Hvorfor bliver mennesker skilt?

[Mi55y]

Hvis jeg forsvandt fra jordens overflade, så ville min datter gå i stumpebukser et par dage, indtil faren fik købt nyt. Hun ville ofte blive sendt i institution med indtørret aftensmad på tøjet. Hun ville også få rugbrød til aftensmad ret ofte, da der ikke lige var blevet købt ind eller taget kød op af fryseren. Men hun ville helt sikkert overleve. Og min fordom er, at samfundet ville være overordentligt overbærende, for der er jo tale om en enlig far. Hvorimod pædagoger ville tænke sit om en mor, der sender sit barn afsted uden det rigtige tøj. Og fordi jeg gerne vil fremstå som en familie, der har styr på det, så tager jeg så den load på mine skuldre. For min kæreste mener ikke, at det er så vigtigt. Jeg er helt klar over, at den mentale load er et valg fra min side. For jeg gider ikke argumentere mod: "Men dør baby?"

Jeg synes du beskriver en mand der ikke lever op til sit ansvar. Som ikke kender sin familie og ikke forsøger at være sin hustru og sine børn gennem verden.

Hvorfor vil han ikke leve op til sit ansvar? Det var ham selv der valgte at få et barn med dig. Er jeg virkelig den eneste her, der læser noget med ansvarsfølelse i stedet for 'mental load'?

Der er 18 likes på Kidkombs indlæg, men ingen har evnet at skrive en definition af mental load. I aner ikke hvad det er. Ganske enkelt. For så havde det stået der.

Missy - få den mand til at forstå at hvis han ikke tager sig sammen, så skrider du. Fordi, om 5 år så synes du ikke det der er charmerende og det kan lige så godt blive sagt nu som det kan siges senere. Jeg synes også det er forkert at han ikke er med inde over i sine børns liv, det skal du ikke være i tvivl om.

Men min kæreste har jo ret. Der er endnu ikke nogen, der er døde af huller i tøjet eller at gå udenfor med sovs på hagen. Han er leder i et ingeniørfirma, men han går snildt på arbejde med et armhulehul i t-shirten (dog ikke hvis han har kundemøder). Det betyder ikke noget for ham i det daglige. Det gør det for mig, og derfor så sørger jeg for at lægge barnets beskidte tøj i vaskekurven om aftenen, så han ikke kan komme til at give hende det på igen. For han ser bare ikke pletterne, men kun det praktiske i, at der allerede lå noget tøj fremme.

Til gengæld så synes jeg, at noget af det mest kedelige er at gå på legepladsen og i skoven - det er stort set kun ham, der gør det. Så tager han den load.

Jeg skrev oprindeligt i nar-tråden, fordi han forsøgte at tørre den aftalte aflevering af på mig med undskyldningen om, at han ikke kunne genkende sit eget barns tøj. Og den går ikke! For det er jo et valg, han har taget, at han ikke gider gå op i det - og det er fint, så længe det ikke går ud over mig eller barnet.

[JoyNips]

Der er 18 likes på Kidkombs indlæg, men ingen har evnet at skrive en definition af mental load. I aner ikke hvad det er. Ganske enkelt. For så havde det stået der.

Jeg husker ikke om det var i denne tråd, men jeg læste engang her på debatten en fin beskrivelse.

Far vil gerne stå for den 6-åriges fodboldtræning.

Mental load:
Hvornår er tilmelding og hvordan? Hvad skal barn have på af træningstøj, skal der indkøbes noget, hvilken størrelse? Sørg for at der er vasket træningstøj hver uge og at det tages op af tasken bagefter. Sørg for drikkedunk og snack. Hvornår er der kamp? Er det ude- eller hjemmekamp? Kolliderer det med private arrangementer, hvornår skal vi så meddele træneren at x dato kan Storm Umulius ikke deltage? Skal der arrangeres samkørsel til udekamp? Hvornår er det vores tur til at køre og hvilke børn skal vi have med? Hvor skal barn afleveres til samkørsel og hentes? Er der fællesvask af træningstøj og hvornår er det vores tur? Hvem skal stå i boden og sælge parisertoast og sodavand til fodboldturneringen? Skal der bages boller også? Hvem står for jule-afslutningen, husk at skrive os på indkøb-af-snacks-listen, skal der købes en erkendtlighed til træneren? Osv.

