Spassernar part II

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16873
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 20962

Re: Spassernar part II

Indlægaf Misantropen » 17. nov 2018, 18:12

Lemonella skrev:
Misantropen skrev:Jeg kender ikke til andet end der står her i tråden, så måske er han bare en ubetænksom, egoistisk idiot og i så fald er jeg enig i at han bare skal sejle sin egen sø.

Er det ikke tilfældet, men en reel, velbegrundet bekymring for ham forstår jeg slet ikke man vil lade være med at hjælpe en man elsker i det omfang man kan. Der er jo heldigvis mange måder at gøre det på og baggrunde for at ønske en anden at have det godt, uden det er for ens egen skyld.

Der er sådan lidt "den der tier samtykker" over sådanne situationer her(generelt) Alle kan blive enige om at noget er galt og noget bør gøres, men ingen gør noget. Jeg ved ikke om det er pga. berøringsangst, at man er konfliktsky, bange for at vedkommende bliver sur eller hvad, men det er ofte de undskyldninger/begrundelser jeg hører. Det er ret trist. Det forsvinder jo ikke af at man tager skyklapper på og lader som ingenting.

Jeg har desuden aldrig hørt nogen sige de ikke var glad og taknemmelig for den opmærksomhed og omsorg de ikke selv havde. Nogen har fået den hjælp de har haft brug for, andre har fået en opvågning og fundet ud af at de ikke kan opføre sig som en idiot uden det har konsekvenser for dem. Nogle tredje opfører sig stadig som idioter, men de er jo heller ikke umyndiggjort.


I en situation, hvor man ikke havde følelser i klemme, ville jeg måske give dig ret, men ikke i TS tilfælde. Hun har/har haft, rigelig med følelser i klemme og en indblanding i hans mentale helbred, kunne måske gå hen og skade mere end det gavner.

Jamen er den eneste mulighed at han er psykisk ustabil?

Jeg ved som sagt ikke andet end der står her i tråden, så jeg ved selvsagt ikke alt der evt. er gået forud, men jeg synes der mange gisninger her i tråden. Er det i tidens løb blevet beskrevet hvor dum han er(og ikke kun de to tilfælde hvor han pludselig trækker sig) så er det selvfølgelig en anden situation end den jeg beskriver og det jeg opfordrer til.
1
Brugeravatar
Ieatmars
Indlæg: 203
Tilmeldt: 11. nov 2017, 14:44
Kort karma: 8
Likede indlæg: 164

Re: Spassernar part II

Indlægaf Ieatmars » 17. nov 2018, 18:27

Jeg glemte at tilføje: På den her måde som du gør nu, hvor du ikke har nogle form for kontakt til ham, så viser du ham at han også kan miste dig!

Til Misantroppen:

Min konklusion er at han har peter pan syndrom.

"En voksen, der opfører sig som et barn"

Sådan en type person har en frygt for forpligtelse og at tage ansvar. I starten er han/hun charmerende og mega sød men med tiden når man har datet eller været i et forhold så trækker h*n stikket. Fordi de netop kun tænker på sig selv. Og så er de omskiftelige, og kan skifte mening 24/7.

Google det hvis i vil læse mere om peter pan syndrom ;)
2
Brugeravatar
Ieatmars
Indlæg: 203
Tilmeldt: 11. nov 2017, 14:44
Kort karma: 8
Likede indlæg: 164

Re: Spassernar part II

Indlægaf Ieatmars » 17. nov 2018, 18:28

Har selv datet en (been there, done that) f****** glad for jeg skred fra ham :D
1
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16873
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 20962

Re: Spassernar part II

Indlægaf Misantropen » 17. nov 2018, 18:29

Ieatmars skrev:Jeg glemte at tilføje: På den her måde som du gør nu, hvor du ikke har nogle form for kontakt til ham, så viser du ham at han også kan miste dig!

Til Misantroppen:

Min konklusion er at han har peter pan syndrom.

