Indlægaf Cinderella30 » 26. dec 2018, 21:19
Hejsa
Her lige en opfølgning på mit post på side 1. Der er sket lidt, så beklager på forhånd for at ville lette mit hjerte.
Jeg har tænkt rigtig meget over mit ægteskab pba. Af jeres indlæg og har besluttet at arbejde for at komme til at elske mig selv igen. Jeg har kommunikeret meget klart med min mand og ærligt så går det ikke super godt. Men Min beslutning om at blive eller gå skal ikke træffes på grund af andre end mig selv. Og min lykke skal heller ikke afhænge af mænd generelt.
Så langt så godt. Jeg besluttede mig derfor også for at ‘glemme’ min ekskollega, som jeg jo blev ret så vild med og endte med at opsige mit job for. Men som jo sårede mig ved at distancere sig - særligt på det sidste, hvor jeg/vi også kom til at udveksle lidt længere blikke end normalt. Han er venner med flere fra min mands familie.
Belært af den episode har jeg fuldstændig ignoreret ham de to gange, jeg stødte på ham hos mine ekskolleger. For nu ville jeg tage magten over mine følelser tilbage.
Men så sker der to ting. Først er jeg forbi mit gamle arbejde, hvor jeg skal til møde med en ekskollega, som deler kontor med ham, jeg er vild med. Helt bevidst for at undgå ham, mødes jeg med hans kontormakker længst væk i bygningen i stedet for som ellers bare at dukke op på deres fælles kontor. Men han vælger såmænd at komme ned til mig sammen med ham, jeg Ellers skal mødes med. Og forsøger akavet at få øjenkontakt med mig, så jeg bliver nødt til at hilse og tale kort med ham om vind og vejr, da flere kigger på. Han bliver ret glad og vil tydeligvis blive, men jeg ender med at signalere, at nu skal jeg altså tale med ham, jeg egentlig er kommet for. Så han må vende om og gå.
3 mdr efter er jeg med andre tidl. Medarbejdere inviteret til julefrokost hos dem. Jeg går ikke i nærheden af deres ‘område,’ selvom vi fik øje på hinanden i mængden. For første gang længe var/er jeg egentlig ret ovenpå og fik SÅ mange komplimenter og opmærksomhed, som jeg ikke har fået i flere år! Men jeg var fast besluttet på ikke at ville tale med ham andet end højst en høflig hilsen. Han ender med at spejde efter mig (og kommer til at grine, da jeg fanger ham i det). Så kommer HAN sgu hen til mig og opfører sig helt anderledes end ellers. Spørger ind til hvordan jeg har det, mit nye Job osv (han plejer at være kejtet og altid lade mig styre samtalen). Vi ender med at stå længe, og selvfølgelig kommer jeg desværre til igen at spørge ind til hans Job og starte på Min evindelige vane med at give ham alverdens råd og tips. Jeg ender med altid at fortryde, fordi jeg bagefter tænker, at han kun er interesseret i mig pga sin faglige fascination af mig. Og fordi jeg også plejede at være den der stod på gangen og trøstede ham, når tingene på arbejde ikke gik hans vej. Han vil karrieremæssigt samme vej Som Mig og er meget ambitiøs (er jo noget yngre end mig). Så selvom både hans drengevenner kalder på ham, imens vi står sammen og 3-4 piger kommer for at byde ham op til dans, afviser han dem. 2 gange kommer mandlige kolleger for at smalltalke med mig og han bliver stadig stående. Jeg ender med 3 gange at sige: ‘jeg skal ikke holde dig hen’, ‘nu taler jeg igen’ osv osv. Og han svarer bare ‘nej nej’, ‘det er jo guldkorn’ osv. Jeg ender med igen at føle mig som hans guldko.
Han ender med at følge mig ud til de andre og vil faktisk have, at vi følges samme vej, hvilket jeg afslår og han giver mig et kram (hvilket han ikke gør ellers) og står ellers bare og kigger på mig, indtil jeg vender om og går. Ellers ingen åben flirt fra hverken ham eller mig.
Så står jeg nu tilbage og har igen fået blusset op for de der følelser.... på den ene side tænker jeg: ‘hvad betød det nu?’ Og på den anden side: Jeg har flere gange tilbudt ham sparring, når jeg alligevel er til Møder på mit gamle arbejde, og han ‘ville tage imod med Åbne arme’ og var IHH så glad for muligheden, men har alligevel ikke kontaktet mig.... Men så opsøger han mig ret tydeligt, når jeg er på besøg ....
Ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg. Men jeg forsøger vel at finde nogle svar samtidig med at jeg fortsat skal arbejde med mit selvværd. Og få en afklaring på mit ægteskab - uden dog at forvente noget som helst fra nogen anden. Men han spøger - det er jo tydeligt at læse.
0