Homofobi

[MissDitte]

Mig bekendt er der ingen i vores omgangskreds der ikke ville acceptere det, og jeg ville da aldrig acceptere at der var nogen der kom her behandlede andre respektløst og så er jeg sådan set ligeglad med grunden, hvem er det du besøger der er så vigtige at du lader dig udsætte for den slags?

Det er min kærestes 18-årige søn og min kærestes "svigersøn".

Sønnen nægter at deltage i noget hvor jeg er tilstede. Så på den måde undgår jeg ham. Datterens kæreste plejer at deltage, men efter at have fundet ud af hans holdning tænker jeg ikke, han behøver beskæftige sig med noget, hvor jeg deltager, hvis jeg kan bestemme.

Men jeg synes, det er så svært med sønnen. Jeg elsker hans mor men har ingen lyst overhovedet til at have noget med ham at gøre.

[Pityt]

På min seneste arbejdsplads tog jeg nogle diskussioner med produktionsfolkene, fordi de brugte ordet “bøsse” som skældsord,- det gider jeg simpelthen ikke høre på og da SLET ikke fra voksne mennesker Jeg tror egentlig ikke, at de er homofobiske...bare lidt smådumme og skurvognsagtige
I min familie og min omgangskreds er det et non-issue. Kærlighed er kærlighed

[Misantropen]

For endnu flere år siden på en anden arbejdsplads sad jeg til frokost med nogle kollegaer og snakken gik ind på seksualiteter. En kollega hævdede at hvis hendes datter sprang ud som lesbisk ville hun blive dybt ulykkelig og have det meget svært med at anse hende som som sin datter.Det var lige groft nok, syntes jeg og valgte at tage diskussionen med hende. For jeg kunne ikke se, hvad fanden hendes datters eventuelle partner ragede hende, hun skulle vel ikke selv hoppe i kanen med dem. Det blev en meget belastende snak som mest bundede i, at hun mente at kun mænd og kvinder bør finde sammen for ellers kan de ikke sådan på den rigtige måde lave en baby og hun havde en idé om at hendes datter skulle skænke hende et barnebarn, hvor jeg mere appellerede til, at uanset hvad er det hendes datters liv og lykke, det kommer an på og det skulle hun ikke forsøge at påtvinge sig en plads eller rolle i. Vi nåede aldrig til nogen enighed, men kollegaen syntes helt sikkert at jeg var dum.

Flere af mine homoseksuelle venners forældre havde det på samme måde, men det bundede mest i at de var bekymrede for konsekvenserne på deres barns vegne, så ikke lige så dramatisk som din kollegas holdning.

De elsker deres barn, men de var bange for at andre pludselig ville ændre opfattelse af barnet, pga. fordomme, eller at seksualiteten ville blive set før barnets kvaliteter. Selvom man selv er accepterende overfor homoseksualitet så kommer vi jo bare ikke uden om at mange har forbehold eller en negativ indstilling overfor det.

[Kattefjæs]

Jeg gik i gymnasiet med en gut som ville så hånden af et eventuelt fremtidigt barn hvis det viste sig at vedkommende var homoseksuel. Det er mere end 10 år siden.

Min stedfar kan være et enormt røvhul og hvis han er i dårligt humør, så går det uden omsvøb ud over homoseksuelle, muslimer, ikke-hvide befolkningsgrupper etc.

Ellers kender jeg ikke rigtig nogen, alder underordnet, som ytrer nogen vilde holdninger til den slags. Det kan da godt være at de tænker sit, men de siger ikke noget.

Størstedelen af min professionelle omgangskreds lige nu arbejder i kristne kirker eller kristne organisationer og der er flere homoseksuelle dér end noget andet sted jeg har været. Jeg er vant til at folk tror det modsatte og forventer at kirken er meget fordømmende, men det er præcis det modsatte jeg oplever i virkeligheden.

For ikke så længe siden genså jeg Friends da det kom på Netflix. Det er ikke ret længe siden den serie blev lavet, men det slog mig faktisk at ordet "gay" bliver brugt som skældsord / en fornærmelse flere gange i løbet af serien (uanset om modtageren så var homoseksuel eller ej). Det overraskede mig for sådan huskede jeg det ikke. Men jeg tror det var en del af sproget på det tidspunkt.