"En voksen, der opfører sig som et barn"

Sådan en type person har en frygt for forpligtelse og at tage ansvar. I starten er han/hun charmerende og mega sød men med tiden når man har datet eller været i et forhold så trækker h*n stikket. Fordi de netop kun tænker på sig selv. Og så er de omskiftelige, og kan skifte mening 24/7.

Google det hvis i vil læse mere om peter pan syndrom ;)

Jeg har hørt om det og det kan være det er tilfældet her.
1
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59511

Re: Spassernar part II

Indlægaf DetSorteCirkus » 17. nov 2018, 18:50

En veninde blev på et tidspunkt (midlertidigt, viste det sig senere) forladt af sin kæreste, og i hans tilfælde var det ikke et tolkningsspørgsmål, om det skyldtes psykisk sygdom. Det vidste vi alle, at det gjorde.
Alligevel holdt jeg mit fokus på min veninde og kunne ikke drømme om at komme med ideer til, hvad hun burde gøre i forhold til ham. Jeg prøvede heller ikke at tale hende fra at hjælpe ham; jeg koncentrerede mig bare om hende alene og ikke om ham gennem hende.

Medmindre det blot har været en strøtanke fra dine venner, synes jeg, at det er værd at overveje, om de er de rigtige mennesker at støtte sig til i en proces, hvor det netop i det store billede handler om, at du skal blive bedre til at tænke på dig selv og dine egne grænser og behov.
De kan jo stadig være gode til alt muligt andet, men på dette område er deres værdier og tankemåde måske ikke så gavnlige igen for dig.
Jeg blev engang for længe i en relation, og selvom det selvfølgelig var mit ansvar, kan jeg godt i dag se, at en af grundene til min tøven var nogle tætte venners vage syn på situationen. Det kan man hurtigt blive farvet af.
8
Brugeravatar
Contrast
Indlæg: 2069
Tilmeldt: 21. jan 2016, 18:24
Kort karma: 208
Likede indlæg: 6082

Re: Spassernar part II

Indlægaf Contrast » 17. nov 2018, 21:45

DetSorteCirkus skrev:En veninde blev på et tidspunkt (midlertidigt, viste det sig senere) forladt af sin kæreste, og i hans tilfælde var det ikke et tolkningsspørgsmål, om det skyldtes psykisk sygdom. Det vidste vi alle, at det gjorde.
Alligevel holdt jeg mit fokus på min veninde og kunne ikke drømme om at komme med ideer til, hvad hun burde gøre i forhold til ham. Jeg prøvede heller ikke at tale hende fra at hjælpe ham; jeg koncentrerede mig bare om hende alene og ikke om ham gennem hende.

Medmindre det blot har været en strøtanke fra dine venner, synes jeg, at det er værd at overveje, om de er de rigtige mennesker at støtte sig til i en proces, hvor det netop i det store billede handler om, at du skal blive bedre til at tænke på dig selv og dine egne grænser og behov.
De kan jo stadig være gode til alt muligt andet, men på dette område er deres værdier og tankemåde måske ikke så gavnlige igen for dig.
Jeg blev engang for længe i en relation, og selvom det selvfølgelig var mit ansvar, kan jeg godt i dag se, at en af grundene til min tøven var nogle tætte venners vage syn på situationen. Det kan man hurtigt blive farvet af.


Enig.

Synes ikke, at den dér med at pådutte dig et ansvar for hans mentale tilstand er et særligt empatisk eller omsorgsfuldt råd, hvis jeg skal være ærlig. Nogle gange kan jeg godt blive træt i hovedet over folk, der kommer med den slags råd uden at tænke over hvordan det påvirker modparten. Altså, intentionen er jo ikke ond, men de tænker ikke over konsekvensen at du får dårlig samvittighed oven på det andet du skal cope med nu.

