Dilemma: Hvor meget kan man kræve deles / ikke deles uden for hjemmets 4 vægge?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
MrMister
Indlæg: 2396
Tilmeldt: 13. jan 2019, 18:24
Kort karma: 284
Likede indlæg: 6931

Re: Dilemma: Hvor meget kan man kræve deles / ikke deles uden for hjemmets 4 vægge?

Indlægaf MrMister » 10. feb 2019, 16:25

Det er - i min branche og på mit niveau - et stigma overhovedet at have en diagnose. Det skræmmer. Derudover er der en tillægsdiagnose (som holdes hemmelig), som er den, der skræmmer mest - og som jeg vitterligt tror vil koste mig jobbet ret hurtigt. Alt vil blive læst gennem den linse.

Derudover er det også et skræmmende element i, at der er ting jeg ikke kan, som kræver omgivelsernes accept heraf. Kan de det? Og så er der de lav praktiske i at jeg rejser til lande, der ser anderledes på medicinen, og hvor præmien for forsikring stiger.

Som med al ufrivillig forandring skræmmer det ukendte. Det kan sagtens vise sig som mindre ufattende. Det vil da være rart.
3
"Courage is what it takes to stand up and speak; courage is also what it takes to sit down and listen." - Churchill
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Dilemma: Hvor meget kan man kræve deles / ikke deles uden for hjemmets 4 vægge?

Indlægaf Zombie » 10. feb 2019, 16:34

Min far har sådan et eller andet forvrænget billede af, hvad en psykiatrisk diagnose betyder. Han var imod, jeg skulle have hjælp, da jeg blev syg som teenager og de gange, jeg har haft brug for eks at udskyde en eksamen på studiet, var han meget imod, fordi "så vil det jo stå i dine papirer!!". Hvilke papirer? Det er ulovligt for studiet at dele noter med eks kommende arbejdsgiver? Hvis jeg passer mit job som jeg skal, må en arbejdsgiver heller ikke fyre mig, hvis de på en eller anden måde finder ud af, jeg har en diagnose, som ikke har påvirket min arbejdsindsats indtil nu?

Min sygdom har en 73% dødelighed pga misbrug og selvmord. Den er meget stigmatiseret, det er i hvert fald det jeg får at vide, men det har reelt ikke haft nogen konsekvenser for mig ift arbejde. Jeg har ikke fortalt det til min nuv arbejdsgiver, da jeg har været ansat i 1,5 måned, men bliver jeg på et tidspunkt meget syg og har brug for aflastning, tager jeg da en snak med dem om det - selvom jeg ikke har haft det behov pga min sygdom endnu, trods 15 år på arbejdsmarkedet.

Jeg fortæller det ikke til nye bekendtskaber før ret sent, for jeg glemmer det. Jeg har så også haft diagnosen i 15-17 år, så for mig et det ikke nyt.
Eneste forskel før og efter diagnosen er, at den har åbnet nogle døre for behandling og medicin, så jeg har det godt. Og pga den behandling, så lever jeg et ordinært, grænsende til kedeligt, liv. Det er godt.

Min verden var i grus inden diagnosen og ingenting var godt på samme måde som efter jeg fik behandling.

Jeg er stadig den samme person, 100%. Og min sygdom påvirker endda humøret og ens selvtillid, alligevel er jeg den samme som før, bare lidt klogere på mig selv.
4
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Dilemma: Hvor meget kan man kræve deles / ikke deles uden for hjemmets 4 vægge?

Indlægaf Zombie » 10. feb 2019, 16:39

Jeg får lavet medicinpas hos apoteket hver gang jeg rejser, det er ikke alt for svært at sætte sig ind i. Da jeg skulle til USA havde jeg både piller i håndbagagen og i kuffert. Så længe det var i original indpakning, var det fint. Jeg kunne se, at min kuffert havde været åbnet - og de havde tjekket medicin. Jeg lægger den øverst i en plastlomme med medicinpas og oplysninger til min danske psykiater.
Sidst, til New York, skrev jeg en lille hilsen til dem, og de havde svaret med at tegne en lille smiley på sedlen til mig.

