Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

[pinkmoon]

I går…

Jeg forstår ikke helt… Talte han slet ikke til dig, var han undvigende fordi han ikke rigtig kunne overskue at tage en beslutning eller hvordan?

[Moxy-lady]

Fejl. Forkert tråd.

[Purple Haze]

I går…

Jeg forstår ikke helt… Talte han slet ikke til dig, var han undvigende fordi han ikke rigtig kunne overskue at tage en beslutning eller hvordan?

Det sidste.
Vi talte sammen om andre ting.
Derfor tænkte jeg heller ikke særligt over det, tænkte bare han lige skulle samle tankerne - det ef ikke unormalt,

[Hewlett]

I går…

Jeg forstår ikke helt… Talte han slet ikke til dig, var han undvigende fordi han ikke rigtig kunne overskue at tage en beslutning eller hvordan?

Det sidste.
Vi talte sammen om andre ting.
Derfor tænkte jeg heller ikke særligt over det, tænkte bare han lige skulle samle tankerne - det ef ikke unormalt,

Jeg studser lige så meget over at det virker som om det er dig der skal stå for madlavning, ellers sker det ikke. Endnu mere fordi han går hjemme og burde have rigeligt med tid til at handle/planlægge mad?

[Purple Haze]

I går…

Jeg forstår ikke helt… Talte han slet ikke til dig, var han undvigende fordi han ikke rigtig kunne overskue at tage en beslutning eller hvordan?

Det sidste.
Vi talte sammen om andre ting.
Derfor tænkte jeg heller ikke særligt over det, tænkte bare han lige skulle samle tankerne - det ef ikke unormalt,

Jeg studser lige så meget over at det virker som om det er dig der skal stå for madlavning, ellers sker det ikke. Endnu mere fordi han går hjemme og burde have rigeligt med tid til at handle/planlægge mad?

Ja det kan jeg også blive lidt træt af.
Årsagen er at det er mig der bliver sulten (først), han kan snildt vente til kl 20-21, men det er ligessom der jeg skal i seng,

Det er manglen på omtanke jeg finder nar-agtig.

[Æble]

I går…

Jeg forstår ikke helt… Talte han slet ikke til dig, var han undvigende fordi han ikke rigtig kunne overskue at tage en beslutning eller hvordan?

Det sidste.
Vi talte sammen om andre ting.
Derfor tænkte jeg heller ikke særligt over det, tænkte bare han lige skulle samle tankerne - det ef ikke unormalt,

Jeg studser lige så meget over at det virker som om det er dig der skal stå for madlavning, ellers sker det ikke. Endnu mere fordi han går hjemme og burde have rigeligt med tid til at handle/planlægge mad?

Ja det kan jeg også blive lidt træt af.
Årsagen er at det er mig der bliver sulten (først), han kan snildt vente til kl 20-21, men det er ligessom der jeg skal i seng,

Det er manglen på omtanke jeg finder nar-agtig.

Så du står for madlavning fordi du bliver sulten først? Giver ikke rigtig mening i et fællesskab synes jeg. Især når den ene ikke arbejder. Han kunne lave mad i løbet af dagen og hvis han ikke kan spise noget når du er sulten, kan han jo bare vente med at spise.

[Purple Haze]

Så du står for madlavning fordi du bliver sulten først? Giver ikke rigtig mening i et fællesskab synes jeg. Især når den ene ikke arbejder. Han kunne lave mad i løbet af dagen og hvis han ikke kan spise noget når du er sulten, kan han jo bare vente med at spise.

Det er der manglen på omtanke kommer ind.
Så kan man selvfølgelig argumentere for at vi bør sætte os ned og samtale om det og jeg kan lave arbejdsplaner osv.
For mig er det en opvejning, jeg lever med manglen på omtanke og de negative konsekvenser det har. Og de episoder (som denne) der opstår.
Til gengæld slipper jeg for at være mor for min mand, og den slags forhold mine forældres generation havde/har - hvor konen er projektstyrer, ‘Generalen’, Arbejdsformidlingen alle de andre charmerende kælenavne min mor havde, oc manden ligessom bare gør hvad han får besked på, mens folk har lidt ondt af ham. Det er vigtigere for mig.

[pinkmoon]

Vi er også to voksne uden børn, og det er heller ikke altid der er styr på aftensmaden. Heller ikke selvom jeg går hjemme pt.

Vi har en del af sådan nogle ‘hvad skal vi spise? Skal vi bare hver især tage et eller andet? (rugbrød, havregryn, whatever man lige har lyst til)’ 15 minutter i spisetid dage.

Det passer os begge fint. Ingen af os gider leve efter en stringent plan så længe vi ikke behøver. Vi er generelt ret lystprægede i vores tilgang til mad, og kan ikke nødvendigvis lige vurdere dagen før eller tidligere på dagen om vi gider lave rigtig mad den dag. Men vi får dog altid lige afstemt om det er en doven dag, takeout dag eller madlavningsdag.

