Er det ok at dække sexbehov hos Glædes Piger

[Magdonelly]

Jeg er en mand +60 som mødte min nuværende kone for mere end 40 år siden. Vi blev gift og fik børn og alt kørte derudaf.
Vi var, så vidt jeg ved altid hinanden tro og havde et ok sexliv dog uden de store vilde eventyr.
Jeg havde kun “kendt” meget få kvinder før min kone.
For godt 10 år siden blev min kone alvorligt syg og ude afstand til at have et sexliv. Det er absolut udelukket. Vi er gift, min kone for hjemmehjælp mange gange i døgnet og kan kun klare social kontakt 3-5 timer i døgnet udover den kontakt hun har med hjemmehjælpen.

Jeg har lyst til sex. Jeg føler ikke jeg kan etablere et kæresteforhold til andre kvinder, da jeg jo reelt ikke kan tilbyde andet en få hyggebesøg 2-4 gange ugentlig om dagen og ikke så meget andet.

Jeg har derfor indenfor det seneste år (efter 10 års tørke) frekventeret Glædes Piger - prostituerede. Jeg prøver efter bedste evne at f8nde piger der er sexarbejdere frivilligt og selv høster den største del af fortjenesten. Hvis det lugter af menneskehandel eller grov udnyttelse afstår jeg.

Men er det ok? Er der andre muligheder. Jeg er ikke nogen gave til piger, men helt almindelig på alle måder.

[Nicolait]

Det er vel ret beset en snak, du skal tage med din kone.
Folk herinde kan tale nok så meget for og imod, men i sidste ende må det være op til dig og din kone og de aftaler, I eventuelt laver.

[Misantropen]

Det må du jo gøre op med dig selv og din kone, hvis hun er i stand til at forstå det og give udtryk for sin mening, men siden du spørger lyder det ikke til at du har det helt godt med det. I så fald vil det nok være bedre at takle det på en anden måde, hvor du enten stopper med at gå hos prostituerede eller affinder dig med dit valg.

[Ata]

Det er vel ret beset en snak, du skal tage med din kone.
Folk herinde kan tale nok så meget for og imod, men i sidste ende må det være op til dig og din kone og de aftaler, I eventuelt laver.

Enig. Og så må man også gøre op med sin egen moral, om man synes det er fedt at gå i seng med nogen, man betaler for det.

[abcd]

Jeg synes det er okay.

Spørgsmålet er om din kone skal vide det. Jeg synes man kan argumentere for begge dele. Men hvem vinder ved at du fortæller hende det? Bliver hendes liv bedre? Eller er det dit liv der bliver bedre fordi du ikke skal leve med fortielsen?

[Magdonelly]

Jeg vil ikke belemre min kone med det. Det er jo bare at gøre hende endnu mere ked af situationen end hun allerede er.

[Magdonelly]

Jeg vil ikke belemre min kone med det. Det er jo bare at gøre hende endnu mere ked af situationen end hun allerede er.

[abcd]

Jeg vil ikke belemre min kone med det. Det er jo bare at gøre hende endnu mere ked af situationen end hun allerede er.

Jeg er tilbøjelig til at være enig. Normalt er åbenhed selvfølgelig bedst, men i denne ekstraordinære situation, synes jeg det er svært at se hvad det skulle gavne. Tanken må jo også have strejfet hende at 10 års cølibat kunne tænkes at gå dig på, og hvis hun ikke har spurgt, er det måske også et signal om at hun bare ikke vil høre om hvordan du håndterer det.

[MissB]

Hvis jeg skulle blive så syg at jeg ikke kunne/ville have sex med min mand, så ville jeg ønske at han fik det behov opfyldt hos en anden. Dog KUN hvis min sygdom var permanent og jeg var sikker på at vi aldrig kom til at have sex igen. Jeg ville ikke bryde mig om at det var hos en prostitueret, så hvis det var min mentale tilstand, fx demens, der gjorde at vi ikke kunne have sex, så ville jeg hellere have at han fandt sig en kæreste mens vi stadig var gift. Så han også fik behov for omsorg osv opfyldt.

