Bipolare træk- udfordringer i parforhold: erfaring søges 

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
forpustet
Indlæg: 11
Tilmeldt: 8. nov 2018, 08:31
Kort karma: 3
Likede indlæg: 12

Bipolare træk- udfordringer i parforhold: erfaring søges 

Indlægaf forpustet » 8. nov 2018, 08:36

Hej,
Jeg håber på lidt feedback fra jer, da jeg ikke rigtigt kan snakke med hverken familie eller venner om min udfordring, da min kæreste ikke ønsker nogle skal vide, at han har bipolare træk.
Kort skitseret er min kæreste for en del år siden blevet udredt af en psykiater som sagde, at han ikke var bipolar, men havde bipolare træk. I det daglige blandt kollegaer og venner er han meget social, festens midtpunkt og super sjov og en hammer god ven. Han har en rigtig god stilling, og fungerer udadtil perfekt.

Jeg har været sammen med ham i 3 år, og har været rigtig glad for ham.
I begyndelsen af året købte vi hus sammen, som vi er ved at gennemrenovere. Vi har begge krævende fuldtidsstillinger, og har nærmest knoklet uafbrudt hver eneste hverdagsaften og hver eneste weekenddag for at få huset færdigt (nu på 10.måned).

Jeg har hele tiden sagt, at vi skulle hente hjælp ind, da vores økonomi er til det, og da jeg synes, det er for hårdt at knokle døgnet rundt. Denne del har vi ikke været enige om, da min kæreste ikke mener nogen kan gøre det godt nok og han ønsker alt skal se perfekt ud. Så jeg har givet efter, og vi har absolut lavet alt selv og konstant har han været for overoptimistisk ift. hvor lang tid tingene tager (det er også ok, da vi jo ikke har byggeerfaringen).
Men 3-4 gange i ugen råber og skriger han af sig selv, når noget ikke går som det skal (det er første gang vi begge renoverer et hus fra top til bund), og er meget vred.
Jeg siger hele tiden, at vi altså skal skrue tempoet ned (hertil skal siges, at da vi skulle holde 1 uges arbejdsferie sammen gik han helt ned og sov nærmest uafbrudt fordi vi havde kørt os selv alt for hårdt).
I begyndelsen føjede jeg mig 100%, da jeg valgte at opgive min hobby, og sende min hest væk til en anden rytter. I juli savnede jeg det dog for meget og besluttede at hente min hest hjem i nærheden. Tidligere var jeg ved min hest hver dag, men nu er jeg der kun hver anden dag, og jeg har konstant dårlig samvittighed når jeg bruger to timer på min hobby, og min kæreste irriteres mindst en gang i ugen over, at jeg skal derud.

Jeg er ikke i stand til at få ham til at sætte tempoet ned, og hvis jeg beder ham om det, så får jeg at vide, at jeg konstant skal give ham dårlig samvittighed. Han siger, han hele tiden gå på listefødder for ikke at gøre mig sur/ked af det. Han sover meget senere end mig om aftenen og nu siger han så også, at jeg sover alt for meget og at jeg bør gå til læge (jeg går i seng kl 22 og står op 5.45) og blive tjekket.
I mandags sagde han så det, der gjorde mig rigtig ked af det, nemlig at han stod helt alene med byggeprojektet. Det ramte mig først om tirsdagen, hvor jeg græd meget på vej til arbejde. Jeg har virkeligt knoklet, og ja jeg er ikke med til at organisere indkøb og projektere, da jeg ærligt sagt ikke rigtigt kan finde ud af det. Men jeg hjælper troligt til med at bygge, slæbe, køre på lossepladsen og sørger for alt dagligt (indkøb, vasketøj, madlavning…). Jeg fortalte ham tirsdag aften, at jeg var blevet rigtig ked af hans kommentar, og han blev stiktosset og bebrejdede mig for at skabe en scene og igen give ham dårlig samvittighed, som han konstant skulle have over for mig. I vores diskussioner vender han det altid over på, at det er ham, der er offeret og jeg opgiver at diskutere.
Desværre er der flere gange ugentligt episoder, hvor vi går skævt af hinanden og at snakke om det, ender kun i at jeg ”bebrejder og dæmoniserer” ham som han siger. Et lille eksempler er så sent som i går (og disse har vi ugentligt)
I går aftes kom han hjem efter en forretningsmiddag kl 21, og kl. 22 ville han at vi skulle finde og beslutte hvilke skabe, vi skulle købe til vores kommende køkken. Da klokken var 22.30 sagde jeg godnat, hvortil han blev rigtigt irriteret og vred på mig, og sagde at han da troede vi var i gang med et projekt. Jeg føjede mig så, men efter 10 min sagde han at jeg jo bare kunne sove (bebrejdende).

