Contrast skrev:Liou skrev:Hahaha den er nem. Min mobil ville få sparket uden at jeg overhovedet behøvede at tænke nærmere over det. Så afhængig er jeg alligevel ikke af min telefon... havde det nu derimod været min Playstation... Men nej sådan helt seriøst, forstår jeg ikke, hvordan man kan fravælger sex i et halvt år medmindre man ikke er en seksuel person.
Man kan sagtens være en seksuel person og kunne undvære sex i et halvt år. Den seksuelle del er bare mere latent for mange singler. Og et halvt år er ikke særligt længe, især ikke når man ikke er en, der har lyst til at involvere sig med halv-random personer seksuelt 'bare' for at opfylde det behov, med risiko for at rode sig ud i følelsesmæssigt komplicerede situationer hver gang.
Jeg kan uden problemer have sex med en person, jeg absolut ikke har skyggen af følelser for, og det giver os selvfølgelig 2 meget forskellige perspektiver her. Men du har da ret. Hvis man kun kan have sex med en kæreste/ægtefælle, virker et halvt års afholdenhed fra sex som en no-brainer, hvis man alligevel er single, og ikke regner med at møde prinsen eller prinsessen inden for de næste 6 måneder. Dog tolkede jeg nok også lidt "ingen sex" som total afholdenhed. Altså heller ingen onani. Jeg var jomfru langt op i årene, men selv dengang, var min drift da stadig intakt. Det er ikke noget, jeg bare sådan kan slukke for eller fravælge. Hvis man kan lukke totalt af for sin seksualdrift i et halvt år uden problemer, tænker jeg forklaringen er en af følgende.
1. Man har et eller andet hormonelt problem, der nedsætter driften.
2. Man bøvler med noget psykisk (depression er for eksempel kendt for blandt andet at nedsætte driften)
3. Man er utrolig stresset, under pres eller gennemgår en eller anden stor livsændring i det halve år, og lysten samt overskuddet til det er derfor fraværende.
4. Driften er nedsat af naturlige årsager (alder f.eks)
5. Meget svag seksualdrift eller slet ingen (altså aseksuel)