Jeg har følelser for en ældre mand og ved ikke hvad jeg skal gøre.

[Diva]

Han er 50 år og jeg er 25 år ~ vi mødtes gennem fælles venner og nogle gange ses vi over en kop kaffe fordi han har tilbudt at hjælpe mig med min bærbar. Men det skal lige siges han har to børn som begge er 18 år (han er skilt).

Vi har i alt set hinanden fire gange, og alle de gange vi sidder og drikker kaffe sammen så snakker vi så godt med hinanden, og har sindssygt god kemi sammen

Engang mens jeg forklaret ham noget så rykket han sig tæt ind til mig men det lignet så at han fik et chok og tænkte lidt "wtf hva laver jeg" og rykket sig tilbage / væk igen. Jeg tror han er lidt bange for at tage det første skridt pga han er ældre end mig?

Han komplimenter mig meget og omvendt, da jeg engang fik klippet mit hår så sagde han at det klæder mig og han kan rigtig godt lide det.

Han sagde også engang at jeg ikke skal bekymre mig med min karriere, at jeg er en klog og også en smuk kvinde:) det var så sødt af ham!

Jeg kan rigtig godt lide at han er så afslappet, og ældre i det. Han har styr på sit liv, han ved hvad han vil, og jeg er så tiltrukket af ham *suk*

Vi skal ses D. 25 og kunne godt tænke mig at prøve at se hvor det fører hen, men synes i at det godt kan lade sig gøre? (der er en kæmpe stor aldersforskel) men vi minder så meget om hinanden, vi har samme livsmål, samme synspunkt til nærmest alt!

Han giver mig sommerfugle i maven, og jeg har været på en del dates med andre fyre og jeg har aldrig oplevet den form for "forelskelse" før...

Skal jeg glemme alt om at invitere ham ud? For jeg overvejer til sommer at sige:"Hey du, er tiltrukket af dig og jeg synes du er rigtig sød og ville gerne vide om du er interreseret i at tage ud sammen evt nuppe en is / gå en tur"

Men jeg tør ikke for en del af mig siger at han måske bare er en sød mand og at han bare gøre det for at være høflig ?

[MOGA]

Egentlig mener jeg, at man skal strunte i alderen, det er ikke den, der betyder noget.

I takt med at jeg bliver ældre, synes jeg dog, at det gør den alligevel. Ikke fordi man ikke kan have det godt og rart sammen, for det kan man. Men man er helt forskellige steder i livet, og hvor jeg før tænkte, at det ikke betød så meget, så tænker jeg nu, at det gør det. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal undlade at indlede en relation, men man skal gøre det med åbne øjne.

Hvis det bare er et knald, er det jo ligegyldigt, så spring på ham. Men sådan læser jeg ikke dit indlæg.

[Æble]

Mit råd vil være at tænke lidt længere frem. Ønsker du dig børn? Det er nok mindre realistisk med en så meget ældre mand med voksne børn. Om 15 år er du 40 og du har en mand på 65. Hvordan vil det være? Kender du nogen på 65 eller deromkring som du kan sammenligne med? Han går på pension 25 år før dig. Hvordan vil det være at skulle forsørge en pensionist som 40 årig? Og ikke mindst sandsynligvis se ham blive gammel og dø længe før du selv er der.

Aldersforskel betyder intet ift kærligheden, men hvis det ikke er med åbne øjne så kan det koste smerte senere hen.

[MrMister]

Det kræver lidt flere kedelige overvejelser end normalt, vil jeg mene. Eksemplerne er mange.

Eks. børn. Han er færdig med dem. Du er ikke begyndt. Vil du stifte familie med en +50 årig mand og forvente, at han trækker samme læs som en yngre kan? Kommer han til at kunne lege med dine børn? Vil hans helbred række til at børnene for udbytte af ham i mange år?

Den kyniske statistiker i mig siger, at det bliver svært. Alene aldersforskellen gør, at du statistik set bliver 6 år ældre end ham, og bliver enke i en alder af ca 55 år. Det ville betyde meget for mig ikke at ende alderdommen alene.

