Kan du lave en liste til din partner?

[Purple Haze]

Jeg har intet problem med lister for fælles projekter, hvad enten det er forhold, madlavning eller lignende. Det er typisk outcome af vores “møder” herhjemme, eks i form af madplaner, ugeplan, indkøbsliste, skema, praktiske aftaler. Alt dét, som vi begge ved, en af os ikke kan huske.

Tag indkøbslisten. Min kone bestyrer madbudgettet. Sender hun mig i byen uden liste, kommer jeg 110% hjem med Ketchup, kaffe, kakao og lignende som var på tilbud - og mangler det, der var overgivet mundtligt. Ift rengøring har vi ikke lister. Vi er ret bevidste om hinandens ønsker. Børneafhentning kører næsten altid lister. Det må jo aldrig glippe bare én gang. Når det glipper, kan det tit medføre skænderi, fordi vi begge er max presset på egne kalendre - og følelsen af at forsøge at undgå at hente sine elskede børn gør, at al dialog derom er max sprængfarlig.

Men vi kommunikerer også godt. Og det til trods vil jeg altså hellere have en liste for praktiske pligter for at lette det fra at falde på min kone, end vågne op til et tomt hus. For hvis jeg ikke gør det, er det fordi jeg ikke ser det (eks. fylde toiletpapir efter sig, smide karton i rigtige spand, vande blomster, skifte sengetøj i rigtig interval osv osv). Ikke fordi jeg ønsker blomsterne skal dø eller er ligeglad.

Den der, den er simpelthen for nem. Det er præcis det, jeg mener med dovenskab og skvattethed. Det er simpelthen for nemt, for letkøbt, for ansvarsfraskrivende bare at erklære, at jeg kan DESVÆRRE ikke fylde toiletpapir op, når jeg har taget det sidste. Eller jeg kan DESVÆRRE ikke rydde op efter mig selv. Vrøvl. Det er et spørgsmål om vane. Det er et spørgsmål om at bryde den tradition, at tøj magisk vis vasker sig selv, eller at toiletpapir/køkkenrulle/whatever bare helt automatisk bliver fyldt op. Blomstervanding og sengetøj, fair nok, for det er et holdningsspørgsmål, hvor tit det skal gøres. Men at man ikke kan fylde op, når man tager det sidste, eller rydde op hvis man har ryddet ud osv, nej, den køber jeg ikke.

Min kæreste havde en periode hvor han glemte at vores toilet ikke skyller helt ud, og skal have et “dobbeltskyld” når man laver stort. Han gjorde det ikke i ond vilje - men derfor er det alligevel ret træls at komme hjem efter en (god og dejlig varm) sommer-weekendtur til en lejlighed der stinker af lort og et toilet fyldt med opløst lort....
Det overskyggede lidt vores gode weekend sammen.

Så begyndte han at skylle ud, men glemte at gøre det “rigtigt” så toilettet hele tiden stoppede. Rimelig træls at skulle rydde den slags op efter andre. Han er heldigvis holdt op med at “glemme” det, og det er længe siden jeg er kommet hjem til lort.

Skulle jeg skrive den slags på “listen”?

- husk ikke at efterlade lort i toilettet

Er lige kommet i tanke om et par ting mere til en liste, alle er velkommen til at kopiere til deres partner. Man kan så tilføje/fjerne punkter efter behov.
Og ‘god dreng’ kan udskiftes med ‘dygtig pige’ eller andet lige så nedladende efter behov.

Ting du som voksent menneske skal huske på:
- husk at sætte ny rulle på når du tager det sidste toiletpapir
- hvis du taber mad eller spilder på gulvet, så saml/tør det op
- husk ikke at efterlade madrester i vasken når du skylder opvasken af
- affaldet skal ud i affaldscontaineren når der ikke kan være mere i affaldsspanden
- køleskab/fryser/skabslåger/hoveddør skal lukkes efter brug.
- når der er støvet skal der støves af
- når gulvet er beskidt skal det vaskes
- når man ikke kan se ud af vinduerne skal de vaskes/pudses (og bonus hvis det gøres før, god dreng!)
- hvis der stinker af pis på badeværelset, så hjælper det at gøre rent derude.
- når gulv og vægge i brusekabinen er så fedtede at man glider rundt derude, så skal der gøres rent (og bonus hvis det gøres før, god dreng!)
- beskidt service skal ikke efterlades i sofa, seng, på gulvet eller sofabordet
- hvis vægge (eller andet) er smurt ind i madrester efter madlavning, så skal det tørres af.
- når karkluden er blevet stiv af gammel skidt skal den skiftes/vaskes - bonus info. det samme gæler for andre tekstiler eg. Sengetøj, håndklæder, viskestykke, sofapuder og underbukser.

