Kæreste slukker mobil under diskussioner

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
MrMister
Indlæg: 2396
Tilmeldt: 13. jan 2019, 18:24
Kort karma: 284
Likede indlæg: 6931

Re: Kæreste slukker mobil under diskussioner

Indlægaf MrMister » 30. dec 2019, 08:56

I ser hinanden hver 3. måned. Han vil ikke hjem til dig. Han sulter sig selv i hævn mod dig. Han blokerer dig. Han er ikke far-potentiale.

Drop ham som kæreste og støt ham som ven i at få hjælp. Men spild ikke dine bedste år på hans værste.
22
"Courage is what it takes to stand up and speak; courage is also what it takes to sit down and listen." - Churchill
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Kæreste slukker mobil under diskussioner

Indlægaf Viskelæder » 30. dec 2019, 09:01

Jeg er meget enig med Hunkat.

Hans adfærd er/var også min første impuls i relationer, når bare det mindste bliver svært. Og når jeg havde en depression, så kunne jeg også gå under jorden i lang tid, fordi jeg ikke kunne overskue noget som helst - slet ikke diskussioner mv.
Men jeg fandt ud af, i en ret ung alder, at sådan kan man ikke behandle andre mennesker. Jeg får stadig trang til at slukke min tlf, gemme den væk, ignorere en kæreste 100%, hvis vi har en konflikt, men jeg vælger at handle imod det, da det bare ikke er okay adfærd.
Jeg har siden da kunne have gode forhold, hvor jeg i stedet for at forsvinde, har kommunikeret. Det er svært for mig, nogle gange føles det nærmest umuligt, men det er jeg simpelthen bare nødt til, hvis jeg vil være et ordentligt menneske og ikke såre mine nærmeste.

Hans adfærd er mega egoistisk og sårende, og hvis han er så depressiv og ikke får hjælp, så synes jeg ikke, han skal være i et forhold.
6
ShiningCotton
Indlæg: 132
Tilmeldt: 18. apr 2019, 07:00
Kort karma: 6
Likede indlæg: 134

Re: Kæreste slukker mobil under diskussioner

Indlægaf ShiningCotton » 30. dec 2019, 09:22

Jeg er overvejende enig med Hunkat og Santa ift at det vigtigste er at søge hjælp, hvad der lyder som om det skal afhjælpes og at man simpelthen er nødt til at passe på sig selv.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvis du gider svare selvfølgelig, har I været sammen inden han blev syg? Hvordan var han før?

Lang historie kort - min mor og min kæreste har skiftevis været syge med stor risiko for at dø gennem de sidste syv år. Efter min mor døde, gik det op for mig, at den var helt gal med min kæreste, der hverken smiler, kan sove, kan være vred, ked af det eller noget som helst andet - jeg kunne bare konstateret at han ikke længere var en god kæreste og at han opførte sig virkelig mærkeligt.

Det virkede så ukarakteristisk, at han skulle være sådan, at jeg sendte ham til gratis rådgivning i stenderrådgivningen, der konstaterede han skulle til lægen, fordi han havde en depression.

Han havde ikke overskud til noget som helst, så jeg var nødt til at tage med ham, når han skulle til lægen - ellers var der risiko for han ikke kom afsted. Han kunne ikke selv mærke at han var syg, hans opfattelse var, at det bare var sådan han var - irritabel, doven, uden drive og uelskelig (hans beskrivelse). I hans hoved var han bare træt og normal med den selvindsigt at livet ikke var værd at leve. Jeg kan forestille mig din kæreste har det på samme måde, uden at vide det.

Jeg vidste, at der på den anden side af depressionen, var en mand, som elsker mig, støtter mig og er glad for mig og som jeg også er glad for. Ikke desto mindre har det taget hårdt på forholdet, at der ikke rigtig var overskud til noget som helst - selv når jeg arrangerede alt, sørgede for alt i hjemmet, læge osv. fik jeg ikk den respons jeg havde håbet. Selv når han arbejde med det, gik det så langsomt, at forholdet og mine behov måtte gå i baggrunden i godt og vel 2 år - og jeg nåede det punkt, hvor jeg var bange for at det aldrig blev bedre.

