Irriterende-tråden

[TinaW]

Min mand er sur og træt for tiden. I går fik han så besked om, at en gammel ven er gået bort, hvilket selvfølgelig gjorde ham ked af det. Jeg synes det er op ad bakke.
(Disclaimer: Han skal selvfølgelig være alt det sur, træt og ked han har brug for og jeg føler mig tarvelig ved overhovedet at skrive det, men aaaarrrggghhh )

Det viste sig, at der var mere i det end bare træthed. I dag sagde han, at han vil skilles. Jeg er fuldstændig lammet.

Av. Var det en komplet overraskelse?

Det må man sige. Som jeg skrev i det oprindelige indlæg, har han virket træt og sur, og når jeg ser tilbage nu, kan jeg da også godt se, at han ikke har været lige så kærlig overfor mig som han plejer den sidste måneds tid, men udover det...

Puha det lyder brutalt Har han slet ikke indikeret at der er noget i skal arbejde på?

Nope. Han er så heller ikke ligefrem den konstruktive type, så han har nok bare gået og følt sig tiltagende utilfreds (eller hvad fanden han nu har følt sig) og nu har han taget konsekvensen af det.

Jeg er egentlig ret vred over, at han har taget det valg uden at prøve at løse det sammen med mig, men det gjorde han og jeg kan bare prøve at undgå at knække.

Hvad er hans begrundelse?
Det lyder som en noget drastisk beslutning, hvis I ikke har haft nogle issues af betydning.

At han ikke elsker mig nok til at være gift med mig. Og det kan man jo ikke sådan rigtigt kæmpe imod

Nej, det er svært at argumentere mod den udtalelse.
Det må være noget af en mavepuster, ved slet ikke, hvordan jeg ville reagere hvis min mand kom og sagde det samme.

[Pityt]

Min mand er sur og træt for tiden. I går fik han så besked om, at en gammel ven er gået bort, hvilket selvfølgelig gjorde ham ked af det. Jeg synes det er op ad bakke.
(Disclaimer: Han skal selvfølgelig være alt det sur, træt og ked han har brug for og jeg føler mig tarvelig ved overhovedet at skrive det, men aaaarrrggghhh )

Det viste sig, at der var mere i det end bare træthed. I dag sagde han, at han vil skilles. Jeg er fuldstændig lammet.

Av. Var det en komplet overraskelse?

Det må man sige. Som jeg skrev i det oprindelige indlæg, har han virket træt og sur, og når jeg ser tilbage nu, kan jeg da også godt se, at han ikke har været lige så kærlig overfor mig som han plejer den sidste måneds tid, men udover det...

Puha det lyder brutalt Har han slet ikke indikeret at der er noget i skal arbejde på?

Nope. Han er så heller ikke ligefrem den konstruktive type, så han har nok bare gået og følt sig tiltagende utilfreds (eller hvad fanden han nu har følt sig) og nu har han taget konsekvensen af det.

Jeg er egentlig ret vred over, at han har taget det valg uden at prøve at løse det sammen med mig, men det gjorde han og jeg kan bare prøve at undgå at knække.

Hvad er hans begrundelse?
Det lyder som en noget drastisk beslutning, hvis I ikke har haft nogle issues af betydning.

At han ikke elsker mig nok til at være gift med mig. Og det kan man jo ikke sådan rigtigt kæmpe imod

Nej, det er svært at argumentere mod den udtalelse.
Det må være noget af en mavepuster, ved slet ikke, hvordan jeg ville reagere hvis min mand kom og sagde det samme.

Jep. Og selvom der helt sikkert er en masse andre ting i det, valgte han at sige det fordi ja,... det kan man ikke argumentere mod.
Jeg er stadig ret chokeret, men prøver at være konstruktiv. Heldigvis har vi beholdt hver sin bolig, så der er ikke de store problemer med deling af ting o.s.v.

[MOGA]

Min mand er sur og træt for tiden. I går fik han så besked om, at en gammel ven er gået bort, hvilket selvfølgelig gjorde ham ked af det. Jeg synes det er op ad bakke.
(Disclaimer: Han skal selvfølgelig være alt det sur, træt og ked han har brug for og jeg føler mig tarvelig ved overhovedet at skrive det, men aaaarrrggghhh )

Det viste sig, at der var mere i det end bare træthed. I dag sagde han, at han vil skilles. Jeg er fuldstændig lammet.

