Kan du lave en liste til din partner?

[Zombie]

Haha, I mit seneste forhold var det nok nærmere min eks der skulle lave en liste til mig.
Jeg ville synes det var træls. Lige med det der med standarder i et hjem, der foretrækker jeg at vi er nogenlunde ens. Orker ikke at skulle føle at jeg dagligt skulle udføre lortearbejdsopgaver (som for andre er dagligdags ting, I know), for at min partner kunne føle sig hjemme.

Jeg ville også dø langsomt af at bo sammen med en oprydningsfacist. Jeg er et værre rodehoved og hader at rydde op, så tænk hvis nogen i min husholdning forventede at jeg gjorde det hver dag.

Du ville helt klart dø langsomt hjemme hos os.


Når jeg går fra stuen, for at gå på toilettet, ud for at hente noget eller ligende så sige min mand altid “tomme hæææænder” så jeg lige kan overveje om der er noget jeg kan rydde op på vejen.

... Det er mest for sjov, but still.

Jeg fylder hænderne med hundehår fra gulvet, hvis det kan udsætte en støvsugning en dag.

[JoyNips]

Nej. Vi er enige om det basale niveau for det huslige. Derfra er både han og jeg voksne mennesker, ingen af os skal have en udførlig liste, handlingsplan, brugsanvisning eller andet for at kunne leve sammen i nogenlunde samhørighed. En mand der pakkede hjernen væk og ventede på at jeg beordrede ham igang? Nej tak. Det er for sløvt.
Uanset at det huslige ikke interesserer én synderligt (her i huset er det mig), så må man bare selv tage lidt ansvar, fremfor at smide den over på partneren.

This.

Jeg kan ikke forestille mig at skulle bo sammen med én, hvor det skal være en kamp at mødes i midten fx. At den ene part totalt kan overlade arbejdsbyrden til den anden - og den anden kan have totalt rengøringshysteri, er ikke scenarier, jeg kunne forestille mig skulle gøres gældende herhjemme.

Jeg er ikke et ordensmenneske, men det betyder ikke, at jeg bare kan lukke øjnene for det, og så vente på at min partner evt. ville få nok af det.

jeg kan i øvrigt heller ikke forestille mig at brænde SÅ inderligt for fx om der hænges en ny toiletrulle op så snart man har brugt den gamle eller om man hænger en op, når man konstaterer at der ikke hænger én, at det er noget, vi skulle have behov for at "lovgive" om her i huset. Og vi er endda to jurister, der per definition godt kan lide regler

[rima]

Sådan en liste ville mildt sagt blive modtaget meget dårligt.

[MrMister]

Det er også noget helt andet, hvis i har lavet den aftale fordi du måske ikke gider købe tøj. Så er du heller ikke typen der brokker dig over det hun køber, tænker jeg.

Eller hun kan selv gøre det

Jeg går helst i kansas arbejdstøj, det bruger jeg også som fritidstøj, men er så også single så garderoben plejes ikke.

Er det dig, Frank?

[MrMister]

Jeg har intet problem med lister for fælles projekter, hvad enten det er forhold, madlavning eller lignende. Det er typisk outcome af vores “møder” herhjemme, eks i form af madplaner, ugeplan, indkøbsliste, skema, praktiske aftaler. Alt dét, som vi begge ved, en af os ikke kan huske.

Tag indkøbslisten. Min kone bestyrer madbudgettet. Sender hun mig i byen uden liste, kommer jeg 110% hjem med Ketchup, kaffe, kakao og lignende som var på tilbud - og mangler det, der var overgivet mundtligt. Ift rengøring har vi ikke lister. Vi er ret bevidste om hinandens ønsker. Børneafhentning kører næsten altid lister. Det må jo aldrig glippe bare én gang. Når det glipper, kan det tit medføre skænderi, fordi vi begge er max presset på egne kalendre - og følelsen af at forsøge at undgå at hente sine elskede børn gør, at al dialog derom er max sprængfarlig.

