Feminisme

[Moe]

Hvad er alternativet til feminisme? Jeg har forstået, at I synes, den er frygtelig og civilisationsomstyrtende og lort for mænd, men som kvinde sidder jeg lidt sådan: Hvad er det spiselige alternativ for mig? Det er feminisme, der har sikret mig rettighederne over min egen reproduktion og økonomi, indflydelse i samfundet og gjort mig til herre i eget hus og et frit menneske. Det havde jeg ikke fået, hvis feminister ikke havde kæmpet og vundet det for mig. Skal jeg og andre kvinder - for at redde civilisationen - finde os i, at vi ikke kan være frie, men må være underlagt mænd? For det er ikke spiseligt eller acceptabelt for mig, så vil jeg faktisk hellere have, at lortet går til grunde.

Er der bare et af kønnene, der er dømt til at være taberen, uanset hvad vi gør? Jeg er imod kvindekvoter, i øvrigt.

Jeg er i øvrigt overhovedet ikke tilhænger af den moderne feminisme, eller fjerdebølgefeminisme eller hvad vi nu skal kalde det, så på sin vis er jeg enig med Moe og Vlad i, at den er blevet problematisk for samfundet.

Mange kvinder søber i vid udstrækning rundt i en offermentalitet, som ikke er sund for hverken os eller samfundet, og værdierne, man vil stå på mål for, er blevet dårlige og samfundsundergravende. Man måler ligestilling ud fra lige resultater, ikke lige muligheder. Feminismen er i vid udstrækning gået fra en "kvinder er stærke, bør være frie og selvstændige, og behøver ikke finde sig i at være andenviol til dårlige mænd" til "alting er synd for kvinder, mænd har det nemmere, kvinder har det hårdt, kvinder skal støtte hinanden i alt og alt er lige godt og empowering at give sig i kast med, også sexarbejde. Nå ja, og mænd kan også være kvinder og vis du ikke støtter det, er du en bigot," sådan i en kæmpe, mudret herlighed.

Jeg synes ikke, det er så mærkeligt, at pendulet er begyndt at svinge den anden vej. Jeg er selv højreorienteret, men samtidig ikke mere end at jeg insisterer på at være fri og herre over, om jeg skal have børn eller ej, om jeg vil tjene mine egne penge og hvad jeg vil bruge dem på. Derfor har jeg svært ved at se mig ud af det her. Hvad er alternativet til den moderne feminisme? Jeg har ikke den mindste lyst til at alliere mig med den stærkt konservative fløj, som mener, at kvindens plads er under manden. Jeg synes ikke, kvinder skal tvinges tilbage til kødgryderne og barselssengen, hvis de ikke har lyst.

Er prisen for individets (kvindens) frihed uundgåeligt, at det hele ender i grus og støv, fordi mænd tjekker ud og ikke længere ser en gevinst i at kæmpe for fædreland og muligheden for at stifte familie og leve godt?

Egalitarianism er et godt alternativ. Dvs. at man står for lige rettigheder, ikke indførsel af privilegier til kvinder og ensidigt afskaffer ulighed til gavn for kvinder.

Ligebehandling og socialisme og en lang række andre politiske ideologier, sikrer også kvinder rettighederne over eget liv, indflydelse i samfundet og herredømme i eget hus og et frit menneske. Det havde du fået uden feminismen, via de andre ideologier som har haft indflydelse i de sidste 100 år.

Du skal ikke redde civilisationen og det ligger udenfor hvad du formår, desuden er skaden sket og om vi falder eller ej, kan ikke længere ændres af om feminismen har opbakning i vesten eller ej. At være underlagt mænd, er et definitions spørgsmål, fordi det er du nu og har været alle dage.

Du var underlagt din far, du er underlagt mange mænd i samfundet, ligesom du er underlagt kvinder, eks. din mor og de i samfundet mange kvinder (eks. pt. vores statsminister).

Du må skelne mellem politik i samfundsmæssig forstand og private forhold som i et ægteskab. Hvis du vil leve som enlig, lesbisk eller finde dig en svag mand du kan dominere, så er det op til dig, det har bare ikke så meget med samfundet at gøre.

Det du kalder fjerdebølgefeminisme, er problemet og der hvor det adskiller sig fra eks. liberalisme.

Nej, prisen for individets (kvindens) frihed er ikke uundgåeligt, at det hele ender i grus og støv, fordi mænd tjekker ud og ikke længere ser en gevinst i at kæmpe for fædrelandet og muligheden for at stifte familie og leve godt. Det handler som altid om balance, jeg vil ikke leve i et ægteskab med en oprørsk kvinde, som er imod det, som jeg ser som den naturlige rollefordeling, men det betyder ikke, at alle andre skal tvinges til det.

Men når samfundet er matriarkalsk, som det er i 2024, så kan en stor del af mændene ikke passe ind, og derfor tjekker de ud, de falder eller presses ud af samfundet, fordi strukturerne ikke understøtter dem og deres muligheder og behov.

Matriarkalske samfund dur ikke og kollapser alle i hobetal, det har vi også set historisk, fordi det er en ringere og unaturlig samfundsstruktur.

Det gælder i dating, familedannelser, men også i de incitamentstrukturer og kulturer som samfundet har. Der er altså ikke en enkelt løsning, men ikke at tro på feministisk ideologi og at promovere den, et væsentligt skridt.

[Moe]

Problemet, som jeg ser det er også, at mange kvinder i vestlige samfund nærmest hellere vil leve alene end sammen med en mand. Det er for mig et symptom på, at der er noget i den patriarkalske kernefamiliekonstruktion, som ikke længere fungerer for kvinder (hvis den da nogensinde har fungeret for dem og ikke bare var den verdensorden, de måtte affinde sig med). Hvad er det, der er gået galt? Er det mændene, den er gal med? Kvinderne? Begge? Det savner jeg lidt mænds perspektiv på her i tråden.

Hvis mænd vil have, at kvinder skal affinde sig med og trives i kernefamilien og den patriarkalske familiestruktur, så skal det være mere attraktivt end alternativet. Mange kvinder ser ud til at synes, at alternativet er bedre og langt mere spiseligt. Og hvis kvinder har det bedst når de er underlagt mænd, hvorfor havde de så overhovedet trang til at bryde fri i første omgang?