Hvor meget jeg end elsker ham, og hvor meget jeg end mener vi bør passe på hinanden, når nogen bliver syg, så er det bare sådan, at depression har en slem tendens til at "smitte" hvis man ikke passer RIGTIG GODT på sig selv. Jeg var nødt til at passe ham alene og han var også selvmordstruet på et tidspunkt, så jeg kunne dårligt forlade huset.

Helt ærligt er jeg ikke sikker på, at jeg var blevet indtil han fik det bedre, hvis jeg skulle gøre det om, FORDI: uanset mængden af støtte, og uanset den skyldfølelse man kan få som pårørende er det kun den syge, der kan hjælpe sig selv. Og han nægtede i længere tid end jeg skulle have tilladt. Jeg kan, som andre siger, ikke tvinge ham, men man er simpelthen nødt til at være parat til at gå.

Nu har min kæreste fået det godt - og jeg arbejder på at komme ud af min egen depression. Man redder ikke nogen ved at kravle halvvejs ned i et hul uden en måde at komme op på.

Et forhold kan være rart og varmt selvom nogen er syg - men det kræver at den syge erkender, at sygdommen gør noget og at dette noget på holdes i ave.

Man skal være to til et forhold og lige nu lyder det på dig, som om det kun er den ene vej. Du kan vælge at blive eller du kan gå - hvad du bør vælge afhænger af hvor slemt han påvirker dig og om han overhovedet gør noget godt for dig.
5
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Kæreste slukker mobil under diskussioner

Indlægaf LaScrooge » 30. dec 2019, 09:28

Du er så absolut ikke skyldig i hans depression. Men I er begge skyldige i at lade hinanden være en kilde til sorg og uro, fremfor glæde og tryghed. I vælger begge selv at være i forhold med én, der ikke gør jer glade, og hvis det at være sammen med dig gør hans liv værre og sværere, bør HAN tage konsekvensen og ansvaret for sig selv og ende det, fremfor at sige at det er din skyld. Det er jo ikke din skyld at han piner sig selv ved at blive i et dårligt forhold, du tvinger ham jo ikke. Det vælger han selv.

Og det synes jeg er rigtig vigtigt: hvorfor acceptere at være en person, som gør en andens liv værre? Hvis det er sådan, han ser på dig, hvorfor er han så sammen med dig overhovedet? Det synes jeg at du skal spørge både dig selv og ham om. Enten må han vælge dig, fordi du bidrager positivt til hans liv og han elsker dig - også selvom han er svært deprimeret. Eller også må han forlade dig.

Jeg har selv været i forhold med én, som var deprimeret og i sin angst og depression brugte mig som skydeskive. I stedet burde han havde set og brugt mig som en allieret, som ville ham det bedste. Det er et valg, man kan træffe, hvis man skuer ind i sig selv og forholder sig til hvordan man egentlig orienterer sig og hvad man tænker. Man behøver ikke gøre en fjende ud af ens nærmeste, selvom det er meget nemt som deprimeret at se verden sådan. Så snak med ham om dét; om at se dig som hans ven og allierede, en som han kan støtte sig til og være tryg med.
6
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
paint
Indlæg: 20419
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 765
Likede indlæg: 43834

Re: Kæreste slukker mobil under diskussioner

Indlægaf paint » 30. dec 2019, 10:28

Det handler slet ikke om jeres forhold, lige nu. Det handler om ham og hans forhold til sig selv, som tydeligvis er stærkt præget af angst og depression (de følges altid ad) Andet end det, kan han ikke overskue.

Den adfærd som du beskriver din kæreste har, er (desværre) ret typisk for en depressionsramt person – som ikke får behandling.
I hans tilstand, føler han givetvis, at han klamrer sig til de sidste rester af sin forstand. Han vil være ekstrem følsom for ekstra belastninger, fordi det føles som en trussel mod den smule kontrol over sig selv han har tilbage. Han kan ikke forholde sig til andres problemer, især ikke nærtståendes – primært fordi hans følelsesmæssige tilknytning til dette/disse menneske(r) er ændret, radikalt, følelsesmæssigt (som følge af depressionen). Og dét lider han også under.

Nogle beskriver det at have en depression som at sidde i 'helvedes forgård', hvor man kan blive kaldt ind i helvede hvert øjeblik det skal være – og så ryger de sidste rester af kontrol. Angsten for kontroltab, er allestedsnærværende. Den sociale angst han oplever i fælleskøkkenet, er formentlig ikke social angst, men et udtryk for, at han ikke kan forholde sig til ret meget andet end sin egen tilstand - som han klamrer sig til.

