Hun tør ikke vise mig kærlighed

[HrHansen]

Hejsa allesammen,
Jeg har igennem nogle år set en pige, som jeg holder af. Vi begyndte at lave lidt mere end at ses for et års tid siden, og for ca 8 måneder siden valgte jeg at erklære overfor hende at hun var den jeg ville have, at jeg så en fremtid med hende, og at det skulle være os to (det tog mig meget lang tid at komme frem til den konklusion, da hun på ingen måde er en ideel partner, men på alle de punkter der er væsentlige for mig, er hun helt perfekt). Hun har dog hele tiden holdt fast i at det der hejs med at skulle lege familie var noget hun gerne ville, men ikke følte sig klar til.
Hun har det sidste år (altså også mens vi har hygget lidt) set 3 andre fyre, et par af dem nåede hun endog at kalde kærester , så noget har hun jo lyst til. Hun havde svært ved at kapere at jeg var sammen med andre piger, så det droppede jeg, også selvom hun efterfølgende fandt en anden fyr at lege kæreste med i en måneds tid eller to. Nu har hun så været "single" sammen med mig igen de sidste par måneder, og vi har hygget os som vi plejer, vi rejser, har sex engang imellem, oftest når hun har lyst, for jeg gider ikke at tigge om det, det er altså under min værdighed, også selvom jeg så undværer, da jeg ikke har lyst til at hun skal føle sig usikker på min kærlighed. Og jeg har igen udtalt mit ønske om at vi gør mere for at skabe det liv sammen, som jeg kan se for mig, og som hun udtrykker at hun gerne vil have.
Vi har talt om hvordan hun har svært ved at se mig som en god partner, fordi hun synes jeg er for tæt på hende, og hun ser mig mere som familie end som kærestepotentiale. Vi har derfor talt om hvordan hun kan flytte på det syn. Og vi har fundet på forskellige ting at prøve. Nogle af dem meget dyre, besværlige eller tidskrævende aktiviteter fra min side. Ting, som hun siger hun mener vil hjælpe hende med at skabe overskud og lyst til at fokusere på "os", altsammen ting som der (som jeg ser det) er helt naturligt at man beder sin kæreste om. Men *hver* gang (med undtagelse af første gang) jeg har gjort mit, så trækker hun i land, og vil ikke deltage, i vores fælles parforholdsopbyggende aktiviteter fordi hun ikke har overskud, eller lyst. Nogle gange på en voldsom måde, hvor hun udtrykker en mangel på accept af vores fælles projekt. Jeg har spurgt om vi skal finde på noget andet som hun har mere lyst til, eller om vi skal finde en terapeut at spørge om hjælp. Men hun holder fast i at de ting vi har aftalt er gode nok, hun skal bare føle sig motiveret, at hun elsker mig, men har nogle ting at arbejde med.

Jeg er nået til det punkt hvor jeg føler at hun bare bruger mig til at få de ting hun vil have. Sex, gaver, oplevelser, hjælp i hverdagen mm. uden at ville give mig det jeg gerne vil have. Kærlighed.
Og det er ikke en følelse jeg bryder mig om.
Hvad skal jeg gøre ? Hun siger alle de rigtige ting, og gør derefter de helt forkerte ting. I de år jeg har kendt hende, har jeg aldrig følt en større samhørighed med et andet menneske, end jeg har med hende, så det vil være meget svært for mig at bare gå min vej. Endnu mere, fordi jeg også vil føle at jeg vil svigte hende, når jeg nu har lovet hende min kærlighed.
Jeg talte med en sexolog om det dengang vi begyndte at gøre mere end bare at ses (en sexolog der kender hende), der sagde at det var spild af min tid at vente på at hun blev klar... Men jeg er ikke så god til at tage i mod et råd der gør at jeg går fra hende, og søger lykken et andet sted... Jeg har ikke travlt med at få en familie, for jeg har fra tidligere ægteskab. Men jeg savner at blive vist kærlighed, for det gør hun rigtigt dårligt.
Hvad ville i gøre ?

[HappyPaww]

Ærlig talt lyder det mest af alt til at I er er dårligt match. Er det oprigtigt hende du vil være sammen med og er forelsket i, eller vil du bare have en kæreste til at vise dig kærlighed?

[Freya]

Jeg ville gå - og det ville jeg have gjort for lang tid siden. Uanset om det er hendes intention eller ej, så udnytter hun dig. Hver gang det kommer til, at hun skal nærme sig dig og evt. forhold, så trækker hun sig og lader dig hænge afventende igen igen. Du er mere værd end det og du får ikke det, som du ønsker, nemlig den kærlighed du giver hende. Og du svigter hende ikke ved at gå - du har gjort rigeligt - men du svigter dig selv ved ikke at gå.

[Tilly]

Jeg ville droppe hende.

Udfra hvad du beskriver, så virker det ikke til at hun har de samme følelser for dig, som du har for hende. Det virker mere som om hun anser relationen til dig for "belejlig" indimellem de andre forhold hun har til andre mænd. Og jeg synes hun holder dig hen.

Jeg ville lede efter kærligheden et andet sted, end fra hende.

[MissDitte]

Jeg ville ikke blive i en relation, der fik mig til at føle som du beskriver.
Hun vil dig ikke som du vil hende. Du skal have en, der vil dig og ikke en, hvor du kan bruges når der ikke er andre!

[LaMariposa]

Hun er bare ikke vild med dig.

[Ata]

Enig med de andre. Hvis hun gerne vil blive kærester med andre, men aldrig med dig, så er det nok et tegn på, at hun ikke føler det for dig, som du håber på. Så er du mest sådan en trøsteklud, som kan holde hende med selskab og bekræfte hende i, at hun er dejlig, når der ikke er andre til at gøre det. Det skal du ikke lade dig nøje med. Sig farvel til hende! Så længe du hænger fast i hende, møder du aldrig en pige, der virkelig er vild med dig...

