Urtekussen skrev:Ved ikke, hvem der var en nar (hvis nogen), men min erfaring er, at sex sjældent bliver til noget, hvis man er sur.
Jeg var ikke interesseret i sex der. Den var ligesom lukket.
Urtekussen skrev:Ved ikke, hvem der var en nar (hvis nogen), men min erfaring er, at sex sjældent bliver til noget, hvis man er sur.
Maanii skrev:Ata skrev:Hvad siger I?
Lidt jer begge to, tror jeg.
Jeg ville nok sige “undskyld jeg bed af dig, men jeg følte mig virkelig afvist i den situation” så har du undskyldt for din lille del i det, uden at påtage dig hele skylden.
Maanii skrev:Ata skrev:Maanii skrev:Ata skrev:Hvad siger I?
Lidt jer begge to, tror jeg.
Jeg ville nok sige “undskyld jeg bed af dig, men jeg følte mig virkelig afvist i den situation” så har du undskyldt for din lille del i det, uden at påtage dig hele skylden.
Det gjorde jeg også efterfølgende men det blev han ikke god af og han mener, at hans udefrysning er en naturlig konsekvens af min vrede.
Hvad siger han i dag? Det lyder som et af de skænderier man har når det er sent og man er træt.
Maanii skrev:Ata skrev:Maanii skrev:Ata skrev:Hvad siger I?
Lidt jer begge to, tror jeg.
Jeg ville nok sige “undskyld jeg bed af dig, men jeg følte mig virkelig afvist i den situation” så har du undskyldt for din lille del i det, uden at påtage dig hele skylden.
Det gjorde jeg også efterfølgende men det blev han ikke god af og han mener, at hans udefrysning er en naturlig konsekvens af min vrede.
Hvad siger han i dag? Det lyder som et af de skænderier man har når det er sent og man er træt.
Zombie skrev:Maanii skrev:Ata skrev:Maanii skrev:Ata skrev:Hvad siger I?
Lidt jer begge to, tror jeg.
Jeg ville nok sige “undskyld jeg bed af dig, men jeg følte mig virkelig afvist i den situation” så har du undskyldt for din lille del i det, uden at påtage dig hele skylden.
Det gjorde jeg også efterfølgende men det blev han ikke god af og han mener, at hans udefrysning er en naturlig konsekvens af min vrede.
Hvad siger han i dag? Det lyder som et af de skænderier man har når det er sent og man er træt.
Det minder mig om en meme, jeg så engang. En kvinde trøster en mand. Ovenover manden en talebobbel: "Jeg synes bare, det er så hårdt, når du fortæller mig om, hvornår jeg opfører mig dårligt over for dig."
Jeg mener dog, den er universel og ikke faste m/k roller.
Jeg synes, det er vildt umodent at blive sur over, at nogen bliver sur på én. Og jeg ser udfrysning på den måde som en slags hævn på folk over, at de udtrykker deres følelser og opfattelser, hvilket også er umodent og derudover vildt ukonstruktivt.
Jeg synes også, det er svært, når min kæreste vil snakke om, at han bliver irriteret på mig. Men at ignorere det får det ikke til at gå væk, og jeg må overveje hvilket type forhold, jeg egentlig ønsker. Et, hvor man kan være ærlig med sine følelser uden at frygte udfrysning eller andre former for repressalier - eller et, hvor begge parter frit kan udtrykke sig og som minimum forvente sine følelser rummet, anerkendt?
At anerkende folks følelser er ikke at give dem ret. Det er at acceptere, at de har de følelser de har og give plads til dem.
Jeg ville ikke kunne være i et forhold, hvor mine følelser ikke blev rummet, men jeg fik den kolde skulder. Jeg er også selv ret fern til at rumme andres.
Ata skrev:Så bliver jeg sur og siger, at jeg godt nok ikke har særlig meget lyst til sex længere og føler mig rimeligt syltet. Det siger jeg på en sur måde, uden at råbe.
Ata skrev:Hvilket så resulterer i, at jeg bliver lagt totalt på is (han lægger sig i sin side af sengen uden at tale til mig) og da jeg påpeger det, får jeg at vide, at jeg har et problem med min vrede. Hvad siger I?