Jeg tror problemet er at den patriarkalske kernefamiliekonstruktion er en lappeløsning. Jeg tror på ingen måde det er ønskeligt for kvinder at de kulturelt tvinges ind i 1-1-forhold med mænd, og jeg kan sagtens forstå at de ville ud af det. Jeg synes de skal have fuld frihed til at vælge mænd som de vil, til at lede virksomheder som de vil, og alt muligt andet.

Men den patriarkalske kernefamiliekonstruktion løste et problem. Og første skridt er i mine øjne at der bliver enighed om at den løste et problem. At den ikke bare eksisterede som rendyrket tyranni. Inden man kommer så langt, er det svært at tale om løsningsmuligheder.

Den patriarkalske kernefamiliekonstruktion er løsningen på en række problemer, men man kan ikke putte vandet tilbage i flasken, så vores samfund kan ikke reddes på den måde, for nuværende.

Når jeg taler for patriarkalske kernefamilier, så er det på individuelt niveau, fordi det er til gavn og glæde for den enkelte. Som samfund er vi kollapset og kan ikke reddes, det vil tage minimum to generationer at rette op på, og vi skal nok have et totalt kollaps først. Bl.a. har pornografi og datingapps bidraget til dette sammenbrud, men det har også givet en livsforlængelse inden et kollaps - bl.a. grundet passivisering.

Dansemesteren, når jeg siger, at du selv kan få glæde og gavn af patriarkalske kernefamilier, så er det ikke fordi jeg ikke er klar over din frygt og had, men fordi din frygt og had er noget, som står imod din egen lykke. En patriarkalsk kernefamilie kan ikke gavne dig, før din byrde af frygt og had er behandlet, så det er urealistisk, at du kan få gavn af det, fordi du formodentlig ikke får bearbejdet det, som er årsagen til dine traumer, og selv hvis det lykkes, så har du brændt så stor en del af dit liv af til den tid, så du nok ikke kan tilpasse dig og opnå gevinsten ved det.

Men det er der andre, som kan, og for dem ville det give et meget bedre udbytte end en matriarkalsk familie - som reelt ender som enlige mødre og fraskilte.

[Dansemesteren]

Dansemesteren, når jeg siger, at du selv kan få glæde og gavn af patriarkalske kernefamilier, så er det ikke fordi jeg ikke er klar over din frygt og had, men fordi din frygt og had er noget, som står imod din egen lykke. En patriarkalsk kernefamilie kan ikke gavne dig, før din byrde af frygt og had er behandlet, så det er urealistisk, at du kan få gavn af det, fordi du formodentlig ikke får bearbejdet det, som er årsagen til dine traumer, og selv hvis det lykkes, så har du brændt så stor en del af dit liv af til den tid, så du nok ikke kan tilpasse dig og opnå gevinsten ved det.

Men det er der andre, som kan, og for dem ville det give et meget bedre udbytte end en matriarkalsk familie - som reelt ender som enlige mødre og fraskilte.

Jeg er skam lykkelig, søde Moe, så det behøver du ikke være så bekymret for. Jeg er godt gift og lever i et dejligt ægteskab og parforhold, og jeg fylder min hverdag med lige præcis det, jeg synes giver mening. Jeg mangler intet og savner intet - det skulle da lige være x antal milliarder på bankontoen, så jeg kan frigøre mig fra hamsterhjulet og rejse jorden rundt og gøre hvad der passer mig når det passer mig, men jeg er nu glad alligevel.

[Thomas31]

Feminisme er en ideologi, der fremhæver ens resultater frem for blot lige rettigheder. Derfor er den ikke det som den giver sig ud for at være. Det adskiller sig fra andre ideologier såsom egalitarisme, der fokuserer på lige rettigheder. Feminismen argumenterer for, at uden ens resultater, er lige rettigheder ikke tilstrækkelige og dermed taler de for forskellige rettigheder for at opnår lige resultater.

Endvidere ser feminismen patriarkatet, som en central fjende og barrieren mod ægte ligestilling. Denne opfattelse om patriarkatet som en modstander er en grundlæggende del af feministisk tænkning og hvad reelt afskiller feminismen som ideologi fra andre ideologier, som også har lige rettigheder (liberalisme, egalitarisme, socialisme osv).

Det er simpelthen så dejligt, når vi kvinder, lige kan blive belært om hvad feminisme er. Når vi lige kan få lidt ekstra indsigt og viden fra en person som bestemt ikke er partisk og bestemt ikke har en udtalt agenda. Det føles bare skønt, at jeg kan pakke hjernen væk, for der vil altid være en person der er villig til, at ofre sin tid på, at belære mig hvadsomhelst. Også en ideologi jeg selv har brugt meget tid på og undersøgt grundigt.

Bare. Dejligt. Tak.

https://denstoredanske.lex.dk/feminisme

Dit link har citatet nederst i mit indlæg som jeg ser som et kerneproblem i definitionen af moderne feminisme. Det helt afgørende er "i hvor høj grad kvinder skal privilegeres", og det kan feminismen ikke engang blive enig med sig selv om. Så hvad er den?

Feminisme bliver ofte solgt som "lige rettigheder", og det lyder jo harmløst, og så kan vi alle være feminister, men så bliver der bagefter forsøgt sneget kvindekvoter og -særrettigheder ind her der og alle vegne, hvor vi er mange som er klart imod, og så får at vide "nå, så du er ikke for lige rettigheder"... Joh, det er jeg, men så begyndte I på alt det andet...

I dag er feminismen og dermed kvindekampen splittet imellem en række modsætninger. Blandt andet er der en konflikt om moderskabet, men også om i hvor høj grad kvinder skal privilegeres for at blive ligestillet med mænd.

Jeg kan sagtens forstå, at man ikke er for kvindekvoter o.l. Det handler jo nok i bund og grund om hvordan man anskuer verden. Er kvinder underrepræsenteret på direktionsgangen fordi hun ikke vil være der (i.e. hun har allerede samme muligheder som mænd) eller fordi der er lagt forhindringer i vejen qua hendes køn (i.e. hun har ikke samme muligheder som mænd).

