Singletråden

[FourthWall]

Til spørgsmålet om de velfungerende mænd/kvinder...

Hvad vil det sige at være velfungerende i den sammenhæng?

I bund og grund er det vel bare, at de kan finde ud af at kommunikere til et punkt, hvor man ikke hænger i uvisheden af vage formuleringer og måske'er. At de har styr på, hvad de selv vil, før de insisterer på at vide, hvad den anden vil. At de er sig selv og ikke prøver at spille/være noget, de ikke er. At de ikke leger med en og igen lader en hænge i uvisheden.

Jeg tror jeg forstår.

Så "velfungerende" er at personen:
- kommunikerer klart
- er bevidst om egne behov
- sætter ord på egne behov
- ikke forstiller sig
- ikke er manipulerende
- respekterer andres tid

Er det korrekt forstået?

"Velfungerende" er bare en relativt vag term, så havde brug for en uddybning Man kan jo vende spørgsmålet om og sige: "Hvem vil have en dysfunktionel m/k?" Hvis man har et valg er det jo nok de færreste der i sidste ende ønsker sig en dysfunktionel date/partner/sexpartner/ven.

Jeg tror, bare for min del, at ønsket om en velfungerende m/k, når det er formuleret sådan, nemt bliver en holdeplads for ens kreativitet og vilje til selv at bidrage til processen. Man kunne måske lige såvel have sagt "hvor er alle dem der passer præcis til mine behov" i stedet for "hvor er alle de velfungerende..." fordi man er vel som udgangspunkt ikke interesseret i folk bare fordi de er velfungerende. Velfungerende er som du også beskriver, egentlig bare en grundpakke, som tillader at man kan kommunikere nogenlunde uproblematisk om hinandens behov og længsler, så man kan etablere en god kontrakt om hvordan resten at relationen skal udspille sig.

Der ligger næsten en fordring i det at forvente eller ønske en velfungerende m/k at man selv er det. Jeg tænker at problemet med at finde en velfungerende m/k ofte udspringer af at man måske ikke selv er så velfungerende som man ser sig selv. Man er muligvis velfungerende indenfor sine egne rammer, men når andre kigger på en, er man det måske i mindre grad. Måske kunne flere mennesker falde i "velfungerende-kategorien", hvis bare at man behandler dem som om at de kan være det.

Jeg kender ingen af jer der har bidraget til denne del af debatten, så det skal ikke være en dom over det I har sagt eller mener, på nogen måde. Det er bare nogle generelle betragtninger fra min side, der udsprang af den her formulering med "velfungerende".

Prøver bare det her debatforumformat af... Er jo helt ny

[Fynerfin82]

Når jeg læser ordet velfungerende, tænker jeg ikke ret meget på deres kommunikationsevner. Jeg tolker det mere som at man har styr på sit liv. Det vil sige fast job, sunde relationer til andre mennesker, kan finde ud af at få voksenlivet til at fungere i form af at lave mad, vaske tøj og gøre rent.

Men der er ofte mange af disse ord, jeg ofte tænker over at det kan være svært at sætte en fast definition på. Jeg læser ofte, at mænd søger en feminin kvinde. Men hvad er en feminin kvinde egentlig? Jeg opfatter ikke mig selv som værende specielt feminin, på trods af at jeg ofte går i kjole og hæle. For mig er en feminin kvinde, en der går meget op i sit udseende, som altid går med neglelak og aldrig bare smækker håret tilfældigt op i en elastik. Og som taler pænt og lavt. Men det er jo svært at vide, om mændene har samme opfattelse af ordet feminin

[Elverpigen]

(...)
Men der er ofte mange af disse ord, jeg ofte tænker over at det kan være svært at sætte en fast definition på. Jeg læser ofte, at mænd søger en feminin kvinde. Men hvad er en feminin kvinde egentlig? Jeg opfatter ikke mig selv som værende specielt feminin, på trods af at jeg ofte går i kjole og hæle. For mig er en feminin kvinde, en der går meget op i sit udseende, som altid går med neglelak og aldrig bare smækker håret tilfældigt op i en elastik. Og som taler pænt og lavt. Men det er jo svært at vide, om mændene har samme opfattelse af ordet feminin

Uha, "feminin" får i særdeleshed mig til at holde ekstra afstand.

