Debatten
Forummet hvor du kan debattere alt fra kageopskrifter til kærestesorger, eller bare sludre løs om hverdagens oplevelser
Jeg er seriøst den største skægelsker, og plejer altid at synes at mænd ser pænere ud med skæg. Men ikke ham her. Det havde jeg alligevel aldrig troet skulle ske 
)
men ja det kunne godt være selvom økonomien ikke lige er til psykolog samtaler.
og ja mine børns reaktion skal også være det som jeg har med i baghovedet når han kommer imorgen hvis han prøvet at manipulere, han har også skrevet at det latterligt og hvorfor jeg ikke bare kunne komme videre for hvis det stod til ham var vi stadig sammen, men det vil jo ikke ændre ham og så ryger vi bare ind i det samme med jeg skal føje ham og servicere ham. Da han skrev begyndte jeg at tude og ringede til min mor, ja så voksen er jeg i en alder af 34. altså møde nye mennesker og prøve at få skabt en hyggelig omgangskreds før en eventuelt kæreste, så må jeg se hvornår det der date noget kommer på banenMarioneta skrev:Jeg bliver stadigvæk usikker og så prøver jeg at håndtere det
Hele søndagen hørte jeg ikke fra min ven og han havde ikke set min sidste besked fra lørdag nat, selvom han var online mange gange i løbet af søndagen. Jeg begyndte at tænke lidt over, at han havde tøvet sådan, da vi var sammen. Egentligt var det jo meget positivt i lørdags, selvom der ikke skete noget, og det er jo dejligt nok, at det går langsomt. Det har jeg jo egentligt brug for. Men jeg blev lidt i tvivl om hans tøven mere var et tegn på, at han var for sød til at sige fra. De typer kender vi jo alle, så i mit hoved fik jeg overbevist mig selv om at det faktisk også var en mulighed. Mandag morgen kunne jeg se, at han havde set beskeden sent søndag. Vi har kun to lektioner om mandagen og han mødes altid med sin studiegruppe før og jeg gør med min bagefter, så mandag ser vi ikke så meget til hinanden. Jeg bestemte mig for at holde lidt lav profil i tilfælde af at han måske tøvede, fordi han var for sød til at sige fra. Ikke så han bemærkede det, men bare så han selv kunne opsøge mig, hvis han ville mere. Da han kommer med sin gruppe mandag formiddag og ser mig, siger han straks og højt "godmorgen Marioneta" og virker ret glad. Jeg blev lidt overrasket over hvor hurtig han var til at anerkende mig, men snakker ikke med ham, da jeg skal på toilettet. Vi snakker ikke sammen i løbet af timerne og bagefter går jeg over til min gruppe, så vi snakker slet ikke.
Da jeg kommer hjem, skriver jeg lidt med hende på 32, som jeg tidligere har fortalt om situationen (hun hepper på os). Jeg nævner, at jeg er lidt i tvivl, om hans tøven måske var fordi han var for sød til at sige fra. Det mente hun ikke, hun gav eksempler på hvordan han kunne have sagt fra på en pæn måde, hvis han ville og hun opfattede ham også, som en fyr, som sagtens kunne sige fra. Hun var dog også lidt overrasket over at han havde tøvet sådan, men mente det var fordi han netop var en god fyr og ikke bare ville have sex og fordi han var forsigtig. Hun sagde også, at han virkede helt vild glad, da han hilste på mig den dag. Hun kunne dog også godt se, hvorfor jeg var i tvivl omkring ham. Vi jokede lidt med at der burde følge en brugsanvisning til de mænd. Undervejs husker jeg dog noget han sagde til mig ugen før. Da han havde barberet sit skæg af, havde han joket med at jeg havde presset ham. Jeg spurgte ham om det var en joke, for at være helt sikker og han svarede at det var det og han nok skulle sige fra, tydeligt og pænt, hvis han var utilfreds med noget. Det hjalp lidt at huske på det. Jeg bestemte mig for at stole på, at han kunne sige fra, for det havde han jo netop fortalt mig, at han nok skal gøre og så blev det hele vendt lidt om igen i mit hoved og jeg endte med at skrive til ham, for at spørge hvordan det gik, da de tidligere havde været ude på deres praktikskole. Vi snakkede lidt om det og så spurgte jeg ham hvad han syntes om serien indtil videre, han svarede og skrev hurtigt, at han var frisk på at se flere afsnit. Så igen en masse unødig usikkerhed
Jeg indrømmer, der skal ikke meget til for at jeg bliver usikker, men jeg synes jeg bliver bedre til at håndtere det. Det er en proces, som jeg skal igennem og lige nu går det egentligt okay, selvom jeg bliver ramt af usikkerheden engang imellem. Vi har både snakket og skrevet sammen i dag og i går og har nu en aftale på mandag om at se serie igen. Det glæder jeg mig til
men samtidig så får jeg den der lidt tøsefjantede fornemmelse, for jeg synes sgu da stadig manden er fantastisk, såå... Men jeg er også godt bevidst om, at han ganske givet slet ikke ser mig på den måde. A girl could only hope 
FrøkenM skrev:Jeg havde det meste af sidste år et crush på en samarbejdspartner, som nogle herinde nok husker, men da han så kom og præsenterede mig for sin (virkelig søde) kæreste, var det ligesom det. Det gjorde da nas, men jeg besluttede ret hurtigt at vores samarbejde og det venskab vi alle sammen havde, var en smule vigtigere for mig end det crush. Og det har fungeret virkelig godt, vi har kunnet hygge alle sammen og samtidig har vi kunnet fortsætte det super fede samarbejde, vi har haft
Nu har jeg så fra en fælles veninde hørt at han er single igen og selvom det da er ærgerligt at det ikke holdt mellem ham og kæresten så kan jeg også godt mærke, at jeg måske ikke er helt så afklaret med, at det bare skal være samarbejde og venskab, for han er sgu dejlig. Stadigvæk. Igennem det sidste år hvor min mor har været og stadig er, meget syg, har han bare været der og lyttet, bedt mig tage mig sammen (på den gode måde) og sørget for at jeg kom ud i blandt andre mennesker. Det har været og er stadig - guld værd for mig.
