Om følelser før og efter et forhold

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
admin
Admin
Indlæg: 116
Tilmeldt: 1. dec 2014, 12:41
Kort karma: 0
Likede indlæg: 134

Om følelser før og efter et forhold

Indlægaf admin » 18. okt 2019, 19:37

Inspireret af en debat i Singletråden:

Jeg synes tit, at jeg hører om folk, der efter forholdet er slut, siger en masse dårlige ting om deres x´er og roser en evt. ny kæreste til skyerne, som det eneste rigtige, og at de aldrig har følt sådan før. Jeg har dog aldrig rigtig hørt om en, der har svinet deres nuværende kæreste til og sagt, at det ikke føltes rigtigt, imens de var i gang med at blive gift, få børn etc. Det kommer altid først bagefter, og så er det, at jeg undrer mig - for hvis man hele tiden har vidst det, hvorfor har man så gjort det? Eller er det mere en efterrationalisering for at "retfærdiggøre" ens valg? Eller er loyaliteten mod ens partner så stærk, at man ikke vil sige noget, før det er slut?

Har du selv været i et forhold og fortsat det (blevet gift, fået børn etc), selvom du vidste, det ikke var det rigtige? Eller er det først bagefter, at du har kunnet se det i bagklogskabens klare lys?

(TS er ændret til admin, da bruger er slettet)
0
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Om følelser før og efter et forhold

Indlægaf Viskelæder » 18. okt 2019, 19:58

Jeg tror helt sikkert, det er en efterrationalisering langt de fleste af gangene. Sådan har det i hvert fald været for mig. Desuden ser jeg rigtig tit den der "sådan har jeg aldrig haft det før". Jo, du har. Med Hans Jørgen, Svend Ole, Bent og Jakob. Men det glemmer man bagefter, og det er sikkert også det "smukke" ved forelskelser, altså at man føler sådan (og der er selvfølgelig også forskel på forelskelser, nogle er stærkere end andre).

Jeg kan ikke forestille mig, at særligt mange er i et forhold med nogen, hvis de ikke på et eller andet tidspunkt (ofte starten) syntes, at den person var the shit. At rigtig mange, inkl. mig selv, har prøvet at blive i et forhold alt for længe, efter de opdagede, at personen ikke var the shit alligevel, ændrer jo ikke på, at det syntes man i starten.
Så egentligt er detmåske lidt noget vrøvl, når vi siger, at vi aldrig har følt sådan før. Jeg kan i hvert fald godt følge dine tanker.
14
JoyNips
Indlæg: 12041
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33854

Re: Om følelser før og efter et forhold

Indlægaf JoyNips » 18. okt 2019, 20:03

Jeg tror såmænd der er en masse, der ignorerer følelsen af at et forhold ikke er det helt rigtige, fordi de ikke har lyst til et brud/ikke har lyst til at flytte fra partneren/ikke har lyst til at bo alene/ikke har lyst til at være singler/ikke orker at skulle ud på datingmarkedet.
Og det behøver jo ikke at betyde at man burde svine sin partner til eller andet. Man kan jo sagtens have et glimrende og komfortabelt liv og være tilfreds med hvad man har, selvom man inderst inde tænker, at der kunne være noget bedre for én derude og bare ikke har lyst til at risikere aldrig at finde det.
4
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Jedi
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 6. sep 2015, 06:23
Kort karma: 86
Likede indlæg: 3048

Re: Om følelser før og efter et forhold

Indlægaf Jedi » 18. okt 2019, 20:07

Jeg ved ikke om jeg decideret har svinet nogen til bagefter - det har jeg uden tvivl.
Der har ihvertfald været problemer, som jeg har holdt in-house af loyalitet over for manden. Det er nok en blanding af, at jeg synes, man selv skal fortælle om sine udfordringer/dæmoner, et ønske om at det forsvinder af sig selv hvis man ikke taler om det og en erkendelse af, at hvis jeg først siger noget, så holder jeg ikke op med at sniksnakke om det.
0
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8874
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25434

Re: Om følelser før og efter et forhold

Indlægaf Madam Pomfrey » 18. okt 2019, 20:09

Bagklogskabens klare lys, og vel bare personlig udvikling...

Jeg var smaskforelsket i min eksmand, ikke blind for "fejl og mangler" - men af den indstilling at ingen mennesker er perfekte, heller ikke mig selv, og alting kan ikke altid være 100% godt - der må nødvendigvis være bump på livets vej, og sider af ens partner man ikke falder i svimer over.
men det føltes rigtigt, godt, trygt, kærligt - jeg var lykkelig og glad, jeg trivedes.

