Min kæreste er deprimeret....

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 16. aug 2016, 18:08

Mulan skrev:Har du mulighed for at kontakte en psykolog omkring dette her? Det er så forbandet usundt og det smerter mig helt ind i sjælen, at se din beskrivelse af forløbet.


Jeg går til psykolog, det har jeg gjort siden han endte det.
2
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 9488
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 787
Likede indlæg: 7809

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Sophies-mor » 16. aug 2016, 18:21

LaScrooge skrev:
Mulan skrev:Har du mulighed for at kontakte en psykolog omkring dette her? Det er så forbandet usundt og det smerter mig helt ind i sjælen, at se din beskrivelse af forløbet.


Jeg går til psykolog, det har jeg gjort siden han endte det.

Uden at skulle kloge mig, for der er allerede sagt så mange kloge ting i tråden, så sagde min psykolog, at man godt kunne forvente en forværring undervejs i sorgbearbejdelsen.
Kan det være det, der sker nu?
At du allerede er godt på vej, men får de her dyk, fordi der bliver arbejdet intenst med dem?
:gruble:

Jeg tænker, at du er stærkere - en hel del stærkere - end du føler dig lige nu.
Der er altid to sider af en sag, nogle gange flere, men det lader virkelig til, at han er en R*v med ører, som ikke tager ansvar for egne handlinger. Overhovedet.
Men godt, at du får hjælp til at komme videre.
2
Hæklerier på hjernen :cool:
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 16. aug 2016, 18:50

Sophies-mor skrev:
LaScrooge skrev:
Mulan skrev:Har du mulighed for at kontakte en psykolog omkring dette her? Det er så forbandet usundt og det smerter mig helt ind i sjælen, at se din beskrivelse af forløbet.


Jeg går til psykolog, det har jeg gjort siden han endte det.

Uden at skulle kloge mig, for der er allerede sagt så mange kloge ting i tråden, så sagde min psykolog, at man godt kunne forvente en forværring undervejs i sorgbearbejdelsen.
Kan det være det, der sker nu?
At du allerede er godt på vej, men får de her dyk, fordi der bliver arbejdet intenst med dem?
:gruble:

Jeg tænker, at du er stærkere - en hel del stærkere - end du føler dig lige nu.
Der er altid to sider af en sag, nogle gange flere, men det lader virkelig til, at han er en R*v med ører, som ikke tager ansvar for egne handlinger. Overhovedet.
Men godt, at du får hjælp til at komme videre.


Det er nok bare fordi jeg har set ham her i weekenden og vi omgikkes hinanden på en hyggelig måde. Og på grund af jalousien. Jeg var forberedt på at det ville gøre ondt, og det gør det. Det er jo et tab, noget jeg har mistet og de forbandede minder kan jeg ikke gardere mig imod. De trænger sig ind på mig helt uden at jeg gør noget ved det, som lyn fra en klar himmel. Det har altid været sådan for mig, at jeg mindes ting nogenlunde samtidig med, at det er et eller to (eller tre) år siden at de hændte. De er afhængige af lys og temperatur og farver og sådan noget. For 1 uge siden gik jeg i flere dage rundt og tænkte på en film der hedder Tom at the Farm, som jeg så for nøjagtig 2 år siden i Cinemateket. Indtrykkene fra den dukkede bare op og så sad den i mig i dagevis. Det er det samme her. Og det han og jeg oplevede sammen var så voldsomt, romantisk og storslået, jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg var så forelsket.

Det kræver bare tid, men for fanden altså, hvor gør det bare ondt.
0
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
achillaxedprune
Indlæg: 3665
Tilmeldt: 4. jan 2016, 18:38
Kort karma: 1203
Likede indlæg: 12178

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf achillaxedprune » 16. aug 2016, 18:54

Min eks., der også var stærkt depressiv, og som jeg har nævnt tidligere i denne tråd - faktisk dengang du stadig være kæreste med din eks. - minder mig så meget om din eks. Du går igennem lige præcis det, som jeg frygtede. At han får dig til at stille spørgsmålstegn ved, hvem du egentlig er og om du reelt ER et godt menneske. Det giver skår dybt inde, når man har været igennem sådan et forhold.
...for mig tog det mig 5 år, at få en ny kæreste efter ham. Men jeg var også kun omkring de 20, da jeg stødte ind i ham.. Forhåbentlig er du noget stærkere end jeg var dengang og skaderne derfor ikke så store. :)

