Mænd fortryder skilsmisse?

[Fru Himmelblå]

Okey der er vist en, der har været i et dårligt forhold alle kvinder er jo ikke ens ligesom alle mænd ikke er ens.

Jeg henviste til at kvinder gennemsnitligt får mindre og mindre lyst til sex når et parforhold skrider frem. Mænds lyst er mere konstant. Når kvinden så finder en ny mand, kommer sexlysten tilbage.

Det kunne være, der var en kausalitet mellem hovedansvaret i husholdningen og lavere sexlyst.

Igen, det er svært at se voksenbabyer som sexede.

Jeg tror bare ikke på den forklaring.

Hvis man spørger en 14-årig hvorfor h*n er sur på sine forældre hele tiden, vil h*n måske svare at de gør x, y og z som er mega irriterende og pinligt. Men vi ved jo godt at det underliggende er medfødt programmering til at løsrive sig fra forældrene. Jeg tror tilsvarende det er en medfødt mekanisme som resulterer i så mange skilsmisser, vi er ikke bygget til at blive sammen for evigt. Forklaringerne på hvorfor forholdet forliste, bliver ligesom den 14-åriges beskrivelse af hvorfor forældrene er træls, og de overser den egentlige underliggende årsag.

Hvis det grundlæggende problem i parforholdene virkelig var uoverensstemmelser over støvsugning og madpakker, tror jeg ikke vi ville se nær så mange skilsmisser. Jeg tror der er et mere fundamentalt problem med en konflikt imellem monogami og vores natur.

Nej, jeg ved godt, at du ikke tror på den forklaring. Godtager man forklaringen ville det også medføre, at man pålægger manden et egen ansvar for at opretholde sin seksuelle værdi i parforholdet.

Problemet er ikke støvsugning og madpakker. Problemet er manglende initiativtagning. Problemet er, at mange kvinder sagtens kan få manden til at gøre noget hvor humlen i det er, at de ønsker at han selv tager ansvar og selv gør noget uden at skulle have at vide, at nu skal der gøres ditten og datten.
Det er sjovt som mange mænd fint kan tage ansvar for eget liv når de er single og/eller bor alene. Så kommer mor nr. 2 til og i løbet af årene falder armene af og hjernen bliver slået fra. Når konen ikke længere gider at være overkommando og smutter, vupti, så gror armene ud igen og hjernen bliver støvet af.
Der er jo desværre en overhyppighed af mænd der falder ned igennem samfundslagene når de bliver skilt (nu er det jo så også primært kvinderne der står for at vedligeholde venskaber). Men det er alligevel langt de fleste, der ikke bare lægger sig til at dø i en papkasse, men derimod fint kommer videre i deres liv.

Jeg anerkender, at der kan være biologiske faktorer omkring monogami. Jeg mangler dog at se studier der viser, at vi stadig er indkodet til at fungere bedre uden monogami. Det er dog alligevel en overrepræsentation i samfundet der foretrækker monogami.

[Fru Himmelblå]

Alligevel arbejder mænd flere timer end kvinder. De lægger dem blot uden for hjemmet. Det viser Rockwools forskning på området.

Og selvom mange kvinder arbejder fuldtid, arbejder mænd flere timer end kvinder i ALLE brancher. Ikke enkelte — Alle!

Tilføj dertil at kvinder statistisk set er gift med mænd, som tjener mere end dem (sikkert fordi de arbejder mere og dermed er mere værd for arbejdsgiveren), og du finder en del af forklaringen.

Læser man Rockwoolfondens tilsvarende rapport fra 2018, altså nået nyere data, står det ganske klart, at der er stor forskel på hvem der alt i alt arbejder mest hvis man korrigerer for uddannelsesniveau.

1) Hvad er totalerne for?
2) Mon ikke uddannelsesniveau hænger sammen med, at kvinder søger mod det offentlige og mænd det private - og lønnen (som den skal være) er størst i det private?

Totalerne er antal adspurgte i pågældende kategori. Tidangivelserne bliver totalt 24:00.

Jeg forstår ikke dit andet punkt. Skemaet siger intet om hvilke jobs kvinderne søger mod. De har adspurgt folk hvordan deres tidsforbrug fordeler sig på en gennemsnitsdag og bedt dem om at udfylde et skema løbende i løbet af dagen. Man har herefter inddelt svarene alt efter køn og uddannelsesniveau. Heraf er det tydeligt, at kvinder med mellemlange eller lange videregående uddannelser bruger næsten ligeså lang tid på at arbejde hver dag som tilsvarende mænd, men bruger samtidig væsentligt længere tid på pligter på hjemmefronten end mændene gør.

[Slettet bruger]

Okey der er vist en, der har været i et dårligt forhold alle kvinder er jo ikke ens ligesom alle mænd ikke er ens.

Jeg henviste til at kvinder gennemsnitligt får mindre og mindre lyst til sex når et parforhold skrider frem. Mænds lyst er mere konstant. Når kvinden så finder en ny mand, kommer sexlysten tilbage.

Det kunne være, der var en kausalitet mellem hovedansvaret i husholdningen og lavere sexlyst.

Igen, det er svært at se voksenbabyer som sexede.

Jeg tror bare ikke på den forklaring.

Hvis man spørger en 14-årig hvorfor h*n er sur på sine forældre hele tiden, vil h*n måske svare at de gør x, y og z som er mega irriterende og pinligt. Men vi ved jo godt at det underliggende er medfødt programmering til at løsrive sig fra forældrene. Jeg tror tilsvarende det er en medfødt mekanisme som resulterer i så mange skilsmisser, vi er ikke bygget til at blive sammen for evigt. Forklaringerne på hvorfor forholdet forliste, bliver ligesom den 14-åriges beskrivelse af hvorfor forældrene er træls, og de overser den egentlige underliggende årsag.

Hvis det grundlæggende problem i parforholdene virkelig var uoverensstemmelser over støvsugning og madpakker, tror jeg ikke vi ville se nær så mange skilsmisser. Jeg tror der er et mere fundamentalt problem med en konflikt imellem monogami og vores natur.

Nej, jeg ved godt, at du ikke tror på den forklaring. Godtager man forklaringen ville det også medføre, at man pålægger manden et egen ansvar for at opretholde sin seksuelle værdi i parforholdet.