Maanii skrev:Zombie skrev:Maanii skrev:Ata skrev:Maanii skrev:Ata skrev:Hvad siger I?
Lidt jer begge to, tror jeg.
Jeg ville nok sige “undskyld jeg bed af dig, men jeg følte mig virkelig afvist i den situation” så har du undskyldt for din lille del i det, uden at påtage dig hele skylden.
Det gjorde jeg også efterfølgende men det blev han ikke god af og han mener, at hans udefrysning er en naturlig konsekvens af min vrede.
Hvad siger han i dag? Det lyder som et af de skænderier man har når det er sent og man er træt.
Det minder mig om en meme, jeg så engang. En kvinde trøster en mand. Ovenover manden en talebobbel: "Jeg synes bare, det er så hårdt, når du fortæller mig om, hvornår jeg opfører mig dårligt over for dig."
Jeg mener dog, den er universel og ikke faste m/k roller.
Jeg synes, det er vildt umodent at blive sur over, at nogen bliver sur på én. Og jeg ser udfrysning på den måde som en slags hævn på folk over, at de udtrykker deres følelser og opfattelser, hvilket også er umodent og derudover vildt ukonstruktivt.
Jeg synes også, det er svært, når min kæreste vil snakke om, at han bliver irriteret på mig. Men at ignorere det får det ikke til at gå væk, og jeg må overveje hvilket type forhold, jeg egentlig ønsker. Et, hvor man kan være ærlig med sine følelser uden at frygte udfrysning eller andre former for repressalier - eller et, hvor begge parter frit kan udtrykke sig og som minimum forvente sine følelser rummet, anerkendt?
At anerkende folks følelser er ikke at give dem ret. Det er at acceptere, at de har de følelser de har og give plads til dem.
Jeg ville ikke kunne være i et forhold, hvor mine følelser ikke blev rummet, men jeg fik den kolde skulder. Jeg er også selv ret fern til at rumme andres.
Jeg er overordnet set ikke helt uenig, især ikke når Ata skriver det er et generelt problem.
Omvendt synes jeg heller ikke enkeltstående episoder skal tillægges SÅ meget betydning, fordi man netop kan være træt og urimelig, og det sker fordi man er mennesker og ikke altid håndtere alting korrekt og det synes jeg også et godt forhold skal kunne rumme uden det bliver blæst op til dealbreakers... Men nu bevæger vi os tilbage til gaslighting-gate fra de sidste par dage.
Men altså, Ata skal da ikke gå fra faren til hendes børn fordi han ikke skændes optimalt.
Purple Haze skrev:Ata skrev:Så bliver jeg sur og siger, at jeg godt nok ikke har særlig meget lyst til sex længere og føler mig rimeligt syltet. Det siger jeg på en sur måde, uden at råbe.
Tror jeg ville have reageret som dig her, bare meget før.
Han kan selvfølgelig ikke gøre for at han skal på toilettet, det skal passes. Men ikke alt det andet.
Men man “må” ikke lægge så kraftigt op til sex, og så brænde den anden af! Det er voldsomt frustrerende - og når man er frustreret bliver man sur og mister lysten til sex.Ata skrev:Hvilket så resulterer i, at jeg bliver lagt totalt på is (han lægger sig i sin side af sengen uden at tale til mig) og da jeg påpeger det, får jeg at vide, at jeg har et problem med min vrede. Hvad siger I?
Jeg siger at din mand lyder til at være et kæmpe røvhul. Det er meget muligt han ikke gør det bevidst, men synes rigtig tit du skriver om situationer, hvor han får dig til at tvivle på dig selv, mener det er dig der er skylden i de problemer der måtte opstå og at han har det åh så hårdt.
Er sikker på, og håber virkelig, at han udover situationer som denne (og andre du fortæller om herinde) er et fantastisk menneske der får dig til at grine, føle dig attråværdigt, værdsat og elsket.
Zombie skrev:Maanii skrev:Zombie skrev:Maanii skrev:Ata skrev:Maanii skrev:Ata skrev:Hvad siger I?
Lidt jer begge to, tror jeg.
Jeg ville nok sige “undskyld jeg bed af dig, men jeg følte mig virkelig afvist i den situation” så har du undskyldt for din lille del i det, uden at påtage dig hele skylden.