Men vi kommunikerer også godt. Og det til trods vil jeg altså hellere have en liste for praktiske pligter for at lette det fra at falde på min kone, end vågne op til et tomt hus. For hvis jeg ikke gør det, er det fordi jeg ikke ser det (eks. fylde toiletpapir efter sig, smide karton i rigtige spand, vande blomster, skifte sengetøj i rigtig interval osv osv). Ikke fordi jeg ønsker blomsterne skal dø eller er ligeglad.

Glemmer du at hente børnene, hvis du ikke får en liste?

Hvis ikke det er aftalt? Absolut. Kører aldrig proaktivt forbi institutionerne for alle tilfældes skyld.

Engang imellem skriver vi det i vores familiekalender. Oftest aftaler vi det mundtligt. Næsten altid tjekker vi med hinanden på SMS. Børnene skal aldrig stå blomstrene tilbage fordi vores evner som synske glipper

Så du har faktisk ikke behov for en liste din kone laver fir at du husker at hente børnene. I aftaler bare, hvem der henter?
Er det rigtig forstået?
For så er det jo ikke en to do liste som du lægger op til i startindlægget. Så er det jo bare en fælles planlægning.

To do eller planlægning. Semantisk skelner jeg nok blot ikke mellem de to. Min egen planlægning dækker jo basalt set over, hvad jeg skal og er dermed en to do.

Det er derfor jeg ikke stejler. Det handler jo om at planlægge sig ud af et område, hvor kommunikationen ikke er handlingsorienteret eller konkret nok. Det nytter jo ikke at planlægge “tøjvask”, hvis man egentlig samtidig mener “tøjvask, strygning, ophængning udenfor, ordne skab, sortere i farver, brug særligt vaskepulver - medmindre det er uld. Eller lingeri. Altså af silke. Men husk dem med bøjler skal i pose. Men ikke sammen”.

Det er dét, jeg mener. Det er svært at finde eksempler, når vi herhjemme kommunikerer fint. Men kan sagtens forstille mig, at man kan tale forbi hinanden og ikke forventningsafstemme ordentlig, hvis comms er ukonkret.

[Jedi]

Så mit råd er: Lav en decideret arbejdsbeskrivelse. Nøjagtigt som på arbejde, hvor detaljeringsgraden tilpasses performance. Vil du have ham mere huslig, så forklar det i punktform, eks som nedenfor.
- Fyld og start opvaskemaskinen inden du går.
- Tøm og fyld opvaskemaskinen som det første, når du kommer hjem.
- Går badeværelset grundigt rent senest hver tirsdag. Gerne før men aldrig senere.
- Støvsug huset hver anden dag.

Bare mine 0.02$

Men man er jo ikke mandens chef eller sekretær - han må og skal kunne tænke selv.

Det tænker jeg også. Altså hvorfor skal nogle mænd have den slags lister før de gør de ting?

Der er også det ærgerlige i det, at hvis man bliver nødt til at lave en handlingsplan omkring helt basale ting for et voksent menneske, som betragtes som ens ligeværdige partner, så kan kan relationen nemt blive uligeværdig. For begge parter. Den ene kan føle sig kritiseret og hunset med-, den anden kan føle sig som forælder/myndighedsperson for en voksenbaby.

Jeg anser det ikke som uligevægt. Jeg anser det for konkretisering af et udefinerbart koncept. Det er imo ikke anderledes end madlavning, omend åbenlyst oftere mere følsomt.

Men hvis vi herhjemme bliver enige om at lave aftensmad (koncept), er vi nødt til at konkretisere koncepter til applikerbare handlinger, hvis ikke det skal ende rugbrødsaften hver gang eller gensidig skuffelse. Det indbefatter enkelte gange (tilpassede) indkøbsliste og udførlige instrukser (opskrift). Men det ser jeg virkelig ikke som formynderisk.