Jeg føler konstant, at jeg indretter mig efter ham, og gør alt hvad jeg kan for at han skal være glad. Vi var ligeledes blevet enige om, at vi skulle forsøge at få barn, men som tingene er nu, er jeg bare nervøs for, om hans tilstand er pga. boligbyggeriet eller om jeg vil kunne komme til at opleve det samme, hvis vi får barn sammen.

Jeg ved ikke, om jeg som sådan har et decideret spørgsmål til jer. Jeg ønsker nok mere feedback på, om der er noget jeg kan gøre, og om andre har erfaring med lignende situationer og hvad I har gjort?

KH
Mig
0
Seance
Indlæg: 377
Tilmeldt: 5. jan 2016, 09:45
Kort karma: 52
Likede indlæg: 1878

Re: Bipolare træk- udfordringer i parforhold: erfaring søges 

Indlægaf Seance » 8. nov 2018, 09:25

Jeg kan mærke jeg får helt ondt i maven når jeg læser dit indlæg.
Din kæreste har vitterlig bipolar træk, og så yderligt for fuld skrue på perfektionismen.
Det lyder som om huset er blevet en besættelse for ham og han ikke kan tænke på andet.
Vil du kunne få ham til at bede lægen om en henvisning, han skal altså videre til en professionel som kan hjælpe ham så det ikke udvikler sig til reel mani.
Jeg ville under ingen omstændigheder risikere at blive gravid med ham sådan som tingene er lige nu. Prøv at forestille dig at være nybagt mor med et kolik barn, og han bebrejder dig at du ikke har holdt hjemmet fint mens han har været på arbejde.
Han er nød til at arbejde med sin maniske tilgang til tingene, og kunne rumme at du går i seng til helt normal tid og at du har en hest du gerne vil se. Du må ikke give slip på den du er, det lyder som om du tripper afsted på tæer for ikke dagligt at udløse en landmine, det er simpelthen ikke holdbart i længden.
Jeg gyser oprigtigt ved tanken om hvordan han vil klare en tre årig som græder, roder og har brug for omsorg og kærlighedhed?
Som det er lige nu, lyder han ikke som en mand, der kan tilsidesætte sine egne behov for et barns eller for din skyld,
20
Crumbles
Indlæg: 5
Tilmeldt: 6. sep 2018, 06:24
Kort karma: 1
Likede indlæg: 17

Re: Bipolare træk- udfordringer i parforhold: erfaring søges 

Indlægaf Crumbles » 8. nov 2018, 09:50

Jeg er enig. Han er fuldstændig opslugt af renoveringen af huset, og det trækker han ned over hovedet på dig. Du har jo ellers forsøgt at komme med løsninger, så i kan få lidt mere overskud, men det er ikke godt nok for ham. Hold fast i din fornemmelse af, at graviditet og barn ikke skal være nu.
Han har helt klart brug for hjælp til at styre det der. Pludselig vender det, og så kan han ikke mere. Det holder slet ikke. Jeg tænker, at du må holde fast i, at det er for hårdt et tempo for dig, ridse mulighederne op. Få sagt at du jo vil ham, men du kan ikke følge med, og er bekymret for ham. At du i hvert fald ikke kan være med i det tempo længere. Han må forstå, at hans besættelse ikke er dit problem, hvis ikke han ønsker behandling kan du jo ikke gøre andet end at passe på dig selv.
0
Jammerdalen
Indlæg: 776
Tilmeldt: 6. feb 2016, 19:14
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1001