[Myth]

Jeg var løbet skrigende bort for længst. Du bliver jo i den grad bare holdt hen, indtil bedre viser sig. Smut du ud i livet og find kærligheden. For den kommer du til at vente forgæves på hos hende.

[kidkomb]

Du fortjener bedre.
Det vil komme til at gøre ondt at opgive hende, men i længden vil du være glad for at du gjorde det.
Kærlighed skal ikke være sådan der. Hun udnytter dig. Det kan godt være at hun ikke mener det ondt, men det er ikke desto mindre nok desværre sandheden.

[HrHansen]

Som sagt... Jeg er godt klar over at det ikke står godt til med forholdsdelen. Hun er ikke istand til at give mig et commitment. Og selvom hun har arbejdet med det, så er det ikke sikkert det bliver bedre.
Jeg er som sådan ikke forelsket i hende længere. Det var jeg engang. hun har aldrig været forelsket i mig, selvom den ene af hendes kærester skred fordi det var det han troede hun var.... Nu er det bare "kærlighed", vi kender hinanden på godt og ondt, er hinandens bedste venner og laver alt sammen. Vi passer som hånd i handske. Men det er måske ikke nok til at man kan være kærester.

Jeg har som sagt svært ved at give slip, fordi jeg har brugt mange år på at date, uden at have fundet nogen jeg føler jeg taler så godt med, forstår så godt, og som kender mig så godt... Men igen. Der er måske ikke nok til at man kan være kærester.

[kidkomb]

Som sagt... Jeg er godt klar over at det ikke står godt til med forholdsdelen. Hun er ikke istand til at give mig et commitment. Og selvom hun har arbejdet med det, så er det ikke sikkert det bliver bedre.
Jeg er som sådan ikke forelsket i hende længere. Det var jeg engang. hun har aldrig været forelsket i mig, selvom den ene af hendes kærester skred fordi det var det han troede hun var.... Nu er det bare "kærlighed", vi kender hinanden på godt og ondt, er hinandens bedste venner og laver alt sammen. Vi passer som hånd i handske. Men det er måske ikke nok til at man kan være kærester.

Jeg har som sagt svært ved at give slip, fordi jeg har brugt mange år på at date, uden at have fundet nogen jeg føler jeg taler så godt med, forstår så godt, og som kender mig så godt... Men igen. Der er måske ikke nok til at man kan være kærester.

Nej, det er det sjældent.

Måske kan I, i fælleskab, blive enige om bare at være bedste venner?
Og så må hun arbejde med sin jalousi, når du dater andre, i stedet for at arbejde for et forhold der ikke kan lykkes alligevel?

[Misantropen]

Det lyder som om du prøver at fremtvinge nogle følelser hos hende, pga et håb hos dig om at hun vil få det på samme måde med dig som du har det med hende. Det får du ikke noget ud af. Situationen er stadig status quo.

I din beskrivelse siger hun ellers ret tydeligt at hun ikke kan give dig det du er interesseret i.

[HrHansen]

Nej, det er det sjældent.

Måske kan I, i fælleskab, blive enige om bare at være bedste venner?
Og så må hun arbejde med sin jalousi, når du dater andre, i stedet for at arbejde for et forhold der ikke kan lykkes alligevel?

Måske... Som tiden har vist, så kræver det nok også at vi ændrer vores tilgang til venskabet, hvis det koster hende kærester at jeg er en del af hendes liv... Min største frygt er måske, at hvis vi skal gå så meget fra hinanden som der skal til, før følelserne ikke løber af med os, at der så ikke er den mentale gnist og intimitet tilbage, som der gør os til de to musketerer...

[HrHansen]

Det lyder som om du prøver at fremtvinge nogle følelser hos hende, pga et håb hos dig om at hun vil få det på samme måde med dig som du har det med hende. Det får du ikke noget ud af. Situationen er stadig status quo.

I din beskrivelse siger hun ellers ret tydeligt at hun ikke kan give dig det du er interesseret i.

Det er en væsentlig del af problematikken, at hun siger hun kan, hun gør det bare ikke. Der kan være langt fra ord til handling.
Men det slider helt klart på mit selvværd at prøve så hårdt, og få så lidt igen.

[Misantropen]

Som sagt... Jeg er godt klar over at det ikke står godt til med forholdsdelen. Hun er ikke istand til at give mig et commitment. Og selvom hun har arbejdet med det, så er det ikke sikkert det bliver bedre.
Jeg er som sådan ikke forelsket i hende længere. Det var jeg engang. hun har aldrig været forelsket i mig, selvom den ene af hendes kærester skred fordi det var det han troede hun var.... Nu er det bare "kærlighed", vi kender hinanden på godt og ondt, er hinandens bedste venner og laver alt sammen. Vi passer som hånd i handske. Men det er måske ikke nok til at man kan være kærester.

Jeg har som sagt svært ved at give slip, fordi jeg har brugt mange år på at date, uden at have fundet nogen jeg føler jeg taler så godt med, forstår så godt, og som kender mig så godt... Men igen. Der er måske ikke nok til at man kan være kærester.

Hvor mange af dem du har datet har du brugt lige så lang tid med som du har med hende du gerne vil være kæreste med?

Den relation du har til hende er jo ikke kommet efter et par dates. Den har taget tid at bygge op.

Men dude, du er åbenbart ikke engang forelsket i hende. Hvorfor i alverden forventer du så hun er forelsket i dag?

Dine forventninger til hende og et forhold virker virkelig off.