På samme måde ville jeg tidligere have elsket en to do liste for konceptet “gaver”. Min kone mener, at gaveønsker bør jeg vide, fordi jeg kender hende bedst af alle. Jeg har derimod altid efterspurgt en liste, fordi jeg vitterligt ikke ved, hvad hun mangler (og efterhånden har udtømt mulighederne inden for lingeri, parfume, makeup, etc - og hun ikke vil have IT).

Praktisk? Ja. Sexet? Måske ikke. Men hellere usexet praktisk, end sidde alene tilbage i huset fordi partneren ikke ville forklare, hvad der menes med koncept X

Jeg er i et spritnyt forhold, ca 2 måneder ish og vi bor ikke sammen. Han er helt klart mere ordensmenneske end jeg. Jeg ved da allerede nu, at for ham er det vigtigt, der er ordentligt. Så når vi er sammen, specielt hos ham, så sørger jeg for også at holde orden. Fordi hvis det er vigtigt for ham, så er det også vigtigt for mig.
Jeg finder det helt vildt, hvis han skulle lave en liste til mig om, at brugt service skal vaskes af med det samme, skoene stå i entreen, brugt tøj smides ikke på nærmeste møbel gennem lejligheden etc. fordi det har jeg allerede fattet et vigtigt for ham.

Hvis man har været sammen længere end det, bor sammen, evt. har børn, så finder jeg det helt vildt, hvis man ikke er klar over ens partners ønsker og behov på det område. Hvordan kan det lade sig gøre? Det er da at udvise ligegyldighed, hvis man så langt inde i et forhold ikke har fattet, at inden der kommer dustbunnies på gulvet, så skal der støvsuges.

Hvis kommunikationen flere år inde i et forhold ikke er på et niveau, hvor selvfølgelighederne er etableret, kan en (mundtlig/skriftlig) liste/gennemgang være fin for at etablere basen hvorudfra der opereres. Har man glimrende kommunikation, er det unødvendigt.

Topmålet af ligegyldighed er imo at dødsdømme et forhold, hvis man i det mindste ikke kan konkretisere, at der skal støvsuges hver anden dag, så der ikke kommer ørkenstemning. Hvad enten dette sker på alle mulige tænkelige måder. En liste som koncept er enklest at forstå. Det kunne også være en ugeplan, et rengøringsskema eller hvad ved jeg. Bare det er konkret, hvis forventningsafstemningen er fejlet. Hvis ikke den er det, er det jo naturligvis unødvendigt.

For hvad nu hvis partneren finder fnuller hyggeligt? Modsat lavede jeg klare lister under vores ombygning. Mest så min kone vidste, hvordan projektplanen var og rækkefølgen på det. Det vil eksempelvis være pænt dumt at male vægge før loft, spartle før el var trukket, sætte mureren i gang med fliserne, før afløbet var placeret osv. Hvorfor? Fordi hendes kompetenceniveau der var for lavt til, at hun selv vidste det - og opgaven for kompleks til at kunne rumme det hele. Og selv der var der udefinerede koncepter (klargør kontakt indeholder jo en del flere opgaver, hvis man ikke ved, hvordan man gør det). Det kan være på samme måde med eks tøjvask (vaskeanvisninger og lign. Hun har eks forbud mod at stryge mine skjorter, fordi jeg insisterer på at de er spotless (apparently that’s my kink...).

Det tænker jeg er at hjælpe hinanden og kan sagtens tales igennem og nedfældes uden ydmygelse, umyndiggørelse olign