Jeg tror åbenlyst det sidste. Dermed ikke sagt, at kvinder SKAL være på direktionsgangen. Hvis kvinder ikke gider er det fint. Jeg mener bare, at der skal være lige mulighed for det. Og det mener jeg ikke der er pt. For mig er kvindekvoter et middel til at nå målet. Og endemålet er naturligvis, at mænd og kvinder lever som de har lyst til. At de vurderes på baggrund af evner fremfor deres køn. Kvindekvoter og øremærket barsel til mænd er forhåbentlig midlertidige tiltag der normaliserer, at kvinder og mænd får mulighed for, at leve præcis som de har lyst til.

"midlertidige tiltag" lyder lidt som i de gamle kommunistiske lande, hvor man lige midlertidigt var nødt til at suspendere valg og demokrati, indtil befolkningen havde forstået, hvordan tingene hang sammen. Det forekommer temmelig naivt, hvis der virkelig er nogen, der i ramme alvor tror, at feminismen ikke vil fortsætte med konstant innovation. Der vil altid være nye måder at fortolke undertrykkelse.
Ligeløn er eksempelvis en kategorisk umulighed. Det er et for vigtigt produkt for feminismen at afgive.

[Thomas31]

Problemet, som jeg ser det er også, at mange kvinder i vestlige samfund nærmest hellere vil leve alene end sammen med en mand. Det er for mig et symptom på, at der er noget i den patriarkalske kernefamiliekonstruktion, som ikke længere fungerer for kvinder (hvis den da nogensinde har fungeret for dem og ikke bare var den verdensorden, de måtte affinde sig med). Hvad er det, der er gået galt? Er det mændene, den er gal med? Kvinderne? Begge? Det savner jeg lidt mænds perspektiv på her i tråden.

Hvis mænd vil have, at kvinder skal affinde sig med og trives i kernefamilien og den patriarkalske familiestruktur, så skal det være mere attraktivt end alternativet. Mange kvinder ser ud til at synes, at alternativet er bedre og langt mere spiseligt. Og hvis kvinder har det bedst når de er underlagt mænd, hvorfor havde de så overhovedet trang til at bryde fri i første omgang?

Jeg tror problemet er at den patriarkalske kernefamiliekonstruktion er en lappeløsning. Jeg tror på ingen måde det er ønskeligt for kvinder at de kulturelt tvinges ind i 1-1-forhold med mænd, og jeg kan sagtens forstå at de ville ud af det. Jeg synes de skal have fuld frihed til at vælge mænd som de vil, til at lede virksomheder som de vil, og alt muligt andet.

Men den patriarkalske kernefamiliekonstruktion løste et problem. Og første skridt er i mine øjne at der bliver enighed om at den løste et problem. At den ikke bare eksisterede som rendyrket tyranni. Inden man kommer så langt, er det svært at tale om løsningsmuligheder.

Den patriarkalske kernefamiliekonstruktion er løsningen på en række problemer, men man kan ikke putte vandet tilbage i flasken, så vores samfund kan ikke reddes på den måde, for nuværende.

Når jeg taler for patriarkalske kernefamilier, så er det på individuelt niveau, fordi det er til gavn og glæde for den enkelte. Som samfund er vi kollapset og kan ikke reddes, det vil tage minimum to generationer at rette op på, og vi skal nok have et totalt kollaps først. Bl.a. har pornografi og datingapps bidraget til dette sammenbrud, men det har også givet en livsforlængelse inden et kollaps - bl.a. grundet passivisering.

Dansemesteren, når jeg siger, at du selv kan få glæde og gavn af patriarkalske kernefamilier, så er det ikke fordi jeg ikke er klar over din frygt og had, men fordi din frygt og had er noget, som står imod din egen lykke. En patriarkalsk kernefamilie kan ikke gavne dig, før din byrde af frygt og had er behandlet, så det er urealistisk, at du kan få gavn af det, fordi du formodentlig ikke får bearbejdet det, som er årsagen til dine traumer, og selv hvis det lykkes, så har du brændt så stor en del af dit liv af til den tid, så du nok ikke kan tilpasse dig og opnå gevinsten ved det.

Men det er der andre, som kan, og for dem ville det give et meget bedre udbytte end en matriarkalsk familie - som reelt ender som enlige mødre og fraskilte.

Burde du ikke støtte op om feminismen med den holdning til kernefamilien? Den løbende udvidelse af samtykke-begrebet vil efterhånden noget nær afskaffe sex uden for meget faste forhold. Det er vel præcis, hvad du ønsker?

[Kakadu]

Problemet, som jeg ser det er også, at mange kvinder i vestlige samfund nærmest hellere vil leve alene end sammen med en mand. Det er for mig et symptom på, at der er noget i den patriarkalske kernefamiliekonstruktion, som ikke længere fungerer for kvinder (hvis den da nogensinde har fungeret for dem og ikke bare var den verdensorden, de måtte affinde sig med). Hvad er det, der er gået galt? Er det mændene, den er gal med? Kvinderne? Begge? Det savner jeg lidt mænds perspektiv på her i tråden.

Hvis mænd vil have, at kvinder skal affinde sig med og trives i kernefamilien og den patriarkalske familiestruktur, så skal det være mere attraktivt end alternativet. Mange kvinder ser ud til at synes, at alternativet er bedre og langt mere spiseligt. Og hvis kvinder har det bedst når de er underlagt mænd, hvorfor havde de så overhovedet trang til at bryde fri i første omgang?

Jeg tror problemet er at den patriarkalske kernefamiliekonstruktion er en lappeløsning. Jeg tror på ingen måde det er ønskeligt for kvinder at de kulturelt tvinges ind i 1-1-forhold med mænd, og jeg kan sagtens forstå at de ville ud af det. Jeg synes de skal have fuld frihed til at vælge mænd som de vil, til at lede virksomheder som de vil, og alt muligt andet.

Men den patriarkalske kernefamiliekonstruktion løste et problem. Og første skridt er i mine øjne at der bliver enighed om at den løste et problem. At den ikke bare eksisterede som rendyrket tyranni. Inden man kommer så langt, er det svært at tale om løsningsmuligheder.

Den patriarkalske kernefamiliekonstruktion er løsningen på en række problemer, men man kan ikke putte vandet tilbage i flasken, så vores samfund kan ikke reddes på den måde, for nuværende.