Problemet er ikke støvsugning og madpakker. Problemet er manglende initiativtagning. Problemet er, at mange kvinder sagtens kan få manden til at gøre noget hvor humlen i det er, at de ønsker at han selv tager ansvar og selv gør noget uden at skulle have at vide, at nu skal der gøres ditten og datten.
Det er sjovt som mange mænd fint kan tage ansvar for eget liv når de er single og/eller bor alene. Så kommer mor nr. 2 til og i løbet af årene falder armene af og hjernen bliver slået fra. Når konen ikke længere gider at være overkommando og smutter, vupti, så gror armene ud igen og hjernen bliver støvet af.
Der er jo desværre en overhyppighed af mænd der falder ned igennem samfundslagene når de bliver skilt (nu er det jo så også primært kvinderne der står for at vedligeholde venskaber). Men det er alligevel langt de fleste, der ikke bare lægger sig til at dø i en papkasse, men derimod fint kommer videre i deres liv.

Jeg anerkender, at der kan være biologiske faktorer omkring monogami. Jeg mangler dog at se studier der viser, at vi stadig er indkodet til at fungere bedre uden monogami. Det er dog alligevel en overrepræsentation i samfundet der foretrækker monogami.

Hvordan tror du den situation ser ud fra mændenes synspunkt. Jeg har kun lagt tøj sammen meget få gange de sidste mange år. Det stoppede en dag hvor jeg havde gjort det, og det meste så blev lagt om. Jeg har sagt at jeg meget gerne vil tage ansvar for f.eks. tøjvask, men det er på betingelse af at min læggen tøj sammen bliver accepteret som god nok. Der må ikke være 17 regler som jeg ingen chance har for at overholde. Jeg har ikke hørt til det siden. Jeg tror tit det er sådan det ser ud fra mændenes synspunkt, de kan godt tage ansvar for de ting, men når de gør, bliver det bare omgjort, og så er det jo bare tidsspilde. Så er det lettere at tage ansvar for ting hvor man får lov at bestemme hvordan det skal være.

[Thomas31]

Alligevel arbejder mænd flere timer end kvinder. De lægger dem blot uden for hjemmet. Det viser Rockwools forskning på området.

Og selvom mange kvinder arbejder fuldtid, arbejder mænd flere timer end kvinder i ALLE brancher. Ikke enkelte — Alle!

Tilføj dertil at kvinder statistisk set er gift med mænd, som tjener mere end dem (sikkert fordi de arbejder mere og dermed er mere værd for arbejdsgiveren), og du finder en del af forklaringen.

Læser man Rockwoolfondens tilsvarende rapport fra 2018, altså nået nyere data, står det ganske klart, at der er stor forskel på hvem der alt i alt arbejder mest hvis man korrigerer for uddannelsesniveau.

1) Hvad er totalerne for?
2) Mon ikke uddannelsesniveau hænger sammen med, at kvinder søger mod det offentlige og mænd det private - og lønnen (som den skal være) er størst i det private?

Totalerne er antal adspurgte i pågældende kategori. Tidangivelserne bliver totalt 24:00.

Jeg forstår ikke dit andet punkt. Skemaet siger intet om hvilke jobs kvinderne søger mod. De har adspurgt folk hvordan deres tidsforbrug fordeler sig på en gennemsnitsdag og bedt dem om at udfylde et skema løbende i løbet af dagen. Man har herefter inddelt svarene alt efter køn og uddannelsesniveau. Heraf er det tydeligt, at kvinder med mellemlange eller lange videregående uddannelser bruger næsten ligeså lang tid på at arbejde hver dag som tilsvarende mænd, men bruger samtidig væsentligt længere tid på pligter på hjemmefronten end mændene gør.

Så skulle kvinderne måske bruge noget mindre tid på det.

Men den vinkel indgår ikke, fordi udgangapunktet er kvinder. Kvinder bestemmer typisk det meste i hjemmet. Hun bestemmer typisk indretningen og sætter standarden for opgaver. Og hvis manden så ikke bruger lørdag formiddag på at støve hendes nips af, så er det klart, at hun ikke gider sex, og det styrer hun jo også gerne.

Dette er ikke jammer over kvinder. Tværtimod. Mænd må selv tage ansvar for deres liv. Men det burde de så måske også gøre men på egne præmisser. Hvis en mand hellere vil have en motorcykel end et nyt køkken, så må han gøre det klart. Hvis han ikke accepterer, at hun bestemmer sex, så må han gøre det klart. Hvis mænd frotryder skilsmisser, er det måske fordi de er blevet for sølle af at have været gift til at springe ud i det nye. Måske var fejlen overhovedet at blive gift.

[Fru Himmelblå]

Okey der er vist en, der har været i et dårligt forhold alle kvinder er jo ikke ens ligesom alle mænd ikke er ens.

Jeg henviste til at kvinder gennemsnitligt får mindre og mindre lyst til sex når et parforhold skrider frem. Mænds lyst er mere konstant. Når kvinden så finder en ny mand, kommer sexlysten tilbage.

Det kunne være, der var en kausalitet mellem hovedansvaret i husholdningen og lavere sexlyst.

Igen, det er svært at se voksenbabyer som sexede.

Jeg tror bare ikke på den forklaring.

Hvis man spørger en 14-årig hvorfor h*n er sur på sine forældre hele tiden, vil h*n måske svare at de gør x, y og z som er mega irriterende og pinligt. Men vi ved jo godt at det underliggende er medfødt programmering til at løsrive sig fra forældrene. Jeg tror tilsvarende det er en medfødt mekanisme som resulterer i så mange skilsmisser, vi er ikke bygget til at blive sammen for evigt. Forklaringerne på hvorfor forholdet forliste, bliver ligesom den 14-åriges beskrivelse af hvorfor forældrene er træls, og de overser den egentlige underliggende årsag.

Hvis det grundlæggende problem i parforholdene virkelig var uoverensstemmelser over støvsugning og madpakker, tror jeg ikke vi ville se nær så mange skilsmisser. Jeg tror der er et mere fundamentalt problem med en konflikt imellem monogami og vores natur.

Nej, jeg ved godt, at du ikke tror på den forklaring. Godtager man forklaringen ville det også medføre, at man pålægger manden et egen ansvar for at opretholde sin seksuelle værdi i parforholdet.

Problemet er ikke støvsugning og madpakker. Problemet er manglende initiativtagning. Problemet er, at mange kvinder sagtens kan få manden til at gøre noget hvor humlen i det er, at de ønsker at han selv tager ansvar og selv gør noget uden at skulle have at vide, at nu skal der gøres ditten og datten.
Det er sjovt som mange mænd fint kan tage ansvar for eget liv når de er single og/eller bor alene. Så kommer mor nr. 2 til og i løbet af årene falder armene af og hjernen bliver slået fra. Når konen ikke længere gider at være overkommando og smutter, vupti, så gror armene ud igen og hjernen bliver støvet af.
Der er jo desværre en overhyppighed af mænd der falder ned igennem samfundslagene når de bliver skilt (nu er det jo så også primært kvinderne der står for at vedligeholde venskaber). Men det er alligevel langt de fleste, der ikke bare lægger sig til at dø i en papkasse, men derimod fint kommer videre i deres liv.

