Lemonella skrev:Cinderella30 skrev:Lemonella skrev:Cinderella30 skrev:Ado skrev:Cinderella30 skrev:Ado skrev:Undskyld, men du burde håndtere dette mere modent. Meget mere modent. For nu at sige det pænt.
Enig. Jeg slår også mig selv i hovedet med det dagligt.
Men så lad være med at opsøge steder hvor han er. Det er ret enkelt.
Altså meget kan jeg give jer ret i, men det her med at jeg skulle opsøge ham er simpelthen ikke rimeligt.
Jeg har møder på mit gamle arbejde (relateret til min nye stilling), og der gør jeg jo hvad jeg kan for ikke at møde ham. Det har jeg også beskrevet. Og til julefrokosten havde jeg forinden forsikret mig, at han slet ikke havde tilmeldt sig. Da jeg så alligevel opdager, at han er der, går jeg jo helt væk til en anden bygning, selvom jeg da har savnet alle mine tidligere kolleger!
Så lige den påstand holder ikke.
Du behøver stadig ikke at mødes med dine kolleger på din gamle arbejdsplads.
Du kan bede om at få mødet arrangeret på din nye arbejdsplads. Har mødet relation til det gamle arbejde, kontra det nye, kan det vel være ligegyldigt, hvor mødet afholdes.
Du ser, din gamle flamme alligevel er tilstede til julefrokosten og selvom du forlader bygningen og går et andet sted hen, forfølger han dig og nej, det er ikke din skyld, men du kunne have forladt bygningen helt og være taget hjem.
Ja, du savner dine tidligere kolleger, men så aftal at mødes med dem til en kop kaffe/te/whatever på en café. Du behøver slet ikke være på din gamle arbejdsplads, hvor chancerne for at møde ham, er ret store. Så lige den påstand holder ikke.
Flytte Møder med chefer i styregrupper til min egen arbejdsplads? Ja jeg kan flytte møder med mine ‘menige ekskolleger’, men ikke rigtig de 8-mand store chefgrupper, når ‘værten’ for møderne ER min gamle arbejdsplads.
Ellers har I alle så evig ret. Dejligt at høre, at I alle kan forholde jer modent og rationelt til alt i livet altid. Heldigt for jer og uheldigt for mig.
Nu skrev du jo ikke andet omkring møderne, end at de foregik på din gamle arbejdsplads. Det du skriver nu, er jo en lidt anden historie.
Jeg har på intet tidspunkt i tråden, påstået eller nævnt noget om at jeg altid handler modent og rationelt. Er du vred/skuffet/såret over min retorik, så skriv det til mig. Den der ud-mellem-sidebenene- sarkasme, kan jeg jo ikke rigtigt bruge til noget.
Ah. Du dikterer jo nærmest TS’ arbejdsprømisser uden at kende noget til dem, og nej, dem har hun ikke uddybet i detaljer, og det burde i mine øjne heller ikke være nødvendigt her. Desuden synes jeg, sarkasme eller ej, TS får sagt fra på en fin og sober måde der er til at forstå, også selvom den ikke er direkte addresseret eller klappet i stavelser. Jeg kan sagtens forstå, man ikke kan pakke alt ind i girafsprogsflødeskum, og jeg synes TS har fået mange fine indlæg, også de der er skrevet i en straight up-tone. Jeg synes i øvrigt også, TS tager pænt imod dem, men jeg forstår altså godt, hun reagerede, som hun gjorde, på dit
TS, jeg synes, du skal overveje at finde noget terapi til dig selv, når nu din mand ikke vil være med, og så synes jeg, du skal overveje alternative løsninger end enten/eller. Det kan sagtens være, både du og din mand kan steppe up på nogle områder der forbedrer jeres forhold, men uden at kende jer, synes jeg altså det lyder som om, han (måske jer begge?), trænger gevaldigt til en øjenåbner. Har du overvejet at flytte for dig selv i en periode og realisere nogle af de ønsker og drømme der betyder noget for DIG (og som ikke involverer utroskab, selvfølgelig).
I stedet for at fokusere på, hvad din mand kan gøre og være, for at gøre dig mere lykkelig, kunne du måske prøve at fokusere på, hvad du selv kan gøre og være, for at blive mere lykkelig.