Da I flyttede sammen...

[Mi55y]

Min kæreste og jeg er begyndt at berøre emnet at flytte sammen... Det har jeg aldrig prøvet som voksen før, da jeg kun har boet med een tidligere kæreste, og vi flyttede sammen, da vi flyttede hjemmefra, så det hele var nyt for os begge. Jeg er i den heldige situation, at jeg har en bedre, større og billigere lejlighed i samme område som ham, så der er ingen tvivl om, at det bliver hos mig, vi flytter sammen. Hvilke møbler, der kommer til at lade livet, er så lidt mere usikkert... Og det bliver helt sikkert en udfordring at skulle gøre plads til hans nørdelegetøj som f.eks. Warhammer, men på den anden side så fylder mit bibliotek jo også en del... Det helt store bliver nok for mig, at der lige pludselig "altid" er en anden i "mit" hjem.

Hvilke udfordringer stødte I på, da I besluttede at flytte sammen?

[Torn]

.

[Mi55y]

Flytte sammen som voksen

Jeg er klar over, jeg skal sige tillykke Men Jeg er helt uden gode råd. Ud over at være åben over for, hvad der betyder noget for den anden og give det plads. Og så tage de objektive briller på, så indretningen ikke bliver "dit og mit" blandet sammen, men at det bliver en fællesenhed, der bare kommer fra to forskellige hjem.

Slutresultatet skulle jo gerne være et hjem, I begge føler jer hjemme i, selvom det ikke ser ud som før.

Lige præcis. Jeg trænger f.eks. til ny sofa, og hans er intet værd, så der tænker jeg bare, at vi venter, så vi kan finde noget sammen...

[POCKETKITTEN]

Det gik helt smertefrit. Men her 6 år senere - dog efter endnu en flytning - er fjernsynet og boksmadrassen de eneste ting af hans, der er tilbage.

[girl_beat]

Jeg var fra starten ærlig omkring, at jeg ikke ville flytte ind hos ham (af flere årsager), så da snakken faldt på at flytte sammen, krævede det et helt nyt sted samt salg af hus og opsigelse af lejlighed. Så vi flyttede sammen et helt nyt sted i en helt ny by - og fandt dermed ud af HVOR mange ting vi havde dobbelt op af

[Alphilia]

Bl.a. af logistiske årsager gav det sig selv hvornår vi flyttede sammen og hvor. Min kæreste rykkede ind hos mig, og vi var ret hurtigt enige om at vi skulle finde noget sammen/noget større. Det fik vi relativt hurtigt.
Mht møbler gav det lidt sig selv hvad der skulle med og ej - fx havde vi begge store sofaer der ikke ville være plads til. Siden hen har vi så købt ting sammen - og hver for sig, fx går han mere op i fjernsyn og lyd end mig. Generelt var det overraskende nemt at flytte sammen fysisk.
Psykisk skulle jeg -efter mange år som single -vænne mig til at der altid var en anden. Jeg har dog skiftende arbejdstider så det føltes alligevel ikke helt så "klaustrofobisk" som forventet
Det hjalp helt sikkert på det, at vi har et ekstra værelse hvor man kan gå ind.

[BlueBunny]

Vi har/havde faktisk ingen udfordringer. Vi har bare været enige. Han havde så heller ikke så meget at tage med. Og meget af mit stod til udskiftning. Og så har vi bare været rørende enige. Jeg har faktisk ikke tænkt over hvor lykkelig uproblematisk det har været. (Det er 14 år siden )

[Karkluden]

Vi havde ingen udfordringer. Min kæreste var flyttet ind i denne lejlighed, mens vi kendte hinanden, og jeg havde været med til at vælge en stor del af møblerne og indretningen, vi havde købt fælles seng et halvt år før indflytning, en del af mine nips, lamper, billeder, køkkengrej og mindre møbler blev integreret i lejligheden, og bum så boede vi her begge to.
Ift at være her begge to er der heller ingen udfordringer.