Dels er jeg ikke specielt feminin. På nogle punkter måske. Det er på en måde fint, for vi ville være et dårligt match.

Men der, hvor det virkeligt irriterer mig, det er, at det ofte er andre personer eller sociale cirkler, der skal tilrage sig definitionsretten og dømme, hvad der er feminint, og hvad der er "forkerte" egenskaber ved en kvinde (og ligeledes den anden vej rundt med "maskulint" og en mand).

I almindelige sociale sammenhænge (uden for dating-settings) har jeg en gang i mellem fået uopfordrede kommentarer om, at den øl eller bøf jeg valgte "ikke er særligt feminin", hvor jeg bare er totalt WTF Jeg spiser en salat, hvis jeg har lyst til en salat, og en bøf, hvis jeg har lyst til bøf. Det er en alt for snæversynet måde for mig at dele verden ind i to kedelige kasser. Med en erkendelse af, at mange mennesker trives bedst at opdele i "feminint" og "maskulint", så har jeg vist en ret kraftig intolerance over for trangen til at definere over for andre, hvad der er "rigtigt feminint". Mit personlige indtag af næring lider ikke skade af det, men jeg er meget kritisk over for en kultur der fortæller og anviser et køn, hvad der er "rigtigt" at spise og gøre, alene pga vedkommendes sociale køn (dvs at jeg har det fint nok med, at f.eks. hvis ca 1/3 af menstruerende kvinder mangler jern, så er det ret fornuftigt at være obs på, om den gruppe har lav jernstatus). Vi har i forvejen alt for mange med spiseforstyrrelser og andre issues, så lad være med at fodre den usunde del af vores kultur, tak

[Elverpigen]

Nå, men ellers sker der vist ikke noget på min front - den er vist ikke-eksisterende.

Det mest intense, der er hændt i månedsvis er en "dans" med en kollega fra en anden afdeling. Han skulle bare give mig en kort besked, men vi nåede hele vejen rundt om en pyntesofa, med mig gående baglæns for at opretholde nogenlunde coronaafstand imens

Lidt senere gav han en kompliment til min thermokande, hvor han havde en magen til

Der må være rigeligt materiale at overfortolke på

[RavenClaw]

Til spørgsmålet om de velfungerende mænd/kvinder...

Hvad vil det sige at være velfungerende i den sammenhæng?

I bund og grund er det vel bare, at de kan finde ud af at kommunikere til et punkt, hvor man ikke hænger i uvisheden af vage formuleringer og måske'er. At de har styr på, hvad de selv vil, før de insisterer på at vide, hvad den anden vil. At de er sig selv og ikke prøver at spille/være noget, de ikke er. At de ikke leger med en og igen lader en hænge i uvisheden.

Jeg tror jeg forstår.

Så "velfungerende" er at personen:
- kommunikerer klart
- er bevidst om egne behov
- sætter ord på egne behov
- ikke forstiller sig
- ikke er manipulerende
- respekterer andres tid

Er det korrekt forstået?

"Velfungerende" er bare en relativt vag term, så havde brug for en uddybning Man kan jo vende spørgsmålet om og sige: "Hvem vil have en dysfunktionel m/k?" Hvis man har et valg er det jo nok de færreste der i sidste ende ønsker sig en dysfunktionel date/partner/sexpartner/ven.

Jeg tror, bare for min del, at ønsket om en velfungerende m/k, når det er formuleret sådan, nemt bliver en holdeplads for ens kreativitet og vilje til selv at bidrage til processen. Man kunne måske lige såvel have sagt "hvor er alle dem der passer præcis til mine behov" i stedet for "hvor er alle de velfungerende..." fordi man er vel som udgangspunkt ikke interesseret i folk bare fordi de er velfungerende. Velfungerende er som du også beskriver, egentlig bare en grundpakke, som tillader at man kan kommunikere nogenlunde uproblematisk om hinandens behov og længsler, så man kan etablere en god kontrakt om hvordan resten at relationen skal udspille sig.