Pillerne i håndbagagen blev ikke engang tjekket, i samme lufthavn vi skulle have skoene af i kropsscanneren.
2
aka Forbies

:gammel:
MrMister
Indlæg: 2396
Tilmeldt: 13. jan 2019, 18:24
Kort karma: 284
Likede indlæg: 6931

Re: Dilemma: Hvor meget kan man kræve deles / ikke deles uden for hjemmets 4 vægge?

Indlægaf MrMister » 10. feb 2019, 16:50

Zombie skrev:Jeg får lavet medicinpas hos apoteket hver gang jeg rejser, det er ikke alt for svært at sætte sig ind i. Da jeg skulle til USA havde jeg både piller i håndbagagen og i kuffert. Så længe det var i original indpakning, var det fint. Jeg kunne se, at min kuffert havde været åbnet - og de havde tjekket medicin. Jeg lægger den øverst i en plastlomme med medicinpas og oplysninger til min danske psykiater.
Sidst, til New York, skrev jeg en lille hilsen til dem, og de havde svaret med at tegne en lille smiley på sedlen til mig.

Pillerne i håndbagagen blev ikke engang tjekket, i samme lufthavn vi skulle have skoene af i kropsscanneren.


Fedt. Så håber jeg Kina er lige så large (og kufferten ikke forsvinder).
0
"Courage is what it takes to stand up and speak; courage is also what it takes to sit down and listen." - Churchill
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25487

Re: Dilemma: Hvor meget kan man kræve deles / ikke deles uden for hjemmets 4 vægge?

Indlægaf Madam Pomfrey » 10. feb 2019, 17:51

Zombie skrev:Jeg får lavet medicinpas hos apoteket hver gang jeg rejser, det er ikke alt for svært at sætte sig ind i. Da jeg skulle til USA havde jeg både piller i håndbagagen og i kuffert. Så længe det var i original indpakning, var det fint. Jeg kunne se, at min kuffert havde været åbnet - og de havde tjekket medicin. Jeg lægger den øverst i en plastlomme med medicinpas og oplysninger til min danske psykiater.
Sidst, til New York, skrev jeg en lille hilsen til dem, og de havde svaret med at tegne en lille smiley på sedlen til mig.

Pillerne i håndbagagen blev ikke engang tjekket, i samme lufthavn vi skulle have skoene af i kropsscanneren.


Nu er det heller ikke alle præperater der kræver pillepas.
Jeg har rejst en del med mit job, og med medicin, og har aldrig oplevet at vi er blevet tjekket.
Vi har heller ikke haft medicinen i org. emballage, men derimod pakket i doseringsæsker - hvor vi selv lægger medicin liste til.
Eller dosispakket fra apotek, hvor der står på den enkelt doseringspose hvad der er i.
0
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25487

Re: Dilemma: Hvor meget kan man kræve deles / ikke deles uden for hjemmets 4 vægge?

Indlægaf Madam Pomfrey » 10. feb 2019, 18:01

MrMister skrev:Det er - i min branche og på mit niveau - et stigma overhovedet at have en diagnose. Det skræmmer. Derudover er der en tillægsdiagnose (som holdes hemmelig), som er den, der skræmmer mest - og som jeg vitterligt tror vil koste mig jobbet ret hurtigt. Alt vil blive læst gennem den linse.

Derudover er det også et skræmmende element i, at der er ting jeg ikke kan, som kræver omgivelsernes accept heraf. Kan de det? Og så er der de lav praktiske i at jeg rejser til lande, der ser anderledes på medicinen, og hvor præmien for forsikring stiger.

Som med al ufrivillig forandring skræmmer det ukendte. Det kan sagtens vise sig som mindre ufattende. Det vil da være rart.


Jeg både håber og tror at du tænker problemet, og stigmatiseringen, langt værre end den reelt er!
- og det handler måske netop om manglende åbnehed omkring diagnoser, eller at man "har noget" - men ikke er udredt
Du er jo den samme som du hele tiden har været, - såfremt du får, og vælger at tage, noget medicin - så ændrer det jo ikke dig som menneske sådan helt grundlæggende, du er stadig DIG!

jeg kom til at tænke på denne artikel...
En anden gættede på at du har fået en ADHD diagnose, måske er det noget samme boldgade, måske er det skudt helt forbi.
Men synes du skal ha den med på vejen alligevel, ifht din bekymring.