De diskussioner osv vi har er helt almindelige diskussioner over, at han stiller sine sko underlige steder, hvor man falder over dem, og jeg er lidt touchy nogle gange, og det kan vi sagtens grine over

[LadyFox]

Vi flyttede sammen inden vi blev kærester af nød, og meget ufrivilligt fra begge parter egentlig. Og derfor er vi vel også løbet ind nærmest alle problemer der kan komme af at flytte sammen med et andet menneske. Endda et fremmed menneske, uden at have snakket om hvordan og hvorledes. Og ærlig talt er det utroligt at det ikke er endt ud i affektmord, endnu.

Nu har jeg så boet her i snart fem år, og det er da blevet langt lettere med tiden. Jeg venter nu på en anden lejlighed, da jeg simpelthen ikke kan holde den her lejlighed ud, eller den her opgang eller det her kvarter -så jeg skal bare videre så hurtigt som muligt, men jeg regner da med min kæreste flytter med, i hvert fald i et eller andet omfang. Men den her gang skal det gøres rigtigt, med ting vi begge kan lide, fælles aftaler og regler i hjemmet, og med samme ambitioner for projektet - og vigtigst af alt, som et aktivt tilvalg taget fordi vi begge to har lyst og en hel anden motivation på at give plads.

[JoyNips]

Ingen af os er særlig sentimentale omkring ting, så det var ret nemt. Vi valgte den bedste af de ting, vi havde dobbelt. Eller den der passede i størrelsen. Jeg har arvet lidt kvalitetslamper og -møbler og de skulle selvfølgelig flytte med, men alt andet var ligegyldigt. Vi har mange køkkenting og nogle af dem, vi fik dobbelt forærede vi bare hans bror, som var flyttet hjemmefra året før vi flyttede sammen.

Eneste reelle debat var tv. Min kærestes var 22 tommer Samsung med hvid ramme. Mit er 42 tommer Sony med sort ramme. Mit har bedre lyd, bedre billede, kan gå på nettet, er hurtigere, nyere osv., men hans var... pænere. Det var vi lidt uenige om. Indtil jeg meddelte, at hvis ikke han var til at tale fornuft med, når mit var bedst på alle parametre og eneste kvalitet ved hans var "men det er hvidt", så skulle vi nok ikke flytte sammen, for jeg havde ikke tænkt mig at leve resten af mit liv med en mand, der fik fikse ideer og ikke var til at hugge og stikke i og ikke var modtagelig over argumenter når han satte sig noget i hovedet.
Så droppede han sit hvide tv.

Og nå ja, så havde han en væg i entréen med en masse dyrebilleder, han selv havde taget. Bl.a. på ferie med en eks eller i zoologisk have med hende. Dem insisterede jeg på skulle væk. Jeg gider ikke at bo med ferieminder fra et tidligere forhold, uanset at det bare er hvalsafari og tigerunger. Det forstod han ikke helt til at starte med, men på dagen hvor jeg flyttede ind opdagede jeg, at alle billederne var skiftet ud med billeder af ... Mine(/vores) katte! han havde rodet gamle sms'er og min facebookprofil igennem, fået printet billeder på fotopapir og lavet en Wall of Cats.

Der er ingen tvivl om, at det er hans lejlighed og jeg kommer nok aldrig til at have samme forhold til den, som han har, men sammenflytningen og at bo sammen er rimelig smertefrit.

[123million]

Min eks-kæreste og jeg formodede at skændes en hel del om, at jeg ikke ville bestemme over hvilket fjernsyn han skulle have.

Da vi boede hver for sig havde han et kæmpe fjernsyn, som jeg synes var så ucharmerende på en kikset ungkarls måde. Så da vi skulle flytte sammen havde han forberedt den helt store tale om, hvordan kvinder ikke skulle bestemme alt om indretning og stakkels mænd og andet sexistisk pis. Men da vi stod på dagen, blev hans tale slet ikke aktuel fordi jeg simpelthen synes at livet er for kort til at skændes over fjernsyn, og nu vidste jeg jo, at det betød meget for ham, så det var ok med mig. Så blev han sådan lidt omvendt sur, fordi han lige havde troet at han skulle kæmpe for retten til et stort fjernsyn og begyndte alligevel at småbrokke sig. Da hans tale så blev alt for åndssvag og sexistisk blev jeg alligevel sur. Det var et værre cirkus.