Når jeg taler for patriarkalske kernefamilier, så er det på individuelt niveau, fordi det er til gavn og glæde for den enkelte. Som samfund er vi kollapset og kan ikke reddes, det vil tage minimum to generationer at rette op på, og vi skal nok have et totalt kollaps først. Bl.a. har pornografi og datingapps bidraget til dette sammenbrud, men det har også givet en livsforlængelse inden et kollaps - bl.a. grundet passivisering.

Dansemesteren, når jeg siger, at du selv kan få glæde og gavn af patriarkalske kernefamilier, så er det ikke fordi jeg ikke er klar over din frygt og had, men fordi din frygt og had er noget, som står imod din egen lykke. En patriarkalsk kernefamilie kan ikke gavne dig, før din byrde af frygt og had er behandlet, så det er urealistisk, at du kan få gavn af det, fordi du formodentlig ikke får bearbejdet det, som er årsagen til dine traumer, og selv hvis det lykkes, så har du brændt så stor en del af dit liv af til den tid, så du nok ikke kan tilpasse dig og opnå gevinsten ved det.

Men det er der andre, som kan, og for dem ville det give et meget bedre udbytte end en matriarkalsk familie - som reelt ender som enlige mødre og fraskilte.

Burde du ikke støtte op om feminismen med den holdning til kernefamilien? Den løbende udvidelse af samtykke-begrebet vil efterhånden noget nær afskaffe sex uden for meget faste forhold. Det er vel præcis, hvad du ønsker?

Samtykkeloven gælder også i forhold.

[Moe]

Dansemesteren, når jeg siger, at du selv kan få glæde og gavn af patriarkalske kernefamilier, så er det ikke fordi jeg ikke er klar over din frygt og had, men fordi din frygt og had er noget, som står imod din egen lykke. En patriarkalsk kernefamilie kan ikke gavne dig, før din byrde af frygt og had er behandlet, så det er urealistisk, at du kan få gavn af det, fordi du formodentlig ikke får bearbejdet det, som er årsagen til dine traumer, og selv hvis det lykkes, så har du brændt så stor en del af dit liv af til den tid, så du nok ikke kan tilpasse dig og opnå gevinsten ved det.

Men det er der andre, som kan, og for dem ville det give et meget bedre udbytte end en matriarkalsk familie - som reelt ender som enlige mødre og fraskilte.

Jeg er skam lykkelig, søde Moe, så det behøver du ikke være så bekymret for. Jeg er godt gift og lever i et dejligt ægteskab og parforhold, og jeg fylder min hverdag med lige præcis det, jeg synes giver mening. Jeg mangler intet og savner intet - det skulle da lige være x antal milliarder på bankontoen, så jeg kan frigøre mig fra hamsterhjulet og rejse jorden rundt og gøre hvad der passer mig når det passer mig, men jeg er nu glad alligevel.

Kan så godt afsløre x antal milliarder på bankkontoen, kan give behag og tryghed, men ikke lykke

Det er godt, at du er lykkelig, men det ændrer ikke på, at de fleste kvinder er tiltrukket af maskulinitet i form af styrke og lederskab. De har behovet for at have en mand, som gør dem trygge, og det er her den patriarkalske kernefamilie kommer ind i billedet. Man kan få lidt af følelser ved at være submissive i soveværelser, hvilket mange kvinder i dag bruger som surrogat for den af mangel på maskulinitet i ægteskabet, men det ændrer ikke på, at behovet er der for begge køn af natur. Igen, som tidligere sagt, det må ikke forveksles med vold i hjemmet, undertrykkelse eller de andre former for misbrug eller vanrøgt, som vi også har set igennem tiderne, under patriarkalske kernefamilier. De to har ingen direkte relation med hinanden.

Ligesom, der stadig er vold i hjemmet og voldtægt osv, som heller ikke kan siges at direkte relaterer til det matriarkalske familiemønster, vi ser i dag. Husk det, som at du nemlig blander dem sammen (ud fra tidligere debatter om lignende emner), du ved manden som drikker og kommer hjem og tæver konen og børene, hvilket ikke er en del af det som jeg taler om eller for.

Hvordan skelner du selv, mellem feminisme i den enkelte familie og i samfundet?
Her tænker jeg på, at kvindekvoter eksempelvis er samfundsmæssigt relevante, men ret ligegyldige for den enkelte.
Men at ville have såkaldt ligestilling mellem mand og kone, hvor ingen har mere autoritet end den anden, eller kan afgøre uenigheder, hvor alt skal diskuteres, indtil den stærkeste vinder ved at den anden opgiver, har derimod ingen samfundsmæssig relevans, men betyder en hel del for den enkelte.

[Thomas31]

Problemet, som jeg ser det er også, at mange kvinder i vestlige samfund nærmest hellere vil leve alene end sammen med en mand. Det er for mig et symptom på, at der er noget i den patriarkalske kernefamiliekonstruktion, som ikke længere fungerer for kvinder (hvis den da nogensinde har fungeret for dem og ikke bare var den verdensorden, de måtte affinde sig med). Hvad er det, der er gået galt? Er det mændene, den er gal med? Kvinderne? Begge? Det savner jeg lidt mænds perspektiv på her i tråden.

Hvis mænd vil have, at kvinder skal affinde sig med og trives i kernefamilien og den patriarkalske familiestruktur, så skal det være mere attraktivt end alternativet. Mange kvinder ser ud til at synes, at alternativet er bedre og langt mere spiseligt. Og hvis kvinder har det bedst når de er underlagt mænd, hvorfor havde de så overhovedet trang til at bryde fri i første omgang?

Jeg tror problemet er at den patriarkalske kernefamiliekonstruktion er en lappeløsning. Jeg tror på ingen måde det er ønskeligt for kvinder at de kulturelt tvinges ind i 1-1-forhold med mænd, og jeg kan sagtens forstå at de ville ud af det. Jeg synes de skal have fuld frihed til at vælge mænd som de vil, til at lede virksomheder som de vil, og alt muligt andet.

Men den patriarkalske kernefamiliekonstruktion løste et problem. Og første skridt er i mine øjne at der bliver enighed om at den løste et problem. At den ikke bare eksisterede som rendyrket tyranni. Inden man kommer så langt, er det svært at tale om løsningsmuligheder.

