Han var/er gift....

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 9014
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21832

Re: Han var/er gift....

Indlægaf Purple Haze » 13. jan 2019, 08:07

Det med at være til grin handler vel om at man går og tror man har et godt forhold. Og partneren så bedrager en og holder en for nar, så er man til grin.

Tænker ikke man er til grin fordi man vælger ikke at vide det, men at være til grin er en anden måde at sige at man bliver holdt for nar.
5
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Modesty Blame
Indlæg: 4326
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 519
Likede indlæg: 9417

Re: Han var/er gift....

Indlægaf Modesty Blame » 13. jan 2019, 10:20

SurSødSovs skrev:
Aima skrev:
Zombie skrev:Og at ens happiness beror på det i en grad, så man vil tvinge sine egne normer ned over hovedet på randoms, som kommer for skade at knalde med ens kæreste. De har jo intet med noget at gøre, og gider måske bare ikke være sovset ind i dårlig samvittighed og andres uærlighed.


Jeg har ikke en forudindtaget holdning til emnet, hvorvidt jeg ville fortælle det videre til partneren ville afhænge af så mange ubekendte, så jeg er ikke by default uenig i din holdning (og omvendt er jeg heller ikke by default uenig i den anden fløjs.)

Ovenstående argument kan jeg dog overhovedet ikke få til at give mening. Hvis man uvidende er sammen med én der er i forhold, hvordan i al verden skulle det så påvirke ens egen samvittighed? Samvittighed er vel den følelsesmæssige reaktion på, at man tilsigtet overskrider rammerne i ens personlige moralkodeks. Det er vel netop bevidstheden der får klokken til at ringe?

Jeg har selv været sammen med en mand, uden at vide han var i et meget fast forhold. Jeg blev ramt af en masse ærgerlige følelser, da realiteterne gik op for mig, men dårlig samvittighed var så absolut ikke én af dem, og havde jeg ladet mig påvirke af noget så irrationelt som dårlig samvittighed over en forkert handling, jeg ikke havde en kinamands chance for at vide, var forkert, havde jeg helt ærligt bedt mig selv om at tage mig sammen. Jeg havde ondt af kæresten, men ikke et eneste sekund brugte jeg på at tillægge mig selv skyld eller ansvar for nogetsomhelst. I mine øjne svarer det til, at Kjeld henter sit barn fra skole i en 10 hestes brandert, og på vej hjem kører ud foran mig, fordi han er alt for stiv til at overholde sin vigepligt, og jeg efterfølgende blamer mig selv for at være skyld i, barnet kom alvorligt til skade i ulykken. Jeg kan slet ikke få logikken til at give mening.

Derudover synes jeg nok først, man risikerer at ‘sovse sig selv ind’ i andres uærlighed, hvis man aktivt vælger at, ja gøre det ved at tage et valg om at blande sig. Hvis man på den måde skulle blive ‘sovset ind’, hver gang andre mennesker på den ene eller anden måde opførte sig nederen eller uærligt i direkte eller indirekte relation til andre end dem selv, kunne man jo ikke lave andet end at sovse sig ud hele tiden, tænker jeg.


For at blive i din metafor:

Du ser en spritbillist køre et barn over. For ikke at blive sovset ind i det, forlader du ulykken, før politiet kommer.

Min samvittighed holder til at se ulykken - ikke til at dække over den. Man har ikke blankokort til at jeg holder på hemmeligheder, fordi det gør ens liv besværligt at de kommer ud.

Jeg synes ikke helt, at den sammenligning holder. Der er intet ulovligt i at undlade at fortælle om eventuel utroskab, men det er faktisk ulovligt at smutte fra et ulykkessted, hvis man kan hjælpe.
8
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: Han var/er gift....

Indlægaf Aima » 13. jan 2019, 11:59

SurSødSovs skrev:
Aima skrev:
Zombie skrev:Og at ens happiness beror på det i en grad, så man vil tvinge sine egne normer ned over hovedet på randoms, som kommer for skade at knalde med ens kæreste. De har jo intet med noget at gøre, og gider måske bare ikke være sovset ind i dårlig samvittighed og andres uærlighed.