Min tanke går mere på, at man sporer sig ind på hinanden i starten dvs. udviser interesse for den andens behov og forsøger at gøre sig umage, hvis man er interesseret. Jeg har lidt svært ved at se, hvordan man kan springe det led over, fordi hvorfor skulle man? Det er jo på den måde, man lærer den anden at kende på og finder ud af, om man kan sammen dvs. gå på kompromis/indordne sig/trumfe noget igennem uden at træde på den anden /etc.
Lidt ligesom med personlig hygiejne (et bad om dagen ish, men man kan da godt springe en enkelt dag over eller whatever), så har man jo også nogle ting på regøringsfronten, som man tager for givet. Uagtet at nogle af os er større svin en Jer andre, så ved vi alle jo godt, hvornår der er rent og hvornår der er beskidt. Hvis man er i tvivl, så undersøger man det vel selv? Fremfor at afvente instrukser, især efter længere tids samvær - man har da kun brug for at få det at vide en gang? Eller læner man sig tilbage og venter på den anden bliver frustreret nok til at løse opgaven, således at man selv er fri for at lette røven? Det vil ihvertfald være usolidarisk så det batter.

[MrMister]

To do eller planlægning. Semantisk skelner jeg nok blot ikke mellem de to. Min egen planlægning dækker jo basalt set over, hvad jeg skal og er dermed en to do.

Det er derfor jeg ikke stejler. Det handler jo om at planlægge sig ud af et område, hvor kommunikationen ikke er handlingsorienteret eller konkret nok. Det nytter jo ikke at planlægge “tøjvask”, hvis man egentlig samtidig mener “tøjvask, strygning, ophængning udenfor, ordne skab, sortere i farver, brug særligt vaskepulver - medmindre det er uld. Eller lingeri. Altså af silke. Men husk dem med bøjler skal i pose. Men ikke sammen”.

Det er dét, jeg mener. Det er svært at finde eksempler, når vi herhjemme kommunikerer fint. Men kan sagtens forstille mig, at man kan tale forbi hinanden og ikke forventningsafstemme ordentlig, hvis comms er ukonkret.

Okay, så har jeg i hvert fald misforstået din hensigt med tråden. Jeg troede det var diktatorisk:
• Skyl af inden service sættes i opvaskeren. Hver gang!
• Støvsuge hele huset (støvsugeren står i gangen).
• Fodr katten morgen og aften (foder i skabet).

Altså, skåret ud i pap på den måde fordi konen eller manden ikke kan tænke selv.

Jeg er helt med på en fælles kalender eller liste over hvad man hver især skal huske. Det bruger vi også herhjemme. Det er bare ikke en liste jeg laver til min kæreste, den laver vi i fællesskab.

Hvis det er nødvendigt, overlever man nok også det. Ville dog blive pissed hvis anvist at skylle før brug af opvasker. Det MÅ MAN IKKE!

[Purple Haze]

Nej. Vi er enige om det basale niveau for det huslige. Derfra er både han og jeg voksne mennesker, ingen af os skal have en udførlig liste, handlingsplan, brugsanvisning eller andet for at kunne leve sammen i nogenlunde samhørighed. En mand der pakkede hjernen væk og ventede på at jeg beordrede ham igang? Nej tak. Det er for sløvt.
Uanset at det huslige ikke interesserer én synderligt (her i huset er det mig), så må man bare selv tage lidt ansvar, fremfor at smide den over på partneren.

This.

Jeg kan ikke forestille mig at skulle bo sammen med én, hvor det skal være en kamp at mødes i midten fx. At den ene part totalt kan overlade arbejdsbyrden til den anden - og den anden kan have totalt rengøringshysteri, er ikke scenarier, jeg kunne forestille mig skulle gøres gældende herhjemme.

Jeg er ikke et ordensmenneske, men det betyder ikke, at jeg bare kan lukke øjnene for det, og så vente på at min partner evt. ville få nok af det.

jeg kan i øvrigt heller ikke forestille mig at brænde SÅ inderligt for fx om der hænges en ny toiletrulle op så snart man har brugt den gamle eller om man hænger en op, når man konstaterer at der ikke hænger én, at det er noget, vi skulle have behov for at "lovgive" om her i huset. Og vi er endda to jurister, der per definition godt kan lide regler

Jow. Hvis man har et lille bitte toilet hvor toiletrullerne derfor står i et andet lokale.
Ret bittert at komme ud på toilettet sætte sig, skide og så skulle ud af lokalet med lort i røven. For at få en ny rulle.