Den patriarkalske kernefamiliekonstruktion er løsningen på en række problemer, men man kan ikke putte vandet tilbage i flasken, så vores samfund kan ikke reddes på den måde, for nuværende.

Når jeg taler for patriarkalske kernefamilier, så er det på individuelt niveau, fordi det er til gavn og glæde for den enkelte. Som samfund er vi kollapset og kan ikke reddes, det vil tage minimum to generationer at rette op på, og vi skal nok have et totalt kollaps først. Bl.a. har pornografi og datingapps bidraget til dette sammenbrud, men det har også givet en livsforlængelse inden et kollaps - bl.a. grundet passivisering.

Dansemesteren, når jeg siger, at du selv kan få glæde og gavn af patriarkalske kernefamilier, så er det ikke fordi jeg ikke er klar over din frygt og had, men fordi din frygt og had er noget, som står imod din egen lykke. En patriarkalsk kernefamilie kan ikke gavne dig, før din byrde af frygt og had er behandlet, så det er urealistisk, at du kan få gavn af det, fordi du formodentlig ikke får bearbejdet det, som er årsagen til dine traumer, og selv hvis det lykkes, så har du brændt så stor en del af dit liv af til den tid, så du nok ikke kan tilpasse dig og opnå gevinsten ved det.

Men det er der andre, som kan, og for dem ville det give et meget bedre udbytte end en matriarkalsk familie - som reelt ender som enlige mødre og fraskilte.

Burde du ikke støtte op om feminismen med den holdning til kernefamilien? Den løbende udvidelse af samtykke-begrebet vil efterhånden noget nær afskaffe sex uden for meget faste forhold. Det er vel præcis, hvad du ønsker?

Samtykkeloven gælder også i forhold.

ja præcis som tyngdeloven

[Moe]

Problemet, som jeg ser det er også, at mange kvinder i vestlige samfund nærmest hellere vil leve alene end sammen med en mand. Det er for mig et symptom på, at der er noget i den patriarkalske kernefamiliekonstruktion, som ikke længere fungerer for kvinder (hvis den da nogensinde har fungeret for dem og ikke bare var den verdensorden, de måtte affinde sig med). Hvad er det, der er gået galt? Er det mændene, den er gal med? Kvinderne? Begge? Det savner jeg lidt mænds perspektiv på her i tråden.

Hvis mænd vil have, at kvinder skal affinde sig med og trives i kernefamilien og den patriarkalske familiestruktur, så skal det være mere attraktivt end alternativet. Mange kvinder ser ud til at synes, at alternativet er bedre og langt mere spiseligt. Og hvis kvinder har det bedst når de er underlagt mænd, hvorfor havde de så overhovedet trang til at bryde fri i første omgang?

Jeg tror problemet er at den patriarkalske kernefamiliekonstruktion er en lappeløsning. Jeg tror på ingen måde det er ønskeligt for kvinder at de kulturelt tvinges ind i 1-1-forhold med mænd, og jeg kan sagtens forstå at de ville ud af det. Jeg synes de skal have fuld frihed til at vælge mænd som de vil, til at lede virksomheder som de vil, og alt muligt andet.

Men den patriarkalske kernefamiliekonstruktion løste et problem. Og første skridt er i mine øjne at der bliver enighed om at den løste et problem. At den ikke bare eksisterede som rendyrket tyranni. Inden man kommer så langt, er det svært at tale om løsningsmuligheder.

Den patriarkalske kernefamiliekonstruktion er løsningen på en række problemer, men man kan ikke putte vandet tilbage i flasken, så vores samfund kan ikke reddes på den måde, for nuværende.

Når jeg taler for patriarkalske kernefamilier, så er det på individuelt niveau, fordi det er til gavn og glæde for den enkelte. Som samfund er vi kollapset og kan ikke reddes, det vil tage minimum to generationer at rette op på, og vi skal nok have et totalt kollaps først. Bl.a. har pornografi og datingapps bidraget til dette sammenbrud, men det har også givet en livsforlængelse inden et kollaps - bl.a. grundet passivisering.

Dansemesteren, når jeg siger, at du selv kan få glæde og gavn af patriarkalske kernefamilier, så er det ikke fordi jeg ikke er klar over din frygt og had, men fordi din frygt og had er noget, som står imod din egen lykke. En patriarkalsk kernefamilie kan ikke gavne dig, før din byrde af frygt og had er behandlet, så det er urealistisk, at du kan få gavn af det, fordi du formodentlig ikke får bearbejdet det, som er årsagen til dine traumer, og selv hvis det lykkes, så har du brændt så stor en del af dit liv af til den tid, så du nok ikke kan tilpasse dig og opnå gevinsten ved det.

Men det er der andre, som kan, og for dem ville det give et meget bedre udbytte end en matriarkalsk familie - som reelt ender som enlige mødre og fraskilte.

Burde du ikke støtte op om feminismen med den holdning til kernefamilien? Den løbende udvidelse af samtykke-begrebet vil efterhånden noget nær afskaffe sex uden for meget faste forhold. Det er vel præcis, hvad du ønsker?

Feminisme kan sikkert tolkes på en måde som harmonerer helt med mine værdier, fordi det er en elastisk definition, men når jeg taler for eller imod noget, så har det ikke så meget med ideologi at gøre som med resultaterne.

Man kan være promiskuøs i stort set alle ideologier, det har ikke så meget med feminisme at gøre som sådan, anden end at feminisme har brugt promiskuitet til at ødelægge kernefamilien som en del af det feministiske mål om at ødelægge ægteskabet og monogamien. Men igen, det er de mest militante og lesbiske feminister, som ikke har den store tilslutning i befolkningen, de fleste lever bare kortsigtet med instant gratifikation og uden moralsk balance i næsten alle livets forhold - ikke kun sex.

Folk synes også at løgn, bedrag, lovbrydelser osv. er ok, bare ikke over en bred kam eller når de selv rammes som ofre, men de gør det gerne selv i et væk.

Jeg støtter monogami og at børn har to forældre, et af hvert køn. At familien lever i overensstemmelse med biologien, dvs. at mænd og kvinder er komplementære men ikke ens. Det brude ikke være kontroversielt.