Der ligger næsten en fordring i det at forvente eller ønske en velfungerende m/k at man selv er det. Jeg tænker at problemet med at finde en velfungerende m/k ofte udspringer af at man måske ikke selv er så velfungerende som man ser sig selv. Man er muligvis velfungerende indenfor sine egne rammer, men når andre kigger på en, er man det måske i mindre grad. Måske kunne flere mennesker falde i "velfungerende-kategorien", hvis bare at man behandler dem som om at de kan være det.

Jeg kender ingen af jer der har bidraget til denne del af debatten, så det skal ikke være en dom over det I har sagt eller mener, på nogen måde. Det er bare nogle generelle betragtninger fra min side, der udsprang af den her formulering med "velfungerende".

Prøver bare det her debatforumformat af... Er jo helt ny

Men velfungerende er jo netop ikke det samme som den perfekte partner, der passer lige præcis ind i den kasse, som man har lavet til vedkommende. Men de fleste vil gå langt uden om en person, der ikke fungerer i hverdagen. Velfungerende er vel en vag term, fordi der er ingen af os, der ønsker os præcis det samme i en partner, så derfor er der heller ingen af os, der kan give en facitliste. For mig betyder velfungerende netop, at der er en vis grundlinje i kommunikationen og ståsted i livet, men som du kan læse i fynerfins indlæg, så er det forskellige definitioner, du vil støde på herinde generelt.

Der er rigtig mange indlæg herinde, hvis du orker at gå tilbage i tråden om dates, potentielle partnere mv., hvor det har været præget af usikkerhed, manglende kommunikation, ukonkrete hentydninger og mænd, der næsten stadig har været afhængige af deres mødre for at fungere i hverdagen. Og det er bare ikke super attraktivt for de fleste. Så med det du skriver, at ingen ønsker en dysfunktionel partner, så har du ret. Men faktum er, at vi stadig støder på de her dysfunktionelle mennesker relativt ofte

Altså, jeg er da langt fra velfungerende på alle punkter, og det vil jeg da gerne stå ved, men jeg har stadig noget grundlæggende, der gør, at jeg heller ikke er helt tabt bag en vogn i relationer, hvor jeg ser en mulig fremtid. For det meste er det kun, hvis jeg netop bliver mødt af en, som er endnu mere end klovn til kommunikationen, end jeg er.

[RavenClaw]

(...)
Men der er ofte mange af disse ord, jeg ofte tænker over at det kan være svært at sætte en fast definition på. Jeg læser ofte, at mænd søger en feminin kvinde. Men hvad er en feminin kvinde egentlig? Jeg opfatter ikke mig selv som værende specielt feminin, på trods af at jeg ofte går i kjole og hæle. For mig er en feminin kvinde, en der går meget op i sit udseende, som altid går med neglelak og aldrig bare smækker håret tilfældigt op i en elastik. Og som taler pænt og lavt. Men det er jo svært at vide, om mændene har samme opfattelse af ordet feminin

Uha, "feminin" får i særdeleshed mig til at holde ekstra afstand.

Dels er jeg ikke specielt feminin. På nogle punkter måske. Det er på en måde fint, for vi ville være et dårligt match.

Men der, hvor det virkeligt irriterer mig, det er, at det ofte er andre personer eller sociale cirkler, der skal tilrage sig definitionsretten og dømme, hvad der er feminint, og hvad der er "forkerte" egenskaber ved en kvinde (og ligeledes den anden vej rundt med "maskulint" og en mand).

