Gift mand, men bi og utro. Hvordan ville I reagere?

[MrMister]

I er velkomne til at tegne et dystert billede, men jeg er ikke modtager af analsex. Blot oral med kondom. De få episoder uden er flere år tilbage, og der var tale om oralsex. Jeg har det fint, konen har det fint og børnene har det fint.

Jeg forstår ikke, hvorfor du fokuserer så meget på det fysiske, hvordan og om du har beskyttet dig?

Hvorfor er dét så betydningsfuldt for dig, når det at du har været hende utro ikke er?

Hvorfor fokusere på evt smitte, fremfor det svigt hun må føle, hvis/når hun finder ud af din utroskab?


Er du ikke bange for at miste tilliden fra dine børn, hvis/når det kommer frem?




(Og skulle du have lyst, må du gerne gå tilbage og finde mit tidligere indlæg, hvor jeg har et par spørgsmål )

Jeg svarer blot på folks spørgsmål ang. smitte og det med at "alle har det fint" er også smitterelateret.

Udfra de mange svar her, så er jeg på skideren uanset hvad. Alle ville smide mig ud pga. af løgnene og utroskaben, så hvis jeg siger noget så er forholdet forbi. Derfor er lysten heller ikke specielt stor til at fortælle hende sandheden, selv om hun fortjener den. Jeg ønsker ikke at vi som familie skal igennem et forfærdeligt forløb og derfor klamrer jeg mig til håbet om at det aldrig bliver nødvendigt. Det gør mig så nok til et endnu dårligere menneske end hvad jeg er i forvejen, men det må jeg tage med.

Bortset fra at en af dem, der “kun” har fået en sutter af dig, nu sladrer rundt.

Iøvrigt er du ikke et offer for en ustyrlig impuls. Det var du givetvis første, måske anden gang. Nu er du offer for et misbrug, du selv har født, og et bedrag, du selv har spundet. Ofret her er din familie, som før eller siden bliver sat fri af sandheden.

En sandhed du iøvrigt kun vil fortælle, fordi du risikerer at blive afsløret. Dét er sindsyg lavt. Havde det været én gang havde det været mere so-so. Men når det er mange år, inkl sindsyge risici (jo, du kan også blive syg af at sluge en anden mands sæd!). Det er jo ikke for ingenting, at bøsser har voldsomt større repræsentation blandt STD ramte - og dem, der vælger ubeskyttet sex inden for den gruppe, er simpelthen for ligeglade med deres livskvalitet.

Du kan lige så godt komme ud af busken og melde ud, at du kun deler sandheden, fordi du ikke vil afsløres. Ikke fordi du mener, at hun fortjener sandheden. Du mener kun, at sandheden fortjener at komme fra dig først, før sladderen rammer hende.

[JoyNips]

I er velkomne til at tegne et dystert billede, men jeg er ikke modtager af analsex. Blot oral med kondom. De få episoder uden er flere år tilbage, og der var tale om oralsex. Jeg har det fint, konen har det fint og børnene har det fint.

Jeg forstår ikke, hvorfor du fokuserer så meget på det fysiske, hvordan og om du har beskyttet dig?

Hvorfor er dét så betydningsfuldt for dig, når det at du har været hende utro ikke er?

Hvorfor fokusere på evt smitte, fremfor det svigt hun må føle, hvis/når hun finder ud af din utroskab?


Er du ikke bange for at miste tilliden fra dine børn, hvis/når det kommer frem?




(Og skulle du have lyst, må du gerne gå tilbage og finde mit tidligere indlæg, hvor jeg har et par spørgsmål )

Jeg svarer blot på folks spørgsmål ang. smitte og det med at "alle har det fint" er også smitterelateret.