Når jeg tænker tilbage, så kan jeg godt huske at det at være homoseksuel blev brugt nedsættende - uanset om det var sandt eller ej - da jeg var yngre og især som teenager. Så vidt jeg husker var der ikke rigtig noget racisme, i hvert fald ikke i min omgangskreds (og jeg lagde heller ikke rigtig mærke til noget i Friends, sjovt nok). Men jeg tror at det med homoseksualitet, eller seksualitet i det hele taget, er kommet lidt senere. Eller måske har det bare taget længere tid... Jeg ved det ikke helt.

Men jeg tror ikke at nogen jeg kender ville bruge gay som et skældsord eller en fornærmelse i dag. Jeg tror slet ikke at det ville falde nogen ind.

Ting tager tid. Så selvom vi overordnet set er "over it" i dag, så vil der jo altid være nogle som halter bagefter.

Og så er der fx min stedfar for hvem det er for sent. Jeg kan bare håbe at han ikke giver sine latterlige holdninger videre til andre inden hans tid er forbi.

[Tilly]

Der er heldigvis ikke nogen i min nære omgangskreds der udtrykker homofobiske tanker. Jeg har det ligeså stramt med homofobi som med racisme. Jeg kan simpelthen ikke have det! Jeg ville aldrig kunne have et venskab med en person der var enten homofob eller racist.

Mine "gamle" forældre (70+) har måske lidt svært ved at "forstå" homoseksualitet, men det skyldes mere bare at de er en del af en anden generation. Men de fordømmer det ikke på nogen måde, og de ville helt sikkert have accepteret det hvis jeg fx var homoseksuel.

[Aragorn]

Har du været med til at splitte en familie op ved at blive kæreste med din kæreste? For de behøver ikke være homofobiske det kan også være de bare ikke kan lide lige netop dig.

[Liou]

Sådan decideret had rettet mod homoseksualitet, har jeg virkelig ikke set meget til, men jeg kender så heller ikke nogen homoseksuelle, så jeg ville nok ikke være den første til at opdage det.

Men jeg har en tidligere kamerat, der sprang ud som biseksuel, hvilket resulterede i, at hans egen bror slog hånden af ham, så det eksistere da bestemt. Jeg ser ham ikke rigtig mere men har da hørt, at de har fundet ud af det igen, men om det skyldes, at han har nemmere ved at acceptere det, fordi hans bror på nuværende tidspunkt har en pige-kæreste, aner jeg ikke.

Men det jeg har bemærket, er egentlig bare mest sådan lidt grov humor på bekostning af bøsser og lesbiske i min vennegruppe, men det er ikke rigtig noget, jeg ville kategorisere som homofobi, for det er vitterlig bare jokes på samme måde som vi kan tage tykt pis på indvandrere, politikere, eller det modsatte køn.

[ajnaM]

Jeg oplever det ikke i min hverdag. Jeg kender flere homoseksuelle, også på både min og min kærestes arbejdsplads og i vores vennekreds, og der er fuld åbenhed og fuldkommen samme samtale om deres forhold som til de heteroseksuelles. Generelt oplever jeg ret meget opbakning om LBGT-rettigheder i min omgangskreds - så meget, at jeg ind imellem glemmer, at det ikke er tilfældet alle steder i landet.

Men så læser jeg eksempelvis kommentarer på DR's facebookside til historien om, at transseksuelle har ventetid på kønsskifteoperationer. Og så bliver jeg da virkelig mindet om det...

(Og en lille disclaimer: Ved godt, transseksuelle ikke som udgangspunkt har noget med homoseksualitet at gøre - det er bare nogle af de samme fordomme, der er i spil, deraf eksemplet.)

[Annione]

Jeg er opvokset som Jehovas vidne, og det homoseksualitet (og jul) var noget af det første jeg tog stilling til. JV mener at det er en synd, og generelt meget forkert, hvis man dyrker homoseksuel sex. De mener, at man så bare ikke skal dyrke sex.

Min bedste ven er bøsse, en nær kollega er lesbisk. Intet kunne rage mig mindre - jeg synes faktisk det er lidt federe end at være heteroseksuel jeg kan godt lide folk, der stikker lidt ud, om det er vild beklædning, sjovt hår eller seksualitet.

