Hjælp, hvad skal jeg gøre???

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
sarah
Indlæg: 26
Tilmeldt: 6. nov 2018, 09:48
Kort karma: 1
Likede indlæg: 54

Hjælp, hvad skal jeg gøre???

Indlægaf sarah » 21. apr 2019, 14:39

Hej

Jeg har set den her fyr i ca. et halvt års tid, som startede som et hook-up der udviklede sig. Det skal nævnes, at der er 9 års forskel mellem os – jeg er 25, og han er 34. Selvom vi startede som et hook-up, så syntes jeg at det relativt tidligt virkede som om der var meget mere end det. Lige fra starten af var han utrolig sød mod mig, og behandlede mig som om han virkelig ville mig og lagde selv meget op til at vi skulle forsætte med at ses. Ærlig talt har jeg aldrig prøvet, at blive behandlet så godt af en fyr før, og jeg vidste allerede efter jeg tog hjem fra ham efter vores hook-up, at jeg ville ende med at falde for ham hvis vi blev ved med at ses. Vi begyndte at skrive sammen hver dag og ses 1-2 gange om ugen. Tingede udviklede sig mere og mere mellem os, og hurtig begyndte vi at opføre os ligesom kærester, og jeg syntes seriøst alle tegnene var der. Jeg syntes ikke rigtig på noget tidspunkt jeg har kunne sætter en finger på ham. Vi har dog aldrig rigtig på noget tidspunkt i den tid vi har ses haft en samtale om hvad vi var. Vi har før haft samtaler om os, og at ingen af os havde set det komme, men aldrig mere i dybden hvor vi direkte har snakkede om hvor vi står. I takt med at vi kommer tættere på hinanden, begynder han også at åbne sig op om nogen mere personlige ting i hans liv, som jeg ikke tror han bare lige snakker med hvem som helt om. Udover det har vi flere gange lidt overfladisk snakkede om børn, hvor han har nævnt at han føler at han er i en slags krise, hvor han ikke helt kan finde ud af om hans skal fokusere på sin karriere eller om at få børn. Han føler et stor pres fra venner og familie som får børn og prikker mere og mere til ham. Jeg får nævnt til ham at jeg ikke rigtig tænker på det med at få børn endnu, hvor han siger at det skal jeg heller ikke rigtig endnu. Jeg mindes også at jeg relativt tidlidt i vores forhold får sagt, at jeg faktisk slet ikke vil have børn, men det er langt før denne samtale.

For omkring 2 uger siden sker der så det, at vi ligger os til at sove, men vi begynder at snakke lidt. Han nævner så ud i det blå, at vi jo egentlig ikke rigtig har snakkede om hvad der sker mellem os. Eftersom jeg i lang tid har følt, at vi har været kærester, nævner jeg det til ham, hvortil han svare at det vidste han godt nok ikke helt om han var klar til. Det kom lidt som en chok for mig, og jeg blev ret ked af det, og ender så med at græde. Jeg spørger ham hvordan han så ser på det, og om han har følelser for mig. Han svare at han har følelser for mig, og at han tænker at vi dater, men med mulig chance for mere. Undervejs bliver han flere gange ved med at nævne, at han ikke er så god til at snakke om den slags, og jeg syntes at han hele vejen igennem virker meget usikker og på en måde lidt tøvende på det hele. Jeg syntes alt han siger bliver formulerede lidt kringlede, hvilket resulterer i at jeg bliver vildt forvirret, og jeg sidder med en virkelig dårlig fornemmelse indeni. I ren frustration kommer jeg til at hæve stemmen lidt, og siger at han må sku da kunne mærke inde i sig selv om han vil det her eller ej, hvor han her så begynder at snakke om, at han tror han har nogen problemer med commitment issues. Han undskylder meget over hvis han har skabt en masse forvirring, og har gjort mig ked at det. Han trøster mig, og jeg kan mærke at han virkelig har det dårligt med det. Samtalen ender med at jeg fortæller ham, at jeg ikke har lyst til at blive såret eller miste ham, og vi ligger os til at sove da han skal tidligt op på arbejde næste morgen.