Re: Bipolare træk- udfordringer i parforhold: erfaring søges 

Indlægaf Jammerdalen » 8. nov 2018, 10:06

Det lyder da langt mere som klassiske autistiske træk (højtfungerende). Mit råd ville være at han skulle få en genudredning hos en psykiater, men det kræver jo, at han har noget selvindsigt.
2
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Bipolare træk- udfordringer i parforhold: erfaring søges 

Indlægaf LaScrooge » 8. nov 2018, 10:36

Okay, han lyder som min ekskæreste og jeg får helt hjertekramper over at læse hvad du skriver.

Din kæreste projicerer sine egne problemer over på dig. Og ikke blot sine egene problemer, men sin egen adfærd.

Her snakker han jo om sig selv, og ikke dig:
Han siger, han hele tiden gå på listefødder for ikke at gøre mig sur/ked af det.
Han sover meget senere end mig om aftenen og nu siger han så også, at jeg sover alt for meget og at jeg bør gå til læge (jeg går i seng kl 22 og står op 5.45) og blive tjekket.
Han står helt alene med byggeprojektet.


Det er dig, der ikke kan sige noget til ham, uden at du bliver beskyldt for at dæmonisere ham og bevidst forsøger at give ham dårlig samvittighed.
Han tager ikke ansvar for sig selv og de situationer han skaber. Fx når han insisterer på at I skal se på skabe efter din sengetid og bagefter bliver skuffet og vred over, at du er træt. Det er en konfliktsituation han selv skaber, når han mod bedre vidende tvinger det igennem.
Han bebrejder dig, de problemer han har.
Han manipulerer med dig, når han vender tingene om og anklager dig for ting, han selv gør, og når han passivt aggressivt og demonstrativt gør dig til ansvarlig for HANS følelser - jf. også skabssituationen.
Han er ukærlig overfor dig. Der er ikke plads til dine behov, helt basalt, fordi han kun ser og mærker sig selv.

Har han altid haft disse træk og mønstre i sig, eller er de først dukket op i forbindelse med at I overtog huset? En stresset periode kan trigge sådanne mønstre, men hvis det har været der lidt altid, så ved du nu hvordan det vil være altid.

Det eneste jeg kan råde dig til er at finde dig selv, din egen kerne, og begynde at sige fra, MED DET SAMME. Du er nødt til at identificere hvad du selv synes er rimeligt, du skal kunne mærke dig selv og du skal begynde at sige nej, hævde dit eget perspektiv, insistere på, at du også er der og at din mening skal vægte lige så tungt som hans, at du også skal leve og have det godt og at der derfor skal være plads til dig og dine behov også. Du er nødt til at spejle, at hans valg er HANS valg og derfor nogle, han selv må stå til ansvar for. Jo mere plads du giver, des mere vil han æde. Han skal mærke dine konturer for han stopper ikke af sig selv - han er allerede laaaaaaangt inde i dig og på din banehalvdel og han kan ikke selv mærke grænsen. Den må og skal du håndhæve for ham.