Jeg anerkender, at der kan være biologiske faktorer omkring monogami. Jeg mangler dog at se studier der viser, at vi stadig er indkodet til at fungere bedre uden monogami. Det er dog alligevel en overrepræsentation i samfundet der foretrækker monogami.

Hvordan tror du den situation ser ud fra mændenes synspunkt. Jeg har kun lagt tøj sammen meget få gange de sidste mange år. Det stoppede en dag hvor jeg havde gjort det, og det meste så blev lagt om. Jeg har sagt at jeg meget gerne vil tage ansvar for f.eks. tøjvask, men det er på betingelse af at min læggen tøj sammen bliver accepteret som god nok. Der må ikke være 17 regler som jeg ingen chance har for at overholde. Jeg har ikke hørt til det siden. Jeg tror tit det er sådan det ser ud fra mændenes synspunkt, de kan godt tage ansvar for de ting, men når de gør, bliver det bare omgjort, og så er det jo bare tidsspilde. Så er det lettere at tage ansvar for ting hvor man får lov at bestemme hvordan det skal være.

Kender du den klassiske historie om den røde sok i samme vask med det hvide tøj? Hvorfor tror du den historie er blevet en klassiker? Der er altså mange mænd som kun yder det absolutte minimum, for der er nok en der overtager jobbet derfra.

Nej, man bør selvfølgelig ikke være alt for rigid og it's my way or the highway. Parforhold handler om at indgå kompromiser. Så måske skal de hjemlige pligter ikke foregå 100% på hendes præmisser, de skal bare ligeledes ikke foregå 100% på hans præmisser.
Jeg kender godt nok mange singlemænd hvis måde at lægge tøj sammen på er at krølle det sammen og smide det ind i skabet eller ned i skuffen. Der må man gerne sætte barren højere. Ikke nødvendigvis i samme højde som kæresten, men højere.

[Slettet bruger]

Okey der er vist en, der har været i et dårligt forhold alle kvinder er jo ikke ens ligesom alle mænd ikke er ens.

Jeg henviste til at kvinder gennemsnitligt får mindre og mindre lyst til sex når et parforhold skrider frem. Mænds lyst er mere konstant. Når kvinden så finder en ny mand, kommer sexlysten tilbage.

Det kunne være, der var en kausalitet mellem hovedansvaret i husholdningen og lavere sexlyst.

Igen, det er svært at se voksenbabyer som sexede.

Jeg tror bare ikke på den forklaring.

Hvis man spørger en 14-årig hvorfor h*n er sur på sine forældre hele tiden, vil h*n måske svare at de gør x, y og z som er mega irriterende og pinligt. Men vi ved jo godt at det underliggende er medfødt programmering til at løsrive sig fra forældrene. Jeg tror tilsvarende det er en medfødt mekanisme som resulterer i så mange skilsmisser, vi er ikke bygget til at blive sammen for evigt. Forklaringerne på hvorfor forholdet forliste, bliver ligesom den 14-åriges beskrivelse af hvorfor forældrene er træls, og de overser den egentlige underliggende årsag.

Hvis det grundlæggende problem i parforholdene virkelig var uoverensstemmelser over støvsugning og madpakker, tror jeg ikke vi ville se nær så mange skilsmisser. Jeg tror der er et mere fundamentalt problem med en konflikt imellem monogami og vores natur.

Nej, jeg ved godt, at du ikke tror på den forklaring. Godtager man forklaringen ville det også medføre, at man pålægger manden et egen ansvar for at opretholde sin seksuelle værdi i parforholdet.

Problemet er ikke støvsugning og madpakker. Problemet er manglende initiativtagning. Problemet er, at mange kvinder sagtens kan få manden til at gøre noget hvor humlen i det er, at de ønsker at han selv tager ansvar og selv gør noget uden at skulle have at vide, at nu skal der gøres ditten og datten.
Det er sjovt som mange mænd fint kan tage ansvar for eget liv når de er single og/eller bor alene. Så kommer mor nr. 2 til og i løbet af årene falder armene af og hjernen bliver slået fra. Når konen ikke længere gider at være overkommando og smutter, vupti, så gror armene ud igen og hjernen bliver støvet af.
Der er jo desværre en overhyppighed af mænd der falder ned igennem samfundslagene når de bliver skilt (nu er det jo så også primært kvinderne der står for at vedligeholde venskaber). Men det er alligevel langt de fleste, der ikke bare lægger sig til at dø i en papkasse, men derimod fint kommer videre i deres liv.

Jeg anerkender, at der kan være biologiske faktorer omkring monogami. Jeg mangler dog at se studier der viser, at vi stadig er indkodet til at fungere bedre uden monogami. Det er dog alligevel en overrepræsentation i samfundet der foretrækker monogami.

Hvordan tror du den situation ser ud fra mændenes synspunkt. Jeg har kun lagt tøj sammen meget få gange de sidste mange år. Det stoppede en dag hvor jeg havde gjort det, og det meste så blev lagt om. Jeg har sagt at jeg meget gerne vil tage ansvar for f.eks. tøjvask, men det er på betingelse af at min læggen tøj sammen bliver accepteret som god nok. Der må ikke være 17 regler som jeg ingen chance har for at overholde. Jeg har ikke hørt til det siden. Jeg tror tit det er sådan det ser ud fra mændenes synspunkt, de kan godt tage ansvar for de ting, men når de gør, bliver det bare omgjort, og så er det jo bare tidsspilde. Så er det lettere at tage ansvar for ting hvor man får lov at bestemme hvordan det skal være.

Hvis mænd tog den holdning med på arbejdsmarkedet, ville deres erhvervsfrekvens dale betragtelig

Hvad har arbejdsmarkedet med noget at gøre?

[Slettet bruger]

Okey der er vist en, der har været i et dårligt forhold alle kvinder er jo ikke ens ligesom alle mænd ikke er ens.

Jeg henviste til at kvinder gennemsnitligt får mindre og mindre lyst til sex når et parforhold skrider frem. Mænds lyst er mere konstant. Når kvinden så finder en ny mand, kommer sexlysten tilbage.

