Er forholdet fortid?

[Jegvilgerneheddenogetnyt]

Jeg har altid rystet på hovedet af dem, der undskyldte deres utroskab med "mangler på hjemmefronten".
Indtil nu. Nu står jeg i en tørke, der har stået på i over halvandet år; som har været undervejs i 5 år. På 5 år, har min kærestes lyst til sex forsvundet ind til ingenting.

Vi har "kun" været sammen i 7 år. Jeg er 35 og han er 50. Han har været forbi læge og sygehus, uden held. De siger tværtimod det er meget normalt i hans alder.

Han er valgt at feje problemet ind under tæppet, for så længe vi ikke snakker om det så er der ikke noget i vejen.

Jeg har prøvet at spørge ind til om jeg kan gøre noget. Jeg har tigget og bedt. Jeg har skældt ud. Men det er som om han er ligeglad med hvordan det påvirker mig. For i hans øjne er det som sagt ikke et problem, så længe vi ikke snakker om det.

Jeg har endda prøvet at forklare ham, at det ikke er selve sexen, men mere intimiteten, jeg savner. Jeg har også prøvet at snakke med ham om, at jeg savner lidt mere omsorg og kærlighed fra hans side nu når der er lukket for varmen.

Men i hans verden, har han ikke overskuddet til det. Han indrømmer også selv, at de ting vi foretager os sammen, kan jeg lave med hvilken som helst anden.. UDEN at det anses som utroskab.

Som sagt har jeg prøvet at snakke med ham om tingene. Men han virker ligeglad og bliver sur så snart jeg prøver at tale om det. Eller så siger han at han vil prøve at hive op i sig selv og det skal nok blive bedre. Men intet sker.

Har du været med på hospitalet og hørt lægerne sige dette?

[MissNoName]

Jeg har altid rystet på hovedet af dem, der undskyldte deres utroskab med "mangler på hjemmefronten".
Indtil nu. Nu står jeg i en tørke, der har stået på i over halvandet år; som har været undervejs i 5 år. På 5 år, har min kærestes lyst til sex forsvundet ind til ingenting.

Vi har "kun" været sammen i 7 år. Jeg er 35 og han er 50. Han har været forbi læge og sygehus, uden held. De siger tværtimod det er meget normalt i hans alder.

Han er valgt at feje problemet ind under tæppet, for så længe vi ikke snakker om det så er der ikke noget i vejen.

Jeg har prøvet at spørge ind til om jeg kan gøre noget. Jeg har tigget og bedt. Jeg har skældt ud. Men det er som om han er ligeglad med hvordan det påvirker mig. For i hans øjne er det som sagt ikke et problem, så længe vi ikke snakker om det.

Jeg har endda prøvet at forklare ham, at det ikke er selve sexen, men mere intimiteten, jeg savner. Jeg har også prøvet at snakke med ham om, at jeg savner lidt mere omsorg og kærlighed fra hans side nu når der er lukket for varmen.

Men i hans verden, har han ikke overskuddet til det. Han indrømmer også selv, at de ting vi foretager os sammen, kan jeg lave med hvilken som helst anden.. UDEN at det anses som utroskab.

Som sagt har jeg prøvet at snakke med ham om tingene. Men han virker ligeglad og bliver sur så snart jeg prøver at tale om det. Eller så siger han at han vil prøve at hive op i sig selv og det skal nok blive bedre. Men intet sker.

Har du været med på hospitalet og hørt lægerne sige dette?

Ja. Lægen på endokrinologisk sagde direkte til os at den dalende sexlyst ikke var unormalt og slet ikke i sådan en "kort" periode..

[paint]

MissNoName:"For 1 års tid siden, var vi på forlænget weekend (en valentinsgave fra mig) og det gav lidt ekstra kys og kram og jeg nød det i fulde drag. Da vi kom hjem igen, var alt ved det gamle og tante-trutterne var tilbage."

Ovenstående, giver et lille hint om, hvor hunden kan være begravet - eller dele af den, i det mindste. Når et brud på normalitetens grå hverdag med madpakker, indkøb i Netto, vasketøj og utætte haveslanger etc. - river ham ud af tilstanden, kan noget af det være, at han ikke ser dig mere, som han har gjort før. Han ser dig som en del af inventaret eller hverdagen - men når rammerne skiftes ud med et nyt sted/omgivelser, og hverdagen er på afstand - ser han dig igen, som den kvinde han før så dig som.
Der skal med andre ord noget andet til end blot at fortælle ham, at du er træt af det, som det er. (det er sikkert også blevet hverdag)

Er det ikke sådan for de fleste par? Det er da nemmere at få tid, lyst og overskud til at knalde 3 gange om dagen, når man ikke skal smøre madpakker, putte unger, lave aftensmad, købe ind, tømme vaskemaskinen osv. Sådan er det i hvert fald også hos os.

