skumle planer.

[DenBlødeJyde]

En bjørn, tak.
Du ved nogenlunde, hvad du er oppe imod. Dit instinkt vil fortælle dig, at den her situation er farlig, og ingen du vil fortælle historien til vil undre sig over, hvorfor du valgte at forlade en farlig situation. De ville ikke betvivle, hvorfor du fx ringede efter hjælp, kravlede op i et træ eller på anden måde forsøgte at passe på dig selv.

Hvis jeg mødte en mand i en mørk skov, og mit instinkt på samme måde fortalte mig, at den her situation var utryg, så ville jeg risikere at mit valg om, fx at vende om, dreje ned af en anden sti, ringe til en veninde mm. ville blive set skævt til. Jeg ville måske få at vide, at min beslutning var noget pjat, at jeg overreagerer, at min følelse af utryghed var noget fis.
Hvis så den her mand ender med at overfalde mig, så ville jeg også risikere at stå i en situation, hvor jeg ville blive spurgt til, hvad jeg havde på, og hvordan jeg opførte mig. Og nogen ville mene, at det var min egen skyld for: "Hvad pokker laver du også i en skov, alene, når det er mørkt".
Nogle ville måske ende med at tage mandens parti for " han er sådan en god mand, det kunne han aldrig finde på"...

Og så er jeg med på "not all men" argumentet. Og jeg har heller aldrig været utryg. Men jeg forstår diskussionen på div. sociale medier.

Så ja.... en bjørn.

[Anilara]

En bjørn, tak.
Du ved nogenlunde, hvad du er oppe imod. Dit instinkt vil fortælle dig, at den her situation er farlig, og ingen du vil fortælle historien til vil undre sig over, hvorfor du valgte at forlade en farlig situation. De ville ikke betvivle, hvorfor du fx ringede efter hjælp, kravlede op i et træ eller på anden måde forsøgte at passe på dig selv.

Hvis jeg mødte en mand i en mørk skov, og mit instinkt på samme måde fortalte mig, at den her situation var utryg, så ville jeg risikere at mit valg om, fx at vende om, dreje ned af en anden sti, ringe til en veninde mm. ville blive set skævt til. Jeg ville måske få at vide, at min beslutning var noget pjat, at jeg overreagerer, at min følelse af utryghed var noget fis.
Hvis så den her mand ender med at overfalde mig, så ville jeg også risikere at stå i en situation, hvor jeg ville blive spurgt til, hvad jeg havde på, og hvordan jeg opførte mig. Og nogen ville mene, at det var min egen skyld for: "Hvad pokker laver du også i en skov, alene, når det er mørkt".
Nogle ville måske ende med at tage mandens parti for " han er sådan en god mand, det kunne han aldrig finde på"...

Og så er jeg med på "not all men" argumentet. Og jeg har heller aldrig været utryg. Men jeg forstår diskussionen på div. sociale medier.

Så ja.... en bjørn.

Altså, virkelig? Du tænker at ulemperne ved at møde en mand statistisk ville overstige ulemperne ved at møde en bjørn?

[Torn]

Wtf

[MrMister]

Statistisk set dræbes omkring 45 personer om året. 70% af dem er mænd. Hævn og psykisk sygdom er primære motiver.

Det er ubetinget farligere at være en mand, der møder en fremmed mand, end en kvinde, der møder en fremmed mand. 3/4 af voldtægter begås af en person med en tidligere/eksisterende relation. Kun 1/4 af en fremmed. Så allerede dér er en fremmed mand mindre farlig end en bekendt mand.

Derudover er der naturligvis mørketal. Kvinder er optaget af ikke at blive troet på, men for ikke længe siden havde dr en serie om mænd, der blev voldtaget af kvinder. De blev nærmest highfivet og grinet ud af politistationerne. Omend alle vel forventer, at færre mænd voldtages, så aner man det jo ikke. Blot kan man konstatere, at fordelingen mellem personer, der oplever at blive tvunget til samleje, er ens på tværs af køn.

Det kan man have formodninger omkring. Jeg kan blot stilfærdigt konstatere, at hvis fordelingen af ofre er jævn, men mænd oftere er gerningspersoner, må bi- og homoseksuelle mænd vel være de farligste mænd?

[Selma156]

Der er ingen tvivl om, at jeg helst ville møde en mand. Jeg er i muligvis bundnaiv, men jeg går/løber gerne ture om aftenen alene, dog altid helst i nogenlunde oplyste områder. Jeg har også rejst meget alene, hvor ingen reelt vidste, hvor jeg befandt mig (ud over land og for det meste by/område).

Jeg har da følt mig utryg enkelte gange, og er med alderen også blevet mere bevidst om, at der findes psykopater derude. Jeg vil bare ikke lade det begrænse mig i at opleve ting eller ganske enkelt gå en tur alene, hvis jeg har lyst. Jeg har veninder, der går med overfaldsalarm, peberspray og nøgler gemt i hånden, men det kommer jeg næppe til at gøre. Det vil for mig kun forstærke den trods alt minimale frygt, jeg oplever.

[AFK]

Ingen af dem. Gider ikke tale med dem alligevel.

[Alpha]

Hvis man som kvinde hellere vil møde en bjørn frem for en mand, gør man så ikke alle mænd til syndebukke? Kunne man prøve at se lidt indad, måske. Altså overdrivelser af risici skaber jo ofte en ond spiral. Det er altså statistisk usandsynligt, at man bliver overfaldet af en ukendt mand, så hvorfor så lade sig påvirke af noget, der er tæt på usandsynligt. Det kan simpelthen ikke være rigtigt at mænd skal føle, at de bliver nødt til at gå over på den anden side af gaden for at gøre kvinder mere trygge, når mørket falder på.