I almindelige sociale sammenhænge (uden for dating-settings) har jeg en gang i mellem fået uopfordrede kommentarer om, at den øl eller bøf jeg valgte "ikke er særligt feminin", hvor jeg bare er totalt WTF Jeg spiser en salat, hvis jeg har lyst til en salat, og en bøf, hvis jeg har lyst til bøf. Det er en alt for snæversynet måde for mig at dele verden ind i to kedelige kasser. Med en erkendelse af, at mange mennesker trives bedst at opdele i "feminint" og "maskulint", så har jeg vist en ret kraftig intolerance over for trangen til at definere over for andre, hvad der er "rigtigt feminint". Mit personlige indtag af næring lider ikke skade af det, men jeg er meget kritisk over for en kultur der fortæller og anviser et køn, hvad der er "rigtigt" at spise og gøre, alene pga vedkommendes sociale køn (dvs at jeg har det fint nok med, at f.eks. hvis ca 1/3 af menstruerende kvinder mangler jern, så er det ret fornuftigt at være obs på, om den gruppe har lav jernstatus). Vi har i forvejen alt for mange med spiseforstyrrelser og andre issues, så lad være med at fodre den usunde del af vores kultur, tak

Og det bliver kun mere irriterende, når folk har en bestemt idé om, hvordan man skal og bør være

[Viskelæder]

Jeg er igen der, hvor jeg oprigtigt undrer mig over folks tanker omkring at møde nogen eller skabe en eller anden connection på Tinder, når de ikke kan/vil føre en samtale overhovedet.
Jeg oplever igen og igen, at jeg bærer hele samtalen, og at en anden person bare ikke formår at kommunikere eller vise interesse overhovedet. Hvad laver de så derinde? Hvorfor matcher de med en? I don't get it.

To samtaler den sidste tid:

Mig: Hej X, har du en god aften?
X: ja, det har jeg, hvad med dig
Mig: Bestemt, jeg har været ude og opdage xxx i dag i solen, og nu ser jeg serie og får kage Hvad har du lavet?
X: bare slappet af
Mig: Der er virkelig også vejr til det i dag. Har du en god uge foran dig?
X: ja

..........

Mig: (til profiltekst om at han har spist kage hver dag i 2 uger) Hvilken kage har været bedst indtil videre?
X (anden person): en gulerodskage-muffin
Mig: De kan virkelig også noget. Må man komme med forslag til kager, du kan prøve i din kagemission?
X: så længe der også følger en ledsager med
Mig: Betyder det, at du har været på date hver dag i de sidste 2 uger?
X: haha
Mig: Har du ellers en god weekend?
X: ja

Og så fortsætter de bare på den måde.....
Skyd mig. Eller skyd dem. Med en hjertestarter eller tazer.

[FourthWall]

Jeg er igen der, hvor jeg oprigtigt undrer mig over folks tanker omkring at møde nogen eller skabe en eller anden connection på Tinder, når de ikke kan/vil føre en samtale overhovedet.

George Carlin sagde en gang "Think about how stupid the average person is and then realize that half of all people are more stupid than that"

Det gælder for kommunikative evner såvel som intelligens...

Folk er nok bare ikke super duper gode, hverken til at vide hvad de selv vil have eller at sætte ord på hvad de vil have. Mange ønsker jo bare at møde nogen, hvor alt det besværlige ved et forhold, er ordnet ved "et tilfælde". Et ur der er gået i stykker viser rigtigt to gange i døgnet. Trawler man fanger man før eller siden et eller andet.

Giver det mening?

[Aurora]

Jeg er igen der, hvor jeg oprigtigt undrer mig over folks tanker omkring at møde nogen eller skabe en eller anden connection på Tinder, når de ikke kan/vil føre en samtale.

Ja. Det der tænker jeg også virkelig tit over. Hvad så hvis man mødes i virkeligheden, vil den type mennesker så kunne føre en almindelig samtale? Det er sært.

Men jeg tror også at nogle måske tænker sådan om mig. Jeg får ikke altid lige svaret eller svarer langsomt. Ved godt det er dårlig stil - men jeg er travl og glemsom.