[Ata]

Men du skriver det er dit råd til mændene at justere deres adfærd. Ikke at det er kvinder der vil ændre dem. Kvinder i tråden har skrevet præcis det samme, at de ønsker mændene ændrer deres indstilling og adfærd, og ikke kun med praktisk ting som at svinge støvsugeren på eget initiativ, men bl.a ved at tage ansvar for samlivet og for at begge kan trives i forholdet. Det er begge parters ansvar når den ene mistrives.

Det er da ikke præcis det samme at ville ændre sin egen adfærd som at ville ændre andres adfærd. Det er forskellige ting. Kvindernes udgangspunkt lader til at være at mændene er forkerte, og de bør ændre sig. Jeg er generelt uenig i tilgangen "jeg har et problem, resten af verden må løse det for mig", og det lader til at være kvindernes tilgang.

Mener du i ramme alvor, at en kvinde som er træt af at stå med 90 % af ansvaret for alt, hvad der har med husholdning, børn og parforhold at gøre, kan beskyldes for at have holdningen "jeg har et problem, resten af verden må løse det for mig"? Altså, sådan helt oprigtig talt?

[pixienic]

Men du skriver det er dit råd til mændene at justere deres adfærd. Ikke at det er kvinder der vil ændre dem. Kvinder i tråden har skrevet præcis det samme, at de ønsker mændene ændrer deres indstilling og adfærd, og ikke kun med praktisk ting som at svinge støvsugeren på eget initiativ, men bl.a ved at tage ansvar for samlivet og for at begge kan trives i forholdet. Det er begge parters ansvar når den ene mistrives.

Det er da ikke præcis det samme at ville ændre sin egen adfærd som at ville ændre andres adfærd. Det er forskellige ting. Kvindernes udgangspunkt lader til at være at mændene er forkerte, og de bør ændre sig. Jeg er generelt uenig i tilgangen "jeg har et problem, resten af verden må løse det for mig", og det lader til at være kvindernes tilgang.

Mener du i ramme alvor, at en kvinde som er træt af at stå med 90 % af ansvaret for alt, hvad der har med husholdning, børn og parforhold at gøre, kan beskyldes for at have holdningen "jeg har et problem, resten af verden må løse det for mig"? Altså, sådan helt oprigtig talt?

Jeg synes, der igen og igen kommer en meget negativ vinkel på kvindens rolle i det her, trods utallige beretninger vidner om, at kvinder i parforhold trækker virkelig store læs. Hvorfor ignorere det vidnesbyrd? Det er måske ikke helt troværdigt, eller hvad?

I øvrigt er det vel ikke kun kvindens problem, at hun er så ulykkelig/utilfreds/føler sig så overset, at hun vil skilles. Det er forhåbentlig også mandens.

[Slettet bruger]

Men du skriver det er dit råd til mændene at justere deres adfærd. Ikke at det er kvinder der vil ændre dem. Kvinder i tråden har skrevet præcis det samme, at de ønsker mændene ændrer deres indstilling og adfærd, og ikke kun med praktisk ting som at svinge støvsugeren på eget initiativ, men bl.a ved at tage ansvar for samlivet og for at begge kan trives i forholdet. Det er begge parters ansvar når den ene mistrives.

Det er da ikke præcis det samme at ville ændre sin egen adfærd som at ville ændre andres adfærd. Det er forskellige ting. Kvindernes udgangspunkt lader til at være at mændene er forkerte, og de bør ændre sig. Jeg er generelt uenig i tilgangen "jeg har et problem, resten af verden må løse det for mig", og det lader til at være kvindernes tilgang.