Jeg har ikke en forudindtaget holdning til emnet, hvorvidt jeg ville fortælle det videre til partneren ville afhænge af så mange ubekendte, så jeg er ikke by default uenig i din holdning (og omvendt er jeg heller ikke by default uenig i den anden fløjs.)

Ovenstående argument kan jeg dog overhovedet ikke få til at give mening. Hvis man uvidende er sammen med én der er i forhold, hvordan i al verden skulle det så påvirke ens egen samvittighed? Samvittighed er vel den følelsesmæssige reaktion på, at man tilsigtet overskrider rammerne i ens personlige moralkodeks. Det er vel netop bevidstheden der får klokken til at ringe?

Jeg har selv været sammen med en mand, uden at vide han var i et meget fast forhold. Jeg blev ramt af en masse ærgerlige følelser, da realiteterne gik op for mig, men dårlig samvittighed var så absolut ikke én af dem, og havde jeg ladet mig påvirke af noget så irrationelt som dårlig samvittighed over en forkert handling, jeg ikke havde en kinamands chance for at vide, var forkert, havde jeg helt ærligt bedt mig selv om at tage mig sammen. Jeg havde ondt af kæresten, men ikke et eneste sekund brugte jeg på at tillægge mig selv skyld eller ansvar for nogetsomhelst. I mine øjne svarer det til, at Kjeld henter sit barn fra skole i en 10 hestes brandert, og på vej hjem kører ud foran mig, fordi han er alt for stiv til at overholde sin vigepligt, og jeg efterfølgende blamer mig selv for at være skyld i, barnet kom alvorligt til skade i ulykken. Jeg kan slet ikke få logikken til at give mening.

Derudover synes jeg nok først, man risikerer at ‘sovse sig selv ind’ i andres uærlighed, hvis man aktivt vælger at, ja gøre det ved at tage et valg om at blande sig. Hvis man på den måde skulle blive ‘sovset ind’, hver gang andre mennesker på den ene eller anden måde opførte sig nederen eller uærligt i direkte eller indirekte relation til andre end dem selv, kunne man jo ikke lave andet end at sovse sig ud hele tiden, tænker jeg.


For at blive i din metafor:

Du ser en spritbillist køre et barn over. For ikke at blive sovset ind i det, forlader du ulykken, før politiet kommer.

Min samvittighed holder til at se ulykken - ikke til at dække over den. Man har ikke blankokort til at jeg holder på hemmeligheder, fordi det gør ens liv besværligt at de kommer ud.


For det første, så bliver du ikke i min metafor. Du opfinder din egen og det er helt fint, men jeg synes den er så langt ude, at jeg ikke rigtigt orker at forklare, hvorfor jeg ikke mener det scenarie du dér skitserer op på nogen måde kan sammenlignes med det jeg skrev.
7
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Han var/er gift....

Indlægaf Zombie » 13. jan 2019, 18:09

Aima skrev:
Zombie skrev:Og at ens happiness beror på det i en grad, så man vil tvinge sine egne normer ned over hovedet på randoms, som kommer for skade at knalde med ens kæreste. De har jo intet med noget at gøre, og gider måske bare ikke være sovset ind i dårlig samvittighed og andres uærlighed.


Jeg har ikke en forudindtaget holdning til emnet, hvorvidt jeg ville fortælle det videre til partneren ville afhænge af så mange ubekendte, så jeg er ikke by default uenig i din holdning (og omvendt er jeg heller ikke by default uenig i den anden fløjs.)

Ovenstående argument kan jeg dog overhovedet ikke få til at give mening. Hvis man uvidende er sammen med én der er i forhold, hvordan i al verden skulle det så påvirke ens egen samvittighed? Samvittighed er vel den følelsesmæssige reaktion på, at man tilsigtet overskrider rammerne i ens personlige moralkodeks. Det er vel netop bevidstheden der får klokken til at ringe?