[Thomas31]

Problemet, som jeg ser det er også, at mange kvinder i vestlige samfund nærmest hellere vil leve alene end sammen med en mand. Det er for mig et symptom på, at der er noget i den patriarkalske kernefamiliekonstruktion, som ikke længere fungerer for kvinder (hvis den da nogensinde har fungeret for dem og ikke bare var den verdensorden, de måtte affinde sig med). Hvad er det, der er gået galt? Er det mændene, den er gal med? Kvinderne? Begge? Det savner jeg lidt mænds perspektiv på her i tråden.

Hvis mænd vil have, at kvinder skal affinde sig med og trives i kernefamilien og den patriarkalske familiestruktur, så skal det være mere attraktivt end alternativet. Mange kvinder ser ud til at synes, at alternativet er bedre og langt mere spiseligt. Og hvis kvinder har det bedst når de er underlagt mænd, hvorfor havde de så overhovedet trang til at bryde fri i første omgang?

Jeg tror problemet er at den patriarkalske kernefamiliekonstruktion er en lappeløsning. Jeg tror på ingen måde det er ønskeligt for kvinder at de kulturelt tvinges ind i 1-1-forhold med mænd, og jeg kan sagtens forstå at de ville ud af det. Jeg synes de skal have fuld frihed til at vælge mænd som de vil, til at lede virksomheder som de vil, og alt muligt andet.

Men den patriarkalske kernefamiliekonstruktion løste et problem. Og første skridt er i mine øjne at der bliver enighed om at den løste et problem. At den ikke bare eksisterede som rendyrket tyranni. Inden man kommer så langt, er det svært at tale om løsningsmuligheder.

Den patriarkalske kernefamiliekonstruktion er løsningen på en række problemer, men man kan ikke putte vandet tilbage i flasken, så vores samfund kan ikke reddes på den måde, for nuværende.

Når jeg taler for patriarkalske kernefamilier, så er det på individuelt niveau, fordi det er til gavn og glæde for den enkelte. Som samfund er vi kollapset og kan ikke reddes, det vil tage minimum to generationer at rette op på, og vi skal nok have et totalt kollaps først. Bl.a. har pornografi og datingapps bidraget til dette sammenbrud, men det har også givet en livsforlængelse inden et kollaps - bl.a. grundet passivisering.

Dansemesteren, når jeg siger, at du selv kan få glæde og gavn af patriarkalske kernefamilier, så er det ikke fordi jeg ikke er klar over din frygt og had, men fordi din frygt og had er noget, som står imod din egen lykke. En patriarkalsk kernefamilie kan ikke gavne dig, før din byrde af frygt og had er behandlet, så det er urealistisk, at du kan få gavn af det, fordi du formodentlig ikke får bearbejdet det, som er årsagen til dine traumer, og selv hvis det lykkes, så har du brændt så stor en del af dit liv af til den tid, så du nok ikke kan tilpasse dig og opnå gevinsten ved det.

Men det er der andre, som kan, og for dem ville det give et meget bedre udbytte end en matriarkalsk familie - som reelt ender som enlige mødre og fraskilte.

Burde du ikke støtte op om feminismen med den holdning til kernefamilien? Den løbende udvidelse af samtykke-begrebet vil efterhånden noget nær afskaffe sex uden for meget faste forhold. Det er vel præcis, hvad du ønsker?

Feminisme kan sikkert tolkes på en måde som harmonerer helt med mine værdier, fordi det er en elastisk definition, men når jeg taler for eller imod noget, så har det ikke så meget med ideologi at gøre som med resultaterne.

Man kan være promiskuøs i stort set alle ideologier, det har ikke så meget med feminisme at gøre som sådan, anden end at feminisme har brugt promiskuitet til at ødelægge kernefamilien som en del af det feministiske mål om at ødelægge ægteskabet og monogamien. Men igen, det er de mest militante og lesbiske feminister, som ikke har den store tilslutning i befolkningen, de fleste lever bare kortsigtet med instant gratifikation og uden moralsk balance i næsten alle livets forhold - ikke kun sex.

Folk synes også at løgn, bedrag, lovbrydelser osv. er ok, bare ikke over en bred kam eller når de selv rammes som ofre, men de gør det gerne selv i et væk.

Jeg støtter monogami og at børn har to forældre, et af hvert køn. At familien lever i overensstemmelse med biologien, dvs. at mænd og kvinder er komplementære men ikke ens. Det brude ikke være kontroversielt.

Feminismen flygter fra promiskuitet og er særdeles pro-ægteskab. Fremtidens feminister er gifte. Vi er ikke mange år fra, at sex udenfor ægteskab vil blive fordømt. Man ser kvindens frigørelse som noget, der var til mandens fordel og derfor skal det rulles tilbage. At det også rammer kvinder er mindre vigtigt. Det vigtige er at begrænse mænd. En af de nye ideer, jeg forventer vil vinde indpas er at hvis en kvinde ønsker abort, er hun blevet voldtaget. Hun har ikke ønsket graviditeten og derfor intet samtykke.

Ægteskabet kan og skal begrænse mænd. så selv om jeres forklaringer er forskellige, ønsker I det samme

[Moe]

Problemet, som jeg ser det er også, at mange kvinder i vestlige samfund nærmest hellere vil leve alene end sammen med en mand. Det er for mig et symptom på, at der er noget i den patriarkalske kernefamiliekonstruktion, som ikke længere fungerer for kvinder (hvis den da nogensinde har fungeret for dem og ikke bare var den verdensorden, de måtte affinde sig med). Hvad er det, der er gået galt? Er det mændene, den er gal med? Kvinderne? Begge? Det savner jeg lidt mænds perspektiv på her i tråden.

Hvis mænd vil have, at kvinder skal affinde sig med og trives i kernefamilien og den patriarkalske familiestruktur, så skal det være mere attraktivt end alternativet. Mange kvinder ser ud til at synes, at alternativet er bedre og langt mere spiseligt. Og hvis kvinder har det bedst når de er underlagt mænd, hvorfor havde de så overhovedet trang til at bryde fri i første omgang?

Jeg tror problemet er at den patriarkalske kernefamiliekonstruktion er en lappeløsning. Jeg tror på ingen måde det er ønskeligt for kvinder at de kulturelt tvinges ind i 1-1-forhold med mænd, og jeg kan sagtens forstå at de ville ud af det. Jeg synes de skal have fuld frihed til at vælge mænd som de vil, til at lede virksomheder som de vil, og alt muligt andet.