At det har varet i to år, er ALT for længe. Han skal have medicin NU, men selv det kan være vanskeligt, fordi det igen kan opleves som en trussel, mod den smule kontrol han har tilbage over sin egen sindstilstand. Derfor skal han have fat i en, som han kan få fuld tillid til; en som kan snakke ham igennem de indledende stadier af medicinsk behandling, og 'holde i hånd' indtil det begynder at virke.

Forholdet til dig, er formentlig et forsøg på at fastholde én eller anden form for 'snor' i hans tidligere ikke-deprimerede tilværelse. Men det er et tveægget sværd, fordi det samtidigt er en enorm belastning for ham (han skal forholde sig til en anden og det kan han som sagt ikke)

Som allerede nævnt: medicinsk behandling, i hvert fald et halvt års tid, så han kan opleve, at hans tidligere 'jeg' og liv, stadig er indenfor rækkevidde og kan genetableres. Og at han ikke kun sidder og venter i ”helvedes forgård”. Men snarere oplever sit tidligere livs 'forgård' – dvs. at han kan opleve, at han kan få sit liv tilbage.
Om du så vil være med på hans 'rejse', er noget du skal gøre op med dig selv. Det vil sikkert være både krævende og opslidende. Måske vil han i virkeligheden være bedre tjent med bare at være sig selv i den proces, og så selv vende tilbage, når han har det bedre.

Du er ikke hans sygeplejerske. Du er et andet menneske, med egne behov. Det er han også, og det er som sådan i evt. kan genetablere jeres forhold igen.
14
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
Vinterbarnet
Indlæg: 16
Tilmeldt: 29. dec 2019, 21:51
Kort karma: 1
Likede indlæg: 1

Re: Kæreste slukker mobil under diskussioner

Indlægaf Vinterbarnet » 30. dec 2019, 13:17

ShiningCotton skrev:Jeg er overvejende enig med Hunkat og Santa ift at det vigtigste er at søge hjælp, hvad der lyder som om det skal afhjælpes og at man simpelthen er nødt til at passe på sig selv.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvis du gider svare selvfølgelig, har I været sammen inden han blev syg? Hvordan var han før?

Lang historie kort - min mor og min kæreste har skiftevis været syge med stor risiko for at dø gennem de sidste syv år. Efter min mor døde, gik det op for mig, at den var helt gal med min kæreste, der hverken smiler, kan sove, kan være vred, ked af det eller noget som helst andet - jeg kunne bare konstateret at han ikke længere var en god kæreste og at han opførte sig virkelig mærkeligt.

Det virkede så ukarakteristisk, at han skulle være sådan, at jeg sendte ham til gratis rådgivning i stenderrådgivningen, der konstaterede han skulle til lægen, fordi han havde en depression.

Han havde ikke overskud til noget som helst, så jeg var nødt til at tage med ham, når han skulle til lægen - ellers var der risiko for han ikke kom afsted. Han kunne ikke selv mærke at han var syg, hans opfattelse var, at det bare var sådan han var - irritabel, doven, uden drive og uelskelig (hans beskrivelse). I hans hoved var han bare træt og normal med den selvindsigt at livet ikke var værd at leve. Jeg kan forestille mig din kæreste har det på samme måde, uden at vide det.

Jeg vidste, at der på den anden side af depressionen, var en mand, som elsker mig, støtter mig og er glad for mig og som jeg også er glad for. Ikke desto mindre har det taget hårdt på forholdet, at der ikke rigtig var overskud til noget som helst - selv når jeg arrangerede alt, sørgede for alt i hjemmet, læge osv. fik jeg ikk den respons jeg havde håbet. Selv når han arbejde med det, gik det så langsomt, at forholdet og mine behov måtte gå i baggrunden i godt og vel 2 år - og jeg nåede det punkt, hvor jeg var bange for at det aldrig blev bedre.

Hvor meget jeg end elsker ham, og hvor meget jeg end mener vi bør passe på hinanden, når nogen bliver syg, så er det bare sådan, at depression har en slem tendens til at "smitte" hvis man ikke passer RIGTIG GODT på sig selv. Jeg var nødt til at passe ham alene og han var også selvmordstruet på et tidspunkt, så jeg kunne dårligt forlade huset.