Jeg har selv været sammen med en mand, uden at vide han var i et meget fast forhold. Jeg blev ramt af en masse ærgerlige følelser, da realiteterne gik op for mig, men dårlig samvittighed var så absolut ikke én af dem, og havde jeg ladet mig påvirke af noget så irrationelt som dårlig samvittighed over en forkert handling, jeg ikke havde en kinamands chance for at vide, var forkert, havde jeg helt ærligt bedt mig selv om at tage mig sammen. Jeg havde ondt af kæresten, men ikke et eneste sekund brugte jeg på at tillægge mig selv skyld eller ansvar for nogetsomhelst. I mine øjne svarer det til, at Kjeld henter sit barn fra skole i en 10 hestes brandert, og på vej hjem kører ud foran mig, fordi han er alt for stiv til at overholde sin vigepligt, og jeg efterfølgende blamer mig selv for at være skyld i, barnet kom alvorligt til skade i ulykken. Jeg kan slet ikke få logikken til at give mening.

Derudover synes jeg nok først, man risikerer at ‘sovse sig selv ind’ i andres uærlighed, hvis man aktivt vælger at, ja gøre det ved at tage et valg om at blande sig. Hvis man på den måde skulle blive ‘sovset ind’, hver gang andre mennesker på den ene eller anden måde opførte sig nederen eller uærligt i direkte eller indirekte relation til andre end dem selv, kunne man jo ikke lave andet end at sovse sig ud hele tiden, tænker jeg.


Jeg tror, du misforstår mig - lidt.

Jeg er faktisk ikke imod, at hvis det ikke rører en, at man uforvarende har knaldet med en person, der faktisk er afsat til anden (monogam) side. Jeg synes, det virker nemmere og måske derfor også klogere, hvis man var/er ligeglad med det, og tænker, han er en hat.

Det, jeg prøver at kommunikere, er, hvis man som jeg IKKE er ligeglad. Hvis man som jeg ville få en knude i maven, gå og "obsesse" lidt i sine tanker over den stakkels kæreste/kone der måske/sandsynligt tages ved næsen. Med obsesse mener jeg også diverse tankespind omkring mine egne oplevelser i den boldgade, og at det måske ripper lidt op i det. Ikke så man græder eller noget, men nok til at man får en rigtig dårlig dag, måske endda en dårlig uge. Og den der knugende fornemmelse i maven popper op, når nogen snakker utroskab eller andre relaterede emner.

Der har jeg det bare sådan - det vil jeg simpelthen ikke. Jeg vil ikke have det dårligt, fordi jeg føler mig (om jeg er, er en anden diskussion) sovset ind i andres uærlighed. At jeg VED, nogen lyves for, bedrages og måske udsættes for sundhedsfarlig adfærd - og jeg siger ikke noget. Jeg "passer min egen butik" og sætter ikke mig selv på spil, selvom JEG ville synes, det var mere rigtigt, hvis jeg gjorde.

For mig handler det også om spørgsmålet, hvor meget ansvar og hvor nederen man er, hvis man fx ved, at en fyr har en kæreste, men boller med ham alligevel. Det er jo også at passe sin egen butik og hvis butikken er liderlig, så... Og det er også en anden diskussion, men jeg har under alle omstændigheder valgt, at det vil jeg ikke have siddende på mig. Jeg er ærlig, redelig, kedelig og gør ikke noget bevidst, hvor jeg ved, at det sårer andre super meget. Jeg vil ikke engang være med til det indirekte. Sådan var det også i folkeskolen, hvis jeg vidste, at nogen mobbede andre - så sladrede jeg også til læreren eller lagde mig imellem.
For selvom det måske ikke var det nemmeste eller klogeste, så føles det bedre inden i mig, hvis jeg siger fra.


Så.
Jeg er helt nede med, at nogle folk ikke "sover sig selv ind" i den slags og bedre kan adskille det.
Jeg kan egentlig meget godt lide min omsorg for andre mennesker, også fremmede, måske er det derfor, jeg arbejder i et omsorgsfag (og nogle gange har det svært med det også, hvis jeg ikke synes, der kan støttes nok). Og derfor accepterer jeg, at det for mig betyder, at jeg ikke bare er ligeglad og laver en skillevæg mellem mig og andre mennesker, når jeg direkte eller indirekte har været medvirkende til en handling, der med al sandsynlighed har såret andre.