Det gjorde jeg også efterfølgende men det blev han ikke god af og han mener, at hans udefrysning er en naturlig konsekvens af min vrede.
Hvad siger han i dag? Det lyder som et af de skænderier man har når det er sent og man er træt.
Det minder mig om en meme, jeg så engang. En kvinde trøster en mand. Ovenover manden en talebobbel: "Jeg synes bare, det er så hårdt, når du fortæller mig om, hvornår jeg opfører mig dårligt over for dig."
Jeg mener dog, den er universel og ikke faste m/k roller.
Jeg synes, det er vildt umodent at blive sur over, at nogen bliver sur på én. Og jeg ser udfrysning på den måde som en slags hævn på folk over, at de udtrykker deres følelser og opfattelser, hvilket også er umodent og derudover vildt ukonstruktivt.
Jeg synes også, det er svært, når min kæreste vil snakke om, at han bliver irriteret på mig. Men at ignorere det får det ikke til at gå væk, og jeg må overveje hvilket type forhold, jeg egentlig ønsker. Et, hvor man kan være ærlig med sine følelser uden at frygte udfrysning eller andre former for repressalier - eller et, hvor begge parter frit kan udtrykke sig og som minimum forvente sine følelser rummet, anerkendt?
At anerkende folks følelser er ikke at give dem ret. Det er at acceptere, at de har de følelser de har og give plads til dem.
Jeg ville ikke kunne være i et forhold, hvor mine følelser ikke blev rummet, men jeg fik den kolde skulder. Jeg er også selv ret fern til at rumme andres.
Jeg er overordnet set ikke helt uenig, især ikke når Ata skriver det er et generelt problem.
Omvendt synes jeg heller ikke enkeltstående episoder skal tillægges SÅ meget betydning, fordi man netop kan være træt og urimelig, og det sker fordi man er mennesker og ikke altid håndtere alting korrekt og det synes jeg også et godt forhold skal kunne rumme uden det bliver blæst op til dealbreakers... Men nu bevæger vi os tilbage til gaslighting-gate fra de sidste par dage.
Men altså, Ata skal da ikke gå fra faren til hendes børn fordi han ikke skændes optimalt.
Jeg har vist ikke skrevet, hun skal gå fra ham. Bare at JEG ikke kunne være i sådan et forhold.
Jeg antager, hun lavede en kalkule inden de blev gift, at hun kunne leve med hans dårlige sider.
For mig er det her ikke en kæmpe krise med potentiel psykisk vold osv. For kæresten kommunikerer jo tydeligvis stadig med Ata.
Min pointe er egentlig, om man kunne sætte manden ned og spørge: Hvilket slags forhold ønsker du? Et hvor vi giver hinanden den kolde skulder, hvis der udtrykkes utilfredshed eller et, hvor vi snakker sammen som voksne mennesker om problemerne?
- Eller et, hvor Ata ikke siger hvordan hun har det og har sex mod sin lyst og væmmes ved det, for at bevare husfreden? Er det virkelig det, han vil?
Og derudover så slog det mig, om man ville få en anden reaktion, hvis man i stedet for at agere surt, i stedet viste at surheden nok snarere er et udtryk for skuffelse?
"Skat, jeg er ikke sur. Jeg er lidt skuffet fordi jeg troede, vi skulle have passioneret sex, men efter en halv times svinkeærinder er min lyst nu forsvundet. Det er jeg ked af, for jeg synes du er vildt lækker og vi har dejlig sex, men jeg har ikke lyst, når jeg synes det bliver for "onsdagssex agtigt". Kan vi ikke bare cuddle lidt i stedet for?"
Ado skrev:Hvor kom sex mod sin vilje ind i billedet?
Note to self: Aldrig skriv om parforholdsfrustrationer herinde. Det stikker som regel helt af.
Maanii skrev:Zombie skrev:Maanii skrev:Zombie skrev:Maanii skrev:Ata skrev:Maanii skrev:Ata skrev:Hvad siger I?
Lidt jer begge to, tror jeg.
Jeg ville nok sige “undskyld jeg bed af dig, men jeg følte mig virkelig afvist i den situation” så har du undskyldt for din lille del i det, uden at påtage dig hele skylden.
Det gjorde jeg også efterfølgende men det blev han ikke god af og han mener, at hans udefrysning er en naturlig konsekvens af min vrede.