[JoyNips]

Nej. Vi er enige om det basale niveau for det huslige. Derfra er både han og jeg voksne mennesker, ingen af os skal have en udførlig liste, handlingsplan, brugsanvisning eller andet for at kunne leve sammen i nogenlunde samhørighed. En mand der pakkede hjernen væk og ventede på at jeg beordrede ham igang? Nej tak. Det er for sløvt.
Uanset at det huslige ikke interesserer én synderligt (her i huset er det mig), så må man bare selv tage lidt ansvar, fremfor at smide den over på partneren.

This.

Jeg kan ikke forestille mig at skulle bo sammen med én, hvor det skal være en kamp at mødes i midten fx. At den ene part totalt kan overlade arbejdsbyrden til den anden - og den anden kan have totalt rengøringshysteri, er ikke scenarier, jeg kunne forestille mig skulle gøres gældende herhjemme.

Jeg er ikke et ordensmenneske, men det betyder ikke, at jeg bare kan lukke øjnene for det, og så vente på at min partner evt. ville få nok af det.

jeg kan i øvrigt heller ikke forestille mig at brænde SÅ inderligt for fx om der hænges en ny toiletrulle op så snart man har brugt den gamle eller om man hænger en op, når man konstaterer at der ikke hænger én, at det er noget, vi skulle have behov for at "lovgive" om her i huset. Og vi er endda to jurister, der per definition godt kan lide regler

Jow. Hvis man har et lille bitte toilet hvor toiletrullerne derfor står i et andet lokale.
Ret bittert at komme ud på toilettet sætte sig, skide og så skulle ud af lokalet med lort i røven. For at få en ny rulle.

Det er selvfølgelig træls hvis man er blind.

[MrMister]

To do eller planlægning. Semantisk skelner jeg nok blot ikke mellem de to. Min egen planlægning dækker jo basalt set over, hvad jeg skal og er dermed en to do.

Det er derfor jeg ikke stejler. Det handler jo om at planlægge sig ud af et område, hvor kommunikationen ikke er handlingsorienteret eller konkret nok. Det nytter jo ikke at planlægge “tøjvask”, hvis man egentlig samtidig mener “tøjvask, strygning, ophængning udenfor, ordne skab, sortere i farver, brug særligt vaskepulver - medmindre det er uld. Eller lingeri. Altså af silke. Men husk dem med bøjler skal i pose. Men ikke sammen”.

Det er dét, jeg mener. Det er svært at finde eksempler, når vi herhjemme kommunikerer fint. Men kan sagtens forstille mig, at man kan tale forbi hinanden og ikke forventningsafstemme ordentlig, hvis comms er ukonkret.

Okay, så har jeg i hvert fald misforstået din hensigt med tråden. Jeg troede det var diktatorisk:
• Skyl af inden service sættes i opvaskeren. Hver gang!
• Støvsuge hele huset (støvsugeren står i gangen).
• Fodr katten morgen og aften (foder i skabet).

Altså, skåret ud i pap på den måde fordi konen eller manden ikke kan tænke selv.

Jeg er helt med på en fælles kalender eller liste over hvad man hver især skal huske. Det bruger vi også herhjemme. Det er bare ikke en liste jeg laver til min kæreste, den laver vi i fællesskab.

Hvis det er nødvendigt, overlever man nok også det. Ville dog blive pissed hvis anvist at skylle før brug af opvasker. Det MÅ MAN IKKE!

For hvem?

Alle andre end dem, der producerer opvaskemaskiner ..

[Vlad Kalashnikov]

Lyder fint for mig, kunne være noget ligende:

- Blowjob inden du går om morgenen. Husk at sluge.
- Blowjob som det første, når du kommer hjem.
- Threesome med din veninde hver tirsdag. Gerne før men aldrig senere.
- Støvsug huset hver anden dag. Uden tøj.