Seance skrev:
Spare feriedage?? Jamen det har han bare besluttet uden at tale med dig først?
Det er jo i forvejen dig, som tager sig af det meste i forhold til hjem og børn, og fair nok hvis det er det, som i har aftalt. Men han kan da ikke bare beslutte på at ændre hele to dages “fri” til nærmest nul og nix uden at tale med dig om hvad du syntes?
Det lyder som om han prøver at undgå selve par og familie livet.
Jeg håber han siger ja til terapi, for det med at lukke ting ud mellem sidebenene uden at tage ansvar for det som bliver sagt, og bare stikke af fra det hele (bogstaveligt) og så slutte det hele af med at redde op inde i gæsteværelset jamen det er så passiv aggressivt at jeg slet ikke kan rumme det.
Hvis nogen havde haft ret til at gå sin vej i vrede i går så var det da dig. Jeg kender ikke din mand, men jeg har en forestilling om at det ikke ville blive taget pænt imod hvis du om en uge kopierede hans opførsel ved at komme hjem, starte en diskussion med en led beskyldning, gå ud af døren og være væk et par timer (og efterlade ham med alt i forhold til børnene).Når du så endelig kommer hjem så bare smække din mås ned foran computeren mens han putter børnene og afslut med at sove i gæsteværelset.
Nej jeg forslår ikke at du skal gøre det, men prøve at spørge ham hvordan han ville føle det hvis du opførte dig på den måde.
Det fremgår nok ikke klart, men det var hele tiden meningen, at vi skulle arbejde de dage, børnene blev passet. Jeg havde dog virkelig glædet mig til en aften og nat uden børn. Og ja, det med at det var blevet ændret fandt jeg kun ud af, fordi jeg spurgte ind til, hvor vi skulle spise.
Han har sagt ja til terapi, så jeg har sendt en ansøgning afsted.
Og jeg har virkelig også tænkt i hævnscenarier, så han kan smage sin egen medicin - men jeg har mere lyst til bare at være sammen med mine børn og hygge om dem, så de i hvert fald ikke mærker den dårlige stemning.