Nå, men, min eks. fik en anden kæreste efter mig... De var sammen nogle år, og på et tidspunkt sender min eks. så en e-mail ud til hele hans adresseliste: venner, familie, kollegaer, alle!, om at han var blevet indlagt på psykiatisk skadestue akut. Begrundelsen var, at hans nye kæreste havde hjernevasket ham og han derfor havde stukket en kniv i maven på ham selv(!). I denne e-mail pålægger han alt skylden for hans dårligdom på hans kæreste, og skriver at psykologen har givet ham ret i, at intet var hans egen skyld, men denne her kæreste.

Da man læste mailen, var det jo tydeligt, at min eks. havde en helt forkert virkelighedsopfattelse... Hvilket også blev understøttet af, at han sendte den e-mail rundt til alle. Men for ham, der var det virkeligheden. Han mente virkelig, at han var blevet hjernevasket til at stikke sig selv i maven med en kniv, og derfor skulle fortælle alle, hvorfor han var indlagt. Det var syg læsning.

Din eks. kunne sagtens have noget af den samme forskruede virkelighedsopfattelse som min eks.

Min pointe er: Lad være med at tro på hans virkelighed. Og lad være med at hav kontakt til ham... Hold da helt væk fra ham. Jeg tror virkelig ikke, at du på nuværende tidspunkt får noget som helst godt ud af at blive ved med at tale og omgås ham. Og jeg tror ikke på, at du kan få ham til at skifte mening om dig eller jeres forhold. I hvert fald ikke nu.

Til orientering fik jeg selv fra min eks., et par år efter den der crazy e-mail, en invitation til et møde, hvor han ville undskylde hans opførsel overfor mig og tale ud om tingene... Jeg afslog, da det var flere år siden vi havde slået op, men jeg antager, at han langt om længe havde indset at han havde været en stor del af problemet og det ikke bare var mig, der var den onde og forkerte.
...så de kan måske forstå det. Men det tager tid... I hvert fald hvis din eks., er lige så syg som min var.
18
Hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt.
Citat: Ukendt morfar.
Brugeravatar
Spasserinde
Indlæg: 196
Tilmeldt: 30. jan 2016, 10:01
Kort karma: 67
Likede indlæg: 830

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Spasserinde » 16. aug 2016, 19:04

LaScrooge skrev:
Akehurst2 skrev:Åh, Scrooge, det lyder så forbandet hårdt!

Jeg kan ikke huske om du har skrevet det tidligere, men er det en mulighed, at du slet ikke ser ham i en periode (altså uden at det betyder du skal afskære hele din øvrige omgangskreds)? Jeg tror virkelig, det kunne være godt med en reel pause fra ham, hvor du slet ikke skal forholde dig til ham og hans liv og følelser.


Det er der ikke rigtig, nej. De hænger allesammen sammen og hvis jeg vil se mine venner og lave de ting jeg plejer, så er der en chance for at han også er der. I det omfang jeg nogensinde hører om det, altså. Men jeg ville virkelig ønske at jeg helt kunne slippe for ham. Jeg bliver bare ensom hvis jeg ikke skal holde fast i at se dem når jeg kan. I forvejen føler jeg mig mere ensom end før, fordi hans eks er kommet tilbage og danner det sociale midtpunkt, hvor han befinder sig med hende og jeg ikke er inviteret.


Er alle dine venner fra én og samme gruppe?

Jeg ved godt du skriver, at du gerne vil være sammen med dine venner og kunne gøre "som før". Jeg synes bare stadig du skal overveje om sådan noget som fx at tage på festival, vidende at han vil være der, gør mere skidt end godt p.t. Jeg har svært ved at se at din festivaloplevelse skulle være SÅ god at den fx kompenserer for de trælse ting, han har sagt, og nu igen fået dig til at føle.