Hvis folk synes det er mærkeligt eller fake, at jeg prøver en polyseksuel hat på, så skal de bare blande sig helt uden om og ikke komme med dumsmarte bemærkninger.

[Precaseptica]

Jeg synes i det hele taget, at de helt unge i dag er noget besynderligt højredrejede i mange af deres synspunkter. Jeg tror, det er fordi, at internettet har gjort amerikaniseringen langt mere ekstrem, og det er klart, at det mestendels går ud over de, der ser på skærme hele dagen.

Så altså. Det overrasker mig da ikke, hvis homofobi finder et større fodfæste igen. Jeg tror dog ikke, at vi vender tilbage til de triste tilstande vi kommer fra. Det får bare lige lov at titte frem igen. Langt værre er den meget beklagelige politik, som disse grupperinger støtter op om, selv efter deres indiskuterbart usympatiske holdninger er slået ned.

[Æble]

Min holdning er at det ikke tilfalder andre at have en holdning til hvem voksne mennesker har et seksuelt eller romantisk forhold til.

Forstår så overhovedet ikke at man kan blive provokeret eller vred og deslige over homoseksuelle. Finder det lidt latterligt/grinagtigt at være homofob/homokritisk faktisk. Personligt finder jeg højest et homoseksuelt forhold interessant.

Mine børn er meget åbne, men de har også lært fra en tidlig alder at vise respekt og åbenhed, generelt og overfor homoseksuelle. Tror ikke de hver har været over fem år før der opstod en situation hvor det blev relevant at forklare at to piger/drenge godt kan være kærester.

Har vist aldrig mødt decideret homofobi. Højest sådan lidt “tøhø pølsefest” - humor blandt mandlige bekendte.

[BlueBunny]

Jeg har en bekendt som var gift med en mand og fik to børn. I dag er hun gift med en kvinde på 6. år.
Jeg har haft nogle kollegaer der var til samme køn.
En dreng i min søns SFO har to mødre.

Jeg er (heldigvis) ikke stødt på negative holdninger i forhold til nogens valg af partnere.

[BlueBunny]

Mig bekendt er der ingen i vores omgangskreds der ikke ville acceptere det, og jeg ville da aldrig acceptere at der var nogen der kom her behandlede andre respektløst og så er jeg sådan set ligeglad med grunden, hvem er det du besøger der er så vigtige at du lader dig udsætte for den slags?

Det er min kærestes 18-årige søn og min kærestes "svigersøn".

Sønnen nægter at deltage i noget hvor jeg er tilstede. Så på den måde undgår jeg ham. Datterens kæreste plejer at deltage, men efter at have fundet ud af hans holdning tænker jeg ikke, han behøver beskæftige sig med noget, hvor jeg deltager, hvis jeg kan bestemme.

Men jeg synes, det er så svært med sønnen. Jeg elsker hans mor men har ingen lyst overhovedet til at have noget med ham at gøre.

Hvor nyt er jeres forhold? Det lyder som om at det er fordi det konkret er dig/jer og ikke homofobi generelt? At de har svært ved at acceptere at deres (sviger-)mor “pludselig” skifter til en kvinde?

[Anlewi]

Jeg er fuldstændig ligeglad med hvilke seksualitet de mennesket jeg holder af tilhører.

Jeg har ansatte under mig der er homoseksuelle både mænd og kvinder, mon ikke også der er en biseksuel eller to.

For mig er det kærligheden der er det vigtigste og som jeg håber at alle vil opleve

[Jedi]

Jeg kender ikke så mange teenagere; dem jeg kender, tror jeg ikke er imod homosexualitet. Hvis man spørger en 10-12 årig, så vil de sikkert synes det er klamt ala pigelus. Fordi de stadigvæk er børn og ikke forstår det.
Jeg vil sige, jeg har oplevet både en aversion mod homosexualitet og mod heterosexualitet: straighte fyre, som synes bøsser skal have tæsk og homosexuelle, specielt mænd, som mener heteroer er til for at blive omvendt ala han skal bare kneppes ordenligt så er han på pikholdet.
Når nogen bruger ord som svans, bøsse eller andet, så anser jeg det ikke som udgangspunkt som noget negativt - det kommer helt an på, hvad der bliver sagt og konteksten.