Udfra de mange svar her, så er jeg på skideren uanset hvad. Alle ville smide mig ud pga. af løgnene og utroskaben, så hvis jeg siger noget så er forholdet forbi. Derfor er lysten heller ikke specielt stor til at fortælle hende sandheden, selv om hun fortjener den. Jeg ønsker ikke at vi som familie skal igennem et forfærdeligt forløb og derfor klamrer jeg mig til håbet om at det aldrig bliver nødvendigt. Det gør mig så nok til et endnu dårligere menneske end hvad jeg er i forvejen, men det må jeg tage med.

Men hvis rygterne går og hun finder ud af det fra en anden end dig, så er det endnu værre. Og så har du SLET ikke en chance for at redde jeres forhold.

[JoyNips]

Hvis jeg skal prøve at forstå TS, så kan jeg faktisk godt sætte mig ind i den der med ‘lykkelig uvidenhed’. For det tror jeg godt kan gælde i nogle tilfælde. Hvis man tager to scenarier:

A. Mand er utro ind imellem og siger ikke noget. Utroskaben er ren sex og er derfor ingen konkurrent til ægteskabet, som også indholder en lang række andre og mere dyrebare sider. Der er kærlighed. Konen bliver elsket, børnene bliver elsket, og familien fungerer godt. Dette kunne godt fungere, i mine øjne.
B. Mand er utro ind imellem og fortæller det til konen. Hun bliver opløst i sorg, smider ham ud, familien splittes, børnenes liv ændres fra trygt til omstilling, der bliver had og nag. Alle parter er ulykkelige. Det fungerer ikke.

Der er en løgn i scenarie A. Løgn er skidt, men resultatet er ikke skidt. I det andet scenarie er der sandhed. Sandhed er godt, men resultatet i B er ikke godt.

Hvad er argumentet for, at sandheden er bedre end løgnen? Fordi sandhed er godt og løgn er skidt?

Men konen har ikke fået valget. Det har han taget for hende. Og dét synes jeg ikke er ok. Jeg ved der er nogen herinde, der hellere ville leve i lykkelig uvidenhed end kende sandheden og det er helt ok. Det har de formentlig klappet af med deres partner. Men det har trådstarter intet sted nævnt noget om er tilfældet i hans forhold. Hvis nu hun havde sagt “ved du hvad Klaus, hvis du på etellerandet tidspunkt i vores liv skulle komme til at falde i, så lad være med at sige det. Jeg vil hellere leve i lykkelig uvidenhed”, så ville jeg stemme for. Men havde hun sagt dét var der næppe noget dilemma...

[Tanten]

I er velkomne til at tegne et dystert billede, men jeg er ikke modtager af analsex. Blot oral med kondom. De få episoder uden er flere år tilbage, og der var tale om oralsex. Jeg har det fint, konen har det fint og børnene har det fint.

Jeg forstår ikke, hvorfor du fokuserer så meget på det fysiske, hvordan og om du har beskyttet dig?

Hvorfor er dét så betydningsfuldt for dig, når det at du har været hende utro ikke er?

Hvorfor fokusere på evt smitte, fremfor det svigt hun må føle, hvis/når hun finder ud af din utroskab?


Er du ikke bange for at miste tilliden fra dine børn, hvis/når det kommer frem?




(Og skulle du have lyst, må du gerne gå tilbage og finde mit tidligere indlæg, hvor jeg har et par spørgsmål )

Jeg svarer blot på folks spørgsmål ang. smitte og det med at "alle har det fint" er også smitterelateret.

Udfra de mange svar her, så er jeg på skideren uanset hvad. Alle ville smide mig ud pga. af løgnene og utroskaben, så hvis jeg siger noget så er forholdet forbi. Derfor er lysten heller ikke specielt stor til at fortælle hende sandheden, selv om hun fortjener den. Jeg ønsker ikke at vi som familie skal igennem et forfærdeligt forløb og derfor klamrer jeg mig til håbet om at det aldrig bliver nødvendigt. Det gør mig så nok til et endnu dårligere menneske end hvad jeg er i forvejen, men det må jeg tage med.

Har du så tænkt dig at at stoppe med at dyrke sex med tilfældige mænd?