Men nu er jeg også den langtidsplanlægende type.

[Rapfisk]

Der er 31 år mellem min far og hans kone. De har et godt og stærkt ægteskab og fejrede kobberbryllup for et par år siden. De valgte at få et barn sammen tidligt i deres forhold.

Når det er sagt, er kærligheden forbundet med nogle kompromisser særligt for hende. Nu, hvor de er 76 og 45 er der virkelig forskel på deres livssituation. Min far arbejder stadig i sit firma, men på nedsat tid. Han er sund og rask, men har allerede været meget alvorligt syg med kræft og hjerteproblemer. Som følge af sin alder skal han nu have en ny hofte. Han er mentalt fuldstændig frisk og ung, men det gpr hurtigere med kroppen efter de 70.

Hun har nogle småskavanker med en dårlig ryg, men det blegner i omsorgen for min far. På den måde er forholdet ikke ligeværdigt som man normalt forstår det.

Jeg er sikker på, at min fars kone tager det sure med det søde og har valgt med åbne øjne, men det er noget andet end for 15 år siden.

Jeg vil derfor kun anbefale dig at gøre det samne. Det lyder som om, du er ovre the point of no return, men tænk over, hvad du vil i fremtiden, og om du kan leve med, at fremtiden med den mand, du måske vælger, er kort.

[Honningprut]

Jeg har været i et forhold med en mand der var 10 år ældre end mig, og i takt med at jeg udviklede mig, så gik vores forhold ligesom i stå på alle fronter. Simpelthen fordi vi ikke havde de samme ønsker til fremtiden længere.

Jeg har også været i et forhold med en der var 6 år yngre end mig, dette blev også en problematik, da han pludselig ville have børn, selvom jeg havde meldt klart ud at jeg ikke ønskede flere.

Sandheden er jo også at han dør før dig. Og når han skal til at nyde godt af sin alderdom, så vil du stadig være på arbejdsmarkedet. Har du overvejet hvordan det kommer til at stemme overens med jeres evt. fælles drømme osv.

Jeg tror at man skal passe på med at ligge for meget i komplimenter. Det er i alt fald min erfaring. Jeg bevæger mig meget blandt ungdommen, politisk set har jeg også med unge politisk aktive at gøre. Jeg er ung af sind og udseende. De fortæller da også mig at jeg er en helvedes fræk kvinde, når de har fået for mange øl, eller at jeg ikke ser ud til at være en dag over 23. Jeg har også prøvet at der var en ung gut der blev lidt småforelsket i mig. Jeg er 31.

Det der med at du ser hans komplimenter som noget sensuelt, tror jeg også at man skal passe på med at ligge for meget i. Jeg fortæller også mine unge gutter, at de har en lovede fremtid, at jeg stolte af dem, og at jeg synes det er super flot at de allerede nu tager et standpunkt for dem selv, deres værdier og liv.

[Diva]

Jeg har fravalgt at få børn af private årsager, så jeg kommer nok til at have en hund når jeg er lidt ældre

Jeg ved godt at med alderen kommer sygdom, pension, andre ting i vejen og ja jeg er kun 25 år og jeg kan ændre mig så meget med tiden. Men jeg kan også mærke at han er den brik i puslespillet der mangler.. men igen, som i siger så skal jeg passe på, og ikke forhaste mig.

For mig er han ikke en engansknald, jeg vil gerne opleve verden med ham, rejse, prøve noget nyt og have så mange fede samtaler som vi altid har.

Heldigvis er vi ok / gode venner og jeg tror jeg vil bare lære ham at kende nu som ven og så lige se det an mod slutningen af året

[Diva]

Der er 31 år mellem min far og hans kone. De har et godt og stærkt ægteskab og fejrede kobberbryllup for et par år siden. De valgte at få et barn sammen tidligt i deres forhold.

Når det er sagt, er kærligheden forbundet med nogle kompromisser særligt for hende. Nu, hvor de er 76 og 45 er der virkelig forskel på deres livssituation. Min far arbejder stadig i sit firma, men på nedsat tid. Han er sund og rask, men har allerede været meget alvorligt syg med kræft og hjerteproblemer. Som følge af sin alder skal han nu have en ny hofte. Han er mentalt fuldstændig frisk og ung, men det gpr hurtigere med kroppen efter de 70.