Det kunne være, der var en kausalitet mellem hovedansvaret i husholdningen og lavere sexlyst.

Igen, det er svært at se voksenbabyer som sexede.

Jeg tror bare ikke på den forklaring.

Hvis man spørger en 14-årig hvorfor h*n er sur på sine forældre hele tiden, vil h*n måske svare at de gør x, y og z som er mega irriterende og pinligt. Men vi ved jo godt at det underliggende er medfødt programmering til at løsrive sig fra forældrene. Jeg tror tilsvarende det er en medfødt mekanisme som resulterer i så mange skilsmisser, vi er ikke bygget til at blive sammen for evigt. Forklaringerne på hvorfor forholdet forliste, bliver ligesom den 14-åriges beskrivelse af hvorfor forældrene er træls, og de overser den egentlige underliggende årsag.

Hvis det grundlæggende problem i parforholdene virkelig var uoverensstemmelser over støvsugning og madpakker, tror jeg ikke vi ville se nær så mange skilsmisser. Jeg tror der er et mere fundamentalt problem med en konflikt imellem monogami og vores natur.

Nej, jeg ved godt, at du ikke tror på den forklaring. Godtager man forklaringen ville det også medføre, at man pålægger manden et egen ansvar for at opretholde sin seksuelle værdi i parforholdet.

Problemet er ikke støvsugning og madpakker. Problemet er manglende initiativtagning. Problemet er, at mange kvinder sagtens kan få manden til at gøre noget hvor humlen i det er, at de ønsker at han selv tager ansvar og selv gør noget uden at skulle have at vide, at nu skal der gøres ditten og datten.
Det er sjovt som mange mænd fint kan tage ansvar for eget liv når de er single og/eller bor alene. Så kommer mor nr. 2 til og i løbet af årene falder armene af og hjernen bliver slået fra. Når konen ikke længere gider at være overkommando og smutter, vupti, så gror armene ud igen og hjernen bliver støvet af.
Der er jo desværre en overhyppighed af mænd der falder ned igennem samfundslagene når de bliver skilt (nu er det jo så også primært kvinderne der står for at vedligeholde venskaber). Men det er alligevel langt de fleste, der ikke bare lægger sig til at dø i en papkasse, men derimod fint kommer videre i deres liv.

Jeg anerkender, at der kan være biologiske faktorer omkring monogami. Jeg mangler dog at se studier der viser, at vi stadig er indkodet til at fungere bedre uden monogami. Det er dog alligevel en overrepræsentation i samfundet der foretrækker monogami.

Hvordan tror du den situation ser ud fra mændenes synspunkt. Jeg har kun lagt tøj sammen meget få gange de sidste mange år. Det stoppede en dag hvor jeg havde gjort det, og det meste så blev lagt om. Jeg har sagt at jeg meget gerne vil tage ansvar for f.eks. tøjvask, men det er på betingelse af at min læggen tøj sammen bliver accepteret som god nok. Der må ikke være 17 regler som jeg ingen chance har for at overholde. Jeg har ikke hørt til det siden. Jeg tror tit det er sådan det ser ud fra mændenes synspunkt, de kan godt tage ansvar for de ting, men når de gør, bliver det bare omgjort, og så er det jo bare tidsspilde. Så er det lettere at tage ansvar for ting hvor man får lov at bestemme hvordan det skal være.

Kender du den klassiske historie om den røde sok i samme vask med det hvide tøj? Hvorfor tror du den historie er blevet en klassiker? Der er altså mange mænd som kun yder det absolutte minimum, for der er nok en der overtager jobbet derfra.

Nej, man bør selvfølgelig ikke være alt for rigid og it's my way or the highway. Parforhold handler om at indgå kompromiser. Så måske skal de hjemlige pligter ikke foregå 100% på hendes præmisser, de skal bare ligeledes ikke foregå 100% på hans præmisser.
Jeg kender godt nok mange singlemænd hvis måde at lægge tøj sammen på er at krølle det sammen og smide det ind i skabet eller ned i skuffen. Der må man gerne sætte barren højere. Ikke nødvendigvis i samme højde som kæresten, men højere.

Er justering af barren en envejsting? Problemet for mændene er nok ofte at der ikke kommer noget den anden vej. Det er ligegyldigt hvordan de gør, de har ikke en reel chance for at gøre det godt nok.

[Fru Himmelblå]

Alligevel arbejder mænd flere timer end kvinder. De lægger dem blot uden for hjemmet. Det viser Rockwools forskning på området.

Og selvom mange kvinder arbejder fuldtid, arbejder mænd flere timer end kvinder i ALLE brancher. Ikke enkelte — Alle!

Tilføj dertil at kvinder statistisk set er gift med mænd, som tjener mere end dem (sikkert fordi de arbejder mere og dermed er mere værd for arbejdsgiveren), og du finder en del af forklaringen.

Læser man Rockwoolfondens tilsvarende rapport fra 2018, altså nået nyere data, står det ganske klart, at der er stor forskel på hvem der alt i alt arbejder mest hvis man korrigerer for uddannelsesniveau.

1) Hvad er totalerne for?
2) Mon ikke uddannelsesniveau hænger sammen med, at kvinder søger mod det offentlige og mænd det private - og lønnen (som den skal være) er størst i det private?

Totalerne er antal adspurgte i pågældende kategori. Tidangivelserne bliver totalt 24:00.

Jeg forstår ikke dit andet punkt. Skemaet siger intet om hvilke jobs kvinderne søger mod. De har adspurgt folk hvordan deres tidsforbrug fordeler sig på en gennemsnitsdag og bedt dem om at udfylde et skema løbende i løbet af dagen. Man har herefter inddelt svarene alt efter køn og uddannelsesniveau. Heraf er det tydeligt, at kvinder med mellemlange eller lange videregående uddannelser bruger næsten ligeså lang tid på at arbejde hver dag som tilsvarende mænd, men bruger samtidig væsentligt længere tid på pligter på hjemmefronten end mændene gør.

Så skulle kvinderne måske bruge noget mindre tid på det.

Men den vinkel indgår ikke, fordi udgangapunktet er kvinder. Kvinder bestemmer typisk det meste i hjemmet. Hun bestemmer typisk indretningen og sætter standarden for opgaver. Og hvis manden så ikke bruger lørdag formiddag på at støve hendes nips af, så er det klart, at hun ikke gider sex, og det styrer hun jo også gerne.