Det er det valg, jeg argumenterer for, at jeg træffer på baggrund af. Jeg gider ikke have en knude i maven. Det har jeg normalt ikke, og når knuden forsvinder ved at sladre til kæresten, så er det dét, jeg gør. For en eller anden tilfældig fyr, jeg har knaldet med, er ikke det værd, at jeg skal have den nederen fornemmelse.
1
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Han var/er gift....

Indlægaf Zombie » 13. jan 2019, 18:16

kidkomb skrev:
Zombie skrev:Og så må jeg sige, tingene i min omgangskreds er meget nemmere, for dem i åbne forhold er ærlige og åbne over for hinanden. Det er ikke alle, der snakker om deres scoringer med deres partner, men det ville ikke ødelægge deres lykke at få det at vide.

Jeg vil sige, at det virker rigtig farligt - som at lægge landminer ud for sig selv/sit forhold - at have sådan en deal med, at man aldrig i livet må få noget at vide, for så kan man ikke gå rundt og være lykkelig mere.
Og at ens happiness beror på det i en grad, så man vil tvinge sine egne normer ned over hovedet på randoms, som kommer for skade at knalde med ens kæreste. De har jo intet med noget at gøre, og gider måske bare ikke være sovset ind i dårlig samvittighed og andres uærlighed.

Nå, der er sikkert også meget, som andre mennesker ikke forstår om måden, JEG lever på, så jeg lister bare ud af tråden igen.

Åh, Zombie, du har nu altid været utrolig god til at brygge subtile svinere sammen. På den der snigende ubehagelige og underspillede måde, der fortæller at du har de vises sten og andre er komplet fatsvage.


Jeg mener bestemt ikke, at jeg har de vises sten, men ja. Jeg reagerer super nederen (og det vil jeg gerne undskylde for!), når andre forsøger at afpresse mig følelsesmæssigt* til et eller andet.

* Og det tror jeg ikke, du som sådan har forsøgt på, men det er sådan, det opleves af mig, når du skriver som du gør. Mine tænkte handlinger i en situation som den, vi diskuterer her, bygger nemlig på, at jeg ville få det super nederen, hvis jeg blev en del af utroskab og ikke valgte at tage ansvar for det, ved i det mindste at være ærlig over for kæresten, nu fyren ikke var det. Og derfor føler jeg mig enormt klemt, når du skriver, at det ville "ødelægge din lykke" eller at du ikke kunne få lov til at være lykkelig, hvis jeg gjorde sådan noget.

Jeg har ikke en chance for at tage det hensyn til mennesker som dig. Jeg er med på, at i din verden så betyder dét, at jeg burde blande mig uden om og holde min kæft til kæresten, men for mig betyder det, at uanset hvilken vej min røv vender, så er den altid bagud. Damned if I do, damned if I don't... for der er jo også mange mennesker, som vi bl.a. ser her i tråden, der føler LIGE så stærkt som du gør, blot for det omvendte: De vil gerne vide det, uanset hvem der sagde det.
- Derfor gør jeg det, som holder min "sanity" på plads. Jeg gør det, JEG kan leve med. Hvordan skal jeg gøre andet? KAN jeg gøre andet? Hvis jeg bare gør det, du siger, så fucker jeg med alle dem, som bliver super kede af det, over ikke at kende til mandens utroskab. Sandsynligheden er også, at en fyrs kæreste er som dem. Så det er også mit bedste bud, rent rationelt, hvis jeg skal regne på mine odds.

Jeg blev super ramt af dine skriverier i denne her tråd, men de var ikke rettet imod mig og derfor skulle jeg ikke være blevet det. Måske især fordi jeg føler, at du og din kæreste har nogle krav og forventninger til andre mennesker, som det er rigtig svært for os at leve op til. Med mindre I selvfølgelig fortæller jeres elskere om deres aftale, inkl. at man ikke skal konfrontere den anden part. Det synes jeg klart skal respekteres.
6
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Han var/er gift....

Indlægaf kidkomb » 13. jan 2019, 18:21

Zombie skrev:
kidkomb skrev:
Zombie skrev:Og så må jeg sige, tingene i min omgangskreds er meget nemmere, for dem i åbne forhold er ærlige og åbne over for hinanden. Det er ikke alle, der snakker om deres scoringer med deres partner, men det ville ikke ødelægge deres lykke at få det at vide.