Men den patriarkalske kernefamiliekonstruktion løste et problem. Og første skridt er i mine øjne at der bliver enighed om at den løste et problem. At den ikke bare eksisterede som rendyrket tyranni. Inden man kommer så langt, er det svært at tale om løsningsmuligheder.

Den patriarkalske kernefamiliekonstruktion er løsningen på en række problemer, men man kan ikke putte vandet tilbage i flasken, så vores samfund kan ikke reddes på den måde, for nuværende.

Når jeg taler for patriarkalske kernefamilier, så er det på individuelt niveau, fordi det er til gavn og glæde for den enkelte. Som samfund er vi kollapset og kan ikke reddes, det vil tage minimum to generationer at rette op på, og vi skal nok have et totalt kollaps først. Bl.a. har pornografi og datingapps bidraget til dette sammenbrud, men det har også givet en livsforlængelse inden et kollaps - bl.a. grundet passivisering.

Dansemesteren, når jeg siger, at du selv kan få glæde og gavn af patriarkalske kernefamilier, så er det ikke fordi jeg ikke er klar over din frygt og had, men fordi din frygt og had er noget, som står imod din egen lykke. En patriarkalsk kernefamilie kan ikke gavne dig, før din byrde af frygt og had er behandlet, så det er urealistisk, at du kan få gavn af det, fordi du formodentlig ikke får bearbejdet det, som er årsagen til dine traumer, og selv hvis det lykkes, så har du brændt så stor en del af dit liv af til den tid, så du nok ikke kan tilpasse dig og opnå gevinsten ved det.

Men det er der andre, som kan, og for dem ville det give et meget bedre udbytte end en matriarkalsk familie - som reelt ender som enlige mødre og fraskilte.

Burde du ikke støtte op om feminismen med den holdning til kernefamilien? Den løbende udvidelse af samtykke-begrebet vil efterhånden noget nær afskaffe sex uden for meget faste forhold. Det er vel præcis, hvad du ønsker?

Feminisme kan sikkert tolkes på en måde som harmonerer helt med mine værdier, fordi det er en elastisk definition, men når jeg taler for eller imod noget, så har det ikke så meget med ideologi at gøre som med resultaterne.

Man kan være promiskuøs i stort set alle ideologier, det har ikke så meget med feminisme at gøre som sådan, anden end at feminisme har brugt promiskuitet til at ødelægge kernefamilien som en del af det feministiske mål om at ødelægge ægteskabet og monogamien. Men igen, det er de mest militante og lesbiske feminister, som ikke har den store tilslutning i befolkningen, de fleste lever bare kortsigtet med instant gratifikation og uden moralsk balance i næsten alle livets forhold - ikke kun sex.

Folk synes også at løgn, bedrag, lovbrydelser osv. er ok, bare ikke over en bred kam eller når de selv rammes som ofre, men de gør det gerne selv i et væk.

Jeg støtter monogami og at børn har to forældre, et af hvert køn. At familien lever i overensstemmelse med biologien, dvs. at mænd og kvinder er komplementære men ikke ens. Det brude ikke være kontroversielt.

Feminismen flygter fra promiskuitet og er særdeles pro-ægteskab. Fremtidens feminister er gifte. Vi er ikke mange år fra, at sex udenfor ægteskab vil blive fordømt. Man ser kvindens frigørelse som noget, der var til mandens fordel og derfor skal det rulles tilbage. At det også rammer kvinder er mindre vigtigt. Det vigtige er at begrænse mænd. En af de nye ideer, jeg forventer vil vinde indpas er at hvis en kvinde ønsker abort, er hun blevet voldtaget. Hun har ikke ønsket graviditeten og derfor intet samtykke.

Ægteskabet kan og skal begrænse mænd. så selv om jeres forklaringer er forskellige, ønsker I det samme

Igen, med en så elastisk definition som feminismen har, så er det svært at sige noget generelt som passer på alle. Nogle feminister er imod porno fordi det er undertrykkende og nedgørende for kvinder, andre er for friheden til at lave den porno man vil (OnlyFans etc). Så er feminisme for eller imod porno? Det afhænger af hvilken type feminisme man spørgerer.

Jeg fokuserer som altid på den politiske feminisme, dvs. den som KVINFO, Enhedslisten osv. repræsenterer. Den politiske feminisme har været fortaler for opbrud med ægteskabet og de patriarkalske familiestrukturer, og som de anser for at være en fjende og kvindeundertrykkende, så den del opfylder ikke det du taler om.

Der er givetvis nogle feminister som kun har som formål at begrænse mænd, som er den onde undertrykker, men er det den dominerende politiske gren af feminismen? Det tror jeg ikke.

[Thomas31]

Moe, jeg er helt uenig. Jeg taler selvfølgelig også kun om main stream eller politisk feminisme, om du vil. Det virker bare til, at du er 20 år bagud.

Hvor ser du disse politiske feminister, der lever i afstandtagen til ægteskab eller faste forhold? Jeg vil gætte på, at langt de fleste toneangivende feminister i dag er gift. Virkeligheden er, at kvinder vil have mænd. Selv feminister. Målsætningen er herfor at integrere ham, så han i videst mulig omfang kan facilitere det feministiske ideal om karrierekvinden osv.

[Moe]

Moe, jeg er helt uenig. Jeg taler selvfølgelig også kun om main stream eller politisk feminisme, om du vil. Det virker bare til, at du er 20 år bagud.

Hvor ser du disse politiske feminister, der lever i afstandtagen til ægteskab eller faste forhold? Jeg vil gætte på, at langt de fleste toneangivende feminister i dag er gift. Virkeligheden er, at kvinder vil have mænd. Selv feminister. Målsætningen er herfor at integrere ham, så han i videst mulig omfang kan facilitere det feministiske ideal om karrierekvinden osv.

Nu er jeg ikke nogen vårhare, så kan ikke udelukke, at jeg er påvirket af feminisme, som det har været igennem årtier, men jeg synes ikke at se den store ændring i forhold til at tale for monogame ægteskaber. Hvor ser du det henne i Danmark?