Av. Var det en komplet overraskelse?

Det må man sige. Som jeg skrev i det oprindelige indlæg, har han virket træt og sur, og når jeg ser tilbage nu, kan jeg da også godt se, at han ikke har været lige så kærlig overfor mig som han plejer den sidste måneds tid, men udover det...

Puha det lyder brutalt Har han slet ikke indikeret at der er noget i skal arbejde på?

Nope. Han er så heller ikke ligefrem den konstruktive type, så han har nok bare gået og følt sig tiltagende utilfreds (eller hvad fanden han nu har følt sig) og nu har han taget konsekvensen af det.

Jeg er egentlig ret vred over, at han har taget det valg uden at prøve at løse det sammen med mig, men det gjorde han og jeg kan bare prøve at undgå at knække.

Hvad er hans begrundelse?
Det lyder som en noget drastisk beslutning, hvis I ikke har haft nogle issues af betydning.

At han ikke elsker mig nok til at være gift med mig. Og det kan man jo ikke sådan rigtigt kæmpe imod

Nej, det er svært at argumentere mod den udtalelse.
Det må være noget af en mavepuster, ved slet ikke, hvordan jeg ville reagere hvis min mand kom og sagde det samme.

Jep. Og selvom der helt sikkert er en masse andre ting i det, valgte han at sige det fordi ja,... det kan man ikke argumentere mod.
Jeg er stadig ret chokeret, men prøver at være konstruktiv. Heldigvis har vi beholdt hver sin bolig, så der er ikke de store problemer med deling af ting o.s.v.

Hvor længe har I været gift?

I et længerevarende forhold, er det jo helt normalt, at følelserne kan bølge lidt, og jeg synes at skilsmisse baseret på manglende følelser i en måneds tid er helt vildt.

[Pityt]

Min mand er sur og træt for tiden. I går fik han så besked om, at en gammel ven er gået bort, hvilket selvfølgelig gjorde ham ked af det. Jeg synes det er op ad bakke.
(Disclaimer: Han skal selvfølgelig være alt det sur, træt og ked han har brug for og jeg føler mig tarvelig ved overhovedet at skrive det, men aaaarrrggghhh )

Det viste sig, at der var mere i det end bare træthed. I dag sagde han, at han vil skilles. Jeg er fuldstændig lammet.

Av. Var det en komplet overraskelse?

Det må man sige. Som jeg skrev i det oprindelige indlæg, har han virket træt og sur, og når jeg ser tilbage nu, kan jeg da også godt se, at han ikke har været lige så kærlig overfor mig som han plejer den sidste måneds tid, men udover det...

Puha det lyder brutalt Har han slet ikke indikeret at der er noget i skal arbejde på?

Nope. Han er så heller ikke ligefrem den konstruktive type, så han har nok bare gået og følt sig tiltagende utilfreds (eller hvad fanden han nu har følt sig) og nu har han taget konsekvensen af det.

Jeg er egentlig ret vred over, at han har taget det valg uden at prøve at løse det sammen med mig, men det gjorde han og jeg kan bare prøve at undgå at knække.

Hvad er hans begrundelse?
Det lyder som en noget drastisk beslutning, hvis I ikke har haft nogle issues af betydning.

At han ikke elsker mig nok til at være gift med mig. Og det kan man jo ikke sådan rigtigt kæmpe imod

Nej, det er svært at argumentere mod den udtalelse.
Det må være noget af en mavepuster, ved slet ikke, hvordan jeg ville reagere hvis min mand kom og sagde det samme.

Jep. Og selvom der helt sikkert er en masse andre ting i det, valgte han at sige det fordi ja,... det kan man ikke argumentere mod.
Jeg er stadig ret chokeret, men prøver at være konstruktiv. Heldigvis har vi beholdt hver sin bolig, så der er ikke de store problemer med deling af ting o.s.v.

Hvor længe har I været gift?