https://www.zetland.dk/historie/sejvpED6-aeW04Gvq-43905

Min eksmand arbejder med IT, jeg ved ikke om han har sagt på sit nye job at han har Aspergers, han fortalte det ihvertfald på det gamle, til nærmeste kollegaer og ledere da han fik diagnosen, og han mødte intet negativt på det, overhoved. Måske snarere en forståelse for, accept og anerkendelse af, at han altså tænker, gør, siger lidt anderledes end de fleste, falder igennem rent socialt.
2
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
MrMister
Indlæg: 2396
Tilmeldt: 13. jan 2019, 18:24
Kort karma: 284
Likede indlæg: 6931

Re: Dilemma: Hvor meget kan man kræve deles / ikke deles uden for hjemmets 4 vægge?

Indlægaf MrMister » 10. feb 2019, 18:09

Madam Pomfrey skrev:
MrMister skrev:Det er - i min branche og på mit niveau - et stigma overhovedet at have en diagnose. Det skræmmer. Derudover er der en tillægsdiagnose (som holdes hemmelig), som er den, der skræmmer mest - og som jeg vitterligt tror vil koste mig jobbet ret hurtigt. Alt vil blive læst gennem den linse.

Derudover er det også et skræmmende element i, at der er ting jeg ikke kan, som kræver omgivelsernes accept heraf. Kan de det? Og så er der de lav praktiske i at jeg rejser til lande, der ser anderledes på medicinen, og hvor præmien for forsikring stiger.

Som med al ufrivillig forandring skræmmer det ukendte. Det kan sagtens vise sig som mindre ufattende. Det vil da være rart.


Jeg både håber og tror at du tænker problemet, og stigmatiseringen, langt værre end den reelt er!
- og det handler måske netop om manglende åbnehed omkring diagnoser, eller at man "har noget" - men ikke er udredt
Du er jo den samme som du hele tiden har været, - såfremt du får, og vælger at tage, noget medicin - så ændrer det jo ikke dig som menneske sådan helt grundlæggende, du er stadig DIG!

jeg kom til at tænke på denne artikel...
En anden gættede på at du har fået en ADHD diagnose, måske er det noget samme boldgade, måske er det skudt helt forbi.
Men synes du skal ha den med på vejen alligevel, ifht din bekymring.

https://www.zetland.dk/historie/sejvpED6-aeW04Gvq-43905

Min eksmand arbejder med IT, jeg ved ikke om han har sagt på sit nye job at han har Aspergers, han fortalte det ihvertfald på det gamle, til nærmeste kollegaer og ledere da han fik diagnosen, og han mødte intet negativt på det, overhoved. Måske snarere en forståelse for, accept og anerkendelse af, at han altså tænker, gør, siger lidt anderledes end de fleste, falder igennem rent socialt.


Tak :)
0
"Courage is what it takes to stand up and speak; courage is also what it takes to sit down and listen." - Churchill
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7322
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23132

Re: Dilemma: Hvor meget kan man kræve deles / ikke deles uden for hjemmets 4 vægge?

Indlægaf Aragorn » 10. feb 2019, 18:10

MrMister skrev:
LadyFox skrev:
MrMister skrev:
LadyFox skrev:Jeg synes heller ikke konen skal dele det uden TS billigelse, overhovedet ikke. Så hvis TS ikke kan komme til det sted hvor han går med til det, så skal det selvfølgelig ikke ske.
Jeg synes bare der kommer et tidspunkt hvor det er for meget at forlange at hun holder 100% tæt, hvis man gerne vil rumme hendes rolle i det også, og den grænse synes jeg ikke går om halve eller hele år.

TS kan jo sagtens vælge at være ligeglad med konens behov, risikoen er jo bare at det i længden kan blive så stor en belastning i forholdet at det i værste fald kan koste så meget at det går i stykker, eller bare lave så meget skade at det er svært at komme tilbage.
Det mener jeg ikke det burde af at holde tæt lidt endnu, men altså, i længden kan det jo godt hobe sig op, og blive for meget i forhold til frustrationer og ensomhed. Det ville det i hvert fald sagtens kunne for mig, hvis jeg var den pårørende. Men jeg er netop også en "deler" der netop tackler kriser ved at tale om dem. Ikke at kunne dele ting der fylder er simpelthen noget af det mest rædselsfulde for mig, det stresser mig sindssygt meget.