Og det har du overhovedet ingen grund til, selvom det føles sådan. Han fortjener da overhovedet ikke din bekymring, når han ikke engang kunne finde ud af at lukke dig ind i hans tvivl/bekymringer inden han valgte at skride. Han har allerede svigtet på det groveste 2 gange, og så er rådet at du bare skal blive ved med at give? :sarkasme:
6
Inge Færch Schott
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Spassernar part II

Indlægaf Grissebassen » 18. nov 2018, 08:43

Misantropen skrev:
Grissebassen skrev:Tak for at dele din historie.
Jeg hælder bestemt til at lade være med at foretage mig noget som helst andet end at passe på mig selv. Men jeg får sgu alligevel dårlig samvittighed, når folk omkring mig nævner at han lyder til at have knækket filmen helt, og at nogen burde gribe ind. Handlekraft ligger bare til min natur. Jeg har ikke tænkt mig at kontakte nogen, der har noget med ham at gøre, men den dårlige samvittighed over ikke at handle nager.

Hvorfor griber de så ikke ind?

Jeg synes det er svært. Hvis du har et godt forhold til hans familie synes jeg du er i din gode ret til at kontakte dem og lufte din bekymring. Det er vil jo være fordi du bekymrer dig om ham og ikke fordi du vil bestemme eller er bitter og vil såre ham.

Det er da ganske naturligt at vil hjælpe en man holder af. Jeg forstår ikke hvorfor den omsorg ofte bliver vendt til noget negativt eller som noget man ikke skal/bør gøre. I andre situationer, med en lang forhistorie med skuffelser, svigt og en tydelig tilkendegivelse af ikke at vil have hjælp er det noget andet.


I forlængelse af ovenstående er jeg enig med Smiling_Goat i at det ikke er dit ansvar alene at sørge for at han får hjælp. Bl.a derfor synes jeg ikke du skal være bange for at kontakte hans familie eller hvem der er tættest på ham.

Fordi de ikke kender ham :)
0
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Spassernar part II

Indlægaf Grissebassen » 18. nov 2018, 08:44

Smiling_Goat skrev:
Grissebassen skrev:
Smiling_Goat skrev:
Grissebassen skrev:
Miss_no_More skrev:
Grissebassen skrev:I går var faktisk en okay dag, men i dag kan jeg virkelig mærke tomrummet begynde at melde sin ankomst.
Hvad stiller man lige op med den?


Finder ud af hvad der dæmper den. For mig er det musik i ørene og så ud og gå. Lange ture. Mange ture. Det klarer tankerne i mit hovede.

Måske er det noget andet for dig, men find ud af hvad der gør dig glad og så gør en hel masse af det :kys:

Ja, jeg skal helt sikkert til at finde på noget at tage mig til, når tomheden fylder for meget.
I dag er nok bare sådan en dag, hvor det er svært at holde fast i, at det ikke er rimelig opførsel fra hans side. De fleste af dem, jeg har talt med det om, har forslået at jeg hiver fat i hans familie og fortæller dem, hvor galt det står til med ham psykisk. Men det har jeg bare slet ikke modet til, hvilket giver mig dårlig samvittighed.


Jeg synes, det er rigtigt fint at tænke, hans psykiske velbefindende ind i det hele og overveje om du skal gribe ind.. Men VED du, at han er ude på et skråplan?

Da min eks gakkede lidt ud på samme måde som din, gjorde jeg mig de samme overvejelser som dig - burde man kontakte hans familie? Jeg ved ikke, om du kan bruge min erfaring til noget, men her får du den:
Jeg valgte at lade være med at kontakte hans familie. Jeg kom frem til, at jeg ikke kunne være sikker på, at han ikke bare var en spassernar, og hvis han rent faktisk var i krise, havde han sendt et ret tydeligt signal om, at han ikke ville have min støtte (ellers havde han jo inddraget mig i stedet for at slå op.)

Han havde så en krise og har valgt at inddrage mig senere i forløbet, og jeg er glad for, at jeg ikke kontaktede hans familie.

Hovedsagen er: uanset hans grunde har din eks taget en beslutning. Den gør ondt og den er muligvis dum og selvskadende, men han er et voksent menneske, og det er hans beslutning. Med mindre du tror, han kunne finde på at tage sit liv, tror jeg, dine kræfter er bedre brugt på at få dig selv ovenpå igen.