At stifte en familie føltes bestemt ikke som et forkert skridt, vi elskede hinanden, ville og drømte om de samme ting, fundamentet var godt.
Men fundamentet smuldrede, for "fejl og mangler" blev mere og mere synlige, og med større og større konsekvenser - jeg kæmpede i lang tid for at navigere i det, med dem, udenom dem, komepensere for dem, men gav op da han selv knækkede. Der havde jeg, i bagklogskabens klare lys, kæmpet alt for længe.

Min eksmand har en autisme-diagnose, så at der er "fejl og mangler" er indiskutabelt. Jeg sætter det i gåseøjne, da han jo er ham, det er sådan han er, det er hans forudsætning. Men han blev bare ikke født med en anden værktøjskasse og manual end de fleste af os, og det er der jo som udgangspunkt ikke noget forkert og galt i, og det er jo ikke nødvendigvis en fejl. Men vi blev først klar over det, da læsset var væltet, og da vi alle havde lidt voldsomt under det.

De erfaringer jeg har gjort mig, den udvikling/forandring jeg oplevede hos ham, de konsekvense der har haft for vores børn. har naturligvis bevirket at jeg ofte og grundigt har overvejet om jeg havde jorden største skyklapper på.
Det havde jeg måske i nogen grad, fordi jeg lod alt det positive opveje for det negative, jeg er af natur meget positivt indstillet, glasset er halv fuldt typen, jeg er et omsorgsfuldt menneske der støtter, bakker op, løfter, hjælper og bidrager - og jeg er pisse god til at sige pyt.
Men jeg ved også godt hvornår fundamentet begyndte at slå revner under os, - det gjorde det, da hans forældreevner begyndte at blive utilstrækkelige, da vores børn - følesesmæssigt - blev mere modne end ham.
Det gjorde det for alvor, da han valgte at fokusere på egne egostiske mål og drømme, ville det hele, skulle være supermand, og derfor lavede en voldsom belastning på sig selv, mistede overskud og ressourcer til at være far og ægtemand.

jeg troede på kærligheden, i medgang og modgang, jeg troede vi skulle blive gamle sammen, jeg elskede på trods af "fejl og mangler" og de konsekvenser det havde for mig, på trods af det (meget) ekstra det krævede af mig.
Men kærligheden gik i stykker - i mig - jeg husker den mand jeg forelskede mig, og jeg har stadig en stor sorg over den mand han udviklede sig til, at han ikke evner at være den far vores børn fortjener at have. Havde jeg set det gå den vej, så havde jeg aldrig fået børn med ham.

sviner jeg ham til og siger han er en idiot? Grundlæggende nej, men også jo - i rette forum, der hvor jeg nu engang kan ventilere og læsse af, for det har jeg fortsat behov for, jeg er forsat ramt, jeg kæmper stadig med at komme ordentlig på fode, få samlet op på børn, -vi er nået langt, men vi er stadig mærket. Og jo, det er jeg til tider vred over, ked af, og jeg kan blive så pisse frustreret over hans egoisme, sorgfuld over at han ikke evner at være den far vores børn fortjener. Det gør mig bekymret, belastet, vred, opgivende.
Og dét sætter jeg da ord på, fordi jeg har brug for det. Jeg har brug for at skabe en ny historie for mig selv om mine børn, og det gør jeg bl.a. ved at sige højt at HAN er utilstrækkelig, ikke mig - selvom han gjorde sig umage for at fortælle mig det.
Men det er ikke noget post-ægteskabeligt, jeg ventilerede skam også da vi var gift ;)
8
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Om følelser før og efter et forhold

Indlægaf Fru Sunshine » 18. okt 2019, 20:21

Min første mand var jeg ikke forelsket i. Jeg kom heller aldrig til at elske ham, men jeg havde så lave tanker om mig selv, at jeg ikke troede, jeg kunne finde en "bedre".

Min eks er lidt samme historie, bortset fra at jeg ikke ville giftes eller have børn med ham.

Fælles for begge forhold var, at jeg var vældig forelsket i tanken om at have en kæreste.

Da jeg mødte min mand spirede der ligeså stille nogle voldsomme følelser frem, men jeg forstod dem ikke, før året efter da jeg mødte ham igen. Han var konstant i mine tanker, men det var en veninde, der storgrinende måtte forklare mig, at jeg da var forelsket i ham.