Helt ærligt er jeg ikke sikker på, at jeg var blevet indtil han fik det bedre, hvis jeg skulle gøre det om, FORDI: uanset mængden af støtte, og uanset den skyldfølelse man kan få som pårørende er det kun den syge, der kan hjælpe sig selv. Og han nægtede i længere tid end jeg skulle have tilladt. Jeg kan, som andre siger, ikke tvinge ham, men man er simpelthen nødt til at være parat til at gå.

Nu har min kæreste fået det godt - og jeg arbejder på at komme ud af min egen depression. Man redder ikke nogen ved at kravle halvvejs ned i et hul uden en måde at komme op på.

Et forhold kan være rart og varmt selvom nogen er syg - men det kræver at den syge erkender, at sygdommen gør noget og at dette noget på holdes i ave.

Man skal være to til et forhold og lige nu lyder det på dig, som om det kun er den ene vej. Du kan vælge at blive eller du kan gå - hvad du bør vælge afhænger af hvor slemt han påvirker dig og om han overhovedet gør noget godt for dig.


Jeg nåede at være sammen med ham, da han ikke var deprimeret. Han har altid haft en tendens til at være deprimeret. Det var ikke noget jeg vidste noget om, da jeg mødte ham.

Han virkede glad og bekymringsfri, da jeg mødte ham. Han brugte al sin tid på mig. Han var sød, sjov, kærlig, fjollet og god til at lytte.
Han brugte dog så meget af sin tid og energi på mig, at det gik ud over det der skulle have været en stor sportskarriere(grunden til han er deprimeret i dag, da det var hans store drøm i livet).

Jeg var ikke altid god mod ham, og havde mange humørsvingninger og traumer jeg ikke havde bearbejdet, da jeg mødte ham. Men lige meget hvordan jeg opførte mig, gik han aldrig fra mig, men var klar til at trøste eller lytte, selv om jeg nogen gange uden grund også skældte ham ud. Han brugte så meget tid på at være sammen med mig, at han gik mere og mere glip af sin træning.

Han blev i mellemtiden mere og mere deprimeret og skidt tilpas rent fysisk også, fordi han i al den tid havde levet uvidende med en kronisk sygdom som er medicinkrævende (han var taget til lægen nogle gange inden vi mødte hinanden, men de havde uden at tage de rigtige prøver sagt at han var rask).

Han var så skidt tilpas at han rullede rundt på gulvet af smerter dagligt, og jeg stillede et ultimatum om, at han var nødt til at gå til lægen og blive undersøgt, ellers ville jeg gå fra ham. Det gjorde han til sidst efter meget energi og overtalelse. Jeg tog også med ham til alle de her lægesamtaler, og da han blev opereret og fik infektion var jeg på hospitalet hver dag i de 2 uger han var indlagt fra kl.10-22. Det var en hård tid.

Hvis vi spoler tiden frem, så er han blevet så deprimeret at hvis han slukker sin mobil, så ved jeg ikke om han er levende eller ej. Han har flere gange sagt at han ikke gider leve mere.
0
Vinterbarnet
Indlæg: 16
Tilmeldt: 29. dec 2019, 21:51
Kort karma: 1
Likede indlæg: 1

Re: Kæreste slukker mobil under diskussioner

Indlægaf Vinterbarnet » 30. dec 2019, 13:37

hotlips skrev:Når han ligefrem skal bruge undskyldninger for at slippe ud af røret og direkte har bedt dig droppe hvad du end fremturer med, hvad har du så tænkt dig manden skal gøre? Når han ikke vil tale mere om det så er emnet eller dig der er problemet, så kan du ikke tvinge ham til at høre på det, og selv hvis du bandt ham til en stol og tvang ham til at høre på noget han ikke vil, hvad regner du så med at få ud af den samtale?

Han vil ikke bo sammen med dig, han har ikke noget problem med at i ikke ses i tre måneder af gangen, selvom I tilsyneladende bor i rimelig afstand og han bruger det at han ikke har noget problem med at gå selv efter lang tid væk fra dig som en trussel mod dig for at få sin vilje.

