Annione skrev:Nu ved jeg ikke om det med forkælelsen var til mig - men jeg kan jo stadig svare på det.
Jeg laver alt hjemme hos os. Undtaget det med at tjene penge - det er min kæreste meget bedre til.
Husligt arbejde betyder bare ikke så meget for mig - det rører mig ikke det fjerneste at gøre rent, vaske tøj o.l. Min kæreste hader det - så jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skal tage mig af det. Det er ikke forkælselse - det er mig, der tager mig af mit hjem.
Forkælelse er, når jeg laver noget ekstra lækkert til min kæreste, når jeg føler han trænger til det. Om det er at servere øl, når han ser bold med vennerne, eller en kage, når han har haft en barsk uge.
Det var ikke til nogen bestemt Mens jeg skrev indlægget, kom jeg bare i tanke om, at forkælelsesaspektet var blevet bragt op, og det undrede jeg mig over.
Jeg kan sagtens forstå din opdeling og er enig i den, så i forhold til det konkrete eksempel kommer det nok meget an på, hvordan man opfatter det skete. Hvis man "bare" ser det som en kvinde, der smører et par madder og deler med sin mand, kan jeg godt forstå, at det leder tankerne hen på forkælelse. Hvis man, som jeg fx., mest bider mærke i bemærkningen til den anden mand, får kvindens gøremål i stedet et strejf af pligt; hvis hendes mand er sulten, er det hende, der rejser sig og smører til ham. Og det var det sidste, jeg havde svært ved at associere med forkælelse.