[Filipai]

Nå, meeen ... jeg skal møde parfumeguts forældre, og overnatte der. Planen har hele tiden været at vi skulle være sammen de næste dage da vi begge har ferie, og nu ringede han så og spurgte om jeg var frisk på at komme over, da han egentligt godt gad blive lidt længere (han er der allerede). Så det gør jeg så. Det er lidt noget rod, når vi nu bare er “venner”, men har aldrig været på øen før og de har gård med kattekillinger og masser af andre dyr .
Oveni hatten skal jeg lige tage en jobsamtale over Skype i morgen eftermiddag

[Viskelæder]

Jeg er igen der, hvor jeg oprigtigt undrer mig over folks tanker omkring at møde nogen eller skabe en eller anden connection på Tinder, når de ikke kan/vil føre en samtale.

Ja. Det der tænker jeg også virkelig tit over. Hvad så hvis man mødes i virkeligheden, vil den type mennesker så kunne føre en almindelig samtale? Det er sært.

Men jeg tror også at nogle måske tænker sådan om mig. Jeg får ikke altid lige svaret eller svarer langsomt. Ved godt det er dårlig stil - men jeg er travl og glemsom.

Jeg svarer også nogle gange langsomt, og jeg synes ikke, det gør noget, når andre tager sig tid med at svare. Men når de så svarer, så er et "ja" bare røvsygt.

[Zombie]

Nå, meeen ... jeg skal møde parfumeguts forældre, og overnatte der. Planen har hele tiden været at vi skulle være sammen de næste dage da vi begge har ferie, og nu ringede han så og spurgte om jeg var frisk på at komme over, da han egentligt godt gad blive lidt længere (han er der allerede). Så det gør jeg så. Det er lidt noget rod, når vi nu bare er “venner”, men har aldrig været på øen før og de har gård med kattekillinger og masser af andre dyr .
Oveni hatten skal jeg lige tage en jobsamtale over Skype i morgen eftermiddag

Jeg håber virkelig, du passer på dig i det her. Det kan potentielt fucke grundigt med ens hjerne og hjerte, at man er inkongruent, dvs. opfører sig som kærester ville, selvom man ikke er det eller kan blive det.

Det kan blive som at pisse i frostvejr for at holde varmen: Mega hyggeligt og sjovt og fedt her og nu, mens det på sigt fører til et kæmpe knust hjerte og en endnu sværere bearbejdelse end man ellers havde behøvet.

Hvis du synes, det er det værd, er det jo fint. Men jo mere du er i "et fantasi forhold", jo sværere er det at bryde ud, fordi man skal knuse sit eget hjerte i processen. Alternativt venter man bare på, den anden gør det forbi, fordi man ikke selv kan og det er en ulidelig passivitet.

Så. Jeg håber bare, du passer på dig selv og er bevidst om de valg, du træffer og hvordan de påvirker dig, også ubevidst og indirekte.

[Fynerfin82]

Jeg var på en virkelig god ikke-date i går I lørdags holdte jeg et arrangement på vores lokale Street Food med frokost og brætspil. Overfor mig kommer der til at sidde en mand, som jeg har mødt en enkelt gang før. Vi snakker og hygger os vældig meget, da vi spiller senere er der masser af hyggelige drillerier mellem os. Han skriver så et par timer senere og vi får så aftalt at gå en tur sammen i går. Der var slet ikke lagt op til at det var en date, vi har tidligere gået sammen, men der var andre med. Og lige præcis det, at det ikke var en date gjorde det simpelthen til en super afslappet og hyggelig eftermiddag, hvor jeg tror vi begge endte ud med at se hinanden med lidt andre øjne. Han virkede i hvert fald ikke til at synes, at jeg skulle tage hjem og jeg havde nok også mest lyst til at blive. Men jeg havde hunden med og en anden aftale senere.
Men nu har han lagt op til, at han vil invitere mig på en rigtig date, så det håber jeg vi snart kan finde tid til

[Aragorn]

Jeg er igen der, hvor jeg oprigtigt undrer mig over folks tanker omkring at møde nogen eller skabe en eller anden connection på Tinder, når de ikke kan/vil føre en samtale overhovedet.

George Carlin sagde en gang "Think about how stupid the average person is and then realize that half of all people are more stupid than that"

Det gælder for kommunikative evner såvel som intelligens...

