At slå op pga. politisk overbevisning?

[achillaxedprune]

En stemme til folketingsvalget ville aldrig få mig til at forlade min mand.

Hvad hvis den stemme indikerede, at han ikke anså 1/3 af dine venner for mennesker med krav på samme rettigheder som andre, endsige at blive behandlet som mennesker?

(Spørger fordi jeg synes, det er lidt forsimplet.)

Der skulle meget mere end indikationer til, før end jeg ville forlade min mand.

Hvis han oprigtigt fik holdninger som jeg anser for uacceptable, så ville det formentlig komme an på i hvilket omfang, han ville have behov for at ytre sig om sine holdninger og hvordan han mente, vores søn skulle opdrages. Had må og skal ikke fylde i min hverdag, så det ville være en dealbeaker, hvis det blev situationen.

Jeg ved ikke, hvordan jeg ville reagere, hvis han havde holdninger meget langt fra mine, hvis han ellers holdt dem for sig selv.

En stor del af min tiltrækning til min mand er dog, at jeg stoler på hans dømmekraft og jeg synes han er klog og et godt menneske. Følte jeg at han ikke længere besad de egenskaber, kunne det godt medføre, at vi gik fra hinanden. Jeg vil være stolt af min mand.

[Pølsemix]

Det ville kun være et problem, hvis det blev stemt på et ekstremistisk parti. Altså stram kurs eller Enhedslisten.

[HappyHippo]

Jeg går ikke fra min mand, fordi han stemmer på stram kurs, men jeg var ret chokeret, da han nævnte det. Han tror på, vi ender med sharia lovgivning og hvad har vi, hvis vi ikke gør noget

[Anlewi]

Jeg ved ikke om det ville ende om skilsmisse pga. Politisk overbevisning, men rent menneskeligt ville jeg overveje om det var den rigtige mand jeg var sammen med, hvis han delte så vidtgående holdninger som Stram kurs.

Jeg har svært ved at se hvordan vores livssyn skulle kunne forenes med så divergerende livssyn

[Slettet bruger]

Jeg går ikke fra min mand, fordi han stemmer på stram kurs, men jeg var ret chokeret, da han nævnte det. Han tror på, vi ender med sharia lovgivning og hvad har vi, hvis vi ikke gør noget

Hvis muslimer kom i overtal, ville vi sandsynligvis ende med Sharia i en eller anden udstrækning. Det er ikke højreekstremistisk nonsens, det er pragmatisk stillingtagen til den verden vi lever i.

Det er spøjst at den frygt affærdiges som nonsens, det er ikke ligefrem uhørt at Sharia styrer begivenhederne i muslimske lande.

[Stitch]

Nu tvivler jeg på, at en racist/nazist overhovedet ville være i et forhold med mig, endsige date mig, så jeg tror slet ikke, at vi ville nå til, at jeg skulle til at opdage, at han havde det standpunkt. Men jeg ville have meget svært ved at være i et forhold med nogen, der havde et så anderledes livs- og menneskesyn end mig og jeg ville miste al respekt, når jeg opdagede det.

[DenBruneMunk]

Det er spøjst at den frygt affærdiges som nonsens, det er ikke ligefrem uhørt at Sharia styrer begivenhederne i muslimske lande.

Kunne den frygt bare styrkes af et eksempel fra et andet land , så ville der være flere som forstod. Lige nu er de i mindretal, og indvandring har folk svært ved at forstå kan være et problem, der skal vi have fat i et fremtidsfly og se lidt på befolkningstal i fremtiden om det virkelig blev sådan eller de fandt løsninger i egne lande.

Dubai er måske et godt eksempel på et sted, som på ydersiden ser rimelig god ud, og fyldt med rigdom og måske endda viser at dem med penge, kan begå sig på YT som stjerner, leve "rigt" normalt, og alt er fint. Man skal så bare huske at dette land til dels styres af en sharia lovgivning med modifikationer, dog synes jeg vilkår er bedre end dem man frygter kunne ændre Danmark. Så præcis hvilken variant frygter vi og hvor mange generationer vil dette tage i f.eks Danmark.
Lige nu kæmper vi ikke med muslimer på arbejdsmarkedet, derimod rige dumme danskere (Rasmus Seebach) som helst vil betale ingenting, dette er lidt vilkår i Dubai når de bygger mega stort men andre stok forhold.

For at holde emnet, som nogle mener er ægte nok, så burde kærlighed vinde over en politisk forskel i tankegang. Har da mødt andre som var delt mellem EL og DF, eller S og DF, hvorfor skal ens politiske valg splitte, det er simpelthen mest fordi ens forhold ikke er stærkt nok, til at man kan respektere sin partner. Det må da være fedt at kunne debattere politik med sin partner, og ikke være enig hele tiden, det må blive for kedeligt. Uden udfordringer og debat, så skilles de nok alligevel hurtigt, det siger statistikken om os danskere.

[Yetie]

Min mand og jeg er henholdsvis ræverød og mørkeblå. Det er ikke skilsmissegrund. Men der er selvfølgelig heller ikke nogen af os der stemmer på Stram Kurs. Det giver dog anledning til en hel del ganske spændende diskussioner.

[Panton]

Jeg mener man kan stemme på forskellige partier af forskellige grunde. Det er ikke altid jeg stemmer på det parti jeg er mest enig med, sommetider stemmer jeg taktisk. Jeg tror at en hel del der kommer til st stemme på Paludan ikke nødvendigvis mener at alle muslimer skal sendes væk osv, men også sagtens kan være udtryk for at vi fortsat har et integrationsproblem, og at man så stemmer for at vise utilfredshed med den indsats der har været hidtil eksempelvis.