Tak for at dele din historie.
Jeg hælder bestemt til at lade være med at foretage mig noget som helst andet end at passe på mig selv. Men jeg får sgu alligevel dårlig samvittighed, når folk omkring mig nævner at han lyder til at have knækket filmen helt, og at nogen burde gribe ind. Handlekraft ligger bare til min natur. Jeg har ikke tænkt mig at kontakte nogen, der har noget med ham at gøre, men den dårlige samvittighed over ikke at handle nager.


Tror du ikke, hans familie og venner får øje på det, hvis han har brug for hjælp?

Altså det er al ære værd, at du gerne vil støtte og hjælpe, det er ikke det. Jeg vil bare sige, at det ikke kun afhænger af dig :)

Han HAR brug for hjælp. Og desværre har jeg indtryk af, at han skjuler hvor slemt det slår til.
0
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Spassernar part II

Indlægaf Grissebassen » 18. nov 2018, 08:49

Misantropen skrev:
Lemonella skrev:
Misantropen skrev:Jeg kender ikke til andet end der står her i tråden, så måske er han bare en ubetænksom, egoistisk idiot og i så fald er jeg enig i at han bare skal sejle sin egen sø.

Er det ikke tilfældet, men en reel, velbegrundet bekymring for ham forstår jeg slet ikke man vil lade være med at hjælpe en man elsker i det omfang man kan. Der er jo heldigvis mange måder at gøre det på og baggrunde for at ønske en anden at have det godt, uden det er for ens egen skyld.

Der er sådan lidt "den der tier samtykker" over sådanne situationer her(generelt) Alle kan blive enige om at noget er galt og noget bør gøres, men ingen gør noget. Jeg ved ikke om det er pga. berøringsangst, at man er konfliktsky, bange for at vedkommende bliver sur eller hvad, men det er ofte de undskyldninger/begrundelser jeg hører. Det er ret trist. Det forsvinder jo ikke af at man tager skyklapper på og lader som ingenting.

Jeg har desuden aldrig hørt nogen sige de ikke var glad og taknemmelig for den opmærksomhed og omsorg de ikke selv havde. Nogen har fået den hjælp de har haft brug for, andre har fået en opvågning og fundet ud af at de ikke kan opføre sig som en idiot uden det har konsekvenser for dem. Nogle tredje opfører sig stadig som idioter, men de er jo heller ikke umyndiggjort.


I en situation, hvor man ikke havde følelser i klemme, ville jeg måske give dig ret, men ikke i TS tilfælde. Hun har/har haft, rigelig med følelser i klemme og en indblanding i hans mentale helbred, kunne måske gå hen og skade mere end det gavner.

Jamen er den eneste mulighed at han er psykisk ustabil?

Jeg ved som sagt ikke andet end der står her i tråden, så jeg ved selvsagt ikke alt der evt. er gået forud, men jeg synes der mange gisninger her i tråden. Er det i tidens løb blevet beskrevet hvor dum han er(og ikke kun de to tilfælde hvor han pludselig trækker sig) så er det selvfølgelig en anden situation end den jeg beskriver og det jeg opfordrer til.

Jeg har ikke lyst til at gå i detaljer her. Men han har vist tegn, der grænser til det psykotiske. Jeg var faktisk ikke klar over det, før de af mine nærmeste jeg har snakket med det om, kommenterede på alvoren i det.
1
Brugeravatar
Ieatmars
Indlæg: 203
Tilmeldt: 11. nov 2017, 14:44
Kort karma: 8
Likede indlæg: 164

Re: Spassernar part II

Indlægaf Ieatmars » 18. nov 2018, 09:18

Der er en ting jeg gerne vil få svar på:

Jeg forstår godt i har været sammen og du har elsket ham og delt din kærlighed med ham - men efter alle de ting du skriver, fx at han har psykopatiske træk, og at han har lavet en houdini 2 gange, har DU så stadigvæk lyst til at være sammen med ham?
0
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Spassernar part II

Indlægaf Grissebassen » 18. nov 2018, 09:29

Ieatmars skrev:Der er en ting jeg gerne vil få svar på:

Jeg forstår godt i har været sammen og du har elsket ham og delt din kærlighed med ham - men efter alle de ting du skriver, fx at han har psykopatiske træk, og at han har lavet en houdini 2 gange, har DU så stadigvæk lyst til at være sammen med ham?