Puha! Føler mig totalt krævende nu!
Der er sikkert mere, men tænker det er et godt udgangspunkt.

[LaScrooge]

HVis han beder om det, så ja, så kan jeg ikke se problemet i det. Jeg beder selv om konkretisering, hvis min kæreste er utilfreds med noget og jeg har svært ved at omsætte det til noget konkret. Jeg har skrevet ting ned før, for at kunne overskue elementerne i en problematik.

[MrMister]

Jeg har intet problem med lister for fælles projekter, hvad enten det er forhold, madlavning eller lignende. Det er typisk outcome af vores “møder” herhjemme, eks i form af madplaner, ugeplan, indkøbsliste, skema, praktiske aftaler. Alt dét, som vi begge ved, en af os ikke kan huske.

Tag indkøbslisten. Min kone bestyrer madbudgettet. Sender hun mig i byen uden liste, kommer jeg 110% hjem med Ketchup, kaffe, kakao og lignende som var på tilbud - og mangler det, der var overgivet mundtligt. Ift rengøring har vi ikke lister. Vi er ret bevidste om hinandens ønsker. Børneafhentning kører næsten altid lister. Det må jo aldrig glippe bare én gang. Når det glipper, kan det tit medføre skænderi, fordi vi begge er max presset på egne kalendre - og følelsen af at forsøge at undgå at hente sine elskede børn gør, at al dialog derom er max sprængfarlig.

Men vi kommunikerer også godt. Og det til trods vil jeg altså hellere have en liste for praktiske pligter for at lette det fra at falde på min kone, end vågne op til et tomt hus. For hvis jeg ikke gør det, er det fordi jeg ikke ser det (eks. fylde toiletpapir efter sig, smide karton i rigtige spand, vande blomster, skifte sengetøj i rigtig interval osv osv). Ikke fordi jeg ønsker blomsterne skal dø eller er ligeglad.

I stedet for lister kunne I måske finde ud af hvordan du sørger for at være opmærksom på de ting der p.t. kræver lister? Nye rutiner, måske ikke kun for dig, men hele familien. På den måde er det heller ikke kun din kones ansvar. Selvom hun laver lister til dig skal hun vel stadig have det overordnede overblik. Der er vel ikke meget sparet for hende med lister selvom det fysisk er dig der udfører opgaverne?

Hvis det er uden betydning for dig at der ikke er sat en ny rulle toiletpapir op kan det være I skal have en kurv/hylde med synlige toiletruller, af hensyn til gæster og andre familiemedlemmer der så ikke pludselig sidder og mangler. Er det lige meget for dig om der går 3.-4. uger mellem der bliver skiftet sengetøj, men vigtigt for din kone det er hver 2. uge kunne du arbejde på at glæde hende ved at komme listerne i forkøbet. Jeg er sikker på den opmærksomhed overfor hende er givet godt ud

Det er selvfølgelig forudsat at det fungerer upåklageligt med lister for dig og din kone. Du/I kan jo stadig godt lave lister med fordeling af opgaver. Lister og deres funktion i sig selv fejler intet.

Kan se trætheden udelod en enkelt del ift toiletpapir. Hos os har diskussionen været, om man satte ny på, når man tømte, eller tog en ny fra stablen, når man skulle bruge den. Ikke om man skulle opleve at liste ud efter ny rulle med bukserne om anklen eller skrige efter ungernes hjælp

Det kunne vi jo sagtens som voksne kommunikere om. Men har oplevet alt for mange andre - og enkelte gange hos os selv - hvor den samtale er umuligt at omsætte til handling, fordi det ikke er konkret. Hvis man ikke kan konkretisere det, kan man netop lave en handlingsplan sammen og derigennem afstemme forventninger.

Kunne jeg selv forestille mig det ift toiletpapir eller tænke at inkludere at rullen SKAL vende udad? Nej, men vi har ikke samme problem. Men hvis det handlede om forholdets fremtid eller ej, ville jeg være pænt taknemmelig for en livlinje ift konkrete handlinger, så der i det mindste er forventningsafstemt om, hvorfor man måske går fra hinanden.