Folk er nok bare ikke super duper gode, hverken til at vide hvad de selv vil have eller at sætte ord på hvad de vil have. Mange ønsker jo bare at møde nogen, hvor alt det besværlige ved et forhold, er ordnet ved "et tilfælde". Et ur der er gået i stykker viser rigtigt to gange i døgnet. Trawler man fanger man før eller siden et eller andet.

Giver det mening?

Intelligens og kommunikative evner hænger sammen. Jeg har mødt begavede mennesker der ikke kunne tale tydeligt og formulere præcist hvad de ville, men det var et personlighedstræk. Jeg har aldrig mødt ubegavede mennesker der var gode til at formulere sig.

Ham, der forstår noget som andre ikke forstår, er ensom.

[OberstNasig]

Jamen det er så vanvittigt. Jeg har bare haft den mest elendige weekend med frugtløse dates og chokket over min ekskærestes nye, seriøse flirt. Og så er det bare vendt på en tallerken.
Jeg har tænkt over, hvad fanden det lige var, der skete, men jeg er meget overbevist om at han lykkedes med at trænge ind i mit overfladiske værn, jeg ubevidst slår til. Og så kan jeg takke mig selv for ikke at rive mig ud af hans "Invitation", som jeg ellers plejer at gøre ved at kigge væk eller snakke som et vandfald for at fjerne mig følelsesmæssigt fra situationen.
Han tog mine hænder og holdt dem og vi kiggede hinanden i øjnene uden at sige noget, flere gange. Det har jeg sgu ikke prøvet før, for det gør mig normalt oprigtigt panisk

Fortæl endelig hvordan det er gået. Får jo helt sommerfugle i maven bare af at læse det du skriver

Håber at stilheden siden den 8. betyder at du har haft det godt med ham.

Hehe, tak fordi du spørger

Jamen det går sådan set rigtig, rigtig godt. Vi har set hinanden 4 gange i sidste uge og han gør jo alt det rigtige, men jeg er godt nok stadig bange for, hvad hans motiv er. Nu har vi selvfølgelig kun kendt hinanden i 7 dage og det er jo ingenting.

Men altså, han kontaktede mig straks, da hans weekend-tur blev aflyst og skrev at han havde masser af tid nu. Og så holder han mig i hånden i offentligheden, husker små detaljer, taler om ting, vi skal gøre, kigger mig meget i øjnene, bliver til sent trods sit arbejde og rører heletiden ved mig.
Men det som virkelig kan gøre mig halv-nervøs, er at han kun skriver til mig om aftenen. Dem jeg har datet før, har skrevet løbende igennem dagstimerne, men har været ringe til at tage initiativ til at ses. Ham her skriver ikke nær så meget, men til gengæld vil han gerne ofte ses. Så det er helt omvendt. Men det gør mig helt klart usikker, selvom han har skrevet til mig først alle dagene, undtagen idag, hvor jeg skrev først her ved 21-tiden. Men han stiller mig da spørgsmål i sine beskeder.

Jeg vil dog sige at jeg har tempereret mine følelser siden det første møde, hvor jeg var helt bims, men jeg er ret vild med ham. Og jeg er ikke ligefrem blevet mindre vild med ham, efter han fik mig til at komme 3 gange igår Det har jeg aldrig prøvet før med en ny partner. Han kigger simpelthen på mig som et rovdyr, når han ligesom er igang med at please mig og det gør mig helt ustyrlig Vi har dog ikke haft sex endnu, fordi jeg gerne vil vente, men jeg tror at det bliver euforisk.

Desuden deler han nogle af de samme udseendesmæssige og personlige træk, som en anden fyr, som jeg var meget vild med i mine ungdomsår, havde, men som skadede mig på flere måder. Det er de gode træk og ikke de dårlige, men det gør mig alligevel alert, fordi jeg i alle årene efter mit knuste hjerte bevidst undgik selvsikre, smukke og begavede mænd. Men han er netop sådan een i mine øjne. Måske er det også derfor at kemien er så vild.