Mener du i ramme alvor, at en kvinde som er træt af at stå med 90 % af ansvaret for alt, hvad der har med husholdning, børn og parforhold at gøre, kan beskyldes for at have holdningen "jeg har et problem, resten af verden må løse det for mig"? Altså, sådan helt oprigtig talt?

Jeg forstår ikke hvordan dit spørgsmål relaterer sig til det jeg skriver.

[Ata]

Men du skriver det er dit råd til mændene at justere deres adfærd. Ikke at det er kvinder der vil ændre dem. Kvinder i tråden har skrevet præcis det samme, at de ønsker mændene ændrer deres indstilling og adfærd, og ikke kun med praktisk ting som at svinge støvsugeren på eget initiativ, men bl.a ved at tage ansvar for samlivet og for at begge kan trives i forholdet. Det er begge parters ansvar når den ene mistrives.

Det er da ikke præcis det samme at ville ændre sin egen adfærd som at ville ændre andres adfærd. Det er forskellige ting. Kvindernes udgangspunkt lader til at være at mændene er forkerte, og de bør ændre sig. Jeg er generelt uenig i tilgangen "jeg har et problem, resten af verden må løse det for mig", og det lader til at være kvindernes tilgang.

Mener du i ramme alvor, at en kvinde som er træt af at stå med 90 % af ansvaret for alt, hvad der har med husholdning, børn og parforhold at gøre, kan beskyldes for at have holdningen "jeg har et problem, resten af verden må løse det for mig"? Altså, sådan helt oprigtig talt?

Jeg forstår ikke hvordan dit spørgsmål relaterer sig til det jeg skriver.

Hvad er det, du ikke forstår? Som regel er det jo ikke farven på mandens sokker, kvinden gerne vil ændre. Det er typisk, at han tager noget mere ansvar og deltager på lige fod. Hvilket igen handler om, at man som kvinde på et tidspunkt bliver træt (både mentalt og meget bogstaveligt fysisk) af at stå med tingene selv. Og så griber man naturligt nok til det greb, der hedder, at man prøver at ændre situationen = få manden til at deltage mere. Og det siger du så er udtryk for, at man mener, at verden skal løse ens problemer for en! Det synes jeg godt nok er et eksempel på, at mandens ansvar bliver skrevet totalt ud af ligningen. Hvad dælen skal den kvinde så gøre? Hun kan tilsyneladende ifølge dig vælge mellem at tage hele slæbet uden at brokke sig, eller at blive beskyldt for at være en forkælet møgunge, der mener at hele verden skal løse hendes problemer?!

[Slettet bruger]

Men du skriver det er dit råd til mændene at justere deres adfærd. Ikke at det er kvinder der vil ændre dem. Kvinder i tråden har skrevet præcis det samme, at de ønsker mændene ændrer deres indstilling og adfærd, og ikke kun med praktisk ting som at svinge støvsugeren på eget initiativ, men bl.a ved at tage ansvar for samlivet og for at begge kan trives i forholdet. Det er begge parters ansvar når den ene mistrives.

Det er da ikke præcis det samme at ville ændre sin egen adfærd som at ville ændre andres adfærd. Det er forskellige ting. Kvindernes udgangspunkt lader til at være at mændene er forkerte, og de bør ændre sig. Jeg er generelt uenig i tilgangen "jeg har et problem, resten af verden må løse det for mig", og det lader til at være kvindernes tilgang.

Mener du i ramme alvor, at en kvinde som er træt af at stå med 90 % af ansvaret for alt, hvad der har med husholdning, børn og parforhold at gøre, kan beskyldes for at have holdningen "jeg har et problem, resten af verden må løse det for mig"? Altså, sådan helt oprigtig talt?

Jeg forstår ikke hvordan dit spørgsmål relaterer sig til det jeg skriver.