Jeg vil sige, at det virker rigtig farligt - som at lægge landminer ud for sig selv/sit forhold - at have sådan en deal med, at man aldrig i livet må få noget at vide, for så kan man ikke gå rundt og være lykkelig mere.
Og at ens happiness beror på det i en grad, så man vil tvinge sine egne normer ned over hovedet på randoms, som kommer for skade at knalde med ens kæreste. De har jo intet med noget at gøre, og gider måske bare ikke være sovset ind i dårlig samvittighed og andres uærlighed.

Nå, der er sikkert også meget, som andre mennesker ikke forstår om måden, JEG lever på, så jeg lister bare ud af tråden igen.

Åh, Zombie, du har nu altid været utrolig god til at brygge subtile svinere sammen. På den der snigende ubehagelige og underspillede måde, der fortæller at du har de vises sten og andre er komplet fatsvage.


Jeg mener bestemt ikke, at jeg har de vises sten, men ja. Jeg reagerer super nederen (og det vil jeg gerne undskylde for!), når andre forsøger at afpresse mig følelsesmæssigt* til et eller andet.

* Og det tror jeg ikke, du som sådan har forsøgt på, men det er sådan, det opleves af mig, når du skriver som du gør. Mine tænkte handlinger i en situation som den, vi diskuterer her, bygger nemlig på, at jeg ville få det super nederen, hvis jeg blev en del af utroskab og ikke valgte at tage ansvar for det, ved i det mindste at være ærlig over for kæresten, nu fyren ikke var det. Og derfor føler jeg mig enormt klemt, når du skriver, at det ville "ødelægge din lykke" eller at du ikke kunne få lov til at være lykkelig, hvis jeg gjorde sådan noget.

Jeg har ikke en chance for at tage det hensyn til mennesker som dig. Jeg er med på, at i din verden så betyder dét, at jeg burde blande mig uden om og holde min kæft til kæresten, men for mig betyder det, at uanset hvilken vej min røv vender, så er den altid bagud. Damned if I do, damned if I don't... for der er jo også mange mennesker, som vi bl.a. ser her i tråden, der føler LIGE så stærkt som du gør, blot for det omvendte: De vil gerne vide det, uanset hvem der sagde det.
- Derfor gør jeg det, som holder min "sanity" på plads. Jeg gør det, JEG kan leve med. Hvordan skal jeg gøre andet? KAN jeg gøre andet? Hvis jeg bare gør det, du siger, så fucker jeg med alle dem, som bliver super kede af det, over ikke at kende til mandens utroskab. Sandsynligheden er også, at en fyrs kæreste er som dem. Så det er også mit bedste bud, rent rationelt, hvis jeg skal regne på mine odds.

Jeg blev super ramt af dine skriverier i denne her tråd, men de var ikke rettet imod mig og derfor skulle jeg ikke være blevet det. Måske især fordi jeg føler, at du og din kæreste har nogle krav og forventninger til andre mennesker, som det er rigtig svært for os at leve op til. Med mindre I selvfølgelig fortæller jeres elskere om deres aftale, inkl. at man ikke skal konfrontere den anden part. Det synes jeg klart skal respekteres.

Tak for super sobert svar :worship:
Og ja, selvfølgelig fortæller vi det til dem vi er sammen med. Og understreger det. Alt andet ville være tåbeligt.
3
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Han var/er gift....

Indlægaf Zombie » 13. jan 2019, 21:45

kidkomb skrev:
Zombie skrev:
kidkomb skrev:
Zombie skrev:Og så må jeg sige, tingene i min omgangskreds er meget nemmere, for dem i åbne forhold er ærlige og åbne over for hinanden. Det er ikke alle, der snakker om deres scoringer med deres partner, men det ville ikke ødelægge deres lykke at få det at vide.