Så hvad angår de to første, var de dybe følelser er aldrig, men jeg var ualmindeligt dygtig til at lyve. Mest for mig selv.
Senest rettet af Fru Sunshine 22. okt 2019, 16:37, rettet i alt 1 gang.
2
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 457
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9621

Re: Om følelser før og efter et forhold

Indlægaf Tanten » 18. okt 2019, 20:40

Selv den ene eks, der aldrig nogen sinde skulle have været inde i mit liv, fordi han faktisk VAR rendyrket psykopat (han døde for mange år siden), kan jeg faktisk stadig se positive ting ved.

Jeg kan generelt sagtens komme i tanker om alle mulige pæne ting at sige om mine ekser, selvom der for nogens vedkommende også er negative ting at sige, og at følelserne, for alles vedkommende, har ændret sig fra forelskelse og kærlighed til almindelig sympati og medmenneskelig interesse.

Mine børns far jeg været utrolig vred på, først da han ville skilles, og sidenhen pga. prioriteringer pga. børnene, så ja, jeg har nok "svinet" ham. Det betyder ikke, at jeg synes, han er et svin hele vejen igennem.

Hvis de alle på stribe var nogle røvhuller, ville det jo nok sige mere om mig og min dømmekraft, end om dem. Selvom jeg i perioder måske kunne ønske, at jeg ikke havde elsket dem, var det sådan, det var på daværende tidspunkt.

Rigtigt er det dog, at jeg med tiden, erfaringen og alderen er blevet bedre til at finde partnere, jeg virkelig passer sammen med, og som har et livssyn og en adfærd, jeg kan stå inde for.
4
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Om følelser før og efter et forhold

Indlægaf Fru Sunshine » 19. okt 2019, 04:09

JessicaD skrev:
Fru Sunshine skrev:Min første mand var jeg ikke forelsket i. Jeg kom heller aldrig til at elske ham, men jeg havde så lave tænker om mig selv, at jeg ikke troede, jeg kunne finde en "bedre".

Min eks er lidt samme historie, bortset fra at jeg ikke ville giftes eller have børn med ham.

Fælles for begge forhold var, at jeg var vældig forelsket i tanken om at have en kæreste.

Da jeg mødte min mand spirede der ligeså stille nogle voldsomme følelser frem, men jeg forstod dem ikke, før året efter da jeg mødte ham igen. Han var konstant i mine tanker, men det var en veninde, der storgrinende måtte forklare mig, at jeg da var forelsket i ham.

Så hvad angår de to første, var de dybe følelser er aldrig, men jeg var ualmindeligt dygtig til at lyve. Mest for mig selv.


Tak for dit svar. Hvad ville du mon have svaret, hvis du var blevet spurgt dengang om dine følelser for dem?

Så ville jeg have løjet.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Om følelser før og efter et forhold

Indlægaf Fru Sunshine » 19. okt 2019, 05:25

Nå ja. Jeg har ikke talt pænt om min sidste eks, men det hænger da i den grad sammen med at han var psykisk voldelig.

Børnenes far svovler jeg over, når han igen har været en vatpik, og jeg igen har en skuffet/vred/ked af det datter. Vores søn gider ikke have mere med ham at gøre, hvis det indebærer kontakt til hans kone.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Kakadu
Indlæg: 3478
Tilmeldt: 7. jul 2019, 20:27
Kort karma: 572
Likede indlæg: 10255

Re: Om følelser før og efter et forhold

Indlægaf Kakadu » 19. okt 2019, 06:27

JessicaD skrev:
Fru Sunshine skrev:Nå ja. Jeg har ikke talt pænt om min sidste eks, men det hænger da i den grad sammen med at han var psykisk voldelig.

Børnenes far svovler jeg over, når han igen har været en vatpik, og jeg igen har en skuffet/vred/ked af det datter. Vores søn gider ikke have mere med ham at gøre, hvis det indebærer kontakt til hans kone.


Dejligt du har mødt en god mand efter dine dårlige oplevelser. Men hvor er det dog ærgerligt, at man spilder sin tid på de dårlige/udsigtsløse forhold også. Tid man kunne have brugt på noget bedre eller alene.