Så ja. Jeg synes du skal overveje at lade være med at tage med til ting, hvor du VED han skal med - måske bare for en 3 måneders periode, om ikke andet. Se folk på tomandshånd - flere øl, flere kaffe, flere biografture one-on-one, flere hyggeaftener med slik og Disneyfilm bare dig og en-to andre. Og, hvis muligt, prøve at se de venner mere, der ikke har så meget med ham at gøre, så du får så meget socialt som muligt - også selv om det er nogle lidt mindre tætte venner. Hvis du har venner uden for den gruppe, at trække mere på dem. Eventuelt hvis der er nogen fra din familie, du svinger med, så at se dem mere.

Det er naturligvis slet ikke sådan at man skal trække sig socialt fordi man er gået fra hinanden, og jeg råder på ingen måde til på langt sigt at lade ham dominere jeres fælles venner. Jeg synes bare situationen, du beskriver, virke til at ende i et betydeligt minus når man sammenholder hvad du får ud af det med hvad du må udholde, derfor prøver jeg at tænke på alternativer for en lille periode.
20
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 5624
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 794
Likede indlæg: 15465

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf HappyPaww » 16. aug 2016, 19:11

Helt enig med Spasserinde.. Det nytter jo ikke noget konstant at rippe op i det hele, med de følelsesmæssige rutcheture det giver. Du må nok indstille dog på ikke at deltage så meget i de store gruppearrangementer hvor han kommer - men du kan jo stadig godt se venner fra gruppen på tomandshånd ellers mindre grupper, uden det er de store kliketing...
0
Brugeravatar
Velvet-Goldmine
Indlæg: 1559
Tilmeldt: 17. jan 2016, 21:33
Kort karma: 254
Likede indlæg: 5867

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Velvet-Goldmine » 16. aug 2016, 19:34

Jeg fik lige et flashback og akut kvalme og knugen i maven - jeg har været helt samme sted.

Det er helt surrealistisk at opleve et menneske være så fjernt fra den virkelighed man selv synes man har ok styr på - og opleve at ethvert forsøg på forklaring bliver misforstået og -tolket.
Det er den ultimative hjælpeløshed!
Det er kun så hårdt fordi man stadig er følelsesmæssigt tilknyttet for ellers kunne man jo være ligeglad, men jeg genkender fuldstændigt den følelse af "det kan jo ikke være rigtigt det her - jeg må prøve at forklare mig bedre, SÅ vil han forstå" man sidder med, og intet hjælper alligevel.
Det får en til at tvivle på egen persona og intention og det er det mest brutale - det er det ultimative svigt i grunden, og derfor det rammer så hårdt!
Man bliver (uretmæssigt) tvunget i en situation hvor man bliver usikker på egen mentale tilstand og verdensopfattelse og det er faktisk dybt traumatisk.

Jeg vil ikke råde dig til at gøre det ene eller det andet, for du er ikke mig - men uanset hvad så skal du komme overens med at du ikke kan styre hvad andre folk tænker om situationen lige nu og her! Der kan gå en rum tid men folk vil finde ud af hvad han er, når deres tid oprinder (oftest vil folk med en sådan virkelighedsbrist ikke kun fejle i kæresteforhold, men også i venneforhold, det tager bare lidt længere tid). Man bliver nødt til at lade folk få deres egne erfaringer, hvilket jeg også tror at du gør - men du kan desværre ikke regne med støtte fra folk der endnu ikke har oplevet hans brist.
Det er så uendeligt hård og ensomt, men hold fast i at du ved hvad der er rigtigt og forkert og lad for Guds skyld ikke hans ageren influere på din opfattelse af dig selv - hold fast i din selvfølelse hele tiden og igen.
4
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1930
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 488
Likede indlæg: 5499

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Novella » 17. aug 2016, 05:08

Det er fuldstændig normalt, at man bliver ramt af en nedtur et par måneder efter et brud eller en anden stor sorg. Det er faktisk så normalt, at der er skrevet bøger om det - eksempelvis denne, som et skrevet af to koordinatorer af sorggrupper på Rigshospitalet. De har hjulpet folk igennem voldsom sorg over mistede børn, pårørendes selvmord, alvorlig sygdom, skilsmisser osv.