Det kan også tænkes nogle har undret sig over hendes loyalitet over for mig. Vores forhold har haft en del udfordringer, som har været tiltagende i kraft af flere børn og større krav. For hende er det jo en befrielse, at hun ikke er skurken eller skyldig. Nu er der en “den” at bebrejde; sygdommen.

For mig forklarer det også nogle ting som eks
- afhængigheden af konstant flow af stimuli (mobil, tv, lignende)
- behovet for ro efter sociale sammenkomster
- overdreven analyse / bemærken af alle inputs
- lyd-, lys-, inputs-følsomheden.
- at jeg har svært ved privat at committe mig eller ændre plan. Eks kan jeg ikke finde ud af spontane gaver uden at sætte det i system. Og så er det ikke spontant mere :)


Det er noget af det en diagnose kan, det kan forklare ting, give problemer et ansigt og give en noget at arbejde med i forhold til at ændre dårlige vaner og mønstre.
Men også bedre at kunne finde de positive sider som diagnoser også kan bidrage med.

Jeg kan godt forstå det er ubehageligt pludselig at blive diagnostiseret i en sen alder. Det er en ret stor kamel at sluge. Men som nævnt så er det jo også et værktøj til at ændre ting, forstå og komme tættere på sig selv.


Det ER jo en befrielse at finde ud af, at der er ting jeg ikke kan ændre, uanset hvor meget jeg prøver, hvis ikke jeg får hjælp. Den del er rar.



Pas nu på ikke at falde i diagnosefælden, hvor man giver sig selv carte blanche til at opføre sig som et røvhul, fordi man jo ikke kan gøre for det.

Mange mennesker har begået den fejl.
4

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
MrMister
Indlæg: 2396
Tilmeldt: 13. jan 2019, 18:24
Kort karma: 284
Likede indlæg: 6931

Re: Dilemma: Hvor meget kan man kræve deles / ikke deles uden for hjemmets 4 vægge?

Indlægaf MrMister » 10. feb 2019, 18:37

Aragorn skrev:Pas nu på ikke at falde i diagnosefælden, hvor man giver sig selv carte blanche til at opføre sig som et røvhul, fordi man jo ikke kan gøre for det.

Mange mennesker har begået den fejl.


Det er jeg ikke så bange for. Der er intet værre end folk, der ansvarsfraskriver. Om det så er bag Meyers-Briggs, strengtfinder, DISC eller diagnoser, så har man et personligt ansvar for det aftryk, man sætter i verden; i stort såvel som småt.

Men ingen, som er forpligtet udover egne evner. Verden holder ikke op med at snurre, børnene med at være krævende, arbejdet med at kalde og mobilen med at trække. Hvor vise ting hidtil på frustrerende vis har føltes sisyfosisk aldrig at lykkes med, ligger fremtiden i at acceptere at processen er målet i sig selv. Trods at målet ikke nås. Nøjagtigt som sisyfos selv kom frem til (jeg satser dog på at undgå kragerne...). Så de ting jeg nu ved, hvorfor jeg har svært ved, får jeg nu en ramme for bedre at processere.

Jeg kommer nok aldrig til at nyde store sociale sammenhænge med informations- og sanseoverload. Måske med medicin. Men istedet for at være frustreret over det og undre sig over, hvad der er galt med mig, ved jeg det nu. Så selvom det er skræmmende med en diagnose eller to, så giver det nye muligheder. For hvor frygten siger, at tingene ændrer sig og er farlige, siger den godt gemte optimist, at hvis jeg kan komme hertil uden hjælp (dejlig kone, ualmindelig sunde og søde børn, god karriere og et fornuftigt socialt liv), hvor mange flere muligheder åbner sig så ikke op, hvis der kan komme bare lidt mere ro på.
5
"Courage is what it takes to stand up and speak; courage is also what it takes to sit down and listen." - Churchill
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Dilemma: Hvor meget kan man kræve deles / ikke deles uden for hjemmets 4 vægge?