Næste morgen efter han er smuttede på arbejde, er jeg i det dårligste humør og føler lidt at klokken er slået og jeg har mistede ham. Jeg er vildt forvirret, og jeg fatter mildest talt ikke en skid og sidder med en følelse af at han ikke helt vil mig – i hvert fald ikke 100 %. Jeg er helt ude af den, og jeg ved ikke rigtig hvad der kommer til at ske. Senere på dagen skriver han til mig, at han har haft den værste dag på arbejde, og han virkelig har det dårlig med hvad der var sket. Vi aftaler at mødes om aftenen for at snakke tingene ud. Jeg kommer forbi og vi sætter os ned og snakker. Han fortæller mig alle mulig søde ting, som hvor meget han holder af mig osv., men jeg kan også mærke at han skal til at fortælle mig noget der bliver svært for ham. Samtalen fra aftenen før havde fået ham til at tænke over tingene, og at han nok måtte erkende at det var bedst vi stoppede den her. Der var ingen tvivl om at han holdte utrolig meget af mig, og at hvis han havde været lidt yngre så havde vi helt klart været kærester. Men det virkede som om at vi nok var to lidt forskelligere steder i livet når til kom til børn, og på grund af hans alder så følte han at han lidt travlt. Jeg græder og det gør han også, og vi ender med at sidde rimelig lang tid og holde om hinanden og græde før jeg tager hjem igen. Vi har stadig kontakt og skriver stadig sammen. Vores beskeder har ikke ændret sig så meget udover at der godt kan gå en dag eller to før jeg høre fra ham.
Mit dilemma kommer så nu. Siden vi stoppede med at ses har jeg fået tænkt en masse, og jeg tror det er gået op for mig, at jeg ikke har været helt ærlig over for ham eller overfor mig selv for den sags skyld. Jeg var ikke i tvivl om mine følelser for ham før, men jeg kan mærke jeg har mistet noget jeg virkelig ikke har lyst til at miste! Jeg har altid gået rundt og sagt at jeg ikke ville have børn, og været overbevist om at den tanke aldrig ville ændre sig. Men i bund og grund tror jeg det delvist har noget at gøre med mit dårlig forhold til min mor og frygten for at det samme vil ske med mine egne børn, og nok også fordi jeg aldrig rigtig har været 100 % forelsket i en mand jeg kunne se en fremtid med. I stedet for at løbe den risiko tror jeg bare det har været lettere for mig at sige at jeg slet ikke skal have børn, hvilket jeg godt kan se lyder dumt nu her i øjeblikket, men det ændre ikke på at det er sådan jeg har tænkt det meste af mit liv. Jeg må indrømme at tanken om at få børn med ham flere gange har sneget sig ind efter vi begyndte at ses og jeg udviklede følelser for ham. Men fordi det har været en meget fremmede tanke for mig som jeg ikke helt har vidst hvordan jeg skulle håndtere, så har jeg bare skubbede det til side i stedet for at mærke efter. Det er først efter jeg mistede ham at jeg nok lidt er blevet tvunget ud i at rigtig at mærke efter hvad det er jeg vil, fordi jeg kan mærke at han har været noget helt specielt. Og når jeg mærke efter kan jeg mærke det er ham jeg gerne vil have børn med, og ham jeg vil have en fremtid med – han har basically givet mig lyst til at få børn, hvilket jeg aldrig nogensinde havde set komme.

Men hvis hele grundlaget for, at det ikke kunne gå mellem os er, at han stod et sted hvor han gerne vil have børn nu, og jeg ikke ville, så føler jeg simpelthen jeg bliver nød til at fortælle ham hvad jeg egentlig tænker. Problemet er, at jeg ikke har nogen ide om han overhovedet kan se en fremtid med mig på den måde, og om han overhovedet kan se sig selv får børn med mig. Det er aldrig noget vi har snakket om eller kommer nærmere ind på de få gange vi overfladisk har snakket om børn. Jeg har virkelig lyst til at fortælle ham det i håb om at vi kan prøve igen, men i øjeblikket er han på ferie i udlandet, og jeg har ikke lyst til at stresse ham yderligere eller muligvis ødelægge hans ferie hvis han ikke har det på samme måde. Jeg er SÅ bange for at han afviser mig, og at det ikke kommer til at gå, og jeg sidder nu og virkelig ked at det og ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Det frustrere mig helt vildt, at der skal gå så lang tid før han svare mig. Han ser min besked nærmest med det samme, men vælger bevidst ikke at svare før dage efter, men han ligger alligevel selv op til at køre en samtale. Jeg ved ikke hvordan jeg skal tolke det, og jeg har ikke lyst til at skræmme ham væk, men forhelvede hvor har jeg bare så svært ved at skulle give slip på ham!

Sorry for verdens længste indlæg, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre! Jeg tror måske bare jeg har brug for nogen råd eller nogle der kan fortælle mig hvad det bedste er at gøre lige nu.
0
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Hjælp, hvad skal jeg gøre???

Indlægaf kidkomb » 21. apr 2019, 14:46

Jeg synes du skal fortælle ham om dine tanker og så må du tage afvisningen hvis den kommer.
Er det ikke bedre end at sidde tilbage og fortryde at man ikke gjorde det?
8
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Hjælp, hvad skal jeg gøre???

Indlægaf kidkomb » 21. apr 2019, 14:46

Når han kommer hjem that is. Ikke nu.
1
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Brugeravatar
achillaxedprune
Indlæg: 3665
Tilmeldt: 4. jan 2016, 18:38
Kort karma: 1203
Likede indlæg: 12178

Re: Hjælp, hvad skal jeg gøre???