[Kaffe]

Jeg ved ikke, om det er nødvendigt at nævne i forbindelse med mit indlæg om to scenarier - men jeg bifalder altså ikke utroskab eller løgn. Det vil jeg bare lige gøre klart. Det er ikke mit ærinde med indlægget at godkende noget.

[Q-beben]

Men at jeg må lære at styre mine impulser, hvilket jeg nok ikke har lært som ung, er nok rigtigt. Jeg burde nok gå i terapi, men det ville være i al hemmelighed.

Jeg tænker ikke, at du behøver at gøre det i hemmelighed... Det er helt normalt at gå til psykolog, når der er behov for det...

[In_your_eyes]

Men at jeg må lære at styre mine impulser, hvilket jeg nok ikke har lært som ung, er nok rigtigt. Jeg burde nok gå i terapi, men det ville være i al hemmelighed.

Jeg tænker ikke, at du behøver at gøre det i hemmelighed... Det er helt normalt at gå til psykolog, når der er behov for det...

Hvis han stadig forsøger at holde hans utroskab hemmeligt for kone og børn, så et han jo nok nødt til at holde dette hemmeligt også.

[Q-beben]

Hvis han stadig forsøger at holde hans utroskab hemmeligt for kone og børn, så et han jo nok nødt til at holde dette hemmeligt også.

Jeg synes ikke, han skal holde utroskaben hemmeligt for hans kone, da det vedrører hende.

Men om han så skulle fortsat vælge at hemmeligholde det, så tænker jeg ikke, at det at gå i terapi behøver at være en hemmelighed. Der er ikke usædvanligt at gå til psykolog, og man kan nøjes jo med at involvere sin partner på et overordnet niveau.

[In_your_eyes]

Hvis han stadig forsøger at holde hans utroskab hemmeligt for kone og børn, så et han jo nok nødt til at holde dette hemmeligt også.

Jeg synes ikke, han skal holde utroskaben hemmeligt for hans kone, da det vedrører hende.

Men om han så skulle fortsat vælge at hemmeligholde det, så tænker jeg ikke, at det at gå i terapi behøver at være en hemmelighed. Der er ikke usædvanligt at gå til psykolog, og man kan nøjes jo med at involvere sin partner på et overordnet niveau.

Jeg synes bestemt heller ikke han skal fortsætte med at holde det hemmeligt. Men det virker mest af alt til at han, stadig, forsøger at finde alle mulige undskyldninger for ikke at skulle fortælle hende det, så han kan fortsætte med det, for ham, bedste af 2 verdener. Han virket ikke til at være særligt interesseret i hendes følelser i det her.

[CopPorn]

Jeg ved ikke, om det er nødvendigt at nævne i forbindelse med mit indlæg om to scenarier - men jeg bifalder altså ikke utroskab eller løgn. Det vil jeg bare lige gøre klart. Det er ikke mit ærinde med indlægget at godkende noget.

Men, hvad ER dit ærinde?

[Kaffe]

Jeg ved ikke, om det er nødvendigt at nævne i forbindelse med mit indlæg om to scenarier - men jeg bifalder altså ikke utroskab eller løgn. Det vil jeg bare lige gøre klart. Det er ikke mit ærinde med indlægget at godkende noget.

Men, hvad ER dit ærinde?

I al almindelighed synes jeg det er vigtigt at se nærmere på folks bevæggrunde, når de gør noget, som ligger langt fra een selv. Forståelse mellem mennesker kan være svært i mange situationer, fordi man ofte pr automatik tager udgangspunkt i sine egne forestillinger, erfaringer og holdninger. Manglende forståelse mellem mennesker fører ofte til konflikt, fordomme, udstødelse af fællesskaber mv. Jeg kan godt lide at gøre et forsøg på at forstå, fordi der er altid grunde til folks handlinger og tanker. Hvis man ser på dem, kan man måske også bedre hjælpe. Så det er lidt et princip for mig at prøve at se ting udefra. I almindelige relationer mener jeg også, at det er vigtigt at forstå andre. Det minimerer konflikt virkelig meget. Det er min erfaring både personligt og arbejdsmæssigt.