I et længerevarende forhold, er det jo helt normalt, at følelserne kan bølge lidt, og jeg synes at skilsmisse baseret på manglende følelser i en måneds tid er helt vildt.

Vi har været sammen i lidt over 2 år og blev gift allerede efter 3 måneder, fordi det føltes rigtigt. Så det har ikke været et langt forhold.
Jeg tænkte også, at vi bare havde en lidt "low" periode...han valgte så at gribe til sin foretrukne måde at deale med vanskeligheder på og skride.

[bluetof1]

Det lyder ret meget som da min eks skred. Både fremgangsmåde og argumentation.
Det er kæmpe røvhulsopførsel.

Kram til dig. Det er så åndssvagt hårdt at stå i.

[Smiling_Goat]

Min kæreste er så svær at trække på ferie. Han gider ikke rigtigt noget. Jeg har spurgt og spurgt for at finde ud af, hvad vi kunne finde på, som vi begge gider. Han gider ikke forlade landet (det vil jeg godt,) og han vil have hundene med (det vil jeg også gerne, det begrænser bare) og han vil ikke betale ret meget for det (hvilket er klart når han ikke rigtigt gider jo.)

Så nu har jeg lånt et sommerhus af en bekendt. Billigt, indland og vi kan have hundene med. Han har været med hele vejen for at sikre, at jeg ikke bare trak noget ned over hovedet på ham.

Gider han af sted? Nej da, men han skal nok gøre det for min skyld. Fedt.

Jeg spurgte ham, hvad hans ønskescenarie så var, og han vil bare gerne daske rundt derhjemme. Det gider jeg da slet ikke. Så tager jeg faktisk hellere på arbejde og sparer feriedagene.


Åh hvor er det irriterende. Jeg har ikke voldsomt meget lyst til at tage af sted med én der ikke gider, men jeg gider godt nok heller ikke bare vade rundt derhjemme og jeg har heller ikke lyst til at tage på ferie med andre end ham. Så det er jo skønt.

[KitKat]

Min kæreste er så svær at trække på ferie. Han gider ikke rigtigt noget. Jeg har spurgt og spurgt for at finde ud af, hvad vi kunne finde på, som vi begge gider. Han gider ikke forlade landet (det vil jeg godt,) og han vil have hundene med (det vil jeg også gerne, det begrænser bare) og han vil ikke betale ret meget for det (hvilket er klart når han ikke rigtigt gider jo.)

Så nu har jeg lånt et sommerhus af en bekendt. Billigt, indland og vi kan have hundene med. Han har været med hele vejen for at sikre, at jeg ikke bare trak noget ned over hovedet på ham.

Gider han af sted? Nej da, men han skal nok gøre det for min skyld. Fedt.

Jeg spurgte ham, hvad hans ønskescenarie så var, og han vil bare gerne daske rundt derhjemme. Det gider jeg da slet ikke. Så tager jeg faktisk hellere på arbejde og sparer feriedagene.


Åh hvor er det irriterende. Jeg har ikke voldsomt meget lyst til at tage af sted med én der ikke gider, men jeg gider godt nok heller ikke bare vade rundt derhjemme og jeg har heller ikke lyst til at tage på ferie med andre end ham. Så det er jo skønt.

Det markerede er lige nøjagtig årsagen til at vi (okay, jeg...) endte med at aflyse ferieplanerne for i år.

I stedet har vi på en store whiteboard skrevet en masse ting man kan lave i ferien, som en-dags-ture. Der er både ting han gider, ting vi begge gider, ting han accepterer at deltage i for min skyld og ting jeg gider gøre alene de dage han er alt for svær at trække op

Jeg ved ikke om det ville fungere for jer, men her har det betydet at jeg faktisk glæder mig til ferien i stedet for at være irriteret over bøvlet...

[Smiling_Goat]

Min kæreste er så svær at trække på ferie. Han gider ikke rigtigt noget. Jeg har spurgt og spurgt for at finde ud af, hvad vi kunne finde på, som vi begge gider. Han gider ikke forlade landet (det vil jeg godt,) og han vil have hundene med (det vil jeg også gerne, det begrænser bare) og han vil ikke betale ret meget for det (hvilket er klart når han ikke rigtigt gider jo.)