Indlægaf achillaxedprune » 21. apr 2019, 16:06

Jeg tænker, at det med børn næppe er den eneste årsag til han ikke vil ses mere. I så fald er det da virkelig problematisk, at han ikke taler ordentligt med dig omkring børn inden han slår op.
...eller han har jo ikke slået op i følge ham selv, da I ikke har været kærester.

Jeg tror ikke, at der er så meget du kan gøre, desværre. Det bedste ville være at komme videre, selvom det er sindssygt hårdt. Men jeg tror ikke du får så meget andet end smerte ud af at forsøge at blive ved med ham.
8
Hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt.
Citat: Ukendt morfar.
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Hjælp, hvad skal jeg gøre???

Indlægaf Zombie » 21. apr 2019, 16:16

Zombies opskrift:


Når han kommer hjem fra ferie, skal du skrive en besked til ham om, at der der nogle ting, du ikke fik sagt og at børn ikke er helt udelukket for dit vedkommende. At hvis dét var det udslagsgivende, så er der rum for, at I kunne fungere sammen.
Gå all in og meld ud, at du gerne vil ham, men respekterer hvis han ikke har det på samme måde med dig.

Sæt en mental deadline for, hvor længe du vil vente på et svar. En uge, 4 dage, hvad du nu selv synes.

Hvis han enten svarer afvisende eller slet ikke svarer inden for tidsrammen, så skriver du til ham, at du respekterer hans udmelding (manglende svar er også en udmelding) og selvom det er hårdt lige nu, så har du nydt jeres tid sammen. På elegant vis ønsk ham held og lykke fremover, men du har brug for space, så du kan komme over ham og videre, så hvis han venligst vil undlade at skrive, så bliver du glad. Hav et dejligt forår, hej hej.

Hvis han så bliver ved med at skrive, så må du blokere ham i erkendelsen af, at dit hjerte er mere værd end at lege bekræftelsesboost for en fyr, der ikke vil dig.

Hvis han nu gerne vil give tingene en chance, så bed om at I kan ses face to face, og snak om tingene der. Hold fast i, at du gerne vil enten et forhold eller en relation, der er på vej til et forhold, og bed om helt klare rammer ift hvad I kan forvente af hinanden. Er I eksklusive eller risikerer du, at han også ses med andre? - Det siger du i så fald nej tak til, for det er at udsætte dig selv for pine og jalousi.
Hvis I kan blive enige om noget, er det jo et godt skridt i den rigtige retning, men du skal ikke være bange for at miste ham. Der findes noget værre, nemlig at acceptere dårlige præmisser og trække sit hjerne gennem mudderet. Han er sikkert ikke en dårlig fyr, men usikre fyre kan godt komme til at såre, hvis man ikke har nogle rammer aftalt.
9
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
vandmelon
Indlæg: 223
Tilmeldt: 6. apr 2018, 21:21
Kort karma: 16
Likede indlæg: 149

Re: Hjælp, hvad skal jeg gøre???

Indlægaf vandmelon » 21. apr 2019, 16:52

"Men hvis hele grundlaget for, at det ikke kunne gå mellem os er, at han stod et sted hvor han gerne vil have børn nu, og jeg ikke ville, så føler jeg simpelthen jeg bliver nød til at fortælle ham hvad jeg egentlig tænker. Problemet er, at jeg ikke har nogen ide om han overhovedet kan se en fremtid med mig på den måde, og om han overhovedet kan se sig selv får børn med mig."

Hvad har du at tabe? I kan jo ikke køre det forhold videre alligevel som det er nu. Du har ham halvt, og det giver kun smerte. Enten prøv det du skriver her, eller afslut det er min mening :) Og ja, det gør ondt at blive afvist, men hvis vi skal fjerne os fra alt det der gør ondt her i livet, så kan jeg ikke se, hvordan man skal udvikle sig.
0
✂ ✂ ✂ ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Hjælp, hvad skal jeg gøre???

Indlægaf Grissebassen » 21. apr 2019, 22:23

Jeg er rimelig enig med de andre. Når han kommer hjem fra ferie, så få en snak med ham face to face omkring dine tanker. Er han med på at give det et skud med udsigt til børn, så sørg for at have nogle klare definitoner for jeres forhold.
Er han ikke med på at give et forhold et forsøg, så er du nødt til at cutte kontakten - i hvert fald for en periode. Det er vigtigt at give sig selv plads til at hele oven på et brud, og du er nødt til at sætte dig selv og dit velbefindende højere end en mand som ikke vil dig.
0
Brugeravatar
Honningprut
Indlæg: 980
Tilmeldt: 7. sep 2015, 10:17
Kort karma: 143
Likede indlæg: 1906

Re: Hjælp, hvad skal jeg gøre???