Hvad er det, du ikke forstår? Som regel er det jo ikke farven på mandens sokker, kvinden gerne vil ændre. Det er typisk, at han tager noget mere ansvar og deltager på lige fod. Hvilket igen handler om, at man som kvinde på et tidspunkt bliver træt (både mentalt og meget bogstaveligt fysisk) af at stå med tingene selv. Og så griber man naturligt nok til det greb, der hedder, at man prøver at ændre situationen = få manden til at deltage mere. Og det siger du så er udtryk for, at man mener, at verden skal løse ens problemer for en! Det synes jeg godt nok er et eksempel på, at mandens ansvar bliver skrevet totalt ud af ligningen. Hvad dælen skal den kvinde så gøre? Hun kan tilsyneladende ifølge dig vælge mellem at tage hele slæbet uden at brokke sig, eller at blive beskyldt for at være en forkælet møgunge, der mener at hele verden skal løse hendes problemer?!

Sorry, men jeg forstår simpelthen ikke hvordan det relaterer sig til det du citerer. Men diskussionen er gammel, så jeg kan ikke huske alt hvad jeg har skrevet. Måske du kommenterer på noget der ikke er med i det du har citeret?

Det er ikke for at være på tværs, jeg er oprigtigt forvirret.

[Ata]

Men du skriver det er dit råd til mændene at justere deres adfærd. Ikke at det er kvinder der vil ændre dem. Kvinder i tråden har skrevet præcis det samme, at de ønsker mændene ændrer deres indstilling og adfærd, og ikke kun med praktisk ting som at svinge støvsugeren på eget initiativ, men bl.a ved at tage ansvar for samlivet og for at begge kan trives i forholdet. Det er begge parters ansvar når den ene mistrives.

Det er da ikke præcis det samme at ville ændre sin egen adfærd som at ville ændre andres adfærd. Det er forskellige ting. Kvindernes udgangspunkt lader til at være at mændene er forkerte, og de bør ændre sig. Jeg er generelt uenig i tilgangen "jeg har et problem, resten af verden må løse det for mig", og det lader til at være kvindernes tilgang.

Mener du i ramme alvor, at en kvinde som er træt af at stå med 90 % af ansvaret for alt, hvad der har med husholdning, børn og parforhold at gøre, kan beskyldes for at have holdningen "jeg har et problem, resten af verden må løse det for mig"? Altså, sådan helt oprigtig talt?

Jeg forstår ikke hvordan dit spørgsmål relaterer sig til det jeg skriver.

Hvad er det, du ikke forstår? Som regel er det jo ikke farven på mandens sokker, kvinden gerne vil ændre. Det er typisk, at han tager noget mere ansvar og deltager på lige fod. Hvilket igen handler om, at man som kvinde på et tidspunkt bliver træt (både mentalt og meget bogstaveligt fysisk) af at stå med tingene selv. Og så griber man naturligt nok til det greb, der hedder, at man prøver at ændre situationen = få manden til at deltage mere. Og det siger du så er udtryk for, at man mener, at verden skal løse ens problemer for en! Det synes jeg godt nok er et eksempel på, at mandens ansvar bliver skrevet totalt ud af ligningen. Hvad dælen skal den kvinde så gøre? Hun kan tilsyneladende ifølge dig vælge mellem at tage hele slæbet uden at brokke sig, eller at blive beskyldt for at være en forkælet møgunge, der mener at hele verden skal løse hendes problemer?!

Sorry, men jeg forstår simpelthen ikke hvordan det relaterer sig til det du citerer. Men diskussionen er gammel, så jeg kan ikke huske alt hvad jeg har skrevet. Måske du kommenterer på noget der ikke er med i det du har citeret?

Det er ikke for at være på tværs, jeg er oprigtigt forvirret.

Næ... Jeg forstår ikke, hvad du ikke forstår...
Jeg synes bare, at du bliver ved med at bebrejde kvinder for, at de "vil ændre mænd" og "vil overlade ansvaret til andre" - og det synes jeg er en lidt tarvelig kritik, fordi det ser bort fra mændenes andel i det hele. Nemlig at de (mange af dem) ikke tager ligelig del i det ligeværdige fællesskab om at danne familie, som vi kvinder (lidt naivt) troede at vi indgik. Du taler hele tiden om, hvad kvinderne så selv skal gøre og hvad de kan lære af det osv osv. - men hvad fanden KAN man gøre? Udover først at forsøge at bede manden om at tage ansvar, og derefter at blive skilt hvis han ikke gør det.