Jeg skriver ikke, at han har psykopatiske træk. Jeg skriver, at han, den dag han skred, viste tegn på psykotiske træk - han virkede som om han havde problemer med at skelne virkelighed fra fantasi. Jeg har aldrig påstået han har psykopatiske træk.

Og nej, jeg har heller ikke lyst til at være sammen med ham. Det har jeg på ingen måde heller ikke givet udtryk for nogen steder.
20
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Spassernar part II

Indlægaf Viskelæder » 18. nov 2018, 13:51

Hvis han viser reelle tegn på psykose, så synes jeg, man skal gribe ind og kontakte nogen i hans netværk, så de ved besked, og derefter trække sig (for at passe på selv selv og komme videre). Så er vi altså et helt andet sted end bare spassernar.
6
Brugeravatar
Ieatmars
Indlæg: 203
Tilmeldt: 11. nov 2017, 14:44
Kort karma: 8
Likede indlæg: 164

Re: Spassernar part II

Indlægaf Ieatmars » 18. nov 2018, 14:41

Jeg læste forkert (min fejl)

Jeg tror også jeres forhold som du beskriver det lyder ret usundt.. især fra hans side af. Så det er godt du ikke vil tilbage til ham. (Jeg spurgte bare ud af ren nysgerrighed)
1
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Spassernar part II

Indlægaf Grissebassen » 18. nov 2018, 18:11

Ieatmars skrev:Jeg læste forkert (min fejl)

Jeg tror også jeres forhold som du beskriver det lyder ret usundt.. især fra hans side af. Så det er godt du ikke vil tilbage til ham. (Jeg spurgte bare ud af ren nysgerrighed)

Jeg tror du det har været meget sundt generelt set. Problemet har været, at han lukker sig ind i sig selv. Når han ikke har gjort det, har vi haft det fantastisk.

Jeg er selvfølgelig ikke interesseret i at finde sammen med en mand, der ikke har styr på sig selv, behandler mig med respekt og er velfungerende. Men mit hjerte har da ikke givet slip endnu. Alt andet ville da også være mærkeligt.
6
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: Spassernar part II

Indlægaf vibbsen » 18. nov 2018, 20:21

Viskelæder skrev:Hvis han viser reelle tegn på psykose, så synes jeg, man skal gribe ind og kontakte nogen i hans netværk, så de ved besked, og derefter trække sig (for at passe på selv selv og komme videre). Så er vi altså et helt andet sted end bare spassernar.


Jeg må erklære mig enig her.

Uanset at manden har opført sig som en 1.klasses spassernar, så synes jeg sagtens at man kan "gribe ind" ved at kontakte nogen i hans netværk og gøre opmærksom på at der kan være et problem som de måske skal tage hånd om, og så trække sig.

Uden at det på nogen måde konflikter med ens egne muligheder i forhold til at komme videre, sender signaler om at man vil finde sig i den form for adfærd eller at man nogensinde har tænkt sig at finde sammen med ham igen.

Man skylder ham absolut intet, man er ikke forpligtet til at gøre det, og man er ikke et dårligt menneske hvis man lader være. Men omvendt så handler det også om at give sig selv det bedst mulige udgangspunkt for at komme videre. Og hvis man er bekymret for at der er noget alvorligt galt, så tænker jeg at det måske er en meget god ide en gang for alle , at får sparket bolden videre til nogen andre, inden man selv forlader banen og aldrig ser sig tilbage....
4
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof

Tilbage til "Forhold og sex"