Du kan forvente store konflikter, måske endog trusler om brud. Han vil slå sig i tøjret, fordi han har tabt sig selv. Det vil ikke nytte at diskutere hvem der har ret - slet, slet ikke - så derfor må du insistere på, at der er dig, og der er ham, og I har hvert jeres perspektiv og hver jeres behov og begge må gælde og vægtes lige tungt. Og man vægter dem ved at håndtere sit eget shit og ikke forvente eller kræve noget af den anden (det kan i "normale" forhold, men jeres er ikke normalt lige nu). Det vil altså sige, at når han vil gøre X på huset, så må du vurdere om det er noget, du kan være med til og i hvilken grad og derefter meddele han det. Hvad han vælger at gøre derudover er hans eget ansvar, ikke dit, og derfor heller ikke noget, han kan bebrejde dig, for det er ikke dig, der tvinger ham til det.
16
And we both know: I will be delicious
forpustet
Indlæg: 11
Tilmeldt: 8. nov 2018, 08:31
Kort karma: 3
Likede indlæg: 12

Re: Bipolare træk- udfordringer i parforhold: erfaring søges 

Indlægaf forpustet » 8. nov 2018, 11:26

Hold nu op en masse vildt brugbar feedback jeg får af jer! Tusind tak hver og en. Det er rigtigt rart at få så mange syn på det. At han er besat af huset har jeg faktisk ikke selv tænkt, men hvor har I ret. Hver eneste dag taler han uafbrudt om det ene og andet (når vi ikke står med en hammer i hånden) og vi skal planlægge de kommende steps i husrenoveringen.
Tidligere kunne han godt af og til brokke sig lidt hist og her, men jeg tænkte ikke, det var særligt meget mere end i andre parhold :) men nu har jeg gået på listefødder, tilsidesat venner (jeg har dårlig samvittighed og er endt med ikke at besøge venner i weekenderne, fordi vi jo skal arbejde) og tilsidesat min hobby som jeg brænder for i snart et år. Når jeg så endeligt er sammen med venner og hest får jeg så dårlig samvittighed. Det sagde jeg til ham en dag og så blev han tosset og sagde at han jo ikke tvang mig til noget og at jeg dæmoniserede ham med huset.
Desværre har jeg tidligere foreslået ham at få hjælp igen, men han er altså ikke syg. Men ja han mener at jeg skal gå til lægen og sættes op i min medicin (har for højt stofskifte og er i behandling), da jeg spjætter om aftenen og kan være lidt kort for hovedet. Jeg æder den bare da det jo som en anden skriver er umuligt at trænge igennem og diskutere konstruktivt.
Men nej jeg skal ikke have barn med ham nu, og da vores sexliv også er gået fløjten er der måske let nok at undgå :/
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Bipolare træk- udfordringer i parforhold: erfaring søges 

Indlægaf Zombie » 8. nov 2018, 12:02

Prøv at Google gaslighting og se, om du genkender noget.

Jeg er hamrende bipolar, men aldrig har jeg opført mig på den måde.
Det et decideret uanstændig opførsel fra din kærestes side.

Jeg havde nægtet at lave mere på huset og krævet en håndværker. Og med god samvittighed havde jeg passet måde hest og venner.
10
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 15286
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 1241
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 25606

Re: Bipolare træk- udfordringer i parforhold: erfaring søges 

Indlægaf Delfin » 8. nov 2018, 12:32

Jeg synes nu mere, det lyder som personlighedstræk end det lyder som bipolar lidelse, og så kan det da godt være, at han har nogle træk, der kan minde om en bipolar i manisk tilstand, men jeg fatter ikke den "diagnose"
5
14 11 14
forpustet
Indlæg: 11
Tilmeldt: 8. nov 2018, 08:31
Kort karma: 3
Likede indlæg: 12

Re: Bipolare træk- udfordringer i parforhold: erfaring søges 

Indlægaf forpustet » 8. nov 2018, 12:34

I må undskylde jeg ikke svarer hver enkelt individuelt, men I har hver og en givet mig stof til eftertanke og har ramt plet i mine overvejelser- lige på nær det med perfektionismen 
Han er faktisk ikke perfektionistisk sådan generelt. F.eks. roder han meget, de rum vi bor i er ikke rene, og han går ikke op i sit tøj, bil e.lign.
Men med byggeprojektet skal hver håndværksdetalje være perfekt (også de detaljer som håndværkere siger ikke behøver være så præcise) og det er meget vigtigt for ham, at vi kan ende med at sige, at vi har gjort det hele selv. Jeg er på den anden side fløjtende ligeglad om vi har betalt en håndværker for det, da vi har råd til det. På et tidspunkt havde jeg fået ham overtalt til at lade håndværkere tage det sidste, men mens vi overvejede tilbuddet kunne han ikke sove og han sagde det var fordi han var så bange for de ville klytte alt vores arbejde op.