Dette er ikke jammer over kvinder. Tværtimod. Mænd må selv tage ansvar for deres liv. Men det burde de så måske også gøre men på egne præmisser. Hvis en mand hellere vil have en motorcykel end et nyt køkken, så må han gøre det klart. Hvis han ikke accepterer, at hun bestemmer sex, så må han gøre det klart. Hvis mænd frotryder skilsmisser, er det måske fordi de er blevet for sølle af at have været gift til at springe ud i det nye. Måske var fejlen overhovedet at blive gift.

Jeg er fuldstændig enig i det sidste afsnit du skriver!

Jeg tror bare at mange kvinder kommer til at bestemme mere i hjemmet fordi mænd ikke gider påtage sig det ansvar. Fordi det er nemmere bare at lade hende bestemme. Man må simpelthen kunne forvente, at et voksent menneske fortæller hvad h*n tænker.

Min egen kærester har en holdning til ALT. Det er fucking irriterende! På den anden side er det medvirkende til, at jeg bliver ved med at respektere ham og se ham som ligeværdig.
Når vi skal have ting til hjemmet fortæller han hvad han gerne vil have. Han er heller ikke bange for at sætte foden ned og sige nej.

[Fru Himmelblå]

Okey der er vist en, der har været i et dårligt forhold alle kvinder er jo ikke ens ligesom alle mænd ikke er ens.

Jeg henviste til at kvinder gennemsnitligt får mindre og mindre lyst til sex når et parforhold skrider frem. Mænds lyst er mere konstant. Når kvinden så finder en ny mand, kommer sexlysten tilbage.

Det kunne være, der var en kausalitet mellem hovedansvaret i husholdningen og lavere sexlyst.

Igen, det er svært at se voksenbabyer som sexede.

Jeg tror bare ikke på den forklaring.

Hvis man spørger en 14-årig hvorfor h*n er sur på sine forældre hele tiden, vil h*n måske svare at de gør x, y og z som er mega irriterende og pinligt. Men vi ved jo godt at det underliggende er medfødt programmering til at løsrive sig fra forældrene. Jeg tror tilsvarende det er en medfødt mekanisme som resulterer i så mange skilsmisser, vi er ikke bygget til at blive sammen for evigt. Forklaringerne på hvorfor forholdet forliste, bliver ligesom den 14-åriges beskrivelse af hvorfor forældrene er træls, og de overser den egentlige underliggende årsag.

Hvis det grundlæggende problem i parforholdene virkelig var uoverensstemmelser over støvsugning og madpakker, tror jeg ikke vi ville se nær så mange skilsmisser. Jeg tror der er et mere fundamentalt problem med en konflikt imellem monogami og vores natur.

Nej, jeg ved godt, at du ikke tror på den forklaring. Godtager man forklaringen ville det også medføre, at man pålægger manden et egen ansvar for at opretholde sin seksuelle værdi i parforholdet.

Problemet er ikke støvsugning og madpakker. Problemet er manglende initiativtagning. Problemet er, at mange kvinder sagtens kan få manden til at gøre noget hvor humlen i det er, at de ønsker at han selv tager ansvar og selv gør noget uden at skulle have at vide, at nu skal der gøres ditten og datten.
Det er sjovt som mange mænd fint kan tage ansvar for eget liv når de er single og/eller bor alene. Så kommer mor nr. 2 til og i løbet af årene falder armene af og hjernen bliver slået fra. Når konen ikke længere gider at være overkommando og smutter, vupti, så gror armene ud igen og hjernen bliver støvet af.
Der er jo desværre en overhyppighed af mænd der falder ned igennem samfundslagene når de bliver skilt (nu er det jo så også primært kvinderne der står for at vedligeholde venskaber). Men det er alligevel langt de fleste, der ikke bare lægger sig til at dø i en papkasse, men derimod fint kommer videre i deres liv.

Jeg anerkender, at der kan være biologiske faktorer omkring monogami. Jeg mangler dog at se studier der viser, at vi stadig er indkodet til at fungere bedre uden monogami. Det er dog alligevel en overrepræsentation i samfundet der foretrækker monogami.

Hvordan tror du den situation ser ud fra mændenes synspunkt. Jeg har kun lagt tøj sammen meget få gange de sidste mange år. Det stoppede en dag hvor jeg havde gjort det, og det meste så blev lagt om. Jeg har sagt at jeg meget gerne vil tage ansvar for f.eks. tøjvask, men det er på betingelse af at min læggen tøj sammen bliver accepteret som god nok. Der må ikke være 17 regler som jeg ingen chance har for at overholde. Jeg har ikke hørt til det siden. Jeg tror tit det er sådan det ser ud fra mændenes synspunkt, de kan godt tage ansvar for de ting, men når de gør, bliver det bare omgjort, og så er det jo bare tidsspilde. Så er det lettere at tage ansvar for ting hvor man får lov at bestemme hvordan det skal være.

Kender du den klassiske historie om den røde sok i samme vask med det hvide tøj? Hvorfor tror du den historie er blevet en klassiker? Der er altså mange mænd som kun yder det absolutte minimum, for der er nok en der overtager jobbet derfra.

Nej, man bør selvfølgelig ikke være alt for rigid og it's my way or the highway. Parforhold handler om at indgå kompromiser. Så måske skal de hjemlige pligter ikke foregå 100% på hendes præmisser, de skal bare ligeledes ikke foregå 100% på hans præmisser.
Jeg kender godt nok mange singlemænd hvis måde at lægge tøj sammen på er at krølle det sammen og smide det ind i skabet eller ned i skuffen. Der må man gerne sætte barren højere. Ikke nødvendigvis i samme højde som kæresten, men højere.

Er justering af barren en envejsting? Problemet for mændene er nok ofte at der ikke kommer noget den anden vej. Det er ligegyldigt hvordan de gør, de har ikke en reel chance for at gøre det godt nok.

Nej, og hvis du læser hvad jeg skriver, vil du også se, at jeg går fuldt ud ind for kompromiser i forholdet.
Som skrevet mener jeg, at mange mænd godt kan sætte barren højere for standarden i hjemmet. Ligeledes er kvinderne nødt til at sænke deres sådan at man finder et sted begge parter kan acceptere.

Jeg mener da helt klart, at det er problematisk hvis kvinden ikke evner at tilpasse sig mandens tilgang til pligterne i hjemmet. I min omgangskreds kan jeg bare se en overhyppighed hvor mændene ikke siger fra og bare siger fuck it på forhånd. På den måde sendes pligten fra starten af videre til kvinden. I stedet bør han jo tage tyren ved hornene og faktisk tage diskussionen. Det andet er bare meget nemmere.