Sådan er han bare som menneske og det sætter jeg utrolig stor pris på.
Nå, men nu skal vi så til fødselsdagsfest sammen hos en fælles veninde i weekenden og jeg glæder mig virkelig til at se ham igen
det er da dit held. IrmaPigen skrev:Husker I ham date en jeg var total skudt i sidste efterår og vinter. Lad os kalde ham Preben.
Nuværende date skrev jo til mig få dage efter Preben havde dumpet mig. Skæbnen ville at nuværende date arbejder i den by Preben bor i, og senest har jeg købt en lejlighed i Prebens by.
I går mødte jeg så Preben i FW. Ih, det bliver bare så hyggeligt at træne i samme center som Preben
IrmaPigen skrev:FrøkenM skrev:Jeg havde det meste af sidste år et crush på en samarbejdspartner, som nogle herinde nok husker, men da han så kom og præsenterede mig for sin (virkelig søde) kæreste, var det ligesom det. Det gjorde da nas, men jeg besluttede ret hurtigt at vores samarbejde og det venskab vi alle sammen havde, var en smule vigtigere for mig end det crush. Og det har fungeret virkelig godt, vi har kunnet hygge alle sammen og samtidig har vi kunnet fortsætte det super fede samarbejde, vi har haft
Nu har jeg så fra en fælles veninde hørt at han er single igen og selvom det da er ærgerligt at det ikke holdt mellem ham og kæresten så kan jeg også godt mærke, at jeg måske ikke er helt så afklaret med, at det bare skal være samarbejde og venskab, for han er sgu dejlig. Stadigvæk. Igennem det sidste år hvor min mor har været og stadig er, meget syg, har han bare været der og lyttet, bedt mig tage mig sammen (på den gode måde) og sørget for at jeg kom ud i blandt andre mennesker. Det har været og er stadig - guld værd for mig.
Sådan er han bare som menneske og det sætter jeg utrolig stor pris på.
Nå, men nu skal vi så til fødselsdagsfest sammen hos en fælles veninde i weekenden og jeg glæder mig virkelig til at se ham igen
Det er sq da ikke en skid ærgerligt
Du skal da klart sondere terrænet - hvor hårdt du skal fare frem må bero på en konkret vurdering. Ingen gider jo en mand der ikke er ovre det sidste forhold.
DenBlødeJyde skrev:Der er kommet en funktion på Tinder, der hedder noget med Tinder reactions...
Pølsefingrede mig har så åbenbart lige brugt denne til at sende en sværm af hjerter til et nyt match, inden jeg overhovedet havde sagt hej......
IrmaPigen skrev:Jeg er sådan lidt smånegativ lige nu.
Jeg skulle være sammen med date i morgen efter han har haft børn i 10 dage. Men nu har han måtte aflyse fordi han bliver nødt til at tage sønnen. I forvejen skulle han bruge lørdag formiddag på sønnens forboldstævne og på arbejde søndag.
Så jeg er sq ret irriteret lige nu, og den mængde af tid han bruger på børn i de uger hvor han reelt ikke skulle have børn har været en stor årsag til jeg har ville vente med det med at møde hans børn. Og nu er jeg så kommet i tvivl igen om hvorvidt det er en god ide.
IrmaPigen skrev:Jeg er sådan lidt smånegativ lige nu.
Jeg skulle være sammen med date i morgen efter han har haft børn i 10 dage. Men nu har han måtte aflyse fordi han bliver nødt til at tage sønnen. I forvejen skulle han bruge lørdag formiddag på sønnens forboldstævne og på arbejde søndag.
Så jeg er sq ret irriteret lige nu, og den mængde af tid han bruger på børn i de uger hvor han reelt ikke skulle have børn har været en stor årsag til jeg har ville vente med det med at møde hans børn. Og nu er jeg så kommet i tvivl igen om hvorvidt det er en god ide.
Lisma skrev:IrmaPigen skrev:Jeg er sådan lidt smånegativ lige nu.
Jeg skulle være sammen med date i morgen efter han har haft børn i 10 dage. Men nu har han måtte aflyse fordi han bliver nødt til at tage sønnen. I forvejen skulle han bruge lørdag formiddag på sønnens forboldstævne og på arbejde søndag.
Så jeg er sq ret irriteret lige nu, og den mængde af tid han bruger på børn i de uger hvor han reelt ikke skulle have børn har været en stor årsag til jeg har ville vente med det med at møde hans børn. Og nu er jeg så kommet i tvivl igen om hvorvidt det er en god ide.
Men sådan er det bare at date en med børn. De kommer i første række, altid, og uanset hvad nærmest. Man skal kunne se sig selv i 2. række, sådan ca. for altid, hvis man vil være i forholdet.
Edit: OK, mit svar var måske lidt træls formuleret. Jeg kan sagtens følge dig, når du gerne vil manden og på en måde føler dig vraget til fordel for børnene. Jeg mener bare at der altid kan komme noget "børn" i vejen, og det skal man have i mente når man overvejer forholdet.