Indlægaf Zombie » 10. feb 2019, 19:43

Medicin på rejsen:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-t ... aa-rejsen/

Du skal have medicinen i original indpakning, og jeg ville aldrig dosere medicinen på forhånd og derved fjerne den fra indpakningen.
1
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Dilemma: Hvor meget kan man kræve deles / ikke deles uden for hjemmets 4 vægge?

Indlægaf Zombie » 10. feb 2019, 19:45

Madam Pomfrey skrev:
Zombie skrev:Jeg får lavet medicinpas hos apoteket hver gang jeg rejser, det er ikke alt for svært at sætte sig ind i. Da jeg skulle til USA havde jeg både piller i håndbagagen og i kuffert. Så længe det var i original indpakning, var det fint. Jeg kunne se, at min kuffert havde været åbnet - og de havde tjekket medicin. Jeg lægger den øverst i en plastlomme med medicinpas og oplysninger til min danske psykiater.
Sidst, til New York, skrev jeg en lille hilsen til dem, og de havde svaret med at tegne en lille smiley på sedlen til mig.

Pillerne i håndbagagen blev ikke engang tjekket, i samme lufthavn vi skulle have skoene af i kropsscanneren.


Nu er det heller ikke alle præperater der kræver pillepas.
Jeg har rejst en del med mit job, og med medicin, og har aldrig oplevet at vi er blevet tjekket.
Vi har heller ikke haft medicinen i org. emballage, men derimod pakket i doseringsæsker - hvor vi selv lægger medicin liste til.
Eller dosispakket fra apotek, hvor der står på den enkelt doseringspose hvad der er i.


Jeg har oplevet det flere gange, nogle lande er skrappere end andre.

Udenrigsministeriet skriver selv, det skal være i original emballage.
Jeg ville aldrig tage medicin med, der ikke var i org. emballage, det er simpelthen for stor en risiko.

Pillepas i Schengen, attest fra lægen uden for Schengen. Evt med stempel fra landets ambassade.

http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-t ... aa-rejsen/
0
aka Forbies

:gammel:
Kaffe
Indlæg: 2541
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 355
Likede indlæg: 4860

Re: Dilemma: Hvor meget kan man kræve deles / ikke deles uden for hjemmets 4 vægge?

Indlægaf Kaffe » 10. feb 2019, 20:10

Jeg mener helt sikkert, at din kone bør holde tæt og kun dele sine tanker med professionelle.

Jeg synes, du er kommet meget langt på kort tid i forhold til dine tankeprocesser. Det er ret flot. Jeg tror desværre, du har ret i, at nogle diagnoser kan føre noget stigma med sig. Det handler om manglende viden, erfaring og forståelse. Det, der er fremmed for een, kan være svært at acceptere. Derfor synes jeg, det er rimeligt at overveje, hvem i dit liv der i det hele taget skal indvies. Du har ikke pligt til at informere om dine særlige personlighedstræk, diagnose eller ej. Folk får jo dig, som du er - uanset. Du skal føle dig tryg ved de mennesker, du vælger at indvie.

Du skriver, at du har svært ved din sidediagnose. Måske er den mindre forståelig for dig. Det er sådan, at en hoveddiagnose kan føre andre diagnoser med sig hen over årene. Fordi man er på overarbejde for at leve et ‘normalt liv’. Man kompenserer, træder varsomt, observerer sin omverden, observerer sig selv i kontakten med andre, man tilpasser sig og justerer. Det er hårdt arbejde, som kan lede til andre og afledte vanskeligheder. Giver det mening?
3
Jeg mener det, jeg skriver og ikke det, jeg ikke skriver.
MrMister
Indlæg: 2396
Tilmeldt: 13. jan 2019, 18:24
Kort karma: 284
Likede indlæg: 6931

Re: Dilemma: Hvor meget kan man kræve deles / ikke deles uden for hjemmets 4 vægge?

Indlægaf MrMister » 10. feb 2019, 22:05

Kaffe skrev:Jeg mener helt sikkert, at din kone bør holde tæt og kun dele sine tanker med professionelle.