Hvad siger han i dag? Det lyder som et af de skænderier man har når det er sent og man er træt.
Det minder mig om en meme, jeg så engang. En kvinde trøster en mand. Ovenover manden en talebobbel: "Jeg synes bare, det er så hårdt, når du fortæller mig om, hvornår jeg opfører mig dårligt over for dig."
Jeg mener dog, den er universel og ikke faste m/k roller.
Jeg synes, det er vildt umodent at blive sur over, at nogen bliver sur på én. Og jeg ser udfrysning på den måde som en slags hævn på folk over, at de udtrykker deres følelser og opfattelser, hvilket også er umodent og derudover vildt ukonstruktivt.
Jeg synes også, det er svært, når min kæreste vil snakke om, at han bliver irriteret på mig. Men at ignorere det får det ikke til at gå væk, og jeg må overveje hvilket type forhold, jeg egentlig ønsker. Et, hvor man kan være ærlig med sine følelser uden at frygte udfrysning eller andre former for repressalier - eller et, hvor begge parter frit kan udtrykke sig og som minimum forvente sine følelser rummet, anerkendt?
At anerkende folks følelser er ikke at give dem ret. Det er at acceptere, at de har de følelser de har og give plads til dem.
Jeg ville ikke kunne være i et forhold, hvor mine følelser ikke blev rummet, men jeg fik den kolde skulder. Jeg er også selv ret fern til at rumme andres.
Jeg er overordnet set ikke helt uenig, især ikke når Ata skriver det er et generelt problem.
Omvendt synes jeg heller ikke enkeltstående episoder skal tillægges SÅ meget betydning, fordi man netop kan være træt og urimelig, og det sker fordi man er mennesker og ikke altid håndtere alting korrekt og det synes jeg også et godt forhold skal kunne rumme uden det bliver blæst op til dealbreakers... Men nu bevæger vi os tilbage til gaslighting-gate fra de sidste par dage.
Men altså, Ata skal da ikke gå fra faren til hendes børn fordi han ikke skændes optimalt.
Jeg har vist ikke skrevet, hun skal gå fra ham. Bare at JEG ikke kunne være i sådan et forhold.
Jeg antager, hun lavede en kalkule inden de blev gift, at hun kunne leve med hans dårlige sider.
For mig er det her ikke en kæmpe krise med potentiel psykisk vold osv. For kæresten kommunikerer jo tydeligvis stadig med Ata.
Min pointe er egentlig, om man kunne sætte manden ned og spørge: Hvilket slags forhold ønsker du? Et hvor vi giver hinanden den kolde skulder, hvis der udtrykkes utilfredshed eller et, hvor vi snakker sammen som voksne mennesker om problemerne?
- Eller et, hvor Ata ikke siger hvordan hun har det og har sex mod sin lyst og væmmes ved det, for at bevare husfreden? Er det virkelig det, han vil?
Og derudover så slog det mig, om man ville få en anden reaktion, hvis man i stedet for at agere surt, i stedet viste at surheden nok snarere er et udtryk for skuffelse?
"Skat, jeg er ikke sur. Jeg er lidt skuffet fordi jeg troede, vi skulle have passioneret sex, men efter en halv times svinkeærinder er min lyst nu forsvundet. Det er jeg ked af, for jeg synes du er vildt lækker og vi har dejlig sex, men jeg har ikke lyst, når jeg synes det bliver for "onsdagssex agtigt". Kan vi ikke bare cuddle lidt i stedet for?"
Åh, jeg tror ikke helt jeg er gearet til at gå rigtigt ind i den lige nu.
Men ja, jeg er overordnet enig i at hans opførsel er uhensigtsmæssig, og det selvfølgelig er noget man skal tale om især når det er et tilbagevendende issue.
Men jeg tror altså at han allerede selv var rykket videre fra idéen om sex da han gik i praktiks modé – At han skulle forvente sex på trods af manglende lyst synes jeg er helt sort at tillægge ham ud fra de få informationer der er givet fra Ata, og det gør mig faktisk ret utilpas at det overhoved bliver nævnt.
JoyNips skrev:Jeg var faldet i søvn hvis jeg havde skullet ligge 35 minutter og vente på at han fik smølet sig færdig