Så nu har jeg lånt et sommerhus af en bekendt. Billigt, indland og vi kan have hundene med. Han har været med hele vejen for at sikre, at jeg ikke bare trak noget ned over hovedet på ham.

Gider han af sted? Nej da, men han skal nok gøre det for min skyld. Fedt.

Jeg spurgte ham, hvad hans ønskescenarie så var, og han vil bare gerne daske rundt derhjemme. Det gider jeg da slet ikke. Så tager jeg faktisk hellere på arbejde og sparer feriedagene.


Åh hvor er det irriterende. Jeg har ikke voldsomt meget lyst til at tage af sted med én der ikke gider, men jeg gider godt nok heller ikke bare vade rundt derhjemme og jeg har heller ikke lyst til at tage på ferie med andre end ham. Så det er jo skønt.

Det markerede er lige nøjagtig årsagen til at vi (okay, jeg...) endte med at aflyse ferieplanerne for i år.

I stedet har vi på en store whiteboard skrevet en masse ting man kan lave i ferien, som en-dags-ture. Der er både ting han gider, ting vi begge gider, ting han accepterer at deltage i for min skyld og ting jeg gider gøre alene de dage han er alt for svær at trække op

Jeg ved ikke om det ville fungere for jer, men her har det betydet at jeg faktisk glæder mig til ferien i stedet for at være irriteret over bøvlet...

Det er et rigtig godt, konstruktivt forslag.

Jeg er ret overbevist om, at min kæreste vil sige, at der ikke er noget han gider, og opgaven derfor bliver lidt svær at løse, men det er en virkelig god idé. Man skulle jo mene, at der må være et eller andet, manden gider.

Lige nu læner jeg mig mest op af at nøjes med en uges ferie (uden ham) og så udsætte den sidste uge til efteråret eller næste sommer. Det bliver backup-planen, hvis han ikke modbeviser mig.

For pokker han er træls.

[TinaW]

Min kæreste er så svær at trække på ferie. Han gider ikke rigtigt noget. Jeg har spurgt og spurgt for at finde ud af, hvad vi kunne finde på, som vi begge gider. Han gider ikke forlade landet (det vil jeg godt,) og han vil have hundene med (det vil jeg også gerne, det begrænser bare) og han vil ikke betale ret meget for det (hvilket er klart når han ikke rigtigt gider jo.)

Så nu har jeg lånt et sommerhus af en bekendt. Billigt, indland og vi kan have hundene med. Han har været med hele vejen for at sikre, at jeg ikke bare trak noget ned over hovedet på ham.

Gider han af sted? Nej da, men han skal nok gøre det for min skyld. Fedt.

Jeg spurgte ham, hvad hans ønskescenarie så var, og han vil bare gerne daske rundt derhjemme. Det gider jeg da slet ikke. Så tager jeg faktisk hellere på arbejde og sparer feriedagene.


Åh hvor er det irriterende. Jeg har ikke voldsomt meget lyst til at tage af sted med én der ikke gider, men jeg gider godt nok heller ikke bare vade rundt derhjemme og jeg har heller ikke lyst til at tage på ferie med andre end ham. Så det er jo skønt.

Hvis I ender med at tage afsted, synes han så ikke det er meget rart at være lidt hjemmefra? Jeg ville virkelig heller ikke gide daske rundt hjemme i hele min sommerferie.

[Smiling_Goat]

Min kæreste er så svær at trække på ferie. Han gider ikke rigtigt noget. Jeg har spurgt og spurgt for at finde ud af, hvad vi kunne finde på, som vi begge gider. Han gider ikke forlade landet (det vil jeg godt,) og han vil have hundene med (det vil jeg også gerne, det begrænser bare) og han vil ikke betale ret meget for det (hvilket er klart når han ikke rigtigt gider jo.)

Så nu har jeg lånt et sommerhus af en bekendt. Billigt, indland og vi kan have hundene med. Han har været med hele vejen for at sikre, at jeg ikke bare trak noget ned over hovedet på ham.

Gider han af sted? Nej da, men han skal nok gøre det for min skyld. Fedt.