Hvis det var noget fysisk, men at jeg var mentalt til stede, så ville jeg ønske at være med til at finde hende det skulle være. Hvordan det skulle foregå ved jeg dog ikke.

[abcd]

Hvis jeg skulle blive så syg at jeg ikke kunne/ville have sex med min mand, så ville jeg ønske at han fik det behov opfyldt hos en anden. Dog KUN hvis min sygdom var permanent og jeg var sikker på at vi aldrig kom til at have sex igen. Jeg ville ikke bryde mig om at det var hos en prostitueret, så hvis det var min mentale tilstand, fx demens, der gjorde at vi ikke kunne have sex, så ville jeg hellere have at han fandt sig en kæreste mens vi stadig var gift. Så han også fik behov for omsorg osv opfyldt.

Hvis det var noget fysisk, men at jeg var mentalt til stede, så ville jeg ønske at være med til at finde hende det skulle være. Hvordan det skulle foregå ved jeg dog ikke.

Jeg tænker det kan være svært at finde en kæreste når manden skal pleje og bo sammen med sin kone. Det er begrænset hvad han kan tilbyde. Hvorfor skulle en kvinde indgå i sådan en relation, hvis hun kan finde en der er mindre kompliceret? Og med en kæreste er der altid risikoen for at hun skrider, og så står han med både en syg kone og kærestesorger.

Prostitution er langt mindre kompliceret.

[Ata]

Hvis jeg skulle blive så syg at jeg ikke kunne/ville have sex med min mand, så ville jeg ønske at han fik det behov opfyldt hos en anden. Dog KUN hvis min sygdom var permanent og jeg var sikker på at vi aldrig kom til at have sex igen. Jeg ville ikke bryde mig om at det var hos en prostitueret, så hvis det var min mentale tilstand, fx demens, der gjorde at vi ikke kunne have sex, så ville jeg hellere have at han fandt sig en kæreste mens vi stadig var gift. Så han også fik behov for omsorg osv opfyldt.

Hvis det var noget fysisk, men at jeg var mentalt til stede, så ville jeg ønske at være med til at finde hende det skulle være. Hvordan det skulle foregå ved jeg dog ikke.

Jeg tænker det kan være svært at finde en kæreste når manden skal pleje og bo sammen med sin kone. Det er begrænset hvad han kan tilbyde. Hvorfor skulle en kvinde indgå i sådan en relation, hvis hun kan finde en der er mindre kompliceret? Og med en kæreste er der altid risikoen for at hun skrider, og så står han med både en syg kone og kærestesorger.

Prostitution er langt mindre kompliceret.

Derfor er det vel fair nok, at man som konen ville foretrække noget andet. Jeg ville personligt miste meget respekt for min mand, hvis han fandt fornøjelse i at købe sig til sex.

[MissB]

Hvis jeg skulle blive så syg at jeg ikke kunne/ville have sex med min mand, så ville jeg ønske at han fik det behov opfyldt hos en anden. Dog KUN hvis min sygdom var permanent og jeg var sikker på at vi aldrig kom til at have sex igen. Jeg ville ikke bryde mig om at det var hos en prostitueret, så hvis det var min mentale tilstand, fx demens, der gjorde at vi ikke kunne have sex, så ville jeg hellere have at han fandt sig en kæreste mens vi stadig var gift. Så han også fik behov for omsorg osv opfyldt.

Hvis det var noget fysisk, men at jeg var mentalt til stede, så ville jeg ønske at være med til at finde hende det skulle være. Hvordan det skulle foregå ved jeg dog ikke.

Jeg tænker det kan være svært at finde en kæreste når manden skal pleje og bo sammen med sin kone. Det er begrænset hvad han kan tilbyde. Hvorfor skulle en kvinde indgå i sådan en relation, hvis hun kan finde en der er mindre kompliceret? Og med en kæreste er der altid risikoen for at hun skrider, og så står han med både en syg kone og kærestesorger.