[Purple Haze]

Okey der er vist en, der har været i et dårligt forhold alle kvinder er jo ikke ens ligesom alle mænd ikke er ens.

Jeg henviste til at kvinder gennemsnitligt får mindre og mindre lyst til sex når et parforhold skrider frem. Mænds lyst er mere konstant. Når kvinden så finder en ny mand, kommer sexlysten tilbage.

Det kunne være, der var en kausalitet mellem hovedansvaret i husholdningen og lavere sexlyst.

Igen, det er svært at se voksenbabyer som sexede.

Jeg tror bare ikke på den forklaring.

Hvis man spørger en 14-årig hvorfor h*n er sur på sine forældre hele tiden, vil h*n måske svare at de gør x, y og z som er mega irriterende og pinligt. Men vi ved jo godt at det underliggende er medfødt programmering til at løsrive sig fra forældrene. Jeg tror tilsvarende det er en medfødt mekanisme som resulterer i så mange skilsmisser, vi er ikke bygget til at blive sammen for evigt. Forklaringerne på hvorfor forholdet forliste, bliver ligesom den 14-åriges beskrivelse af hvorfor forældrene er træls, og de overser den egentlige underliggende årsag.

Hvis det grundlæggende problem i parforholdene virkelig var uoverensstemmelser over støvsugning og madpakker, tror jeg ikke vi ville se nær så mange skilsmisser. Jeg tror der er et mere fundamentalt problem med en konflikt imellem monogami og vores natur.

Nej, jeg ved godt, at du ikke tror på den forklaring. Godtager man forklaringen ville det også medføre, at man pålægger manden et egen ansvar for at opretholde sin seksuelle værdi i parforholdet.

Problemet er ikke støvsugning og madpakker. Problemet er manglende initiativtagning. Problemet er, at mange kvinder sagtens kan få manden til at gøre noget hvor humlen i det er, at de ønsker at han selv tager ansvar og selv gør noget uden at skulle have at vide, at nu skal der gøres ditten og datten.
Det er sjovt som mange mænd fint kan tage ansvar for eget liv når de er single og/eller bor alene. Så kommer mor nr. 2 til og i løbet af årene falder armene af og hjernen bliver slået fra. Når konen ikke længere gider at være overkommando og smutter, vupti, så gror armene ud igen og hjernen bliver støvet af.
Der er jo desværre en overhyppighed af mænd der falder ned igennem samfundslagene når de bliver skilt (nu er det jo så også primært kvinderne der står for at vedligeholde venskaber). Men det er alligevel langt de fleste, der ikke bare lægger sig til at dø i en papkasse, men derimod fint kommer videre i deres liv.

Jeg anerkender, at der kan være biologiske faktorer omkring monogami. Jeg mangler dog at se studier der viser, at vi stadig er indkodet til at fungere bedre uden monogami. Det er dog alligevel en overrepræsentation i samfundet der foretrækker monogami.

Hvordan tror du den situation ser ud fra mændenes synspunkt. Jeg har kun lagt tøj sammen meget få gange de sidste mange år. Det stoppede en dag hvor jeg havde gjort det, og det meste så blev lagt om. Jeg har sagt at jeg meget gerne vil tage ansvar for f.eks. tøjvask, men det er på betingelse af at min læggen tøj sammen bliver accepteret som god nok. Der må ikke være 17 regler som jeg ingen chance har for at overholde. Jeg har ikke hørt til det siden. Jeg tror tit det er sådan det ser ud fra mændenes synspunkt, de kan godt tage ansvar for de ting, men når de gør, bliver det bare omgjort, og så er det jo bare tidsspilde. Så er det lettere at tage ansvar for ting hvor man får lov at bestemme hvordan det skal være.

Kender du den klassiske historie om den røde sok i samme vask med det hvide tøj? Hvorfor tror du den historie er blevet en klassiker? Der er altså mange mænd som kun yder det absolutte minimum, for der er nok en der overtager jobbet derfra.

Nej, man bør selvfølgelig ikke være alt for rigid og it's my way or the highway. Parforhold handler om at indgå kompromiser. Så måske skal de hjemlige pligter ikke foregå 100% på hendes præmisser, de skal bare ligeledes ikke foregå 100% på hans præmisser.
Jeg kender godt nok mange singlemænd hvis måde at lægge tøj sammen på er at krølle det sammen og smide det ind i skabet eller ned i skuffen. Der må man gerne sætte barren højere. Ikke nødvendigvis i samme højde som kæresten, men højere.

Det er sjovt som det ofte udledes i denne slags stereotype ‘fortællinger’ at udfører manden et dårligt stykke (kvinde)arbejde og bliver kritiseret af kvinden, så har kvinden for høje eller forkerte standarder.

Hvis kvinden derimod fx hænger hylder skævt op (eller ikke udfører noget andet (mande)arbejde helt optimalt), så er det Ikke det samme, at manden har for høje eller forkerte standarder hvis han ikke synes det er i orden. Tværdigmod vil kvinden ofte blive lidt latterliggjort.

Når det er sagt så kan jeg personligt ikke udstå “det kan jeg ikke finde ud af” holdningen nogle personer har. Uanset om det er mænd der ikke fatter at hvis ikke viskestykkerne foldes på en bestemt måde så kan de ikke være på hylden, eller det er kvinder der kikker opgivende på værktøjskassen og ikke ved hvordan en hammer ser ud, så hun kan da ikke slå et søm i væggen.

Men det er jo en “god” strategi hvis man ikke gider gøre et bestemt stykke arbejde. Så gør man det bare så dårligt at den anden ikke kan leve med det. Og vupti! Så slipper man for at slå græs, rense tagrender, lægge tøj sammen, tømme opvaskemaskinen osv.

[Slettet bruger]

Nej, og hvis du læser hvad jeg skriver, vil du også se, at jeg går fuldt ud ind for kompromiser i forholdet.
Som skrevet mener jeg, at mange mænd godt kan sætte barren højere for standarden i hjemmet. Ligeledes er kvinderne nødt til at sænke deres sådan at man finder et sted begge parter kan acceptere.

Jeg mener da helt klart, at det er problematisk hvis kvinden ikke evner at tilpasse sig mandens tilgang til pligterne i hjemmet. I min omgangskreds kan jeg bare se en overhyppighed hvor mændene ikke siger fra og bare siger fuck it på forhånd. På den måde sendes pligten fra starten af videre til kvinden. I stedet bør han jo tage tyren ved hornene og faktisk tage diskussionen. Det andet er bare meget nemmere.