[Slettet bruger]

Men du skriver det er dit råd til mændene at justere deres adfærd. Ikke at det er kvinder der vil ændre dem. Kvinder i tråden har skrevet præcis det samme, at de ønsker mændene ændrer deres indstilling og adfærd, og ikke kun med praktisk ting som at svinge støvsugeren på eget initiativ, men bl.a ved at tage ansvar for samlivet og for at begge kan trives i forholdet. Det er begge parters ansvar når den ene mistrives.

Det er da ikke præcis det samme at ville ændre sin egen adfærd som at ville ændre andres adfærd. Det er forskellige ting. Kvindernes udgangspunkt lader til at være at mændene er forkerte, og de bør ændre sig. Jeg er generelt uenig i tilgangen "jeg har et problem, resten af verden må løse det for mig", og det lader til at være kvindernes tilgang.

Mener du i ramme alvor, at en kvinde som er træt af at stå med 90 % af ansvaret for alt, hvad der har med husholdning, børn og parforhold at gøre, kan beskyldes for at have holdningen "jeg har et problem, resten af verden må løse det for mig"? Altså, sådan helt oprigtig talt?

Jeg forstår ikke hvordan dit spørgsmål relaterer sig til det jeg skriver.

Hvad er det, du ikke forstår? Som regel er det jo ikke farven på mandens sokker, kvinden gerne vil ændre. Det er typisk, at han tager noget mere ansvar og deltager på lige fod. Hvilket igen handler om, at man som kvinde på et tidspunkt bliver træt (både mentalt og meget bogstaveligt fysisk) af at stå med tingene selv. Og så griber man naturligt nok til det greb, der hedder, at man prøver at ændre situationen = få manden til at deltage mere. Og det siger du så er udtryk for, at man mener, at verden skal løse ens problemer for en! Det synes jeg godt nok er et eksempel på, at mandens ansvar bliver skrevet totalt ud af ligningen. Hvad dælen skal den kvinde så gøre? Hun kan tilsyneladende ifølge dig vælge mellem at tage hele slæbet uden at brokke sig, eller at blive beskyldt for at være en forkælet møgunge, der mener at hele verden skal løse hendes problemer?!

Sorry, men jeg forstår simpelthen ikke hvordan det relaterer sig til det du citerer. Men diskussionen er gammel, så jeg kan ikke huske alt hvad jeg har skrevet. Måske du kommenterer på noget der ikke er med i det du har citeret?

Det er ikke for at være på tværs, jeg er oprigtigt forvirret.

Næ... Jeg forstår ikke, hvad du ikke forstår...
Jeg synes bare, at du bliver ved med at bebrejde kvinder for, at de "vil ændre mænd" og "vil overlade ansvaret til andre" - og det synes jeg er en lidt tarvelig kritik, fordi det ser bort fra mændenes andel i det hele. Nemlig at de (mange af dem) ikke tager ligelig del i det ligeværdige fællesskab om at danne familie, som vi kvinder (lidt naivt) troede at vi indgik. Du taler hele tiden om, hvad kvinderne så selv skal gøre og hvad de kan lære af det osv osv. - men hvad fanden KAN man gøre? Udover først at forsøge at bede manden om at tage ansvar, og derefter at blive skilt hvis han ikke gør det.

Jeg tror ikke jeg har kaldt kvinder møgunger eller sagt hvad de skal gøre. Det ville ligne mig dårligt.

Min pointe var vist mest at hvis en meget stor del af kvinder ender med at være skuffede over deres mænds indsats - og det er jo ikke bare de skilte kvinder, "hvornår har din kæreste sidst været en nar"-tråden er et overflødighedshorn af skuffede kvinder der stadig er gift - må det være interessant at grave i hvordan situationen kan undgås. Er løsningen at mænd kollektivt ændrer sig? Er det realistisk? Hvorfor er mænd som de er? Hvorfor er kvinder som de er?