Hun har nogle småskavanker med en dårlig ryg, men det blegner i omsorgen for min far. På den måde er forholdet ikke ligeværdigt som man normalt forstår det.

Jeg er sikker på, at min fars kone tager det sure med det søde og har valgt med åbne øjne, men det er noget andet end for 15 år siden.

Jeg vil derfor kun anbefale dig at gøre det samne. Det lyder som om, du er ovre the point of no return, men tænk over, hvad du vil i fremtiden, og om du kan leve med, at fremtiden med den mand, du måske vælger, er kort.

Årh hvor er det vildt det kan lade sig gøre ~ men ja jeg ved godt hvad det er jeg går ind til hvis jeg vælger at banke på døren.

[Diva]

Jeg ved bare at han er ONCE in a lifetime agtig type, og jeg vil aldrig møde en som ham hver dag! Han passer så godt ind i gentleman typen ~ han er rar at være sammen med, og så er han også pæn hehe.

Jeg er så forvirret hvordan jeg skal gribe hele situationen an men nu tager jeg det stille og roligt og bygger lige et solidt venskab med ham først

[DenBruneMunk]

Seize the moment

Alder har vist aldrig stoppet kærlighed, så go,go,go....

[BlueBunny]

De fleste forhold har nok plus og minus.
Kun du (og han) kan afgøre hvilke faktorer der betyder mest for jer.

At du ikke ønsker børn er et stort plus i ligningen.

[sansera]

Jeg synes, at du skal kaste dig ud i det. Kan det gå galt, ja. Kan i vokse fra hinanden, ja. Kan i ville have forskellige ting på et tidspunkt, ja. Men det ville også kunne ske med en mand i 20’erne. Nyd, elsk, lev - det tror jeg simpelthen ikke kommer dårligt tilbage. Heller ikke selv om det ikke skulle gå.

[Contrast]

Har du egentligt et mønster med kun at falde for mænd, der er meget ældre end dig selv? Jeg spørger fordi jeg kan huske din anden tråd, hvor du datede en der også var en del ældre. Det er selvfølgelig fint at det kan ske, men hvis du generelt kun falder for dem der er meget ældre end dig selv, så kan det måske godt være noget der er værd at reflektere over?

[fisken80]

Jeg kender til et par, hvor der er næsten 21 års aldersforskel, de mødtes da hun var 20 og han 41. De har fået børn sammen og haft et fantastisk liv sammen. I dag er han i 80’erne og hun i 60’erne. Og selvom han ikke kan klare helt så meget som tidligere, så er han stadig en meget aktiv mand, der deltager i mange ting og de rejser også fortsat på ferie i udlandet. Ikke længere Kina og USA, men mindre kan jo også gøre det.

Så jeg kan kun sige, at du skal kaste dig ud i det. Måske bliver det et fantastisk livslangt forhold, og måske gør det ikke. Men det kan man aldrig vide på forhånd uanset aldersforskel. Folk på samme alder kan også vokse fra hinanden.

Go for it

[LadyFox]

Jeg ville kaste mig ud i det hvis jeg var dig. Ja, der kan da være udfordringer der gør i måske ikke er sammen resten af livet, han kommer på pension før dig, ligesom han sandsynligvis dør først, hvilket vil gøre nas.
Dog er set jeg det ikke nødvendigvis som en ulempe at ens livspartner dør mens man selv er i en alder hvor man ikke selv er virkelig gammel og skrantende.

Min erfaring med forhold, uanset aldersforskel er at der vil komme udfordringer, man vil blive såret og mindst en part vil sandsynligvis få knust sit hjerte før eller siden. Sådan er gamet bare, men hey, ofte er kærligheden jo også bagsiderne værd.
Det er ikke nødvendigvis bedre at kunne sidde bagefter man ikke har taget chancen og tænke "men hvad nu hvis?".