En af deres vigtigste pointer er, at smerten er nødvendig for at komme videre. Man er nødt til at opgive håbet og acceptere, at man aldrig kommer tilbage til den situation som var før eller som man forestillede sig, var der. Det er slut. Det er dødt. Det bliver aldrig. Den smerte er så forfærdelig hård, så vi prøver at undgå den, men så kommer vi ikke videre.

Han bliver aldrig din ven. Måske en tålelig bekendt i omgangskredsen en dag, men du er nødt til at sige helt farvel til relationen med ham.

Find denne bog, lav en kande te, køb en pakke kleenex og sluk telefonen. Det kommer til at gøre ondt, men det hjælper.

https://www.saxo.com/dk/den-noedvendige ... 8741203362
8
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 17. aug 2016, 08:36

I forhold til det med vennegruppen.

Jeg kan dårligt se dem mindre end jeg har gjort. Siden jeg flyttede (og til dels inden) har jeg set dem meget perifært. Min roomie og jeg holdt en middag. Jeg har været på sheltertur med en stor del af dem. Ingen af gangene var min eks med. Derudover har jeg stort set ikke set mange af dem. Det er ikke den type venner hvor man mødes og drikker the og ser Disney, det er den type venner, hvor man er ude og lave noget sammen og så snakker man dér.

Jeg har det lidt som om jeg skal forsvare mit meget naturlige behov for at se mine venner. Jeg kan ikke undvære dem, jeg bliver ensom. Jeg er nødt til at holde kontakten og minde om at jeg også er der, ellers koloniserer min eks hele gruppen. Jeg har forklaret problematikken mange gange i denne tråd.

Jeg har brug for hyppig social kontakt; den almindelige, lette omgang med andre, hvor man mødes og hænger ud og slapper af i flokken. Sådan er jeg skruet sammen socialt og menneskeligt. Jeg har mere nære venner som jeg ses med, men de kan ikke opfylde mit behov for social omgang og det skal de heller ikke.

Og det er ikke fordi jeg ser min eks hele tiden og hele tiden får revet op i såret. Jeg har ikke set ham i en social kontekst siden jeg flyttede, ud over lige her i weekenden. Jeg kan knap undvige mere.


Jeg kan godt læse at en del af jer synes det er herreskørt, men det kan jeg bare ikke bruge til noget. At I synes jeg burde kunne gøre noget andet end det jeg gør, ændrer ikke ved, at jeg føler mig ensom, at mit behov for social kontakt er større end det jeg får tilfredsstillet nu og at jeg er bange for at blive ekskluderet. Og at jeg skal undgå at dyrke mine interesser fordi min eks (måske) vil være der, føles som at jeg bliver bedt om at lade være med at fylde mig selv med de ting jeg nyder og som giver mig energi og oplevelser.

Det kan ikke lade sig gøre at undgå ham helt og aldeles. Det kan det ikke. Uanset at I synes det ville være bedst. Det ville ikke være det bedste for mig, det ville gøre mig (mere) deprimeret, (mere) bange og (mere) ensom. Og sådan er det bare.
1
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
Tux
Indlæg: 3042
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:36
Kort karma: 182
Likede indlæg: 5787

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Tux » 17. aug 2016, 10:09

Jeg kan godt forstå du har behov for at være i vennegruppen, selv om han er en del af den.

Men der kan man gøre på flere måder. Der hvor jeg studser over det er når du skriver ting som at I dansede, snakkede okay sammen og at han fortæller dig om den nye kæreste. Den del synes jeg du skal prøve at undgå..

Set kam godt være du ikke fuldstændig kan eller vil undgå at se ham, men prøv at undgå ham for sp vidt muligt når I er i samme gruppe, for den kontakt gør dig tydeligvis ikke noget godt..
5
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 17. aug 2016, 10:15

Tux skrev:Jeg kan godt forstå du har behov for at være i vennegruppen, selv om han er en del af den.

Men der kan man gøre på flere måder. Der hvor jeg studser over det er når du skriver ting som at I dansede, snakkede okay sammen og at han fortæller dig om den nye kæreste. Den del synes jeg du skal prøve at undgå..