Jeg tror det afgørende punkt er kompatibilitet, på de forskellige områder - parterne imellem. Nogle vil være tilfredse med det andre ville kalde 'et jævnt kedeligt forhold'. For andre skal der flere 'boller på suppen', og der er også dem, der vil have høj intensitet, hele tiden. (som du garanteret ved i forvejen )

[Ata]

Jeg har altid rystet på hovedet af dem, der undskyldte deres utroskab med "mangler på hjemmefronten".
Indtil nu. Nu står jeg i en tørke, der har stået på i over halvandet år; som har været undervejs i 5 år. På 5 år, har min kærestes lyst til sex forsvundet ind til ingenting.

Vi har "kun" været sammen i 7 år. Jeg er 35 og han er 50. Han har været forbi læge og sygehus, uden held. De siger tværtimod det er meget normalt i hans alder.

Han er valgt at feje problemet ind under tæppet, for så længe vi ikke snakker om det så er der ikke noget i vejen.

Jeg har prøvet at spørge ind til om jeg kan gøre noget. Jeg har tigget og bedt. Jeg har skældt ud. Men det er som om han er ligeglad med hvordan det påvirker mig. For i hans øjne er det som sagt ikke et problem, så længe vi ikke snakker om det.

Jeg har endda prøvet at forklare ham, at det ikke er selve sexen, men mere intimiteten, jeg savner. Jeg har også prøvet at snakke med ham om, at jeg savner lidt mere omsorg og kærlighed fra hans side nu når der er lukket for varmen.

Men i hans verden, har han ikke overskuddet til det. Han indrømmer også selv, at de ting vi foretager os sammen, kan jeg lave med hvilken som helst anden.. UDEN at det anses som utroskab.

Som sagt har jeg prøvet at snakke med ham om tingene. Men han virker ligeglad og bliver sur så snart jeg prøver at tale om det. Eller så siger han at han vil prøve at hive op i sig selv og det skal nok blive bedre. Men intet sker.

Har du været med på hospitalet og hørt lægerne sige dette?

Ja. Lægen på endokrinologisk sagde direkte til os at den dalende sexlyst ikke var unormalt og slet ikke i sådan en "kort" periode..

Hvad mente de med en kort periode? Har det ikke stået på i flere år?

[Anlewi]

Det lyder som en svær tid for jer begge to.
Måske skal i sadle om og prøve at genfinde hinanden. Måske en fast datedag, hvor i skiftes til at finde på.
Måske bestille datekasser fra Dately og mødes på ukendt grund sammen igen.

Brud på den hverdagen giver ofte flere kys, kram og kærtegn og måske og til sex

[Neverkont]

Han er ikke længere på antidepressiv. Det stoppede for 8-9 år siden. Derimod er han tørlagt alkoholiker. Hans lyst dalede, da han stoppede med at drikke.

Måske et skud i tågen, men værd at overveje.
Alkohol, og flere andre ting, "stjæler" mineraler fra kroppen, bl.a. zink, og zinkmangel kan bl.a. give tendens til lavt blodsukker/hypoglykæmi, og dette kan påvirke lyst og evne til sex.

[MissNoName]

Jeg har altid rystet på hovedet af dem, der undskyldte deres utroskab med "mangler på hjemmefronten".
Indtil nu. Nu står jeg i en tørke, der har stået på i over halvandet år; som har været undervejs i 5 år. På 5 år, har min kærestes lyst til sex forsvundet ind til ingenting.

Vi har "kun" været sammen i 7 år. Jeg er 35 og han er 50. Han har været forbi læge og sygehus, uden held. De siger tværtimod det er meget normalt i hans alder.

Han er valgt at feje problemet ind under tæppet, for så længe vi ikke snakker om det så er der ikke noget i vejen.

Jeg har prøvet at spørge ind til om jeg kan gøre noget. Jeg har tigget og bedt. Jeg har skældt ud. Men det er som om han er ligeglad med hvordan det påvirker mig. For i hans øjne er det som sagt ikke et problem, så længe vi ikke snakker om det.

Jeg har endda prøvet at forklare ham, at det ikke er selve sexen, men mere intimiteten, jeg savner. Jeg har også prøvet at snakke med ham om, at jeg savner lidt mere omsorg og kærlighed fra hans side nu når der er lukket for varmen.