Min x fra et af mine længere forhold, burde nok også være røget ud en del før. Men ham var jeg rent faktisk vild med og elskede, men han gjorde mig ikke glad. Så det sidste halve års tid, gik jeg og tænkte, at jeg nok kunne finde en, jeg passede bedre sammen med, men jeg kunne alligevel ikke nænne at gå. Jeg håbede vel stadig, at det kunne blive godt igen. Jeg tror, man skal nå til det punkt, hvor man er sikker på, at den er helt død og alt håb er ude, før man kan give slip på det - ihvertfald hvis det er en, man elsker.

Jeg synes ikke, man nødvendigvis spilder sin tid, bare fordi man er i forhold med en, der ikke viser sig at være ens livsvarige partner. Måske finder man aldrig sådan én - måske er man slet ikke interesseret i dét. Måske er man fint tilfreds, mens det står på, selv om det ikke er den store kærlighed. Måske lærer man noget om sig selv eller andre.
6
Hvis hesten er død, så stå af.
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7566
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1893
Likede indlæg: 24566

Re: Om følelser før og efter et forhold

Indlægaf LaScrooge » 19. okt 2019, 07:09

Ingen af mine forhold har været af en art, hvor jeg har tænkt, at alt var perfekt og intet kunne skille os. Jeg reflekterede mig relativt tidligt frem til, at alle forhold starter med en grad af hovedet i skyerne - både romantiske og venskabelige - men at intet menneske og intet forhold er perfekt, forstået på den måde, at der aldrig vil vise sig svære uoverensstemmelser. Så jeg er heller ikke blevet ramt af den desillusionerede skuffelse som kan komme, hvis man ikke er forberedt på, at Prince Charming også kan være en kæmpe nar, fordi han ikke er ens med en selv. Af den grund har jeg været bevidst om 3 forhold: områderne, hvor vi matcher, områderne vi ikke gør og potentialet. Det første og det sidste er det, der har holdt mig i forholdet, selv når det ikke gik godt og selvom uoverensstemmelserne med tiden skulle vise sig mere betydningsfulde end de to andre ting tilsammen. Når jeg har fortalt om de dårlige ting ved forholdet og ham, de ting, som jeg har opfattet som medvirkende til vores brud/aktive problemer, har det ikke været for at svine ham til (hvilket jeg synes er en ret voldsom ting at gøre, men måske lægger vi forskellige ting i det?), men for at evaluere og analysere hvad der går hhv. gik galt. Har jeg været rigtig vred og uforsonlig i min vrede, også udadtil når jeg har fortalt om det til andre, har det været berettiget, men dermed ikke sagt, at det har været ensidig skyldspålæggelse og jeg har også oplevet, at min omgangskreds har formået at forholde sig nuanceret til det.
3
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19587
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2437
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46021

Re: Om følelser før og efter et forhold

Indlægaf LadyFox » 19. okt 2019, 09:26

Jeg kender en del der er blevet gift udelukkende på grund af religion, at et bryllup simpelthen har været en nødvendighed for at forstætte et ret nyt og derved usikkert perforhold.

Jeg er ikke selv typen der kan forholde mig til et permanent forhold, jeg har virkelig svært ved at se at se mig selv i et forhold der holder resten af livet.
Min parforholdsstatus er meget bygget op på hvad jeg synes er interessant, sjovt og hyggeligt lige nu - og ikke nødvendigvis om 15 år.
Mine forhold er typisk med mennesker hvor vi starter med at have en fest, det hele er mega grineren og meget intenst men hvor problemmet opstår når det på et tidspunkt holder op med det. Det handler både om at jeg meget hurtigt keder mig i det når der går hverdag i det, og jeg i øvrigt har det med at finde partnere der ikke helt fungerer (som jeg ønsker det) når hverdagen melder sig, jeg har meget svært ved at se mig selv forelske mig i et menneske der lever de liv jeg egentlig har brug for i længden. Det gør det svært, men jeg er bevidst om det - og jeg vil ikke undvære at give det en chance selvom jeg er bevidst om det nok bare er for en periode for jeg kan godt lide de mennesker jeg indgår i relationer med, jeg synes det er fantastisk mens det står på og det skaber en masse gode minder, det har bare også en udløbsdato.