I praksis laver vi lister (eller aftaler om man vil - nogle skriftlige, men de fleste mundtlige) om områder, hvor kommunikationen er sværest / koordinationsbehovet størst. Eks børneafhentning, rengøring, indkøb og økonomi. Resten har vi godt styr på. Nogle af elementerne var mest vigtige i starten af forholdet ift forventningsafstemning. Jeg synes eks det er ultimativ effektivitet af dække bord fra opvaskeren. Men kunne ikke. Hun mente så at det var helt fint at operere uden budget. Det var jeg pænt uenig i. Der forhandler man sig jo frem til kompromiser. Når det dør, kan lister hjælpe til at konkretisere, HVIS - og bemærk lige hvis’et - det påklagede koncept ikke kan konkretiseres. Budgetlægning kaldte jeg den øvelse under konceptet “tag ansvar for økonomien”, mens min kone synes det mindede om 30’ernes Tyskland, for hun havde aldrig lagt et budget før (som med 2x SU og børn var temmelig kritisk for forholdet).

Men jeg er måske blot miljøskadet af en udpræget projektbaseret erhvervserfaring, hvor netop koordinerende kommunikation (primært skriftligt om større ting) var central, og har taget den del med i forholdet, hvis det virkelig er kritisk.

[MrMister]

TS. Du har en diagnose, der reelt gør nogle ting udfordrende. Det samme har min bror. For jer ville jeg lave alle de lister, der skulle til for at lette hverdagen.

Også for en kæreste uden diagnose, hvis han oprigtigt gav udtryk for vilje, men tåbelig mangel på evne. Herregud. Virker det, så virker det.

Det ville jo tage kortere tid end at skrive dette indlæg - og kortere tid end at skulle diskutere det samme igen og igen.

Jeg har nu aldrig haft problemet. Jeg gør ikke meget selv (fysisk handikap), men har lært, det virker at åbne munden. Og igen: Herregud.

Til gengæld skal alle omkring mig leve med, de kun har en aftale med mig, hvis den har fundet vej ind til min kalender.

Meget enig. Herregud, det er bare en 5 minutters øvelse. Jeg tror ikke det så meget hænger sammen med diagnose, som med undren. Jeg har endnu ikke haft et job, uddannelse, medarbejder o.lign., der ikke inkluderede træning og øvelse, oftest ud fra manualer og lignende. Det virker blot derudfra en smule mærkeligt, at noget endnu vigtigere og centralt i ens liv, forholdet, ikke kan få samme opmærksomhed / indsats / opkvalificering (sexy word).

Min kalender har min kone opgivet. Jeg er i perioder mere ude af landet end hjemme

[Jammerdalen]

TS, jeg forstår ikke helt, hvorfor du generaliserer ift. alle mænd? Du er ret åben omkring, at du har ADHD, hvilket som oftest betyder, at man har mere brug for at få konkretiseret opgaver. Jeg har også ADHD og kan vågne om morgenen og forholde mig til gøremål, som var det helt nye hver dag. Jeg skal med andre ord starte helt forfra hver dag. Det tager SÅ meget længere tid for en ADHD-hjerne at få automatiseret rutineopgave og det bruger vi generelt meget energi på. For mig handler det ikke om kønsroller. Jeg synes faktisk det er helt fint, hvis du og din kone bliver enige om, at hun hjælper dig med nogle praktiske opgaver, hvis det falder dig svært. Min mand hjælper også mig. Det er ham, der husker en del rutineopgaver, men jeg synes ikke bare, at man sådan kan forvente det "bare" fordi man er en mand.

[Q-beben]

Jeg har endnu ikke haft et job, uddannelse, medarbejder o.lign., der ikke inkluderede træning og øvelse, oftest ud fra manualer og lignende. Det virker blot derudfra en smule mærkeligt, at noget endnu vigtigere og centralt i ens liv, forholdet, ikke kan få samme opmærksomhed / indsats / opkvalificering (sexy word).

Min kalender har min kone opgivet. Jeg er i perioder mere ude af landet end hjemme

På en måde er det jo dig selv, der skriver manualen i dit liv Så løsningen er lige foran dig: Lav dine egne lister. Du siger, at du ikke kan finde ud af at handle, medmindre din kone har lavet en indkøbsliste til dig... Hvorfor så ikke bare notere, hvad hun fortæller dig og lav din egen indkøbsliste...? Og som du selv skriver, er du jo vant til manualer og tjeklister fra dit job, så det burde være en smal sag

Min eks-mand lavede samme ansvarsforflygtigelse... På jobbet jonglerede han med mange projekter på en gang og var den største problemknuser... Men derhjemme kunne han ikke huske at starte opvaskemaskinen, når den var fyldt...?