Jeg kan lave en parallel til studier af f.eks psykopater og massemordere, som jo netop er genstand for en række spørgsmål og forsøg på at forstå baggrunden. På den måde kan man måske tidligere pege på risikogrupper og dermed forebygge. Ikke at jeg sammenligner trådens emne med massemordere. Det er alene et illustrerende eksempel på det med at søge en forståelse af det, som falder meget ved siden af.

Andre synes måske slet ikke, at det er interessant at se på baggrund for en adfærd. Der er vi jo bare forskellige som mennesker.

[Misantropen]

Jeg svarer blot på folks spørgsmål ang. smitte og det med at "alle har det fint" er også smitterelateret.

Udfra de mange svar her, så er jeg på skideren uanset hvad. Alle ville smide mig ud pga. af løgnene og utroskaben, så hvis jeg siger noget så er forholdet forbi. Derfor er lysten heller ikke specielt stor til at fortælle hende sandheden, selv om hun fortjener den. Jeg ønsker ikke at vi som familie skal igennem et forfærdeligt forløb og derfor klamrer jeg mig til håbet om at det aldrig bliver nødvendigt. Det gør mig så nok til et endnu dårligere menneske end hvad jeg er i forvejen, men det må jeg tage med.

Du behøver jo ikke fortælle årsagen i detaljer. Det er næppe nødvendigt eller gavnligt for din kone.

Men hvad ønsker du selv? Hvis sladderen går og din kone før eller siden vil få besked kan du jo ikke bare ignorere det.
Ønsker du at forblive gift med din kone, hvis hun kan acceptere du er biseksuel eller homofleksible?
Kan du fortsætte dit ægteskab med din kone, og være tro, hvis hun ikke kan acceptere ovenstående?

Du lyver ikke kun for din kone, men også dig selv, hvis du fortsætter ufortrødent.

[vibbsen]

.......

Det har altid lykkes mig at være meget diskret og hemlighedsfuld, men nu er en åbenbart begyndt at sladre om mig og jeg bliver derfor nødt til at fortælle min kone sandheden. Jeg er bare meget bange for konsekvenserne.

I min perfekte verden så var konen velvidende om mine sideaktiviteter og accepterede dem også. Jeg elsker min kone, men jeg elsker også pik og jeg ville ønske at de to ting kunne forenes, men det kan de næppe.

........

Du vil blæse og have mel i munden. Og da du godt er klar over at det ikke kan lade sig gøre, og ikke har lyst til at undvære hverken din kone eller din pik. Så vælger du den ultimative egoistiske løsning. At lyve for din kone. For så behøver du slet ikke at undvære nogen af dem. Og dermed så har du DIN "perfekte verden". Muligvis i en light version. Men ikke desto mindre så har du sørget for at tilgodese dig selv bedst muligt.

I bund og grund så er du jo faktisk fuldstændig ligeglad med sandheden. Du er jo faktisk helt OK med løgnen og bedraget. Den ENESTE grund til at du så meget som overvejer at fortælle din kone sandheden er, at du er klar over at din mulighed for at blæse og have mel i munden er i fare. Nogen er begyndt at sladre. Lur mig om ikke du ville være fortsat med din egen lille version af "min perfekte verden" uden at så meget som overveje at risikerer at bringe denne i fare, ved at fortælle din kone det.

Jeg giver ikke en daddel for din snak om hensynet til din kone, om at holde sammen på familien, om ikke at udsætte børnene for skilsmisse og hvad du ellers har af gode argumenter....Det hele drejer sig om en ting : StoreKlaus

Normalt så er jeg ikke specielt "hævngerrig".....Men gud hvor ville jeg dog ønske at sandheden kom din kone for ørene via den almene sladder....Så hun kunne sende ungerne på ferie hos deres bedsteforældre. Og få lov til at brænde dine ting på et stort bål ude i haven, hælde sukker i benzintanken på din bil og skiftet alle låsene i huset, i fred. I stedet for at skulle deale med hendes skvat af en mand's selvmedlidende tuderier om hvordan han faktisk har handlet som han gjorde, for at beskytte hende, familien og børnene som et led i opdagelsen af at hun de sidste mange år er blevet bedraget og løjet for. Sandheden gør ondt. Men løgn pakket ind i papir hvor der står "Jeg gjorde det for din og børnenes skyld" er næsten værre....