Jeg vil sige, at det virker rigtig farligt - som at lægge landminer ud for sig selv/sit forhold - at have sådan en deal med, at man aldrig i livet må få noget at vide, for så kan man ikke gå rundt og være lykkelig mere.
Og at ens happiness beror på det i en grad, så man vil tvinge sine egne normer ned over hovedet på randoms, som kommer for skade at knalde med ens kæreste. De har jo intet med noget at gøre, og gider måske bare ikke være sovset ind i dårlig samvittighed og andres uærlighed.

Nå, der er sikkert også meget, som andre mennesker ikke forstår om måden, JEG lever på, så jeg lister bare ud af tråden igen.

Åh, Zombie, du har nu altid været utrolig god til at brygge subtile svinere sammen. På den der snigende ubehagelige og underspillede måde, der fortæller at du har de vises sten og andre er komplet fatsvage.


Jeg mener bestemt ikke, at jeg har de vises sten, men ja. Jeg reagerer super nederen (og det vil jeg gerne undskylde for!), når andre forsøger at afpresse mig følelsesmæssigt* til et eller andet.

* Og det tror jeg ikke, du som sådan har forsøgt på, men det er sådan, det opleves af mig, når du skriver som du gør. Mine tænkte handlinger i en situation som den, vi diskuterer her, bygger nemlig på, at jeg ville få det super nederen, hvis jeg blev en del af utroskab og ikke valgte at tage ansvar for det, ved i det mindste at være ærlig over for kæresten, nu fyren ikke var det. Og derfor føler jeg mig enormt klemt, når du skriver, at det ville "ødelægge din lykke" eller at du ikke kunne få lov til at være lykkelig, hvis jeg gjorde sådan noget.

Jeg har ikke en chance for at tage det hensyn til mennesker som dig. Jeg er med på, at i din verden så betyder dét, at jeg burde blande mig uden om og holde min kæft til kæresten, men for mig betyder det, at uanset hvilken vej min røv vender, så er den altid bagud. Damned if I do, damned if I don't... for der er jo også mange mennesker, som vi bl.a. ser her i tråden, der føler LIGE så stærkt som du gør, blot for det omvendte: De vil gerne vide det, uanset hvem der sagde det.
- Derfor gør jeg det, som holder min "sanity" på plads. Jeg gør det, JEG kan leve med. Hvordan skal jeg gøre andet? KAN jeg gøre andet? Hvis jeg bare gør det, du siger, så fucker jeg med alle dem, som bliver super kede af det, over ikke at kende til mandens utroskab. Sandsynligheden er også, at en fyrs kæreste er som dem. Så det er også mit bedste bud, rent rationelt, hvis jeg skal regne på mine odds.

Jeg blev super ramt af dine skriverier i denne her tråd, men de var ikke rettet imod mig og derfor skulle jeg ikke være blevet det. Måske især fordi jeg føler, at du og din kæreste har nogle krav og forventninger til andre mennesker, som det er rigtig svært for os at leve op til. Med mindre I selvfølgelig fortæller jeres elskere om deres aftale, inkl. at man ikke skal konfrontere den anden part. Det synes jeg klart skal respekteres.

Tak for super sobert svar :worship:
Og ja, selvfølgelig fortæller vi det til dem vi er sammen med. Og understreger det. Alt andet ville være tåbeligt.


Det var kun på sin plads efter mit åndssvage svar tidligere. :mellow:

Jeg vil så sige, at hvis man har fået at vide, der foreligger en "deal" i forholdet, så er man ret mærkelig, hvis man alligevel skal blande sig. Hvis jeg ikke stolede på, at den fyr jeg var sammen med, fortalte sandheden, når han fortalte om sådan en "deal", så ville jeg ikke stole på ham heller, til at have sex med ham. Det er, for mig, sådan en enten/eller deal, hvor jeg er nødt til at tro på, at fyren er en god én. For jeg har hørt for mange historier om klamme creeps, der presser på eller overskrider grænser. Og hvis jeg først tænker, at han er en good guy, så vil jeg da også tro ham, når han fortæller, at han er i et åbent forhold med en "non-disclosure agreement".

Kan godt forstå, du ville blive træls, hvis en person valgte at snakke med dig om det alligevel.
3
aka Forbies

:gammel:

Tilbage til "Forhold og sex"