Lemonella skrev:Nogen har måske læst mine egen utroskabs-oplevelser. Ikke køn læsning og der fulgte faktisk mere med end det jeg allerede har fortalt.
Da min eks og jeg endelig får separationen på plads, er der meget der skal gøres. Mange mennesker der skal tales med. Flere ringer og undrer sig over det der sker. De troede jo vores forhold var så fint. Ja ja, skindet bedrager.
En aften ringer en god ven af mig. Han er fuld og ulykkelig og trænger til en, at tale med. Min eks lytter åbenbart med på telefonen inde fra soveværelset. Jeg sover på det tidspunkt i stuen.
Efter samtalen kommer han ind i stuen og siger "så nu kommer alle han-hundende løbende med tungen ud af bukserne. De har hørt du skal skilles. "Jamen kom dog bare alle sammen. Xxxxx giver plads til alle, selv hendes far fik jo lov". Der knækkede filmen totalt for mig. Jeg bad ham skride og lade mig være i fred.
Det havde han dog ikke i sinde. Han brugte de næste mange timer på, at fortælle mig om alle de gange, hvor han havde været tæt på, at være mig utro. Han var aldrig et menneske der indrømmede sine egne fejl, så klart nok handlede det kun om, hvor tæt han havde været på utroskab, aldrig, at han havde været det.
Han fortæller bla. om de tre gange jeg var indlagt med mit underliv (jeg havde livmoderhalskræft). Første gang fik jeg et keglesnit, anden gang fjernede de hele min livmoder (keglesnittet var ikke nok), tredje gang havde jeg cyster på æggestokkene.
Han fortæller om sine frustrationer over ikke, at kunne dyrke sex med mig og hans irritation over, at jeg ikke bare "lod ham komme til alligevel".
Han fortæller, at han havde været i byen alle de aftener jeg havde ligget på hospitalet og skulle opereres næste dag.
Beretningerne er fulde af kønne kvinder, der alle synes det er så frygtelig synd for ham og alle er de villige til, at enten tage med ham hjem eller tage ham med hjem til dem. Alle kvinderne havde fået kys og kram og havde bare set så godt ud og han havde virkelig været fristet.
Jeg er ikke den jaloux type og efter hans udtalelse om min far, var jeg så iskold, at disse beretninger bare lod mig endnu mere kold og ligeglad.
Han var forøvrigt sådan igennem hele vores forhold. Jeg opdagede det bare ikke. Han havde en evne til, at manipulerer med sine medmennesker, så de til sidst troede, det var dem der havde fejlene og ikke ham.
sikke et dumt svin..
Min historie er ikke interessant set i lyset af jeres men jeg gik igennem en skilmisse hvor hun gik fra mig men jeg alligevel sørgede for hende og hjalp hende videre m.m. Jeg havde respekt for at hun meldt rent ud og gjorde det "ordentligt" og bla, bla, bla. Viste sig at hun havde haft en anden i flere år, endda imens vi gennemgik fertilitetsbehandling med henblik på at blive gravid
Men det har kun påvirket mig positivt på den måde at jeg er glad for at jeg ikke spildte flere år på hende og jeg er rykket rent personligt og kan tydeligt se at hun slet ikke var en type der kunne indgå i et nært forhold. Jeg er også lettet over at vi ikke fik børn for kunne ikke tænke mig at skulle være forælder med hende resten af livet.