Jeg synes, du er kommet meget langt på kort tid i forhold til dine tankeprocesser. Det er ret flot. Jeg tror desværre, du har ret i, at nogle diagnoser kan føre noget stigma med sig. Det handler om manglende viden, erfaring og forståelse. Det, der er fremmed for een, kan være svært at acceptere. Derfor synes jeg, det er rimeligt at overveje, hvem i dit liv der i det hele taget skal indvies. Du har ikke pligt til at informere om dine særlige personlighedstræk, diagnose eller ej. Folk får jo dig, som du er - uanset. Du skal føle dig tryg ved de mennesker, du vælger at indvie.

Du skriver, at du har svært ved din sidediagnose. Måske er den mindre forståelig for dig. Det er sådan, at en hoveddiagnose kan føre andre diagnoser med sig hen over årene. Fordi man er på overarbejde for at leve et ‘normalt liv’. Man kompenserer, træder varsomt, observerer sin omverden, observerer sig selv i kontakten med andre, man tilpasser sig og justerer. Det er hårdt arbejde, som kan lede til andre og afledte vanskeligheder. Giver det mening?


Giver fin mening. Særligt det sidste. Det er mest fordi den netop kun kendes fra tilfælde, hvor den er ekstrem (altså i de tilfælde jeg har set). Dét kan jeg ikke identificere mig med. Til gengæld var beskeden, at kom den primære under kontrol, ville den anden måske forsvinde.
0
"Courage is what it takes to stand up and speak; courage is also what it takes to sit down and listen." - Churchill
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: Dilemma: Hvor meget kan man kræve deles / ikke deles uden for hjemmets 4 vægge?

Indlægaf Aima » 11. feb 2019, 01:00

Da min daværende kæreste var igennem udredning og diagnose, oprettede jeg, med hans velsignelse, en tråd på den gamle debat, som kom os begge to virkelig meget til gavn. Han ønskede heller ikke, at vores nærmeste blev involveret og generelt lyder det meget som om, din følelse af, at verden vælter, minder om måden han havde det på.

Der sidder virkelig mange mennesker med personlige erfaringer herinde, måske kunne det hjælpe dig at oprette en tråd i det lukkede forum, som mere handler om dig og din process, og hvor du ikke nødvendigvis behøver tale så meget omkring det konkrete? Jeg ved ikke, det var bare en tanke. Du reagerer og responderer så fint på folks inputs, synes jeg, måske er det fordi det gør noget for dig at opleve, at andre har været i samme båd?
3
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13017
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2860
Likede indlæg: 28058

Re: Dilemma: Hvor meget kan man kræve deles / ikke deles uden for hjemmets 4 vægge?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 11. feb 2019, 01:25

I modsætning til andre i tråden forstår jeg godt at du reagerer som du gør på en diagnose. Nej din verden bliver ikke anderledes, men du får en årsag til en hel masse ting som du kan sidde og se tilbage på som måske kun have været anderledes hvis og hvis og hvis. Det er en hård en at sidde med. Jeg har selv været der omend jeg ikke har en diagnose af din kaliber men noget andet som gør at jeg er/har været kognitivt og følelsesmæssigt udfordret altid Man må gerne være lidt bitter, meget ked af det, frusteret og alt muligt andet. For hvis nu.... Man kan naturligvis ikke sidde og sige “hvis nu” herfra og til juleaften, men du har fået den for en uge siden. Det tager tid at forstå og slå sig til tåls med og særligt at du skal igang med medicin nu. Giv dig selv tid og rum til dine følelser.

Ift din hustru, så må hun tale med en professionel eller en støttegruppe indtil at du er klar til at dele. Hvis du overhovedet bliver det. Det er din ting, hun skal støtte dig. Ja det er også en del af hendes liv, men det er dit. Jeg ville have, og har, det 100% som dig. Jeg holder helt generelt alle kort tæt til kroppen.

Ift dit arbejde; altså du er jo leder, tingene har jo fungeret rigtig godt for dig indtil nu ift arbejde og karriere lader det til. Jeg ville ikke begynde at indvie kollegaer og arbejdsplads i det hvis du ikke hr lyst. Det gjorde og gør jeg heller ikke selv. Hvad der sker ift medicin ved ingen, bed din kone om at være dit sandhedsvidne således at hun fortæller ærligt hvad hun oplever hvis der sker noget radikalt med din opførsel som ville blive bemærket eller have indflydelse på dit arbejde og som du ikke selv kan se.
9

Tilbage til "Forhold og sex"