[dgd2007]

Naturligvis afhænger det af hvilke mand og hvilke bjørn. Er det Ted Bundy og en pandabjørn, eller Steve Irwin og en isbjørn.
[...]

Det føjer jo en ny dimension til spørgsmålet, hvis det er de nævnte afdøde personer man møder ...

[paint]

Naturligvis afhænger det af hvilke mand og hvilke bjørn. Er det Ted Bundy og en pandabjørn, eller Steve Irwin og en isbjørn.
[...]

Det føjer jo en ny dimension til spørgsmålet, hvis det er de nævnte afdøde personer man møder ...

Who ya gonna call?
GHOSTBUSTERS!

[catnip]

Som biolog har jeg naturligvis svaret bjørn

[Zombie]

Hvis man som kvinde hellere vil møde en bjørn frem for en mand, gør man så ikke alle mænd til syndebukke? Kunne man prøve at se lidt indad, måske. Altså overdrivelser af risici skaber jo ofte en ond spiral. Det er altså statistisk usandsynligt, at man bliver overfaldet af en ukendt mand, så hvorfor så lade sig påvirke af noget, der er tæt på usandsynligt. Det kan simpelthen ikke være rigtigt at mænd skal føle, at de bliver nødt til at gå over på den anden side af gaden for at gøre kvinder mere trygge, når mørket falder på.

Hvis du åbner døren og der står en fyr med 50 store hunde udenfor. Og han siger "Bare rolig, kun én af dem bider". Inviterer du dem så indenfor eller venter du, til de er gået igen, med at gå ud?

Jeg synes ikke, mænd skal gå over på den anden side af gaden om aftenen. Jeg kan godt finde på at sige, at jeg godt kan lide det og at jeg synes, det er god stil, ligesom når jeg får tilbudt den sidste kanelgiffel. Det betyder ikke, at det er en lov. Og hvis en mand føler sig skyldig over ikke at gøre det, så håber jeg, han kan bearbejde den følelse med nogle gode mennesker i sit liv, for det er ikke mit ansvar at pakke min egen oplevelse ind.
Hvis andre dømmer ham og synes, han er dum, fordi han ikke gør det, så er det heller ikke mit ansvar, ligesom jeg heller ikke har ansvaret for, hvis andre kigger surt på ham over, at han spiste den sidste kanelgiffel selv uden at spørge andre.

At jeg sådan parkerer det lidt ved manden selv, tror jeg skyldes delvist, at jeg hele mit liv har fået alle de her formaninger. Gå ikke hjem alene, men gå heller ikke med en fyr, for så tror han bare, du vil have sex og tager sig friheder. Tag en taxa hjem fra byen, men ikke den med ham serievoldtægtsmanden eller ham, der skar Mia i stykker. Gå ikke udfordrende klædt, så fyre tror de kan tillade sig alt muligt, men du skal også leve op til en række idealer om skønhed og tiltrækning, for at kunne score ham den søde. Du må ikke tage imod drinks fra fremmede, for du ved ikke om de er spiked med stoffer, men du må heller ikke indirekte anklage ham for at være den type, der gør sådan noget... og listen fortsætter.

Så selvom jeg godt kan se, det er ærgerligt at føle sig stemplet på forhånd, så ser jeg det også som noget, der sker rigtig meget af. Vores samfund i dag er desværre sådan indrettet i alle grupperinger, og i stedet for at fokusere på formaningerne, tror jeg vi skal arbejde ved det bagvedliggende narrativ. Hvis vi bliver enige om, at det er voldtægtsmænd og -kvinder, der voldtager, og det ikke er noget, man bare bliver (fordi X eller Y), så ændrer det hele diskussionen. Der er eksempelvis forskel på sætningerne "En kvinde blev voldtaget på gaden" og "En voldtægtsforbryder voldtog på gaden". I det ene eksempel er kvinden i centrum som offer for en tilfældig handling, der kunne være begået af ham manden hun mødte på gaden, der ikke skiftede side. I det andet eksempel er en person med overlæg gået ud og har gjort en anden ondt, og det har ikke noget at gøre med tilfældige almindelige mænd, der også er på vej hjem fra byen.

Semantik løser ikke voldtægterne, men det kan påvirke en del, hvordan vi tænker om de her situationer og hvordan de her tanker omsættes når vi snakker om det levede liv.

[LadyFox]

Naturligvis afhænger det af hvilke mand og hvilke bjørn. Er det Ted Bundy og en pandabjørn, eller Steve Irwin og en isbjørn.

Så er der folk der lister statistikker over hvor mange kvinder der bliver myrdet og voldtaget af mænd, og hvor få bjørne der gør det samme. Og det er jo rigtigt nok, men det er lidt ligesom at sige at hajer er mindre farlige end myg, fordi myggestik dræber hundredetusinde (eller millioner?) hvert år (malaria, dengue fever), mens hajer næsten ikke dræber nogen overhovedet. Jeg vil nu alligevel hellere gå igennem en myggesky, end svømme med hajer. Det handler mere om at det ikke er så ofte at mennesker og bjørne/hajer mødes, mens mænd og kvinder mødes milliarder af gange hvert dag. Hvis man måler per møde, så er det nok noget farligere at møde en bjørn/haj end en mand/myg.

En isbjørn eller en amerikansk grizly vil hive dine lemmer af og spise dig levende, hvor en tilfældig man har større sandsynlighed for at spørge om vej end at voldtage dig - ej sagt spise dig levende.

Det er i en civiliseret verden. I en Mad Max verden er regnestykket noget andet.

Jeg vil klart hellere møde en glubsk isbjørn end Steve Irwin en sen aften

Men generelt vil jeg hellere møde en tilfældig mand end en tilfældig bjørn. Selvfølgelig med forbehold hvilken mand og hvilken bjørn.