Min kæreste har oven på sin skilsmisse erkendt af sig selv, at han "glemmer" de ting, der ikke interesserer ham, så han laver lister til sig selv for at undgå at glemme det.

Det er så meget bedre at være sammen med en, hvor vi er fælles om at tage initiativet til at trække læsset i det daglige.

[Ata]

Min mand laver nogen gange lister i weekenden over de ting, han gerne vil have nået. Jeg hader selv lister, men jeg kan godt se, at listerne kan fungere som et fint udgangspunkt for, at man får planlagt, hvad der skal ske.

Jeg ville egentlig også godt kunne leve med at skulle lave nogle lister til ham, men så skulle jeg også kunne regne 110 % med, at han gjorde det, der stod på listen. Jeg kunne forestille mig, at det ville blive sådan, at jeg lavede listen og så fik han ikke gjort det, fordi han skulle arbejde/træne/var træt/glemte at kigge på listen. Det gider jeg simpelthen ikke.

Men jeg synes egentlig, at det er reelt nok, at man skal finde nogle måder at fordele opgaverne i huset. Og at det også kan være smart nok, at begge parter ikke har ansvar for ALLE ting, men at hver har ansvar for noget, som den anden så ikke behøver tænke over. Har bare ikke helt knækket koden til det. Det der virker bedst for os er nok faste opgaver. Altså: Han bringer altid, jeg henter altid. Jeg laver altid mad, han rydder altid op efter madlavning og spisning. Jeg får børnene i tøjet, han laver madpakke. Jeg vasker tøj, han tager det på (det var en joke). Men resultatet er så, at alt det, som ikke lige er faste opgaver, typisk ender med at hvile på mig, fordi manden ikke får øje på det. Og det er ret irriterende!

[Q-beben]

Min kalender har min kone opgivet. Jeg er i perioder mere ude af landet end hjemme

Vi gør det, at vi booker private aftaler (både fælles, vores egne og børnenes) i hinandens kalendre. Min kæreste rejser også en del via jobbet, og det er ingen barriere for at gøre det. Til gengæld gir det den fordel, at han ved, hvad der sker herhjemme, mens han er væk.

[Stitch]

Jeg anser det ikke som uligevægt. Jeg anser det for konkretisering af et udefinerbart koncept. Det er imo ikke anderledes end madlavning, omend åbenlyst oftere mere følsomt.

Men hvis vi herhjemme bliver enige om at lave aftensmad (koncept), er vi nødt til at konkretisere koncepter til applikerbare handlinger, hvis ikke det skal ende rugbrødsaften hver gang eller gensidig skuffelse. Det indbefatter enkelte gange (tilpassede) indkøbsliste og udførlige instrukser (opskrift). Men det ser jeg virkelig ikke som formynderisk.

På samme måde ville jeg tidligere have elsket en to do liste for konceptet “gaver”. Min kone mener, at gaveønsker bør jeg vide, fordi jeg kender hende bedst af alle. Jeg har derimod altid efterspurgt en liste, fordi jeg vitterligt ikke ved, hvad hun mangler (og efterhånden har udtømt mulighederne inden for lingeri, parfume, makeup, etc - og hun ikke vil have IT).

Praktisk? Ja. Sexet? Måske ikke. Men hellere usexet praktisk, end sidde alene tilbage i huset fordi partneren ikke ville forklare, hvad der menes med koncept X

Men der er IMO forskel på en efterspurgt liste, og så en man bare udstikker, fordi personen ikke kan/vil/orker selv.

Hvis min partner efterspørger hjælp uanset formen på denne, er jeg altid velvillig. Men jeg gider ikke være formynderisk og udstikke en liste eller handlingsplan. Det er da nedværdigende for ham.

[Contrast]

Hvis man mister al respekt for sin partner fordi man har skrevet en liste til ham, så ville jeg ikke mene, der skulle ret meget til for at vælte det korthus i første omgang.

Jeg forstår ikke spørgsmålet som at man ud af den blå luft stikker en liste til sin kæreste. Når jeg har gjort det, har det været med udgangspunkt i en samtale, hvor jeg som regel har skrevet listen, men ud fra en dialog. Jeg går ud fra, det var det, spørgsmålet gik på. Så ja, det har jeg gjort, også fordi min eks var en, der nemt blev overvældet af gøremål og derfor elskede lister og sedler.