Som sagt mener jeg bare det er symptombehandling. Hvis man begynder at irriteres over ting ved hinanden som har været de samme altid, så er det fordi forholdet på en eller anden måde trænger til fornyelse. Medmindre det er ekstreme tilfælde, men det meste af tiden tror jeg ikke setuppet er at manden sidder i sofaen hele dagen imens konen skrubber gulv. Jeg tror ikke det praktiske reelt er problemet ret ofte.

[Fru Himmelblå]

Okey der er vist en, der har været i et dårligt forhold alle kvinder er jo ikke ens ligesom alle mænd ikke er ens.

Jeg henviste til at kvinder gennemsnitligt får mindre og mindre lyst til sex når et parforhold skrider frem. Mænds lyst er mere konstant. Når kvinden så finder en ny mand, kommer sexlysten tilbage.

Det kunne være, der var en kausalitet mellem hovedansvaret i husholdningen og lavere sexlyst.

Igen, det er svært at se voksenbabyer som sexede.

Jeg tror bare ikke på den forklaring.

Hvis man spørger en 14-årig hvorfor h*n er sur på sine forældre hele tiden, vil h*n måske svare at de gør x, y og z som er mega irriterende og pinligt. Men vi ved jo godt at det underliggende er medfødt programmering til at løsrive sig fra forældrene. Jeg tror tilsvarende det er en medfødt mekanisme som resulterer i så mange skilsmisser, vi er ikke bygget til at blive sammen for evigt. Forklaringerne på hvorfor forholdet forliste, bliver ligesom den 14-åriges beskrivelse af hvorfor forældrene er træls, og de overser den egentlige underliggende årsag.

Hvis det grundlæggende problem i parforholdene virkelig var uoverensstemmelser over støvsugning og madpakker, tror jeg ikke vi ville se nær så mange skilsmisser. Jeg tror der er et mere fundamentalt problem med en konflikt imellem monogami og vores natur.

Nej, jeg ved godt, at du ikke tror på den forklaring. Godtager man forklaringen ville det også medføre, at man pålægger manden et egen ansvar for at opretholde sin seksuelle værdi i parforholdet.

Problemet er ikke støvsugning og madpakker. Problemet er manglende initiativtagning. Problemet er, at mange kvinder sagtens kan få manden til at gøre noget hvor humlen i det er, at de ønsker at han selv tager ansvar og selv gør noget uden at skulle have at vide, at nu skal der gøres ditten og datten.
Det er sjovt som mange mænd fint kan tage ansvar for eget liv når de er single og/eller bor alene. Så kommer mor nr. 2 til og i løbet af årene falder armene af og hjernen bliver slået fra. Når konen ikke længere gider at være overkommando og smutter, vupti, så gror armene ud igen og hjernen bliver støvet af.
Der er jo desværre en overhyppighed af mænd der falder ned igennem samfundslagene når de bliver skilt (nu er det jo så også primært kvinderne der står for at vedligeholde venskaber). Men det er alligevel langt de fleste, der ikke bare lægger sig til at dø i en papkasse, men derimod fint kommer videre i deres liv.

Jeg anerkender, at der kan være biologiske faktorer omkring monogami. Jeg mangler dog at se studier der viser, at vi stadig er indkodet til at fungere bedre uden monogami. Det er dog alligevel en overrepræsentation i samfundet der foretrækker monogami.

Hvordan tror du den situation ser ud fra mændenes synspunkt. Jeg har kun lagt tøj sammen meget få gange de sidste mange år. Det stoppede en dag hvor jeg havde gjort det, og det meste så blev lagt om. Jeg har sagt at jeg meget gerne vil tage ansvar for f.eks. tøjvask, men det er på betingelse af at min læggen tøj sammen bliver accepteret som god nok. Der må ikke være 17 regler som jeg ingen chance har for at overholde. Jeg har ikke hørt til det siden. Jeg tror tit det er sådan det ser ud fra mændenes synspunkt, de kan godt tage ansvar for de ting, men når de gør, bliver det bare omgjort, og så er det jo bare tidsspilde. Så er det lettere at tage ansvar for ting hvor man får lov at bestemme hvordan det skal være.

Kender du den klassiske historie om den røde sok i samme vask med det hvide tøj? Hvorfor tror du den historie er blevet en klassiker? Der er altså mange mænd som kun yder det absolutte minimum, for der er nok en der overtager jobbet derfra.

Nej, man bør selvfølgelig ikke være alt for rigid og it's my way or the highway. Parforhold handler om at indgå kompromiser. Så måske skal de hjemlige pligter ikke foregå 100% på hendes præmisser, de skal bare ligeledes ikke foregå 100% på hans præmisser.
Jeg kender godt nok mange singlemænd hvis måde at lægge tøj sammen på er at krølle det sammen og smide det ind i skabet eller ned i skuffen. Der må man gerne sætte barren højere. Ikke nødvendigvis i samme højde som kæresten, men højere.

Det er sjovt som det ofte udledes i denne slags stereotype ‘fortællinger’ at udfører manden et dårligt stykke (kvinde)arbejde og bliver kritiseret af kvinden, så har kvinden for høje eller forkerte standarder.

Hvis kvinden derimod fx hænger hylder skævt op (eller ikke udfører noget andet (mande)arbejde helt optimalt), så er det Ikke det samme, at manden har for høje eller forkerte standarder hvis han ikke synes det er i orden. Tværdigmod vil kvinden ofte blive lidt latterliggjort.

Når det er sagt så kan jeg personligt ikke udstå “det kan jeg ikke finde ud af” holdningen nogle personer har. Uanset om det er mænd der ikke fatter at hvis ikke viskestykkerne foldes på en bestemt måde så kan de ikke være på hylden, eller det er kvinder der kikker opgivende på værktøjskassen og ikke ved hvordan en hammer ser ud, så hun kan da ikke slå et søm i væggen.

Men det er jo en “god” strategi hvis man ikke gider gøre et bestemt stykke arbejde. Så gør man det bare så dårligt at den anden ikke kan leve med det. Og vupti! Så slipper man for at slå græs, rense tagrender, lægge tøj sammen, tømme opvaskemaskinen osv.

Åh, jeg kunne næppe være mere enig!

Det er simpelthen så vattet når voksne mennesker ikke engang gider forsøge eller lære.

En anekdote fra det virkelig liv.