Kom nu, hvis du havde hørt det fra en anden, så ville du vel ikke være i tvivl om hvad det betyder?

Han kan eller vil ikke det forhold, og uanset hvad grunden end måtte være, så kan du ikke få en engageret kæreste ud af en mand der helst vil slippe for at se dig i måneder af gangen og oveni får så meget for meget af dig bare af at tale i telefon at han smider røret på.

jeg synes det er bekymrende at du selv kalder det angst du får når han smider på og hvis det virkelig er hvad du får, så er det på tide at komme ud af klappen,han bliver hverken mere eller mindre deprimeret af at du går ned med ham.


Jeg har sagt til ham mange gange at han skulle gå fra mig, da jeg ikke har været nogen god indflydelse i hans liv.
Har spurgt meget pænt, om det ikke var bedst vi blev enige om, ikke at være sammen, så vi hver især kunne prøve at få styr på vores liv.
Har sagt at det ville være godt for ham, fordi så skulle han ikke tage hensyn til, at jeg også var der. Har forklaret hvor meget hans situation påvirker mig, og at det gennem årene har slidt mig ned. Har også sagt at vi altid kunne finde sammen igen, når han fik det bedre.

Han vil slet ikke høre på det og begynder så at sige ting som at jeg er det mest positive og fantastiske han har haft i sit liv, og at jeg aldrig har gjort noget forkert. Han har tigget mig grædende og bedt mig om, ikke at gå fra ham.

Når jeg ikke har set ham med de 3 måneders mellemrum, har han været så skidt kørende, at selv det at skulle handle og gå ud af døren, har været en kamp for ham. Han har haft isoleret sig fra alt og alle.

Hvis jeg går er jeg bange for, at det er det sidste der skal til for at trigger, at han ikke vil være her mere. Har også spurgt ham, hvad der ville ske, hvis vi ikke var sammen mere. Så har han sagt, at han så nok ikke ville gide mere.
0
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 7787
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 574
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 19143

Re: Kæreste slukker mobil under diskussioner

Indlægaf Hunkat » 30. dec 2019, 13:43

Uanset hvad der er sket mellem jer, godt og skidt, så er det aldrig okay at holde et andet menneske gidsel med trusler om at tage sit eget liv!
9
L'enfer, c'est les autres

First debat-mover :rock:

Persnikedy skrev
Hun er så på tværs at de skal have fat i de slæbebåde fra Suez kanalen
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16880
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 20970

Re: Kæreste slukker mobil under diskussioner

Indlægaf Misantropen » 30. dec 2019, 15:34

Hvad laver han til dagligt? Jeg går ud fra at han er studerende siden han bor på kollegie.

Har du gået i behandling for dine traumer m.m.?
0
IrmaPigen
Indlæg: 7786
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 971
Likede indlæg: 12438

Re: Kæreste slukker mobil under diskussioner

Indlægaf IrmaPigen » 30. dec 2019, 17:04

Vinterbarnet skrev:
hotlips skrev:Når han ligefrem skal bruge undskyldninger for at slippe ud af røret og direkte har bedt dig droppe hvad du end fremturer med, hvad har du så tænkt dig manden skal gøre? Når han ikke vil tale mere om det så er emnet eller dig der er problemet, så kan du ikke tvinge ham til at høre på det, og selv hvis du bandt ham til en stol og tvang ham til at høre på noget han ikke vil, hvad regner du så med at få ud af den samtale?

Han vil ikke bo sammen med dig, han har ikke noget problem med at i ikke ses i tre måneder af gangen, selvom I tilsyneladende bor i rimelig afstand og han bruger det at han ikke har noget problem med at gå selv efter lang tid væk fra dig som en trussel mod dig for at få sin vilje.

Kom nu, hvis du havde hørt det fra en anden, så ville du vel ikke være i tvivl om hvad det betyder?

Han kan eller vil ikke det forhold, og uanset hvad grunden end måtte være, så kan du ikke få en engageret kæreste ud af en mand der helst vil slippe for at se dig i måneder af gangen og oveni får så meget for meget af dig bare af at tale i telefon at han smider røret på.

jeg synes det er bekymrende at du selv kalder det angst du får når han smider på og hvis det virkelig er hvad du får, så er det på tide at komme ud af klappen,han bliver hverken mere eller mindre deprimeret af at du går ned med ham.