Men i hans verden, har han ikke overskuddet til det. Han indrømmer også selv, at de ting vi foretager os sammen, kan jeg lave med hvilken som helst anden.. UDEN at det anses som utroskab.

Som sagt har jeg prøvet at snakke med ham om tingene. Men han virker ligeglad og bliver sur så snart jeg prøver at tale om det. Eller så siger han at han vil prøve at hive op i sig selv og det skal nok blive bedre. Men intet sker.

Har du været med på hospitalet og hørt lægerne sige dette?

Ja. Lægen på endokrinologisk sagde direkte til os at den dalende sexlyst ikke var unormalt og slet ikke i sådan en "kort" periode..

Hvad mente de med en kort periode? Har det ikke stået på i flere år?

Jo det har, men selve nul-sex perioden har kun været halvandet år. Og det mente lægen var kort tid, i forhold til hans alder.

[Ata]

Jeg har altid rystet på hovedet af dem, der undskyldte deres utroskab med "mangler på hjemmefronten".
Indtil nu. Nu står jeg i en tørke, der har stået på i over halvandet år; som har været undervejs i 5 år. På 5 år, har min kærestes lyst til sex forsvundet ind til ingenting.

Vi har "kun" været sammen i 7 år. Jeg er 35 og han er 50. Han har været forbi læge og sygehus, uden held. De siger tværtimod det er meget normalt i hans alder.

Han er valgt at feje problemet ind under tæppet, for så længe vi ikke snakker om det så er der ikke noget i vejen.

Jeg har prøvet at spørge ind til om jeg kan gøre noget. Jeg har tigget og bedt. Jeg har skældt ud. Men det er som om han er ligeglad med hvordan det påvirker mig. For i hans øjne er det som sagt ikke et problem, så længe vi ikke snakker om det.

Jeg har endda prøvet at forklare ham, at det ikke er selve sexen, men mere intimiteten, jeg savner. Jeg har også prøvet at snakke med ham om, at jeg savner lidt mere omsorg og kærlighed fra hans side nu når der er lukket for varmen.

Men i hans verden, har han ikke overskuddet til det. Han indrømmer også selv, at de ting vi foretager os sammen, kan jeg lave med hvilken som helst anden.. UDEN at det anses som utroskab.

Som sagt har jeg prøvet at snakke med ham om tingene. Men han virker ligeglad og bliver sur så snart jeg prøver at tale om det. Eller så siger han at han vil prøve at hive op i sig selv og det skal nok blive bedre. Men intet sker.

Har du været med på hospitalet og hørt lægerne sige dette?

Ja. Lægen på endokrinologisk sagde direkte til os at den dalende sexlyst ikke var unormalt og slet ikke i sådan en "kort" periode..

Hvad mente de med en kort periode? Har det ikke stået på i flere år?

Jo det har, men selve nul-sex perioden har kun været halvandet år. Og det mente lægen var kort tid, i forhold til hans alder.

Det lyder skørt. Jeg gad nok se, hvor mange par der ikke havde haft sex i halvandet år og så pludselig var sexlivet tilbage på skinnerne igen!?

[Precaseptica]

Men som andre har været inde på, så er det egentlige problem jo ikke fraværet af intimitet og seksuel kontakt. Det egentlige problem derimod er, at du har et åbent og påtalt behov, som din livspartner ikke har interesse i eller lyst til at indfri for dig. Dynamikken har ændret sig, og selvom det ikke er på grund af dig forventes det at du affinder dig med det. Deri består problemet. Det er ligegyldigt om det er et højere sexdrive eller om det er to årlige besøg hos familien på Færøerne. Hvis din partner tidligere har deltaget og vidst, at dette var en del af dealen, og de nu har ændret attitude og ikke vil det længere, og mener at du burde affinde dig med det eller at det ikke behøver påtales, så får man da problemer i forholdet. Det er klart.

Derfor er svingende sexlyst ofte et problem i forholdet, fordi den part, der har en lige så regulær en sexlyst som altid, står med en anden part, der har et ændret forhold til det. Og det er kun et symptom, at de enten ikke kan se det, eller ikke mener det er et problem. Roden stikker naturligt nok dybere. Men begge parter bør jo kunne mærke konsekvenserne af, at dynamikken har ændret sig. Især fordi den part, for hvilken intet har ændret sig, nu går og ærgrer sig over, hvad der mon er gået galt. Og hvis de er gode nok til at udtrykke sig selv ærligt om savnet, så bør partneren da være lydhør.