Prostitution er langt mindre kompliceret.

Jeg manglede åbenbart en del der gør en forskel i denne sammenhæng. Den del gav sig selv for mig, så derfor skrev jeg det ikke

Hvis jeg bliver så plejekrævende at min mand skal passe mig på sådan et plan, så vil jeg ikke bo hjemme. Han skal ikke passe mig på den måde.

[abcd]

Hvis jeg skulle blive så syg at jeg ikke kunne/ville have sex med min mand, så ville jeg ønske at han fik det behov opfyldt hos en anden. Dog KUN hvis min sygdom var permanent og jeg var sikker på at vi aldrig kom til at have sex igen. Jeg ville ikke bryde mig om at det var hos en prostitueret, så hvis det var min mentale tilstand, fx demens, der gjorde at vi ikke kunne have sex, så ville jeg hellere have at han fandt sig en kæreste mens vi stadig var gift. Så han også fik behov for omsorg osv opfyldt.

Hvis det var noget fysisk, men at jeg var mentalt til stede, så ville jeg ønske at være med til at finde hende det skulle være. Hvordan det skulle foregå ved jeg dog ikke.

Jeg tænker det kan være svært at finde en kæreste når manden skal pleje og bo sammen med sin kone. Det er begrænset hvad han kan tilbyde. Hvorfor skulle en kvinde indgå i sådan en relation, hvis hun kan finde en der er mindre kompliceret? Og med en kæreste er der altid risikoen for at hun skrider, og så står han med både en syg kone og kærestesorger.

Prostitution er langt mindre kompliceret.

Derfor er det vel fair nok, at man som konen ville foretrække noget andet. Jeg ville personligt miste meget respekt for min mand, hvis han fandt fornøjelse i at købe sig til sex.

Men hvis prostitution er mandens eneste realistiske adgang til sex i setuppet, er det så fair at forvente han giver afkald på det for evigt? Jeg synes det er for meget at forvente. Og jeg synes ikke konen behøver interessere sig for hvordan det præcis foregår.

Derudover: Hvis jeg loyalt og trofast havde taget mig af min syge kone i 10 år, og hun så mistede respekt for mig fordi jeg havde købt sex hos prostituerede, så ville jeg nok føle mig meget lidt værdsat for de ofre jeg havde bragt.

[Ata]

Hvis jeg skulle blive så syg at jeg ikke kunne/ville have sex med min mand, så ville jeg ønske at han fik det behov opfyldt hos en anden. Dog KUN hvis min sygdom var permanent og jeg var sikker på at vi aldrig kom til at have sex igen. Jeg ville ikke bryde mig om at det var hos en prostitueret, så hvis det var min mentale tilstand, fx demens, der gjorde at vi ikke kunne have sex, så ville jeg hellere have at han fandt sig en kæreste mens vi stadig var gift. Så han også fik behov for omsorg osv opfyldt.

Hvis det var noget fysisk, men at jeg var mentalt til stede, så ville jeg ønske at være med til at finde hende det skulle være. Hvordan det skulle foregå ved jeg dog ikke.

Jeg tænker det kan være svært at finde en kæreste når manden skal pleje og bo sammen med sin kone. Det er begrænset hvad han kan tilbyde. Hvorfor skulle en kvinde indgå i sådan en relation, hvis hun kan finde en der er mindre kompliceret? Og med en kæreste er der altid risikoen for at hun skrider, og så står han med både en syg kone og kærestesorger.

Prostitution er langt mindre kompliceret.

Derfor er det vel fair nok, at man som konen ville foretrække noget andet. Jeg ville personligt miste meget respekt for min mand, hvis han fandt fornøjelse i at købe sig til sex.

