Fru Sunshine skrev:Studsgaard skrev:Jeg syntes meget at modstanderne af valentines dag sætter det op i blomster/chokolader/gaver.
Men det er vel bare købmændene der skaber den lette mulighed med hjerte-chokolader m.m. det handler vel mere om at fejre kærligheden
Og i at man lader sig trække rundt ved næsen af amerikanere og deres trang til at kommercialisere alting.
Jeg er ligeglad med om folk fejrer eller ej. Det må de selv om.
Jeg forstår bare ikke, hvorfor nogen partout hvert eneste år skal lave "ÅH-AD-AD-AD-VÆMMELIGE-ÆKLE-KOMMERCIELLE-AMERIKANSKE-VALENTINES-DAY.... FOLK ER FOR DUMME AT RYGE PÅ DEN, NÅ!"
Og ja, det er skrevet med CapsLock på.
Så er det først man tænker "Ja ja lille ven. Det er godt med dig. Det lugter da SLET ikke af misundelse."
(Det sidste var ikke specifikt til dig Studs. Jeg lod mig bare inspirere.)
Altså jeg kan forsikre dig om at jeg hverken råber i versaler eller er misundelig
Men jeg synes stadig at der er tale om et fænomen som jeg opfatter som plat og corny. Jeg går ikke rundt og gjalder op om min mening til folk som tydeligvis mener det modsatte, men i en tråd som denne hvor præmissen er at sige sin mening for/imod, så tænker jeg at der må være rum til at indrømme at man ikke bryder sig om fænomenet.
Jeg har aldrig selv fejret det, det føles ikke naturligt for mig på samme måde som de traditioner som jeg er vokset op med.
Det er noget som jeg har lært at kende gennem amerikanske film og tv-serier, og jeg er rimelig sikker på at det samme gør sig gældende for de fleste andre danskere. Jeg tvivler på at særlig mange har fået ideen til at holde Valentines fordi de har siddet og læst i en historiebog om gamle katolske helgener eller middelalderlige engelske forfattere og tænkt "Hey, den tradition genopliver jeg da lige".
Valentinsdag er ligeså stille og roligt ved at blive omformet i den danske kulturkontekst. Jeg anerkender at mange giver den deres eget præg. Men en stor del af billedsproget og symbolsproget som omgiver dagen er stadig inspireret af den amerikanske kultur som jo er ophavet. Det fylder bare, den del i forretninger og mediefladerne.
Altså folk kan gøre hvad de vil, jeg dømmer dem ikke for at købe hjerteformede chokoladeæsker og tage dobbelt karbad på den 14. Februar. Personligt er det bare ikke noget der appellerer til mig.