Indlægaf Honningprut » 22. apr 2019, 14:27

Du skal ikke begynde at skrive til ham når han er på ferie. Jeg tror ikke at det udelukkende er "børn" der har været problematikken for ham. Jeg tror at han har fundet ud af, at du måske ikke var det han havde lyst til, og for mig lyder det som en slags undskyldning for at slippe ud af relationen. Når du skriver at han har svært ved at knytte sig til et andet menneske, men at han samtidig gerne vil have børn, så er der noget inde i mit hoved der ikke stemmer overens. For hvis der er noget man netop skal knytte sig til - så er det ens børn.

Min kæreste og jeg har haft samme problematik i vores forhold. Jeg er 31 år, han er 25 år. Jeg har en søn fra et tidligere ægteskab på 10 år. Jeg har fra starten givet udtryk for, at jeg har forskellige personlige årsager ikke ønsker flere børn. Min kæreste kom for noget tid siden og gav udtryk for, at nu ønskede han sig pludselig børn om en 5 års tid. Med min alder og det at jeg først nu er ved at tage min videregående uddannelse i betragtning, så er det ikke noget jeg er interesseret i. Jeg begyndte dog alligevel at overveje det, og kom så frem til at hvis vi skulle have børn skulle det være indenfor de næste 2 år. Det ende med at min kæreste og jeg var fra hinanden en periode på nogle uger, og da vi endelig fik talt sammen stod jeg fast, jeg vil ikke have flere børn, og det skal han leve med. Jeg skal ikke gå på kompromis. Ligesom han heller ikke skal gå på kompromis, hvis han virkelig inde i sig selv havde et brændende ønske om de her børn. Det jeg siger er at jeg tror du skal passe på med at blive forblændet af at nu er han væk, fordi du måske/måske ikke vil have børn. Mærk efter inden i dig selv, og lad være med at tage beslutninger nu, hvor du stadig er sårbar over at han ikke valgte dig til.
1
Jeg sætter nutids-r som det passer mig :fløjt: :slem:
Brugeravatar
sansera
Indlæg: 827
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:30
Kort karma: 94
Likede indlæg: 3162

Re: Hjælp, hvad skal jeg gøre???

Indlægaf sansera » 25. apr 2019, 15:40

Jeg har svært ved at tro, at det alene er børne problematikken, som har været udslagsgivende. Men det er fordi man i min verden ikke er et halvt år om at finde ud af, om man er kærester eller ej, hvis man er hamrende forelskede i hinanden.
Men det er jo bare min opfattelse og den kan sagtens være forkert. Find ud af det. Så får du ro i sindet. Ring til ham, når han kommer hjem fra ferie. Læg kortene på bordet. Ja, du risikere afvisning, men 1, det er han vel værd, hvis du er forelsket i ham og 2, man overlever - det lover jeg :)
3
IrmaPigen
Indlæg: 7786
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 971
Likede indlæg: 12438

Re: Hjælp, hvad skal jeg gøre???

Indlægaf IrmaPigen » 25. apr 2019, 15:51

Jeg synes du skal kigge ind i dig selv. I stedet for at forsøge at please ham til at komme tilbage.

Behagesyge har aldrig ført noget godt med sig. På et tidspunkt vil den, som lider af behagesyge, opdage at vedkommende har overtrådt sine egne grænser bigtime.

Du har sagt til ham, at du slet ikke ønsker børn. Du gar også sagt, at du tænker slet ikke på det lige nu. Det er vel næppe grebet ud af den blå luft, så der må jo være noget sandhed i det forstået på den måde, at du evt ikke ønsker børn eller i hvert fald ikke vil have det lige nu.

At begynde at ændre på egne grænser og prioriterer for at holde på en mand er bare en yderst dårlig ide.

Man er først og fremmest nødt til at være tro mod sig selv. Så sæt ham fri - og dig selv. I er ikke samme sted i livet, eller også er han bare ikke that into you.
6
Brugeravatar
Teni
Indlæg: 71
Tilmeldt: 12. aug 2016, 08:09
Kort karma: 3
Likede indlæg: 76

Re: Hjælp, hvad skal jeg gøre???

Indlægaf Teni » 30. apr 2019, 09:05

ej ok, hvis manden har så travlt med at finde en han kan få børn med, hvorfor bruger han så et halvt år på en han ikke har lyst til at gøre det officielt med?? han er vist ikke helt ærligt.

med hensyn til det med børn, så synes jeg du skal mærke godt efter indeni.
Hvad hvis han siger "fint, men vi skal have den første i løbet af de næste to år, så vi kan nå at få et par stykker før jeg bliver en gammel far", hvilkel følelse giver det i maven??
1
she is still there ... inside you ... waiting
let´s go get her

Tilbage til "Forhold og sex"