Jeg spurgte ham, hvad hans ønskescenarie så var, og han vil bare gerne daske rundt derhjemme. Det gider jeg da slet ikke. Så tager jeg faktisk hellere på arbejde og sparer feriedagene.


Åh hvor er det irriterende. Jeg har ikke voldsomt meget lyst til at tage af sted med én der ikke gider, men jeg gider godt nok heller ikke bare vade rundt derhjemme og jeg har heller ikke lyst til at tage på ferie med andre end ham. Så det er jo skønt.

Hvis I ender med at tage afsted, synes han så ikke det er meget rart at være lidt hjemmefra? Jeg ville virkelig heller ikke gide daske rundt hjemme i hele min sommerferie.

Måske han ville synes det var meget hyggeligt, når vi først var af sted. Det er bare ikke et mønster jeg har lyst til at starte - altså at jeg får ham til at gå med til noget, som han ikke har lyst til, fordi jeg tænker, at han nok synes det er meget rart trods alt.

Jeg har ikke lyst til at tage et sted hen med én der helst er fri. Jeg kan bare se for mig, at vi står derhenne med hans ulyst og manglende engagement, for så bliver det også mit ansvar at finde noget indhold, som han måske synes er sjovt (selvom han selvfølgelig ikke gider) og hvis det ikke lykkes, så er det pludselig mit ansvar at vi har spildt en uges ferie, for han havde jo sagt, at han ikke havde lyst. Hvis det skulle lykkes mig at finde på noget sjovt, som han også har lyst til, og han bagefter betragter ferien som god, så er det simpelthen så ufortjent og uretfærdigt, at det er fuldstændigt ligegyldigt for mig, at han har hygget sig. Det bliver et knoklearbejde uden lige, og jeg ville føle mig som en hofnar af en art.

Måske han ville overraske og gå ind i arbejdet med at finde på indhold og hygge på lige fod med mig, men jeg orker ikke risikoen for, at jeg står med opgaven selv. Og nå ja, selv hvis han skulle gå ind i opgaven nu, så ville jeg hele tiden have i baghovedet, at han åbenbart nærmest gør det for at gøre mig en tjeneste, og sådan har jeg heller ikke lyst til at have det.

Så sommerhus bliver det ikke til i år. Vi må se om det lykkes os at lande på noget kompromis af en art.

[abcd]

Min kæreste er så svær at trække på ferie. Han gider ikke rigtigt noget. Jeg har spurgt og spurgt for at finde ud af, hvad vi kunne finde på, som vi begge gider. Han gider ikke forlade landet (det vil jeg godt,) og han vil have hundene med (det vil jeg også gerne, det begrænser bare) og han vil ikke betale ret meget for det (hvilket er klart når han ikke rigtigt gider jo.)

Så nu har jeg lånt et sommerhus af en bekendt. Billigt, indland og vi kan have hundene med. Han har været med hele vejen for at sikre, at jeg ikke bare trak noget ned over hovedet på ham.

Gider han af sted? Nej da, men han skal nok gøre det for min skyld. Fedt.

Jeg spurgte ham, hvad hans ønskescenarie så var, og han vil bare gerne daske rundt derhjemme. Det gider jeg da slet ikke. Så tager jeg faktisk hellere på arbejde og sparer feriedagene.


Åh hvor er det irriterende. Jeg har ikke voldsomt meget lyst til at tage af sted med én der ikke gider, men jeg gider godt nok heller ikke bare vade rundt derhjemme og jeg har heller ikke lyst til at tage på ferie med andre end ham. Så det er jo skønt.

Hvis I ender med at tage afsted, synes han så ikke det er meget rart at være lidt hjemmefra? Jeg ville virkelig heller ikke gide daske rundt hjemme i hele min sommerferie.

Måske han ville synes det var meget hyggeligt, når vi først var af sted. Det er bare ikke et mønster jeg har lyst til at starte - altså at jeg får ham til at gå med til noget, som han ikke har lyst til, fordi jeg tænker, at han nok synes det er meget rart trods alt.