Det er rigtigt skarpt set, at han faktisk selv skaber vores konflikter jf. episoden i går med at skulle vælge køkkenskabe efter min sengetid. En anden ting der fik mig til også at blive rigtig trist var, at han kl 23.30 hvor han skal i seng, opdager at jeg har taget ”hans” dyne og derfor hiver den af mig, giver mig ”min” og derved vækker mig. Det er så egoistisk og ikke særligt kærligt gjort!

I de seneste uger er det gået op for mig selv, at jeg totalt har sat mig selv på standby, og han har også sagt, at han synes min hobby fylder alt for meget og at han ikke kan se, hvordan jeg vil kunne få tid til den med evt. børn. Jeg bliver bange og må indrømme at jeg det seneste år bestemt ikke har levet det liv, jeg har drømt om og som jeg gjorde tidligere, hvor jeg var meget social, deltog aktivt i foreningsliv og var glad.
Er på nippet til at smide håndklædet i ringen, men vi er færdige med projektet til omkring januar og jeg synes, jeg skylder forholdet at vente og se, om vi kan få det ”normalt” efter projektet er overstået.
Tak for hintet om gaslighting- har netop læst om det, og du har ret i nogle træk ift. vores diskussioner, men generelt set er det heldigvis ikke tilfældet, at han er sådan 

Men jeg får ham til at lyde 100% frygtelig, men han har jo også en masse dejlige træk, som jeg kommer til at glemme.
0
Brugeravatar
Contrast
Indlæg: 2069
Tilmeldt: 21. jan 2016, 18:24
Kort karma: 208
Likede indlæg: 6082

Re: Bipolare træk- udfordringer i parforhold: erfaring søges 

Indlægaf Contrast » 8. nov 2018, 12:57

Pyh, det lyder virkelig anstrengende. Du skal virkelig passe på dig selv nu. Med det mener jeg at du skal sætte nogle alvorlige grænser op for dig selv, så du ikke selv går fuldstændigt til grunde.

Lad være med at deltage mere i projektet (som i overhovedet!) og se dine venner og dyrk din hobby i stedet. Simpelthen planlæg dine weekender som om din kæreste slet ikke er med i overvejelserne.
Når han brokker sig over at du ikke hjælper, så slå det fast med syvtommersøm at det altså IKKE kommer til at ske og at du bestiller håndværker til de og de dage.
Når han bliver tosset på dig/bebrejder dig/kaster skylden på dig/råber af dig, så efterlad konsekvent rummet, måske endda hjemmet, hvis det er muligt. Og gør det HVER gang. Sig "jeg finder mig ikke i, at du råber af mig/gør X og derfor går jeg. Vi kan snakke, når du kan finde ud af at behandle mig med respekt". Og så ignorer alt hans ævl til du er ude af døren - gå en tur. Så får han muligheden for at tænke efter det, han har gjort - ikke sikkert det hjælper, men det hjælper uanset hvad dig med at vise at du har sat en grænse.
Tænk på dine egne behov først og fremmest. Hold fast i dine sengetider, få gang i din hobby igen og få set dine venner - han skal meget langt ned ad prioriteringslisten nu, så længe han er på den måde.

Det er vigtigt at du er KONSEKVENT med alt det her. Du skal simpelthen til at være assertiv, så du kan passe på dig selv. Tænk ikke ham ind som en del af ligningen mere - det skib sejlede da han begynde at trumfe sine behov over dine.