Jeg vil vove at påstå, at i mange af de tilfælde, hvor man ikke kan mødes på lysten til at være hinanden nær, så er der tale om dyberestikkende problemer - om de så bliver italesat eller ej - fordi, som sagt, så er den part, for hvilken det har ændret sig, en del af problemet i sin frakendelse af, at det var en vigtig brik der forsvandt fra spillet. Og det, at de ikke har en interesse for at glæde deres partner på et område de ved er vigtigt for dem, er i sig selv problematisk.

Personligt har jeg lært om mig selv, at den slags ændringer duer bare ikke, og jeg er bevidst om, at når jeg en dag har mod på at starte noget nyt, så er det med en åbenhed om, at den del er vigtig og at den kræver teamwork og dedikation til det der fungerer i de perioder, hvor man ikke lige rammer den. Er det fair, at det forsvinder lidt ind imellem? Ja da. Sygdom er jo en ting, og man kan også have lidt ekstra stress på et travlt job eller hvadend. Men interessen for, at det vender tilbage til en normaltilstand kommer til at være der fra min side af - så den skal min kommende kæreste også have.

Hvis hun bare taber den, og samtidigt ikke interesserer sig for at finde den igen, så er forholdet dødt. Så er det bare et spørgsmål om, hvor længe man giver kunstigt åndedræt.

[Zombie]

Det er fuldstændig ligemeget om det er sexlyst eller frekvensen af broccoli, om de før har haft mere eller mindre eller i cølibat. Ting ændrer sig, både frekvenser og behov.

Hvis man ikke kan mødes eller aftale sig ud af det, og man ligefrem i årevis slår knuder på sig selv, så må man godt overveje om forholdet er det rigtige. Og man må afslutte et forhold altid, man behøver ikke engang en god grund (selvom det kan anbefales at have en).

At være sammen i lang tid er ikke en værdi i sig selv. Der er ingen guldmedalje for at være i mange år i mangelfulde forhold, der efterlader én frustreret.

[MissNoName]

Sidste mandag fik min partner den besked at han havde 14. dage til at bestille en ny tid ved lægen. Men kun hvis han selv ønskede at ændre vores sexliv. Han skal ikke gøre det for min skyld, for så føler jeg at jeg voldtager ham.

Han virkede modtagelig. Især da han fandt ud af, at jeg havde kigget på lejligheder og fundet nogle stykker jeg havde råd at sidde i, alene.
Men det var de første par dage. Nu virker han bare til at være tilbage i samme rille..

Jeg hader at såre folk. Også selvom det er på bekostning af eget ve og vel.. Hvordan får man taget den endelige beslutning? Og får det udført?

[Anlewi]

Sidste mandag fik min partner den besked at han havde 14. dage til at bestille en ny tid ved lægen. Men kun hvis han selv ønskede at ændre vores sexliv. Han skal ikke gøre det for min skyld, for så føler jeg at jeg voldtager ham.

Han virkede modtagelig. Især da han fandt ud af, at jeg havde kigget på lejligheder og fundet nogle stykker jeg havde råd at sidde i, alene.
Men det var de første par dage. Nu virker han bare til at være tilbage i samme rille..

Jeg hader at såre folk. Også selvom det er på bekostning af eget ve og vel.. Hvordan får man taget den endelige beslutning? Og får det udført?

Hvis du er sikker på at I ikke skal være par mere, så fortæller du ham ærligt at det er slut.
Derfra kan man håbe at I sammen kan finde en god løsning på hvem der flytter og hvordan i bodeler

[Q-beben]

Sidste mandag fik min partner den besked at han havde 14. dage til at bestille en ny tid ved lægen. Men kun hvis han selv ønskede at ændre vores sexliv. Han skal ikke gøre det for min skyld, for så føler jeg at jeg voldtager ham.

Han virkede modtagelig. Især da han fandt ud af, at jeg havde kigget på lejligheder og fundet nogle stykker jeg havde råd at sidde i, alene.
Men det var de første par dage. Nu virker han bare til at være tilbage i samme rille..

Jeg hader at såre folk. Også selvom det er på bekostning af eget ve og vel.. Hvordan får man taget den endelige beslutning? Og får det udført?

Kun du selv ved, hvordan du får taget den endelige beslutning.

Du skriver, at du hader at såre folk. Jeg tænker, at når du skriver sådan, er det vigtigt, at du kan se dig selv i øjnene, hvis du skulle gøre det forbi. Så vigtigt er at have en god dialog med hinanden.