Jeg har ikke lyst til at tage et sted hen med én der helst er fri. Jeg kan bare se for mig, at vi står derhenne med hans ulyst og manglende engagement, for så bliver det også mit ansvar at finde noget indhold, som han måske synes er sjovt (selvom han selvfølgelig ikke gider) og hvis det ikke lykkes, så er det pludselig mit ansvar at vi har spildt en uges ferie, for han havde jo sagt, at han ikke havde lyst. Hvis det skulle lykkes mig at finde på noget sjovt, som han også har lyst til, og han bagefter betragter ferien som god, så er det simpelthen så ufortjent og uretfærdigt, at det er fuldstændigt ligegyldigt for mig, at han har hygget sig. Det bliver et knoklearbejde uden lige, og jeg ville føle mig som en hofnar af en art.

Måske han ville overraske og gå ind i arbejdet med at finde på indhold og hygge på lige fod med mig, men jeg orker ikke risikoen for, at jeg står med opgaven selv. Og nå ja, selv hvis han skulle gå ind i opgaven nu, så ville jeg hele tiden have i baghovedet, at han åbenbart nærmest gør det for at gøre mig en tjeneste, og sådan har jeg heller ikke lyst til at have det.

Så sommerhus bliver det ikke til i år. Vi må se om det lykkes os at lande på noget kompromis af en art.

Hvad er planen de næste 50 år eller hvor længe I nu har igen? Det lyder til at du enten må affinde dig med at tage på ferie alene eller med en ven, eller må finde en anden mand.

Jeg ville have det vanskeligt med det. Især når vi var lidt ældre, og jeg måske havde lyst til at tage et par måneder til Spanien om vinteren, imens kæresten helst bare ville være hjemme. Men det kan selvfølgelig være man er glad for alenetiden til den tid.

[Fledermäuslein]

Puha, Smiling Goat, det kan jeg sgu godt forstå, du synes er tungt. Er han generelt lidt ugidelig og initiativløs, eller er det kun med hensyn til ferie? Og hvad handler det i grunden om? Er det for uoverskueligt, er han ikke nysgerrig på andre steder, kan han ikke slappe af uden for hjemmet, eller hvad er det?

[Smiling_Goat]

Min kæreste er så svær at trække på ferie. Han gider ikke rigtigt noget. Jeg har spurgt og spurgt for at finde ud af, hvad vi kunne finde på, som vi begge gider. Han gider ikke forlade landet (det vil jeg godt,) og han vil have hundene med (det vil jeg også gerne, det begrænser bare) og han vil ikke betale ret meget for det (hvilket er klart når han ikke rigtigt gider jo.)

Så nu har jeg lånt et sommerhus af en bekendt. Billigt, indland og vi kan have hundene med. Han har været med hele vejen for at sikre, at jeg ikke bare trak noget ned over hovedet på ham.

Gider han af sted? Nej da, men han skal nok gøre det for min skyld. Fedt.

Jeg spurgte ham, hvad hans ønskescenarie så var, og han vil bare gerne daske rundt derhjemme. Det gider jeg da slet ikke. Så tager jeg faktisk hellere på arbejde og sparer feriedagene.


Åh hvor er det irriterende. Jeg har ikke voldsomt meget lyst til at tage af sted med én der ikke gider, men jeg gider godt nok heller ikke bare vade rundt derhjemme og jeg har heller ikke lyst til at tage på ferie med andre end ham. Så det er jo skønt.

Hvis I ender med at tage afsted, synes han så ikke det er meget rart at være lidt hjemmefra? Jeg ville virkelig heller ikke gide daske rundt hjemme i hele min sommerferie.

Måske han ville synes det var meget hyggeligt, når vi først var af sted. Det er bare ikke et mønster jeg har lyst til at starte - altså at jeg får ham til at gå med til noget, som han ikke har lyst til, fordi jeg tænker, at han nok synes det er meget rart trods alt.

Jeg har ikke lyst til at tage et sted hen med én der helst er fri. Jeg kan bare se for mig, at vi står derhenne med hans ulyst og manglende engagement, for så bliver det også mit ansvar at finde noget indhold, som han måske synes er sjovt (selvom han selvfølgelig ikke gider) og hvis det ikke lykkes, så er det pludselig mit ansvar at vi har spildt en uges ferie, for han havde jo sagt, at han ikke havde lyst. Hvis det skulle lykkes mig at finde på noget sjovt, som han også har lyst til, og han bagefter betragter ferien som god, så er det simpelthen så ufortjent og uretfærdigt, at det er fuldstændigt ligegyldigt for mig, at han har hygget sig. Det bliver et knoklearbejde uden lige, og jeg ville føle mig som en hofnar af en art.