Jeg har sagt til ham mange gange at han skulle gå fra mig, da jeg ikke har været nogen god indflydelse i hans liv.
Har spurgt meget pænt, om det ikke var bedst vi blev enige om, ikke at være sammen, så vi hver især kunne prøve at få styr på vores liv.
Har sagt at det ville være godt for ham, fordi så skulle han ikke tage hensyn til, at jeg også var der. Har forklaret hvor meget hans situation påvirker mig, og at det gennem årene har slidt mig ned. Har også sagt at vi altid kunne finde sammen igen, når han fik det bedre.

Han vil slet ikke høre på det og begynder så at sige ting som at jeg er det mest positive og fantastiske han har haft i sit liv, og at jeg aldrig har gjort noget forkert. Han har tigget mig grædende og bedt mig om, ikke at gå fra ham.

Når jeg ikke har set ham med de 3 måneders mellemrum, har han været så skidt kørende, at selv det at skulle handle og gå ud af døren, har været en kamp for ham. Han har haft isoleret sig fra alt og alle.

Hvis jeg går er jeg bange for, at det er det sidste der skal til for at trigger, at han ikke vil være her mere. Har også spurgt ham, hvad der ville ske, hvis vi ikke var sammen mere. Så har han sagt, at han så nok ikke ville gide mere.


Hvad med bare selv at tage ansvaret for jeres forhold, og så gør det forbi.

Til dit startindlæg herunder dit spørgsmål: NEJ, det er ikke normalt.

Hvordan kommer han til undervisning/passer sin undervisning, hvis han ikke engang kan færdes i et fælles køkken?

Kort version: han er syg. Og egoistisk. Og du er bedre tjent uden ham. I er i øvrigt ikke kærester (der går altså ikke tre måneder mellem man ses, hvis man er kærester)
1
Vinterbarnet
Indlæg: 16
Tilmeldt: 29. dec 2019, 21:51
Kort karma: 1
Likede indlæg: 1

Re: Kæreste slukker mobil under diskussioner

Indlægaf Vinterbarnet » 30. dec 2019, 17:47

IrmaPigen skrev:
Vinterbarnet skrev:
hotlips skrev:Når han ligefrem skal bruge undskyldninger for at slippe ud af røret og direkte har bedt dig droppe hvad du end fremturer med, hvad har du så tænkt dig manden skal gøre? Når han ikke vil tale mere om det så er emnet eller dig der er problemet, så kan du ikke tvinge ham til at høre på det, og selv hvis du bandt ham til en stol og tvang ham til at høre på noget han ikke vil, hvad regner du så med at få ud af den samtale?

Han vil ikke bo sammen med dig, han har ikke noget problem med at i ikke ses i tre måneder af gangen, selvom I tilsyneladende bor i rimelig afstand og han bruger det at han ikke har noget problem med at gå selv efter lang tid væk fra dig som en trussel mod dig for at få sin vilje.

Kom nu, hvis du havde hørt det fra en anden, så ville du vel ikke være i tvivl om hvad det betyder?

Han kan eller vil ikke det forhold, og uanset hvad grunden end måtte være, så kan du ikke få en engageret kæreste ud af en mand der helst vil slippe for at se dig i måneder af gangen og oveni får så meget for meget af dig bare af at tale i telefon at han smider røret på.

jeg synes det er bekymrende at du selv kalder det angst du får når han smider på og hvis det virkelig er hvad du får, så er det på tide at komme ud af klappen,han bliver hverken mere eller mindre deprimeret af at du går ned med ham.


Jeg har sagt til ham mange gange at han skulle gå fra mig, da jeg ikke har været nogen god indflydelse i hans liv.
Har spurgt meget pænt, om det ikke var bedst vi blev enige om, ikke at være sammen, så vi hver især kunne prøve at få styr på vores liv.
Har sagt at det ville være godt for ham, fordi så skulle han ikke tage hensyn til, at jeg også var der. Har forklaret hvor meget hans situation påvirker mig, og at det gennem årene har slidt mig ned. Har også sagt at vi altid kunne finde sammen igen, når han fik det bedre.

Han vil slet ikke høre på det og begynder så at sige ting som at jeg er det mest positive og fantastiske han har haft i sit liv, og at jeg aldrig har gjort noget forkert. Han har tigget mig grædende og bedt mig om, ikke at gå fra ham.