[Stars]

Dette har ikke påvirket forholdet negativt da hun selvfølgelig er uvidende om dette, men også fordi at min kærlighed til hende og vores forhold, er enorm.

Men det har det jo så, for jeres forhold er baseret på uærlighed - det er enormt synd for hende at hun ikke er klar over det, for hun fortjener at få lov til selv at vælge hvilket liv hun ønsker at leve - og med hvilken partner. Det absolut værste er at du ikke gav hende valget helt fra starten, inden I blev gift og tilmed bragte børn ind i billedet.

Hvis du virkelig elsker hende, hvorfor vil du så lade hende leve i en løgn så længe? Hvordan kan man sige at man elsker et menneske og så samtidig tage værdigheden fra dem på den måde?

Men det er ikke uærligheden der definerer forholdet. Vi har været sammen siden vi begge var 17 år, og blev tidligt gift og fik børn i en ung alder. Selv efter så mange år sammen er vi stadig vilde med hinanden, og jeg vil faktisk gå så langt som at sige at forholdet aldrig har været bedre, end hvad det er nu.

Jeg lader hende leve i løgnen fordi jeg er egoistisk og bange. Jeg ønsker ikke at miste hende og jeg ønsker ikke at vores børn skal opleve den pinlige sandhed.

Klaus, hvordan ville du reagere hvis din kone kom og fortalte, at hun havde fået dækket en seksuel præference andetsteds gentagne gange i løbet af jeres ægteskab ?
( ja bare fordi hun troede at du ikke ville acceptere den præference, og derfor ikke ville risikere noget, men hellere ville fylde dig med løgn ).

Hvis det var med mænd, så ville jeg blive
jaloux og ked af det. Hvis det var med kvinder og det kun drejede sig om sex, så ville jeg acceptere det.

Det kan vel også godt kun dreje sig om sex selvom det er med det modsatte køn?
Men selvfølgelig er det nemt for dig at tilgive når du selv gør det, men hvorfor er du gået ind i et forhold der ikke er åbent når du i virkeligheden ønsker et åbent forhold? Fortjener din kone ikke bedre end det?

Hvis hun garenterede at det kun drejede sig om sex, så ville jeg muligvis godt kunne acceptere det, men chancen for at følelser ville opstå er noget større, hvis man også følelsesmæssigt tænder på det modsatte køn.

For at svare på hvorfor jeg valgte at gå ind i et forhold der ikke er åbent, er svaret at vi fandt sammen som 17 årige og blev forældre allerede et år senere. Jeg var ubevidst om mig selv i forhold til mine reelle sexuelle præferencer og vi var nok ubevidste om hinanden.

Hvis vi fandt sammen senere i livet, så ville historien forhåbentligt have været anderledes.

Selvfølgelig udvikler man sig i takt med, at årene går - også seksuelt.
Det markerede er en fin begrundelse for, at du ikke talte om det i starten af forholdet, for der vidste du det ikke.
Men - når lysten så begynder at indfinde sig, så er det, man finder et godt tidspunkt, hvor man siger: "Hey kone, jeg er begyndt at få de her fantasier om at sutte pik ..." og så tager man den sammen derfra.

[Bergen]

I er velkomne til at tegne et dystert billede, men jeg er ikke modtager af analsex. Blot oral med kondom. De få episoder uden er flere år tilbage, og der var tale om oralsex. Jeg har det fint, konen har det fint og børnene har det fint.

Du har det fint. Din kone lever på en løgn.