Jeg var forlovet med min eks, og det var da også meningen vi skulle giftes - vi nåede det bare ikke. Jeg vidste godt vi ikke blev gamle sammen, men jeg troede dog vi havde flere år tilbage end vi havde da han friede - jeg sagde ja til at blive gift fordi han gerne ville giftes og jeg kom frem til at det mistede jeg ikke noget på nu hvor jeg alligevel ikke rigtig tror på ægteskabet.
0
...
Kakadu
Indlæg: 3478
Tilmeldt: 7. jul 2019, 20:27
Kort karma: 572
Likede indlæg: 10255

Re: Om følelser før og efter et forhold

Indlægaf Kakadu » 19. okt 2019, 14:15

JessicaD skrev:
Kakadu skrev:Jeg synes ikke, man nødvendigvis spilder sin tid, bare fordi man er i forhold med en, der ikke viser sig at være ens livsvarige partner. Måske finder man aldrig sådan én - måske er man slet ikke interesseret i dét. Måske er man fint tilfreds, mens det står på, selv om det ikke er den store kærlighed. Måske lærer man noget om sig selv eller andre.


Så længe man er sammen med den forkerte, så finder man ikke den rigtige. Det sagde min mor til mig, da jeg ikke kunne få mig selv til at slå op med min aller første kæreste, som jeg ikke var forelsket i - for han havde jo ikke gjort noget forkert. :lol: Jeg forstod hendes pointe, og fik det overstået. Jeg har tit tænkt på de ord siden da. Men ja - som du skriver, så kan man sagtens have en periode, hvor man er tilfreds med det, der nu er og bare nyder nuet.

Men livet er jo ikke et kapløb, hvor det gælder om at finde den rigtige så hurtigt som muligt. Den mand, der var den rigtige for mig, da jeg var 21, er ikke ham, der er den rigtige for mig nu. Man lærer noget og udvikler sig i alle relationer, man indgår i.
4
Hvis hesten er død, så stå af.
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12919
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3532
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55517
Kontakt:

Re: Om følelser før og efter et forhold

Indlægaf Ado » 19. okt 2019, 14:34

Ham jeg var sammen med, før jeg mødte min mand, var jeg forelsket i det første år. Og så kunne jeg mærke, at der bare ikke var dybere følelser. Alligevel blev jeg sammen med ham yderligere to år. Han var ikke et dårligt menneske. Overhovedet ikke. Og jeg holdt virkelig af ham. Bare ikke på den måde, som man burde, når der er tale om en partner.
Men jeg nænnede ikke at gå fra ham. Og jeg bildte mig selv ind, at det bare var mig og mine skræktanker, og at "det jo var godt nok, som det var". Men det var det jo ikke. Han fortjente ikke at blive holdt for nar.
0
Donna Martin Graduates!
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19587
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2437
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46021

Re: Om følelser før og efter et forhold

Indlægaf LadyFox » 19. okt 2019, 16:24

JessicaD skrev:
LadyFox skrev:
Jeg var forlovet med min eks, og det var da også meningen vi skulle giftes - vi nåede det bare ikke. Jeg vidste godt vi ikke blev gamle sammen, men jeg troede dog vi havde flere år tilbage end vi havde da han friede - jeg sagde ja til at blive gift fordi han gerne ville giftes og jeg kom frem til at det mistede jeg ikke noget på nu hvor jeg alligevel ikke rigtig tror på ægteskabet.


Det er nok her, man skal passe meget på og sikre sig, at den anden har det på samme måde. :D Jeg ville godt nok blive overrasket, hvis jeg skulle giftes med en, og vedkommende så havde den holdning. Men der kender man forhåbentlig sin partner og har talt om det. Tænker flere har det på samme måde som dig - sådan lidt mere afslappet.


Altså, jeg ved udemærket godt at mange indgår i forhold i håbet om at det er en permanent løsning, og har en langt mere romantisk tilgang til det at jeg har. At kæteste titlen i sig selv er lidt en forpligtelse i at man ser den der fremtid - og fordi jeg selv på trods af på mange måder at være utraditionel også er ekstremt loyal, og også er meget omsorgsfuld og har det urimelig svært ved at såre folk er jeg også rigtig ærlig omkring at jeg er en person der er rigtig meget "go with the flow", nemt keder mig og altså ikke kommer til at love mere end jeg er der så længe det giver mening for mig.
De sidste år med min eks vidste han også at jeg kun var der fordi at han virkede federe end hjemløshed.

Mit held er at jeg har det med at løbe ind i andre der er lige så happy-go-lucky som jeg er. På trods af der selvfølgelig altid er nogen der bliver sårede så er det jo bare også præmissen for den slags relationer.
0
...

Tilbage til "Forhold og sex"