[Thomas31]

Moe, jeg er helt uenig. Jeg taler selvfølgelig også kun om main stream eller politisk feminisme, om du vil. Det virker bare til, at du er 20 år bagud.

Hvor ser du disse politiske feminister, der lever i afstandtagen til ægteskab eller faste forhold? Jeg vil gætte på, at langt de fleste toneangivende feminister i dag er gift. Virkeligheden er, at kvinder vil have mænd. Selv feminister. Målsætningen er herfor at integrere ham, så han i videst mulig omfang kan facilitere det feministiske ideal om karrierekvinden osv.

Nu er jeg ikke nogen vårhare, så kan ikke udelukke, at jeg er påvirket af feminisme, som det har været igennem årtier, men jeg synes ikke at se den store ændring i forhold til at tale for monogame ægteskaber. Hvor ser du det henne i Danmark?

Se på enhver, du måtte anse som feminist, om hun er gift eller lever i et lesbisk kollektiv.

Jeg vil henvise til min yndlings-feminist Louise Perry, der anser den seksuelle frigørelse som en stor fejl. Det går jeg ud fra, at du også gør. Tendensen forekommer tydelig. Se på jeppe kofod-sagen. I sin samtid blev han forsvaret af feminister, fordi de fokuserede på hendes frihed. 15 år senere bliver han slagtet med tlbagevirkende kraft. Hendes frihed er nu sekundær. Det er en hastig udvikling. Se på den 19-årige, der fik en upassende besked fra en politiker og i ramme alvor mener hele hendes liv er truet. Det er dyrkelse af ekstrem skrøbelighed, der næppe står tilbage for nogen patriarkalsk opfattelse af kvinder.

Eller samtykke-området. Voldtægts-domme ser nu ud til at være meget vilkårlige, og hvis antallet af anmeldelser stiger, kan det teoretisk være på vej mod masse-fængslinger. Der er nu ønsker om at skole ungdommen i de nye regler for ikke at skulle smide dem alle i fængsel. Det bliver en dyrkelse af angst og panik omkring sex, hvor det allerede nu vurderes, at unge aldrig har haft mindre sex. Det bliver meget mindre i fremtiden.
Det er selvfølgelig en udvikling, men det går hurtigt og er meget anti-sex.

[Moe]

Moe, jeg er helt uenig. Jeg taler selvfølgelig også kun om main stream eller politisk feminisme, om du vil. Det virker bare til, at du er 20 år bagud.

Hvor ser du disse politiske feminister, der lever i afstandtagen til ægteskab eller faste forhold? Jeg vil gætte på, at langt de fleste toneangivende feminister i dag er gift. Virkeligheden er, at kvinder vil have mænd. Selv feminister. Målsætningen er herfor at integrere ham, så han i videst mulig omfang kan facilitere det feministiske ideal om karrierekvinden osv.

Nu er jeg ikke nogen vårhare, så kan ikke udelukke, at jeg er påvirket af feminisme, som det har været igennem årtier, men jeg synes ikke at se den store ændring i forhold til at tale for monogame ægteskaber. Hvor ser du det henne i Danmark?

Se på enhver, du måtte anse som feminist, om hun er gift eller lever i et lesbisk kollektiv.

Jeg vil henvise til min yndlings-feminist Louise Perry, der anser den seksuelle frigørelse som en stor fejl. Det går jeg ud fra, at du også gør. Tendensen forekommer tydelig. Se på jeppe kofod-sagen. I sin samtid blev han forsvaret af feminister, fordi de fokuserede på hendes frihed. 15 år senere bliver han slagtet med tlbagevirkende kraft. Hendes frihed er nu sekundær. Det er en hastig udvikling. Se på den 19-årige, der fik en upassende besked fra en politiker og i ramme alvor mener hele hendes liv er truet. Det er dyrkelse af ekstrem skrøbelighed, der næppe står tilbage for nogen patriarkalsk opfattelse af kvinder.

Eller samtykke-området. Voldtægts-domme ser nu ud til at være meget vilkårlige, og hvis antallet af anmeldelser stiger, kan det teoretisk være på vej mod masse-fængslinger. Der er nu ønsker om at skole ungdommen i de nye regler for ikke at skulle smide dem alle i fængsel. Det bliver en dyrkelse af angst og panik omkring sex, hvor det allerede nu vurderes, at unge aldrig har haft mindre sex. Det bliver meget mindre i fremtiden.
Det er selvfølgelig en udvikling, men det går hurtigt og er meget anti-sex.

Jeg kender godt til Louise Perry som vi har talt om før (men hun er ikke dansk), og jeg er meget enig med hende på mange måder. Jeg vil ikke definere hende som feminist, selvom hun selv gør det, fordi hun ikke tror på de feministiske grundlærdommer om patriarkatet, som jeg anser som det, der reelt definerer en feminist. Hun er formentlig reelt egalitarist og ikke feminist, men det er en kamp om ord og definitioner.

Hvis vi accepterer den elastiske definition af feminismen, der kan indeholde alt, så ja, så kan vi alle få en gren af feminisme, vi kan være enige i, og på den måde bliver alle og ingen feminister.

Jeg har det sådan, jeg går ind for frihed, og det inkluderer at træffe dårlige valg og have en anden moral end mig. Men jeg skelner også mellem det, jeg vil forbyde ved lov, og det, som jeg synes, er gavnligt for den enkelte eller samfundet. Eksempelvis er jeg imod utroskab, men jeg vil ikke have en lov, som straffer utroskab, selvom jeg finder det ekstremt frastødende.

At unge dyrker mindre sex, eller mere korrekt, at der er en større opdeling i afholdenhed og promiskuitet, er ikke sundt, når det skyldes usunde forhold og årsager. De unge har ikke en bedre moral og etik, de er ikke afholdende, fordi de værdsætter sex som noget af værdi og ikke en traktion som at spise noget mad, derfor er det kun omstændighederne som frygt eller manglende mulighed, som afholder dem, og det er ikke specielt positivt.

For mig er det ikke kun, hvad man gør, men også hvad det motiverer en til at gøre det, som har betydning - af mange forskellige grunde. Det er okay at afholde sig fra mord af frygt for straf, men det er langt bedre, at det skyldes god moral og at man anser mord for at være forkert og noget man selvfølgelig aldrig begår.