Måske han ville overraske og gå ind i arbejdet med at finde på indhold og hygge på lige fod med mig, men jeg orker ikke risikoen for, at jeg står med opgaven selv. Og nå ja, selv hvis han skulle gå ind i opgaven nu, så ville jeg hele tiden have i baghovedet, at han åbenbart nærmest gør det for at gøre mig en tjeneste, og sådan har jeg heller ikke lyst til at have det.

Så sommerhus bliver det ikke til i år. Vi må se om det lykkes os at lande på noget kompromis af en art.

Hvad er planen de næste 50 år eller hvor længe I nu har igen? Det lyder til at du enten må affinde dig med at tage på ferie alene eller med en ven, eller må finde en anden mand.

Jeg ville have det vanskeligt med det. Især når vi var lidt ældre, og jeg måske havde lyst til at tage et par måneder til Spanien om vinteren, imens kæresten helst bare ville være hjemme. Men det kan selvfølgelig være man er glad for alenetiden til den tid.

Ja, det er jo det. Det er svært at ikke tænke på de næste 50 år, og det er selvfølgelig også en bekymring jeg har vendt med ham. Hans udlægning er, at han simpelthen ikke orker noget i år, og han nævner nogle konkrete ydre omstændigheder. Jeg kan godt anerkende, at der kan være noget om de ydre omstændigheder, og jeg kan godt give mig på en ferie i år. Jeg skubber bare mine feriedage og håber på hans overskud kommer, men jeg forbereder mig da på, at jeg kan være nødt til at enten acceptere et liv, hvor vi ikke har ferie sammen eller et liv hvor vi ikke er sammen. Jeg må jo se, hvordan det ser ud næste år. Det er heller ikke sikkert, det generer mig så meget til den tid, men jeg er da forberedt.

I år håber jeg bare, at vi trods alt kan lande på et kompromis.

[Madam Pomfrey]

Ja, det er jo det. Det er svært at ikke tænke på de næste 50 år, og det er selvfølgelig også en bekymring jeg har vendt med ham. Hans udlægning er, at han simpelthen ikke orker noget i år, og han nævner nogle konkrete ydre omstændigheder. Jeg kan godt anerkende, at der kan være noget om de ydre omstændigheder, og jeg kan godt give mig på en ferie i år. Jeg skubber bare mine feriedage og håber på hans overskud kommer, men jeg forbereder mig da på, at jeg kan være nødt til at enten acceptere et liv, hvor vi ikke har ferie sammen eller et liv hvor vi ikke er sammen. Jeg må jo se, hvordan det ser ud næste år. Det er heller ikke sikkert, det generer mig så meget til den tid, men jeg er da forberedt.

I år håber jeg bare, at vi trods alt kan lande på et kompromis.

Selvfølgelig kan der være omstændigheder der påvirker, og gør at man ikke har energi og overskud, - omvendt kunne man tale for, at det er forlade matriklen, lave et sceneskift, og bruge tid på noget ekstraordinært hyggeligt, ville være en god måde at skabe noget god energi og overskud på.
Er det en særlig omstændighed, som kan forventes KUN at have indflydelse i år, - eller ville det være et kort han kunne trække fortløbende?
Det ville klart have betydning for hvor rummelig jeg selv ville være i situationen.
og hvordan ser jeres forhistorie ud? - har i været vant til at tage på ferie indlands og udlands?

Som par er det jo vigtigt at man også finder plads og tid til hinanden, at man laver ting sammen, holder ferie sammen.
Og hvis du står, igen og igen og igen, og oplever at dine ønsker og behov ikke imødekommes, med at du rummer og imødekommer ham, så bliver det jo enormt uligevægtigt. Og du ender med i høj grad at gå på kompromis med de ting der har værdi for dig, i dit liv, og som du drømmer om at dele med en partner.