Hvad der skal ske med forholdet, og hvorvidt der er nogen chance for at det kan reddes, synes jeg du skal nedprioritere lidt, de bekymringer. Fokuser først og fremmest på at få respekten for dig selv igen. Det lyder måske hårdt på skrift, men det er i bedste mening :kram:
12
Inge Færch Schott
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Bipolare træk- udfordringer i parforhold: erfaring søges 

Indlægaf Zombie » 8. nov 2018, 13:39

Jeg kender masser med hest eller andre hobbier, der bruger tid på dem efter de har fået barn også. Der hjælper man selvfølgelig hinanden som par. Det er min klare overbevisning, at det for nogle kan være ret mentalt usundt og ensporet at droppe ALT, for at være nogens mor. Man er stadig et menneske.

Når børnene bliver ældre er det også fedt at kunne tage dem med i stalden og nyde hobbyen sammen. Jeg kender mange, der har "arvet" hesteinteresse fra deres forældre.

Din kæreste opfører sig som et urimeligt barn.
5
aka Forbies

:gammel:
forpustet
Indlæg: 11
Tilmeldt: 8. nov 2018, 08:31
Kort karma: 3
Likede indlæg: 12

Re: Bipolare træk- udfordringer i parforhold: erfaring søges 

Indlægaf forpustet » 8. nov 2018, 14:06

Han siger også, at vi skal sørge for at have tid til vores hobbyer, hvis/når vi får børn. Men når han så synes, det er for meget at jeg er ved min hest hver anden dag og dermed er væk fra matriklen i 2 timer, ja så kan jeg da godt se, at jeg altid skal undskylde for min hobby :/
0
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Bipolare træk- udfordringer i parforhold: erfaring søges 

Indlægaf LaScrooge » 8. nov 2018, 14:10

forpustet skrev:I må undskylde jeg ikke svarer hver enkelt individuelt, men I har hver og en givet mig stof til eftertanke og har ramt plet i mine overvejelser- lige på nær det med perfektionismen 
Han er faktisk ikke perfektionistisk sådan generelt. F.eks. roder han meget, de rum vi bor i er ikke rene, og han går ikke op i sit tøj, bil e.lign.
Men med byggeprojektet skal hver håndværksdetalje være perfekt (også de detaljer som håndværkere siger ikke behøver være så præcise) og det er meget vigtigt for ham, at vi kan ende med at sige, at vi har gjort det hele selv. Jeg er på den anden side fløjtende ligeglad om vi har betalt en håndværker for det, da vi har råd til det. På et tidspunkt havde jeg fået ham overtalt til at lade håndværkere tage det sidste, men mens vi overvejede tilbuddet kunne han ikke sove og han sagde det var fordi han var så bange for de ville klytte alt vores arbejde op.

Det er rigtigt skarpt set, at han faktisk selv skaber vores konflikter jf. episoden i går med at skulle vælge køkkenskabe efter min sengetid. En anden ting der fik mig til også at blive rigtig trist var, at han kl 23.30 hvor han skal i seng, opdager at jeg har taget ”hans” dyne og derfor hiver den af mig, giver mig ”min” og derved vækker mig. Det er så egoistisk og ikke særligt kærligt gjort!

I de seneste uger er det gået op for mig selv, at jeg totalt har sat mig selv på standby, og han har også sagt, at han synes min hobby fylder alt for meget og at han ikke kan se, hvordan jeg vil kunne få tid til den med evt. børn. Jeg bliver bange og må indrømme at jeg det seneste år bestemt ikke har levet det liv, jeg har drømt om og som jeg gjorde tidligere, hvor jeg var meget social, deltog aktivt i foreningsliv og var glad.
Er på nippet til at smide håndklædet i ringen, men vi er færdige med projektet til omkring januar og jeg synes, jeg skylder forholdet at vente og se, om vi kan få det ”normalt” efter projektet er overstået.
Tak for hintet om gaslighting- har netop læst om det, og du har ret i nogle træk ift. vores diskussioner, men generelt set er det heldigvis ikke tilfældet, at han er sådan 

Men jeg får ham til at lyde 100% frygtelig, men han har jo også en masse dejlige træk, som jeg kommer til at glemme.


