Precaseptica skrev:Spændende emne!
Personligt falder jeg i den lejr, hvor jeg kun gider at høre om problemer jeg kan hjælpe med. Overordnet set. Selvfølgelig kan jeg godt tåle at høre om en dårlig dag på jobbet eller en vejleder der er en spade. Men hvis det strækker sig over en længere periode, så siger jeg stop.
Jeg havde for nyligt et sammenstød med en veninde der spurgte om hun måtte læsse af ifm en dårlig dag. Det gik hun så lov til, men al min feedback var uinteressant for hende. Hun ville bare brokke sig og høre støttende bemærkninger. Den slags måtte jeg så erkende, at jeg ikke duer til. Jeg bliver den nye parkeringsplads for hendes problemer, hvis jeg ikke må arbejde med dem og give et andet perspektiv. Så jeg kan sagtens se det fornuftige i at TS siger stop og har det godt med det.
Læsse af betyder i min bevidsthed nøjagtig dét, din veninde gjorde: få lov til bare at fortælle og fortælle indtil det hele er fortalt. Det er jo i brund og grund fasen inden problemløsningen, fordi man i aflæsningsprocessen for mulighed for at male hele det forvirrende, komplekse billede, som man er overvældet af og ikke kan finde rundt i. Først når dét er gjort, kan man se mere struktureret på det. Lytte/redegøre -> opklarende spørgsmål: hvadd skete der, hvad følte du, hvad synes du om det, hvorfor er det et problem -> facilitere løsninger gennem indsigt: hvad kunne du godt tænke dig, hvordan vil du gerne have det -> og først derefter konkrete gode råd: min erfaring er, hvis problemet er X, kan du måske prøve Y, har du overvejet dette, hvordan tror du at denne strategi ville virke, etc. Typisk er man igennem faserne ad flere omgange, hvor den første fase bliver kortere og kortere og mere skarp og de andre mere og mere nuancerede og konkrete. Til slut har man så nogle handlemuligheder som er veldefinerede og velbegrundede og derfor allernemmest at eksekvere og derefter evaluere.
Problemet med at give råd inden personen har redegjort tilstrækkeligt (overfor sig selv, ved at fortælle til dig) er, at rådene enten kan ramme helt forkert i forhold til hvad der egentlig er kernen i problemet (det kommer man ofte ind til efter det første kaotiske redegørelse) eller at det er umuligt at se hvordan rådet faktisk bruges, fordi man ikke er klartil at være løsningsorienteret, fordi man stadig er følelsesfuld.