Så jeg vil langt hellere høre om de præcise årsager til at vælge hvad man gør; er det provokation, inspiration, taktiske årsager, enighed, i trods eller noget helt andet.
Jeg tror jeg kunne være sammen med alt fra en der stemte kommunistisk, socialistisk, liberalt, konservativt osv, hvis bare jeg fik en grund der gav mening.
Jeg dømmer ikke folks menneskesyn og interesser ud fra deres stemme, men ud fra hvad de mener.

Også enig med den her.

[LadyFox]

Jeg ville have det ualmindelig svært ved at være kærester med en der gik så meget op i "danskhed", dels så vil det være et problem med en kæreste der synes min meget blåøjede og i ekstremt mange generationer danske fætter ikke hørte til her pga. Hans religion. Dels så har jeg altid boet i områder med mange muslimer, min uddannelse tiltrækker også ekstremt mange muslimer, så jeg omgås dagligt ufattelig mange muslimer og har altid gjort det - og jeg sætter pris på langt de fleste mennesker omkring mig.

Dels så kommer den der snak om "dansker VS. Muslimer" altid med definitioner på hvad "danskhed" og danske værdier er, og muligvis er min grønlandske familie ikke særlig godt integrerede men det er bare sjældent en definition jeg kan se mig selv i. Og hvis jeg (ud over det statsborgerskab jeg er født med) ikke rigtig kan leve op til hvordan man som dansker er så burde jeg vel også være er problem i og med jeg igen-igen bare ikke passer ind.

Først og fremmest tror jeg på retten til forskellighed, og jeg vil have det meget svært ved at have en partner der ikke deler lige den værdi med mig.
Og ja, det kan da virke hyklerisk at tro på retten til forskellighed og på samme tid ikke ville en der ikke deler den værdi, men det er det ikke for jeg vil ikke fratage personen sit synspunkt, bare muligheden for at være en del af min inderkreds.

[Liou]

Altså det må jo være op til den enkelte, hvad man vægter som værende grund nok til at dumpe et menneske, man på et eller andet tidspunkt har været vild nok med til at blive kærester med. Personligt vægter jeg ikke politisk overbevisning synderlig højt. Hvad skulle jeg dog bruge det til? Jeg bliver ikke vild med en kvinde på grund af hendes politiske ideologi. Min personlighed er udviklet fuldstændig uafhængig af mit politiske ståsted... jeg har ikke engang et klart defineret politisk ståsted, og har endnu aldrig stemt på samme parti 2 gange. Så jeg adskiller individ, værdier og politisk ideologi fuldstændig. Jeg vil faktisk sige, at jeg nok har det en helt del sværere med folk, der ikke kan rumme, at andre kan have en anden politisk ideologi og stadig være et ok menneske, end jeg har det med folk, der ikke sætter krydset det samme sted som jeg selv, for i mine øjne, er det en meget større og mere fundamental fejl i et menneskes personlighed.

[Animi]

For mig at se, er Stram Kurs bare så ekstremt et parti, med så ekstreme holdninger og værdier, at jeg ikke kan se, hvordan det ikke kan sige noget om en person. Hvis en person stemmer på Stram Kurs, går jeg udfra at personen er enig i, at alle muslimer skal sendes ud af Danmark uanset hvad. For ellers kan jeg ikke se, hvorfor man skulle stemme på et parti, der stortset kun har haft det som politik indtil videre.
Og de holdninger og de værdier, er så langt fra mig, at jeg slet ikke kan se, hvordan jeg kan have en relation til den person. Jeg er født og opvokset på Vestegnen, halvdelen af min omgangskreds har altid bestået af folk med rødder i mellemøsten, der er muslimer. Jeg kan ikke se mig selv være i et forhold med én, der sætter sin stemme på et parti, der vil sende halvdelen af mine venner ud af deres land - fordi de tror på noget andet, end de gør.

[godtnavn]

JEg ville ikke slå op som det første, men kræve at han blev undersøgt, for der måtte være sket noget alvorligt med hans hoved hvis han ændrede sig så markant at han kunne stemme på Paludan. Var skaden uhelbredelig og han resten af sit liv ville have de holdninger ville jeg nok søge skilsmisse, men jeg ville give ham en chance for at blive rask først

Vi behøver ikke være enige politisk, men et menneskesyn som de har er ikke et jeg vil have i mit hjem

[MOGA]

Politisk befinder jeg mig så tæt på midten, at det er lige så usandsynligt at jeg ville være sammen med en fra Stram Kurs som en fra Enhedslisten. Politisk og ideologisk er begge dele meget langt fra hvem jeg er. Om jeg direkte ville slå op? Jeg bilder mig selv ind, at jeg ville gennemskue personens holdninger nok til at kunne afgøre, om vedkommende lå på det yderste af nogen af fløjene, før det kom dertil, at vi var et par.

[vibbsen]

Selvfølgelig kan man da slå op med sin kæreste på grund af dennes politiske overbevisning. Man kan slå op med sin kæreste fordi han vender toiletrullen den forkerte vej. Eller krummer i sofaen. Fordi man synes kører for langsomt. Eller for hurtigt.
I det hele taget så kan man slå op med sin kæreste af 1000-vis af forskellige årsager. Der findes ikke nogen facit-liste for hvad der er rigtigt og forkert at slå op over.

Jeg ville aldrig selv afbryde et forhold med en kæreste fordi vedkommende havde sympati for et parti hvis holdninger jeg tager afstand fra. Danmark er et demokratisk land. Og det betyder faktisk at man må stemme på lige præcis hvem man vil. Og det gælder også min kæreste.
For mig handler det ikke om hvilket parti folk sympatiserer med. Men hvad det er for holdninger de har, hvorfor de har dem, hvilke refleksioner der ligger bag.