Set kam godt være du ikke fuldstændig kan eller vil undgå at se ham, men prøv at undgå ham for sp vidt muligt når I er i samme gruppe, for den kontakt gør dig tydeligvis ikke noget godt..


Han har ikke en ny kæreste, men en ny veninde.

Vi var allesammen i en gruppe og når vi dansede, så dansede vi ikke os to, mere sådan noget med at danse til hinanden inden man vender sig og danser til en anden.
Derudover, så kan jeg ikke ignorere 1 person i gruppe ud af 8. Jeg forstår godt hvad du mener, men havde du tænkt dig, at jeg skulle lade som om han ikke var der? Lade som om jeg ikke så ham? Det giver ingen mening overhovedet.

Jeg synes jeg har forklaret, begrundet og forsvaret godt nok.
0
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
Tux
Indlæg: 3042
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:36
Kort karma: 182
Likede indlæg: 5787

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Tux » 17. aug 2016, 11:27

LaScrooge skrev:
Tux skrev:Jeg kan godt forstå du har behov for at være i vennegruppen, selv om han er en del af den.

Men der kan man gøre på flere måder. Der hvor jeg studser over det er når du skriver ting som at I dansede, snakkede okay sammen og at han fortæller dig om den nye kæreste. Den del synes jeg du skal prøve at undgå..

Set kam godt være du ikke fuldstændig kan eller vil undgå at se ham, men prøv at undgå ham for sp vidt muligt når I er i samme gruppe, for den kontakt gør dig tydeligvis ikke noget godt..


Han har ikke en ny kæreste, men en ny veninde.

Vi var allesammen i en gruppe og når vi dansede, så dansede vi ikke os to, mere sådan noget med at danse til hinanden inden man vender sig og danser til en anden.
Derudover, så kan jeg ikke ignorere 1 person i gruppe ud af 8. Jeg forstår godt hvad du mener, men havde du tænkt dig, at jeg skulle lade som om han ikke var der? Lade som om jeg ikke så ham? Det giver ingen mening overhovedet.

Jeg synes jeg har forklaret, begrundet og forsvaret godt nok.


Ignorere - nej. Men man behøver jo ikke nødvendigvis snakke med alle lige meget, og da slet ikke om hvordan hans forhold til den nye veninde er..

Men når du åbenbart føler du skal forsvare dig mod velmenende råd, skal jeg ikke vade mere i det..
5
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 17. aug 2016, 11:49

Tux skrev:
Ignorere - nej. Men man behøver jo ikke nødvendigvis snakke med alle lige meget, og da slet ikke om hvordan hans forhold til den nye veninde er..

Men når du åbenbart føler du skal forsvare dig mod velmenende råd, skal jeg ikke vade mere i det..


Jeg har det lidt som om I ikke læser hvad jeg skriver og det er dét, der generer mig. Vi snakkede stort set ikke sammen, så der er ikke tale om at jeg snakkede med alle lige meget.

Velmenende råd som er blevet afvist, endda med begrundelse, bliver en belastning når de gentages og gentages. Beklager, men det gør de. :)
1
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
Ekliptika
Indlæg: 330
Tilmeldt: 11. jan 2016, 12:06
Kort karma: 22
Likede indlæg: 767

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Ekliptika » 18. aug 2016, 10:10

Jeg husker ikke, om du skrevet det tidligere i denne tråd, men hvordan var det med vennegruppen, før I blev kærester? Var I en del af den samme vennegruppe eller var vennegruppen oprindeligt din eller din ex-kærestes?
0
I love routine.
Until I'm bored then I love excitement.
Until I'm overwhelmed, then I love routine.
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 18. aug 2016, 10:12

Ekliptika skrev:Jeg husker ikke, om du skrevet det tidligere i denne tråd, men hvordan var det med vennegruppen, før I blev kærester? Var I en del af den samme vennegruppe eller var vennegruppen oprindeligt din eller din ex-kærestes?


Den er oprindeligt hans, de har kendt hinanden siden barndommen, mange af dem. Men vi har delt den siden 2008, hvor jeg kom ind via en studiekammerat.
0
And we both know: I will be delicious

Tilbage til "Forhold og sex"