Når jeg ikke har set ham med de 3 måneders mellemrum, har han været så skidt kørende, at selv det at skulle handle og gå ud af døren, har været en kamp for ham. Han har haft isoleret sig fra alt og alle.

Hvis jeg går er jeg bange for, at det er det sidste der skal til for at trigger, at han ikke vil være her mere. Har også spurgt ham, hvad der ville ske, hvis vi ikke var sammen mere. Så har han sagt, at han så nok ikke ville gide mere.


Hvad med bare selv at tage ansvaret for jeres forhold, og så gør det forbi.

Til dit startindlæg herunder dit spørgsmål: NEJ, det er ikke normalt.

Hvordan kommer han til undervisning/passer sin undervisning, hvis han ikke engang kan færdes i et fælles køkken?

Kort version: han er syg. Og egoistisk. Og du er bedre tjent uden ham. I er i øvrigt ikke kærester (der går altså ikke tre måneder mellem man ses, hvis man er kærester)


Han går ikke i skole.

Hans telefon er i øvrigt stadig slukket selvom der er gået over 24 timer nu. Han lovede han aldrig ville slukke sin mobil igen, når vi diskuterede.
0
Brugeravatar
Contrast
Indlæg: 2070
Tilmeldt: 21. jan 2016, 18:24
Kort karma: 208
Likede indlæg: 6082

Re: Kæreste slukker mobil under diskussioner

Indlægaf Contrast » 30. dec 2019, 17:57

Hvorfor lader du det være op til ham at ende forholdet, når du lige så godt kan afslutte det selv?
3
Inge Færch Schott
Brugeravatar
Skorstenen
Indlæg: 4851
Tilmeldt: 23. maj 2016, 15:58
Kort karma: 544
Likede indlæg: 8751

Re: Kæreste slukker mobil under diskussioner

Indlægaf Skorstenen » 30. dec 2019, 18:28

Hvad er det I diskuterer? Det må jo ske ofte, siden du opretter en tråd om det.

Er du sikker på at I diskuterer og at det ikke bare er DIG der vil diskutere? For så kunne det jo være årsagen til, at han slukker telefonen.

Jeg synes der mangler meget info her.


Og så synes jeg du minder mig om en fra jubii debatten og det håber jeg virkelig af hele mit hjerte at jeg har uret i
0
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7323
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23139

Re: Kæreste slukker mobil under diskussioner

Indlægaf Aragorn » 30. dec 2019, 18:54

Vinterbarnet skrev:Er det normalt?


Alene at du spørger om det, betyder at du allerede kender svaret.
2

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Vinterbarnet
Indlæg: 16
Tilmeldt: 29. dec 2019, 21:51
Kort karma: 1
Likede indlæg: 1

Re: Kæreste slukker mobil under diskussioner

Indlægaf Vinterbarnet » 30. dec 2019, 19:49

[quote="Skorstenen"]Hvad er det I diskuterer? Det må jo ske ofte, siden du opretter en tråd om det.

Er du sikker på at I diskuterer og at det ikke bare er DIG der vil diskutere? For så kunne det jo være årsagen til, at han slukker telefonen.

Jeg synes der mangler meget info her.


Og så synes jeg du minder mig om en fra jubii debatten og det håber jeg virkelig af hele mit hjerte at jeg har uret i

Det sker ikke så ofte. Det er første gang i mange måneder han har lavet det nummer. Jeg havde en alvorlig snak med ham om hele situationen og der lovede han mig bl.a. at han ikke ville slukke sin mobil igen.
Det gav noget håb at se og følge med i, at han var begyndt ikke at have dage hvor han sultede sig selv, at han var begyndt at styrketræne derhjemme, og endda taget nogle kilo på. Han kan have gode dage hvor man tror at nu bliver tingene bedre, men så vender det igen og man er tilbage til nulpunkt.

Jeg har ikke nogen intention om at ville diskutere med ham. Jeg skrev 5 minutter efter at jeg ikke kunne overskue at være uvenner, og om vi ikke bare kunne være venner igen. Men han havde allerede valgt at slukke sin mobil.

Det sidste må du lige uddybe? Hvem minder jeg om?
0

Tilbage til "Forhold og sex"