Det gik slet ikke med at bo sammen. Men det var nok fordi vi i bund og grund ikke passede sammen. Hvis man gør det, så tror jeg nok, at det skal gå fint!

[billiebean]

Lidt indretningsgnidninger var der, men ikke mange da han ingen møbler havde med og vi derfor brugte mine eller købte nogle nye. Ingen af os er meget kræsne med at det skal være design og mærkevarer, og vi har også nogle fælles ideer om stil mv.

Men det der til gengæld er en tilbagevendende kilde til konflikt er de huslige opgaver. Der har jeg skullet sluge nogle kameler og han lære at rengøring og oprydning ikke sker af sig selv, hvis man bare venter længe nok.

[Neenah]

Vi er lige flyttet "rigtigt" sammen her i sidste uge. Vi har været kærester i fire måneder og ingen af os har prøvet at bo med en kæreste før. Men i realiteten har jeg boet hos ham stort set siden vi blev kærester, da vi boede forholdsvist langt væk fra hinanden og jeg alligevel var (er) jobsøgende.

I første omgang tog vi bare en del af mit tøj med hjem til ham, så i de tre måneder jeg har boet i hans lejlighed har det ikke rigtig været en sammenflytning. For at vi kunne flytte sammen skulle han først have nyt job, så det var meget logisk at vi flyttede sammen i en helt ny lejlighed, hvor vi begge kunne føle ejerskab, så man ikke boede hos den ene eller den anden.

Selve processen har været meget gnidningsfri. Vores møbler passede perfekt - hans sofa var elendig, min var god. Hans seng var god, min var frygtelig, osv. Jeg har brugt en del flere penge på boligindretning end ham, så helt naturligt er flere af mine møbler og ting kommet med end hans. Men jeg synes vi har snakket fornuftigt om det, og har fundet en løsning vi begge er tilfredse med.
Psykisk er det mest det der med at vænne sig til at der altid er en anden, det der har været sværest. Jeg kan godt nogle gange blive lidt klaustrofobisk over det, men jeg tror det ændrer sig rimelig hurtigt. Alt i alt har det været en virkelig god oplevelse.

[Anilara]

Jeg har/havde ikke særligt mange møbler eller andet nips til at gøre et hjem personligt, så jeg er, og var, meget tolerant med at han kom med rigtig, rigtig meget af sine egne ting,inklusiv kæmpe højtalere og anlæg mv.

Det eneste jeg havde lidt svært ved, var at han også kom med tre skærme. 3. Jeg havde ingen inden, og synes virkeligt det er grimt og overvældende med mere end maksimalt ét tv, og eventuelt én computerskærm i en to-værelses. Men hans største hobby er gaming, og der hører to skærme sig tilsyneladende til ved computeren, foruden tv-skærmen til de 8 konsoller han har.
Det var rigtigt svært for mig at forstå, at han skulle have to skærme til computeren. Nu er jeg vant til det. Men hvis han en dag vil have en skærm mere i lejligheden, bliver det et nej, indtil vi engang får noget større.

[Filipai]

Han flyttede ind efter første date.. Han manglede et sted at bo, jeg havde et. Han fik en nøgle grundet praktiske årsager efter en uges tid. Og da vi blev kærester efter knap to måneder, hvor han kun få gange havde sovet andetsteds, så rykkede vi adressen herhen for at han kunne få udeboende SU. Fordelen ved at han var hjemløs var jo så også at der ikke var mange møbler Tror ikke der er en eneste af hans ting (andet end en enorm cello). Til gengæld har vi arvet et spisebord fra hans oldemor, og vi har købt utroligt meget nyt i de 2 år han har boet her, så det er vidst efterhånden også hans ting

Det er vidst gået jævnt gnidningsfrit (ikke et ord om jeg sidder og mukker over ham lige nu, men det er så ikke over hans roomie egenskaber, men hans generelle glemsomhed )