Men hvis prostitution er mandens eneste realistiske adgang til sex i setuppet, er det så fair at forvente han giver afkald på det for evigt? Jeg synes det er for meget at forvente. Og jeg synes ikke konen behøver interessere sig for hvordan det præcis foregår.

Derudover: Hvis jeg loyalt og trofast havde taget mig af min syge kone i 10 år, og hun så mistede respekt for mig fordi jeg havde købt sex hos prostituerede, så ville jeg nok føle mig meget lidt værdsat for de ofre jeg havde bragt.

Jeg tror såmænd ikke det er urealistisk at finde en dame, som gerne vil lidt fysisk samvær men ikke gider stå med vasketøj og hakkebøffer til manden.

Derudover så er min holdning vel lige så legitim som din? Du synes åbenbart, at sex er en menneskeret og noget man må købe sig til, hvis ingen indlader sig frivilligt. Jeg mener, at sex er noget man kan få, hvis man er så heldig, at nogen har lyst til at have det med en. Derudover synes jeg, det er et skråplan på egen hånd at omdefinere betingelserne for ægteskabet. Hvis han mener at hans pleje at konen kræver en kompensation eller modydelse, så må han jo åbne munden og sige det til konen. Eller forlade hende og håbe han finder en anden, som gider ham.

[Fru Himmelblå]

Hvis jeg skulle blive så syg at jeg ikke kunne/ville have sex med min mand, så ville jeg ønske at han fik det behov opfyldt hos en anden. Dog KUN hvis min sygdom var permanent og jeg var sikker på at vi aldrig kom til at have sex igen. Jeg ville ikke bryde mig om at det var hos en prostitueret, så hvis det var min mentale tilstand, fx demens, der gjorde at vi ikke kunne have sex, så ville jeg hellere have at han fandt sig en kæreste mens vi stadig var gift. Så han også fik behov for omsorg osv opfyldt.

Hvis det var noget fysisk, men at jeg var mentalt til stede, så ville jeg ønske at være med til at finde hende det skulle være. Hvordan det skulle foregå ved jeg dog ikke.

Jeg tænker det kan være svært at finde en kæreste når manden skal pleje og bo sammen med sin kone. Det er begrænset hvad han kan tilbyde. Hvorfor skulle en kvinde indgå i sådan en relation, hvis hun kan finde en der er mindre kompliceret? Og med en kæreste er der altid risikoen for at hun skrider, og så står han med både en syg kone og kærestesorger.

Prostitution er langt mindre kompliceret.

Derfor er det vel fair nok, at man som konen ville foretrække noget andet. Jeg ville personligt miste meget respekt for min mand, hvis han fandt fornøjelse i at købe sig til sex.

Men hvis prostitution er mandens eneste realistiske adgang til sex i setuppet, er det så fair at forvente han giver afkald på det for evigt? Jeg synes det er for meget at forvente. Og jeg synes ikke konen behøver interessere sig for hvordan det præcis foregår.

Derudover: Hvis jeg loyalt og trofast havde taget mig af min syge kone i 10 år, og hun så mistede respekt for mig fordi jeg havde købt sex hos prostituerede, så ville jeg nok føle mig meget lidt værdsat for de ofre jeg havde bragt.

Jeg synes sådan set, at det er et fair krav, at have et sexliv. Hvad end det så indebærer. Men jeg synes det er en luset måde at håndtere det på og også en krysters udvej.

Tal med konen om det og find en løsning. Km hun ikke accepterer udenomsægteskabelig sex, fint, så må man gå fra hinanden. For sex er et helt naturligt behov. Men lige nu tager han et valg på konens vegne. Det er ikke cool. Hvad man end mener om en forventning om et aktivt sexliv, er utroskab altså aldrig det acceptable valg. Det er bare et nedern karaktertræk at gå bagom ryggen på sin partner.

Og han vil sådan set være endnu mere fri til al den sex han måtte lyste, når først konen er indblandet hvad end de bliver sammen eller går fra hinanden.