[Æble]

Så du står for madlavning fordi du bliver sulten først? Giver ikke rigtig mening i et fællesskab synes jeg. Især når den ene ikke arbejder. Han kunne lave mad i løbet af dagen og hvis han ikke kan spise noget når du er sulten, kan han jo bare vente med at spise.

Det er der manglen på omtanke kommer ind.
Så kan man selvfølgelig argumentere for at vi bør sætte os ned og samtale om det og jeg kan lave arbejdsplaner osv.
For mig er det en opvejning, jeg lever med manglen på omtanke og de negative konsekvenser det har. Og de episoder (som denne) der opstår.
Til gengæld slipper jeg for at være mor for min mand, og den slags forhold mine forældres generation havde/har - hvor konen er projektstyrer, ‘Generalen’, Arbejdsformidlingen alle de andre charmerende kælenavne min mor havde, oc manden ligessom bare gør hvad han får besked på, mens folk har lidt ondt af ham. Det er vigtigere for mig.

Hvorfor kræver det af dig at du skal være hans mor for at han kan indgå i jeres fællesskab? Det forstår jeg ikke. Han bidrager ikke til sin del af fælleskabet, at snakke om det kan sagtens foregå mellem to ligeværdige partnere uden at nogen bliver “mor” af det. Men hvis det fungerer for dig så er det jo fint.

[Pandesteg]

Herhjemme har vi ret faste aftaler om hvem der gør hvad. Manden står for rengøring, jeg står for madlavning, madpakker og tøjvask. Jeg hader at gøre rent, så det passer mig så fint at slippe for det. Madlavning hader jeg faktisk også, men dog mindre end rengøring Ej det er helt OK for mig at stå for maden. Jeg laver dog en (løs) plan for ugen, så jeg kan nøjes med at handle en enkelt gang og så jeg ikke skal finde på noget på stående fod hver aften, for det dræner mig helt vildt. Vi får bestemt ikke spændende mad hver dag og de dage vi træner er faste rugbrødsdage, så det er ikke fordi jeg bruger superlang tid på at kreere fantastisk aftensmad hver eneste aften. Nogle gange spørger jeg min mand om der er noget bestemt han har lyst til, men ellers tror jeg han er meget godt tilfreds med det jeg disker op med og at han ikke skal bruge tid og energi på den dél af husholdningen, ligesom jeg har det med de ting han står for.

[Neverkont]

Så du står for madlavning fordi du bliver sulten først? Giver ikke rigtig mening i et fællesskab synes jeg. Især når den ene ikke arbejder. Han kunne lave mad i løbet af dagen og hvis han ikke kan spise noget når du er sulten, kan han jo bare vente med at spise.

Det er der manglen på omtanke kommer ind.
Så kan man selvfølgelig argumentere for at vi bør sætte os ned og samtale om det og jeg kan lave arbejdsplaner osv.
For mig er det en opvejning, jeg lever med manglen på omtanke og de negative konsekvenser det har. Og de episoder (som denne) der opstår.
Til gengæld slipper jeg for at være mor for min mand, og den slags forhold mine forældres generation havde/har - hvor konen er projektstyrer, ‘Generalen’, Arbejdsformidlingen alle de andre charmerende kælenavne min mor havde, oc manden ligessom bare gør hvad han får besked på, mens folk har lidt ondt af ham. Det er vigtigere for mig.

Det vigtige i den sammenhæng er vel, om han så gør nogle andre ting, som du så slipper for at gøre.

[Shmartiesh]

Ikke så meget en nar overfor mig, men overfor vores datter på 4. Han glemte hendes helt nye badedragt i Lalandia og omklædningen, og kundeservice har ikke fundet den. Hun var IKKE tilfreds med sin far!

[Mi55y]

Han skulle købe kiks med hjem, hvilket han selv tilbød, fordi jeg havde møder på job helt frem til, at børnene skulle hentes.
45 minutter før han er her, får den 3-årige et flip over, at der ikke er flere kiks. Flippet varer samtlige 45 minutter, mens jeg jonglerer gryder i køkkenet med en 1-årig på armen, der kun vil være - ja, på arm.
Da far kommer hjem, har han husket at køre i Netto - men glemt de kiks, der var årsagen til Netto-turen. Jeg står i det her ulvetimepis hver eneste dag - og han skal normalt bare fragte sin røv hjem og ind til spisebordet. Jeg var meget tæt på at eksplodere over, at han ikke havde husket de fucking kiks!

[Urtekussen]

Han glemte at sige til mig, at mine svigerforældre skulle spise med i dag. Min onkel kom i forvejen og spiste, så det var intet problem, men jeg havde slet ikke taget kød op til det.
Det var så pinligt.

[IrmaPigen]

Nu har han to gange sendt mig fotos af den taske, jeg godt kunne tænke mig og spurgt "Er det den her, du godt kunne tænke dig"? Senest forleden dag fra lufthavnen.

Men han har nu ikke købt den til mig af den grund. Total "snyd". Så lad da være med at sende mig fotos og spørge om det er den Jeg tror jo alt muligt