Det er meget, meget vigtigt at du ikke tager noget af det følgende som en opfordring eller en forventning om at du går fra ham fordi han er skør og nederen, okay? Vi snakker bare, vender de ting, du fortæller om, undersøger dem ud fra hver vores reference- og erfaringsramme, ser på hvad der passer og hvad der ikke gør og hvad du kan bruge til noget. Jeg VED at din kæreste også er dejlig og ingen er perfekte, ingen. Og i forhold skal man kunne tåle at den anden er en spasser eller ikke slår til i perioder uden at man smider håndklædet i ringen og skrider. Man vil støde på sider af hinanden som er mindre kønne og måske endda nærved ulidelige og så tager man den derfra. Alt dette bare for at sige, at på dette forum ender snakke som denne meget ofte med nogle lidt hårde anbefalinger og det gør som regel, at snakken lukkes i, man begynder at føle behov for at forsvare (helt forståeligt) og så kommer man fjernere fra det sted, hvor man helt åbent kan se på de ting, der er på spil.
Lige nu skal vi bare finde ud af hvordan du har det med det der foregår og hvordan du kan håndtere det.

Nogle af de ting, du skriver, inklusive det markerede, minder mig rigtig meget om min eks. Manipulationen, det helt åbenlyst uretfærdige, kritikken og bebrejdelserne, at han fralægger sig ansvaret ved at placere det på dig, som om det hele er din skyld - inklusive hvordan han selv har det. Det ligegyldige fokus på HVEM der har lavet jeres hus (jeg mener, hvis I er ved at knække under det, så er det jo ingen sejr at I har klaret det selv), som om det betyder mere, hvad man kan fortælle og fremvise til andre, end hvordan substansen af oplevelsen har været. Det at han åbenbart er den, der definerer hvad der er vigtigt og rigtigt. Han gør forkerte ting overfor dig, men når du reagerer er det DIG der skaber problemerne. Hans påstand om, at du skal have justeret medicin fordi din sygdom gør dig svær at have med at gøre, når det tydeligvis er hans adfærd og jeres samspil som slider på dig. Og derudover bare den tarvelige og ukærlige tilgang til din sygdom. Dig, dig, dig, du er problemet og han tager ikke ansvar. At han tager dynen på den måde, virker næsten voldeligt, hvad bilder han sig ind? Har han overhovedet nogen fornemmelse for eller medfølelse med dig? Hvad tænker han, at sådan en handling gør ved dig?

Det minder mig som sagt om min eks, og jeg fik en del klarhed ved at læse om narcissisme og den narcissistiske karrusel. Projektionerne, den manglende mentaliseringsevne og empati, egoismen og selvoptagetheden, respektløsheden/den manglende omsorg, fralæggelse af ansvar, fokus på det ydre, charmen når folk kigger og når det kan betale sig.

Jeg siger ikke, at han er narcissist, men han kan have træk som træder i forgrunden fordi han er i en presset situation.

Du vinder IKKE ved at give plads. Du kan i det hele taget ikke vinde (for det er heller ikke en konkurrence eller en kamp), men du kan behandle dig selv med respekt. Det virker som om at han har taget mere plads i takt med at du har givet mere; at det har været en nedadgående spiral, hvor din manglende konfrontation af hans tarvelige adfærd får ham til at behandle dig med tiltagende mindre respekt. Du MÅ og SKAL træde i karaktér. For din egen skyld. Få det til at stoppe ved at sige fra, være barsk og klar i mælet, konsekvent overfor ham (som en anden også skriver). Du skal ikke finde dig i mere. Du kan spørge dig selv, om dette er måden I skal samarbejde om ting på, eller om den skal være anderledes? For lige nu samarbejder I på en rigtig skodmåde og det gavner ingen - hverken dig, ham, eller jeres forhold - at du kryber for ham og undgår konflikterne. Han tager tydleigvis ikke imod det med kærlighed, varsomhed og respekt og det skal du bare ikke finde dig i.