Min kæreste er næppe den store globetrotter, han har aldrig sådan rigtig rejst, og det er heller ikke behov han føler at han har.
Men han vil gerne med mig, for at vi kan være sammen, opleve, hygge os, have et sceneskift. For os har ferie været incl. mine børn, - og der er han på en pæn og ordentlig måde ærlig om at han føler en uges tid er nok, så vil han gerne hjem til vante rammer og rutiner.
Det handler bl.a. om en "indre omstændighed" i form af AD(H)D diagnose hos både ham og mit ene barn, - så det koster lidt mere på kræfter og overskud at være på udebane. Var det bare ham og mig, så var der nok elastik til lidt mere
I år skal vi til Bornholm, og jeg tror vi glæder os lige meget alle sammen, og han byder aktivt ind med ting han gerne vil se og opleve.

[Smiling_Goat]

Ja, det er jo det. Det er svært at ikke tænke på de næste 50 år, og det er selvfølgelig også en bekymring jeg har vendt med ham. Hans udlægning er, at han simpelthen ikke orker noget i år, og han nævner nogle konkrete ydre omstændigheder. Jeg kan godt anerkende, at der kan være noget om de ydre omstændigheder, og jeg kan godt give mig på en ferie i år. Jeg skubber bare mine feriedage og håber på hans overskud kommer, men jeg forbereder mig da på, at jeg kan være nødt til at enten acceptere et liv, hvor vi ikke har ferie sammen eller et liv hvor vi ikke er sammen. Jeg må jo se, hvordan det ser ud næste år. Det er heller ikke sikkert, det generer mig så meget til den tid, men jeg er da forberedt.

I år håber jeg bare, at vi trods alt kan lande på et kompromis.

Selvfølgelig kan der være omstændigheder der påvirker, og gør at man ikke har energi og overskud, - omvendt kunne man tale for, at det er forlade matriklen, lave et sceneskift, og bruge tid på noget ekstraordinært hyggeligt, ville være en god måde at skabe noget god energi og overskud på.
Er det en særlig omstændighed, som kan forventes KUN at have indflydelse i år, - eller ville det være et kort han kunne trække fortløbende?
Det ville klart have betydning for hvor rummelig jeg selv ville være i situationen.
og hvordan ser jeres forhistorie ud? - har i været vant til at tage på ferie indlands og udlands?

Som par er det jo vigtigt at man også finder plads og tid til hinanden, at man laver ting sammen, holder ferie sammen.
Og hvis du står, igen og igen og igen, og oplever at dine ønsker og behov ikke imødekommes, med at du rummer og imødekommer ham, så bliver det jo enormt uligevægtigt. Og du ender med i høj grad at gå på kompromis med de ting der har værdi for dig, i dit liv, og som du drømmer om at dele med en partner.

Min kæreste er næppe den store globetrotter, han har aldrig sådan rigtig rejst, og det er heller ikke behov han føler at han har.
Men han vil gerne med mig, for at vi kan være sammen, opleve, hygge os, have et sceneskift. For os har ferie været incl. mine børn, - og der er han på en pæn og ordentlig måde ærlig om at han føler en uges tid er nok, så vil han gerne hjem til vante rammer og rutiner.
Det handler bl.a. om en "indre omstændighed" i form af AD(H)D diagnose hos både ham og mit ene barn, - så det koster lidt mere på kræfter og overskud at være på udebane. Var det bare ham og mig, så var der nok elastik til lidt mere
I år skal vi til Bornholm, og jeg tror vi glæder os lige meget alle sammen, og han byder aktivt ind med ting han gerne vil se og opleve.

Enig, og det er også en væsentlig grund til, at jeg overhovedet har fundet et sommerhus i Danmark. Vi er begge ramt af de ydre omstændigheder, og det er heller ikke fordi jeg bobler over med overskud. Jeg er bare overbevist om (rent rationelt) at vi har godt af at få noget andet i tankerne i en uges tid. Det er så bare ærgerligt, at min kæreste slet ikke kan se pointen.

Det er heldigvis kun en enkelt ferie, så jeg håber, at alt ser bedre ud til næste sommer. Gør det ikke det, må jeg jo tage den derfra.