Hos os bruger vi virkelig ikke dug på bordet ofte. Det er kun ved særlige lejligheder som nytår, jul og fødselsdag. Duge kan foldes på mange måder, jeg er vokset op med en måde der gør folderne symmetriske og minimerer antallet. Da vi skulle folde en dug sammen første gang lavede min kæreste præcis den der "det kan jeg ikke finde ud af. Det er også dumt. Så det må du gøre selv", og så var han ellers fornærmet. Det gider jeg simpelthen ikke og det fik han da også at vide. Nu har han så lært hvordan jeg gerne vil have vi folder vores duge. Det tager 1 minut at gøre sammen og skal gøres en håndfuld gange om året. Ja, det er mig der hat sat barren og ja, den er højere end hvad han ville have gjort. Men come on. det er 5-10 minutter om året du giver for til gengæld at få en glad kæreste hver gang dugen findes frem.

[Fru Himmelblå]

Nej, og hvis du læser hvad jeg skriver, vil du også se, at jeg går fuldt ud ind for kompromiser i forholdet.
Som skrevet mener jeg, at mange mænd godt kan sætte barren højere for standarden i hjemmet. Ligeledes er kvinderne nødt til at sænke deres sådan at man finder et sted begge parter kan acceptere.

Jeg mener da helt klart, at det er problematisk hvis kvinden ikke evner at tilpasse sig mandens tilgang til pligterne i hjemmet. I min omgangskreds kan jeg bare se en overhyppighed hvor mændene ikke siger fra og bare siger fuck it på forhånd. På den måde sendes pligten fra starten af videre til kvinden. I stedet bør han jo tage tyren ved hornene og faktisk tage diskussionen. Det andet er bare meget nemmere.

Som sagt mener jeg bare det er symptombehandling. Hvis man begynder at irriteres over ting ved hinanden som har været de samme altid, så er det fordi forholdet på en eller anden måde trænger til fornyelse. Medmindre det er ekstreme tilfælde, men det meste af tiden tror jeg ikke setuppet er at manden sidder i sofaen hele dagen imens konen skrubber gulv. Jeg tror ikke det praktiske reelt er problemet ret ofte.

Du forholder dig bare slet ikke til det underlæggende problem jeg påpeger. I rigtig mange forhold er det kvinden der skal bede manden om at gøre ting, før de sker. De bør jo selv være i stand til at se, at nu mangler vi havregryn til ungernes morgenmad, jeg køber det sgu lige med hjem. I stedet for at vente på at blive bedt om det af førebunkeren.

[Slettet bruger]

Nej, og hvis du læser hvad jeg skriver, vil du også se, at jeg går fuldt ud ind for kompromiser i forholdet.
Som skrevet mener jeg, at mange mænd godt kan sætte barren højere for standarden i hjemmet. Ligeledes er kvinderne nødt til at sænke deres sådan at man finder et sted begge parter kan acceptere.

Jeg mener da helt klart, at det er problematisk hvis kvinden ikke evner at tilpasse sig mandens tilgang til pligterne i hjemmet. I min omgangskreds kan jeg bare se en overhyppighed hvor mændene ikke siger fra og bare siger fuck it på forhånd. På den måde sendes pligten fra starten af videre til kvinden. I stedet bør han jo tage tyren ved hornene og faktisk tage diskussionen. Det andet er bare meget nemmere.

Som sagt mener jeg bare det er symptombehandling. Hvis man begynder at irriteres over ting ved hinanden som har været de samme altid, så er det fordi forholdet på en eller anden måde trænger til fornyelse. Medmindre det er ekstreme tilfælde, men det meste af tiden tror jeg ikke setuppet er at manden sidder i sofaen hele dagen imens konen skrubber gulv. Jeg tror ikke det praktiske reelt er problemet ret ofte.

Du forholder dig bare slet ikke til det underlæggende problem jeg påpeger. I rigtig mange forhold er det kvinden der skal bede manden om at gøre ting, før de sker. De bør jo selv være i stand til at se, at nu mangler vi havregryn til ungernes morgenmad, jeg køber det sgu lige med hjem. I stedet for at vente på at blive bedt om det af førebunkeren.

Manden kan sagtens købe havregryn og tage initiativ til det. Men det kræver at kvinden giver slip på den opgave. Det bedste man kan gøre som mand er efter min mening at sige fra over for det der, og sige at jeg tager ansvar for ungernes morgenmad, det bliver på min måde, og du skal ikke blande dig. Så går man fra det med værdigheden i behold.

[Fru Himmelblå]

Nej, og hvis du læser hvad jeg skriver, vil du også se, at jeg går fuldt ud ind for kompromiser i forholdet.
Som skrevet mener jeg, at mange mænd godt kan sætte barren højere for standarden i hjemmet. Ligeledes er kvinderne nødt til at sænke deres sådan at man finder et sted begge parter kan acceptere.

Jeg mener da helt klart, at det er problematisk hvis kvinden ikke evner at tilpasse sig mandens tilgang til pligterne i hjemmet. I min omgangskreds kan jeg bare se en overhyppighed hvor mændene ikke siger fra og bare siger fuck it på forhånd. På den måde sendes pligten fra starten af videre til kvinden. I stedet bør han jo tage tyren ved hornene og faktisk tage diskussionen. Det andet er bare meget nemmere.

Som sagt mener jeg bare det er symptombehandling. Hvis man begynder at irriteres over ting ved hinanden som har været de samme altid, så er det fordi forholdet på en eller anden måde trænger til fornyelse. Medmindre det er ekstreme tilfælde, men det meste af tiden tror jeg ikke setuppet er at manden sidder i sofaen hele dagen imens konen skrubber gulv. Jeg tror ikke det praktiske reelt er problemet ret ofte.

Du forholder dig bare slet ikke til det underlæggende problem jeg påpeger. I rigtig mange forhold er det kvinden der skal bede manden om at gøre ting, før de sker. De bør jo selv være i stand til at se, at nu mangler vi havregryn til ungernes morgenmad, jeg køber det sgu lige med hjem. I stedet for at vente på at blive bedt om det af førebunkeren.

Manden kan sagtens købe havregryn og tage initiativ til det. Men det kræver at kvinden giver slip på den opgave. Det bedste man kan gøre som mand er efter min mening at sige fra over for det der, og sige at jeg tager ansvar for ungernes morgenmad, det bliver på min måde, og du skal ikke blande dig. Så går man fra det med værdigheden i behold.

Helt enig. Så længe man bliver enige om hvad børnene skal fodres så de et ikke er sådan, at den ene part forventer nybagte klidboller hver morgen og den anden vil servere chocopops. Man må i fællesskab finde et passende niveau begge kan være tilfredse med.