Diva skrev:Jeg har fravalgt at få børn af private årsager, så jeg kommer nok til at have en hund når jeg er lidt ældre
Jeg ved godt at med alderen kommer sygdom, pension, andre ting i vejen og ja jeg er kun 25 år og jeg kan ændre mig så meget med tiden. Men jeg kan også mærke at han er den brik i puslespillet der mangler.. men igen, som i siger så skal jeg passe på, og ikke forhaste mig.
For mig er han ikke en engansknald, jeg vil gerne opleve verden med ham, rejse, prøve noget nyt og have så mange fede samtaler som vi altid har.Heldigvis er vi ok / gode venner og jeg tror jeg vil bare lære ham at kende nu som ven og så lige se det an mod slutningen af året
Men vil du også have en hverdag med ham ? Livet er altså andet og mere end at opleve verden, rejse, prøve nye ting og have fede samtaler som dem I har haft de 4 gange I har tilbragt tid sammen ?? Har du lyst til at indlede et forhold med ham som også indeholder en helt almindelig hverdag med helt almindelige hverdagsting ? Eller er det bare alle de fede ting du gerne vil ?
Jeg ved godt at jeg lyder som lidt af en party-killer....Men der er INGEN parforhold som kun består af fede samtaler, spændende oplevelser, rejser og nye ting........Der er altså masser af knapt så fashionable sider af parforhold. Og dem kommer man ikke udenom. Alle parforhold har en hverdag. Hvor det er hårdt arbejde. På den ene eller den anden måde. Og det er dem der fylder mest. Det er dem der får en fra den ene spændende oplevelse til en anden. Det som binder et par sammen. For hver spændende oplevelse og inspirerende samtale er der masser af hverdag. Og den kan du ikke komme udenom. For du finder ikke nogen 50 årig fraskilt mand med 2 næsten-voksne børn, som på den lange bane gider et forhold med en 25 årig, som kun stiller op når det er sjovt. Han vil have en ligeværdig partner som han kan sparre med. Som han kan dele hverdagen med. Og som vil deltage i HANS virkelighed. En virkelighed som indebærer 2 børn, en eks-kone og 25 års livs-erfaringer på godt og ondt.
Det er meget muligt at han er den brik i puslespillet som du mangler.....Men spørgsmålet er bare om DU har lyst til at være brik HANS puslespil....For tro mig....Det ser helt anderledes ud end dit.
Og bare så du ved det : Ingen 50 årig gider spilde 8 måneder på en 25 årig som vil "Lære at kende som ven og se det an hen mod slutningen af året". Enten så hopper du på toget. Eller også er det kørt. Så glem alt om at spille "Jeg har brug for at vi går langsomt frem så jeg føler at du respekterer mig" kortet....Han er ikke din far. Han vil knalde dig.