Det er ikke sikkert, at det er foregået sådan, men når du skriver, at "din partner fik besked", så lyder det, som om det er en en-vejs-kommunikation. Jeg tror, at det ville være godt at være mere åben om det, lukke ham inden for i dine tanker/følelser og vise din sårbarhed. At du rent faktisk savner ham og det intime, som I havde sammen, og at det er et kardinalpunkt for dig. Jeg synes, at det er ok, hvis hans bevæggrund er at ændre jeres sexliv for din skyld, for det vigtigste er, at I kommer i gang med at arbejde sammen om det. Forhåbentligt lander I et sted, hvor det er godt for jer begge to (velfungerende sexliv), og så gør det ikke så meget, at det er sat i gang for din skyld

[Misantropen]

Sidste mandag fik min partner den besked at han havde 14. dage til at bestille en ny tid ved lægen. Men kun hvis han selv ønskede at ændre vores sexliv. Han skal ikke gøre det for min skyld, for så føler jeg at jeg voldtager ham.

Han virkede modtagelig. Især da han fandt ud af, at jeg havde kigget på lejligheder og fundet nogle stykker jeg havde råd at sidde i, alene.
Men det var de første par dage. Nu virker han bare til at være tilbage i samme rille..

Jeg hader at såre folk. Også selvom det er på bekostning af eget ve og vel.. Hvordan får man taget den endelige beslutning? Og får det udført?

I og med at du gav ham et ultimatum er beslutningen hans. Ønsker han at I skal stoppe som par må du også stå ved hvad du har sagt og få det ført ud i livet, så det ikke bare er en tom trussel. Lige nu kan du ikke gøre andet end at vente på at han handler eller at tidsfristen udløber uden der er sket handling.

[MissNoName]

Sidste mandag fik min partner den besked at han havde 14. dage til at bestille en ny tid ved lægen. Men kun hvis han selv ønskede at ændre vores sexliv. Han skal ikke gøre det for min skyld, for så føler jeg at jeg voldtager ham.

Han virkede modtagelig. Især da han fandt ud af, at jeg havde kigget på lejligheder og fundet nogle stykker jeg havde råd at sidde i, alene.
Men det var de første par dage. Nu virker han bare til at være tilbage i samme rille..

Jeg hader at såre folk. Også selvom det er på bekostning af eget ve og vel.. Hvordan får man taget den endelige beslutning? Og får det udført?

Kun du selv ved, hvordan du får taget den endelige beslutning.

Du skriver, at du hader at såre folk. Jeg tænker, at når du skriver sådan, er det vigtigt, at du kan se dig selv i øjnene, hvis du skulle gøre det forbi. Så vigtigt er at have en god dialog med hinanden.

Det er ikke sikkert, at det er foregået sådan, men når du skriver, at "din partner fik besked", så lyder det, som om det er en en-vejs-kommunikation. Jeg tror, at det ville være godt at være mere åben om det, lukke ham inden for i dine tanker/følelser og vise din sårbarhed. At du rent faktisk savner ham og det intime, som I havde sammen, og at det er et kardinalpunkt for dig. Jeg synes, at det er ok, hvis hans bevæggrund er at ændre jeres sexliv for din skyld, for det vigtigste er, at I kommer i gang med at arbejde sammen om det. Forhåbentligt lander I et sted, hvor det er godt for jer begge to (velfungerende sexliv), og så gør det ikke så meget, at det er sat i gang for din skyld

Hvis du vidste hvor mange gange, jeg er brudt grædende sammen fordi jeg føler mig som en fiasko.
Jeg har flere gange forklaret ham, at jeg føler jeg fejler som kæreste. Måske har han rejsningsproblemer eller andet. Men hvis han ikke ønsker at ændre på de ting, så må han jo hellere ikke ønske mig. Sådan føler jeg det.
Vi har haft samtalerne så mange gange, hvor jeg har forklaret hvad det er jeg ønsker. Jeg forventer ikke sex hver dag eller hver uge. Jeg ønsker ikke udelukkende penetrering. Jeg savner nus, omsorg, kys, nærhed.

I starten af vores forhold kunne jeg finde på at komme dansende, nogen, ind i stuen efter et bad. I dag tager jeg tøj på inden jeg forlader badeværelset.

Jeg vil aldrig kunne have sex eller være intim med ham, hvis jeg vidste han gjorde det for min skyld. Jeg ser det som voldtægt, hvis han ikke er følelsesmæssigt med i det.