Det er hans tur til at tage sig sammen. Og jeg lover dig: du får det meget bedre i samme sekund du husker på din egen værdi og dit eget værd og spørger dig selv, om du ville finde dig i det der fra nogensomhelst andre og derefter får slået fast overfor dig selv, at din allernærmeste og din elskede i hvert fald IKKE skal behandle dig sådan.
16
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Bipolare træk- udfordringer i parforhold: erfaring søges 

Indlægaf LaScrooge » 8. nov 2018, 14:22

forpustet skrev:Han siger også, at vi skal sørge for at have tid til vores hobbyer, hvis/når vi får børn. Men når han så synes, det er for meget at jeg er ved min hest hver anden dag og dermed er væk fra matriklen i 2 timer, ja så kan jeg da godt se, at jeg altid skal undskylde for min hobby :/


Nej, det hænger overhovedet ikke sammen. Sandsynligvis hænger det sådan sammen, at han er ved at bryde sammen over den opgave, I står overfor, og slet ikke kan rumme sin egen hobby, heller ikke kan rumme belastningen han er i, heller ikke kan rumme "nederlaget" ved at "give op" men ikke kan tage konsekvensen af nogen af de tanker og følelser og derfor bare smider det hele over på dig.

Når han kommer med nogle af sine underlige påstande eller anklager og usammenhængende/selvimodsigende ting, så kan du evt prøve at lave The Work på ham for at se om du kan regne ud hvor skoen i virkeligheden trykker i ham (for det er ikke dig, der gør noget forkert). Øvelsen hedder "Døm din nabo": http://thework.com/sites/thework/dansk/ ... _dansk.pdf

Udfyld den som om du var ham. Den del, hvor du skal vende tanken om, er essentiel (nederst i højre hjørne). På et tidspunkt er der noget, der føles rigtigt og det vil måske hjælpe dig ud af de klemte situationer, hvor du føler dig angrebet og ikke kan finde vej ud af den konstruktion, han bygger op (som er manipulationen).
0
And we both know: I will be delicious
forpustet
Indlæg: 11
Tilmeldt: 8. nov 2018, 08:31
Kort karma: 3
Likede indlæg: 12

Re: Bipolare træk- udfordringer i parforhold: erfaring søges 

Indlægaf forpustet » 8. nov 2018, 14:26

Helt ærligt har jeg også tænkt at han er ret egoistisk- og jeg vil forsøge fra i aften at sige fra og mærke, hvad jeg selv vil især din kommentar: ” Det er hans tur til at tage sig sammen. Og jeg lover dig: du får det meget bedre i samme sekund du husker på din egen værdi og dit eget værd og spørger dig selv, om du ville finde dig i det der fra nogensomhelst andre og derefter får slået fast overfor dig selv, at din allernærmeste og din elskede i hvert fald IKKE skal behandle dig sådan.” rammer helt plet. For nej sådan der vil jeg ikke lade mig behandle af nogen som helst anden. Jeg lader mig behandle sådan fordi jeg ikke ønsker yderligere konflikt og fordi jeg har bildt mig selv ind det er i orden han er sådan. Han siger nemlig, at han blot gerne vil være færdig med huset så vi igen kan få et liv- og ikke trække det i 2-3 år og gå død i projektet som så mange andre…
I aften vælger jeg at være hjemme efter kl 18.00 fra hesten og se hvad der så sker der fra- og bede ham om for første gang i laaaang tid om han ikke vil stå for maden (som for øvrigt skal være varm mad, da han ikke gider spise rugbrød på trods af at vi begge har kantineordning med varm mad til frokost;) )
4

Tilbage til "Forhold og sex"