[Purple]

*slettet*

[Jedi]

Så mit råd er: Lav en decideret arbejdsbeskrivelse. Nøjagtigt som på arbejde, hvor detaljeringsgraden tilpasses performance. Vil du have ham mere huslig, så forklar det i punktform, eks som nedenfor.
- Fyld og start opvaskemaskinen inden du går.
- Tøm og fyld opvaskemaskinen som det første, når du kommer hjem.
- Går badeværelset grundigt rent senest hver tirsdag. Gerne før men aldrig senere.
- Støvsug huset hver anden dag.

Bare mine 0.02$

Men man er jo ikke mandens chef eller sekretær - han må og skal kunne tænke selv.

Det tænker jeg også. Altså hvorfor skal nogle mænd have den slags lister før de gør de ting?

Der er også det ærgerlige i det, at hvis man bliver nødt til at lave en handlingsplan omkring helt basale ting for et voksent menneske, som betragtes som ens ligeværdige partner, så kan kan relationen nemt blive uligeværdig. For begge parter. Den ene kan føle sig kritiseret og hunset med-, den anden kan føle sig som forælder/myndighedsperson for en voksenbaby.

Jeg anser det ikke som uligevægt. Jeg anser det for konkretisering af et udefinerbart koncept. Det er imo ikke anderledes end madlavning, omend åbenlyst oftere mere følsomt.

Men hvis vi herhjemme bliver enige om at lave aftensmad (koncept), er vi nødt til at konkretisere koncepter til applikerbare handlinger, hvis ikke det skal ende rugbrødsaften hver gang eller gensidig skuffelse. Det indbefatter enkelte gange (tilpassede) indkøbsliste og udførlige instrukser (opskrift). Men det ser jeg virkelig ikke som formynderisk.

På samme måde ville jeg tidligere have elsket en to do liste for konceptet “gaver”. Min kone mener, at gaveønsker bør jeg vide, fordi jeg kender hende bedst af alle. Jeg har derimod altid efterspurgt en liste, fordi jeg vitterligt ikke ved, hvad hun mangler (og efterhånden har udtømt mulighederne inden for lingeri, parfume, makeup, etc - og hun ikke vil have IT).

Praktisk? Ja. Sexet? Måske ikke. Men hellere usexet praktisk, end sidde alene tilbage i huset fordi partneren ikke ville forklare, hvad der menes med koncept X

Jeg er i et spritnyt forhold, ca 2 måneder ish og vi bor ikke sammen. Han er helt klart mere ordensmenneske end jeg. Jeg ved da allerede nu, at for ham er det vigtigt, der er ordentligt. Så når vi er sammen, specielt hos ham, så sørger jeg for også at holde orden. Fordi hvis det er vigtigt for ham, så er det også vigtigt for mig.
Jeg finder det helt vildt, hvis han skulle lave en liste til mig om, at brugt service skal vaskes af med det samme, skoene stå i entreen, brugt tøj smides ikke på nærmeste møbel gennem lejligheden etc. fordi det har jeg allerede fattet et vigtigt for ham.

Hvis man har været sammen længere end det, bor sammen, evt. har børn, så finder jeg det helt vildt, hvis man ikke er klar over ens partners ønsker og behov på det område. Hvordan kan det lade sig gøre? Det er da at udvise ligegyldighed, hvis man så langt inde i et forhold ikke har fattet, at inden der kommer dustbunnies på gulvet, så skal der støvsuges.

[Sangius]

Men er det altid den som har de højeste krav, som skal sætte tonen?

[Purple Haze]

Men er det altid den som har de højeste krav, som skal sætte tonen?

Næh.
Men hvis ens kæreste er voldsomt stresset og ked af det altid, fordi h*n enten skal bruge alt sin tid på at lege projektleder eller finde sig i at leve i “en svinesti”. Og man kan afhjælpe problemet ved fx at rydde op efter sig selv, men ikke vil fordi man selv synes det er ligegyldigt - så synes jeg man er en dårlig kæreste.

[Sangius]

Men er det altid den som har de højeste krav, som skal sætte tonen?

Næh.
Men hvis ens kæreste er voldsomt stresset og ked af det altid, fordi h*n enten skal bruge alt sin tid på at lege projektleder eller finde sig i at leve i “en svinesti”. Og man kan afhjælpe problemet ved fx at rydde op efter sig selv, men ikke vil fordi man selv synes det er ligegyldigt - så synes jeg man er en dårlig kæreste.

Det er jo også sat lidt på spidsen. Omvendt kunne man jo også argumentere at den ene bliver stresset over hele tiden at skulle holde sig selv i nakken, når det ikke falder en naturligt.

Jeg ville selv have det pres over at være sammen med en, som fik et flip over lidt vasketøj på gulvet eller tallerkener i køkkenet.